lørdag den 24. marts 2018

Daniel blev vurderet ubegavet



Da Daniel var barn, blev han kastet fra institution til specialskole til plejefamilie, og da han var lille, blev han vurderet ubegavet. Han troede aldrig på, at han ville blive til noget, for på institutionerne og hos plejefamilien hørte han kun, at han var dum.
Men det hele ændrede sig for Daniel, da han som 16-årig flyttede hjem til sin mor, efter at have boet hos en plejefamilie i fem år. Her fik han tilknyttet en støtteperson fra Odense Kommune, som ikke kunne forstå, at Daniel skulle være ubegavet. Støttepersonen fik ham derfor vurderet igen hos en privatpsykolog i Middelfart. https://www.fyens.dk/odense/Daniel-blev-vurderet-ubegavet-I-dag-er-han-uddannet-med-et-12-tal-og-en-udmaerkelse/artikel/3241819

Bemærk han havde en mor ved hånden som kæmpede ... mod odds der var. 

torsdag den 22. marts 2018

Magtanvendelse er oppe og vende igen.



Hensynet til fællesskabet ønskes tydeligere frem På vidensseminaret blev det også fremhævet, at reglerne i dag har fokus på at sikre den enkeltes selvbestemmelsesret, men at de ikke tager tilstrækkeligt hensyn til fællesskabet og de andre beboere på botilbuddet eller plejecentret og personalet. Det er vigtigt med et styrket fokus på kollektive rettigheder, fordi én persons rettigheder kan betyde en indskrænkning i en anden persons rettigheder. Et centralt fokusområde er i den forbindelse fx ordensregler i en husorden.

Som en del af vidensindsamlingen er der derudover hentet inspiration fra arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af lov om voksenansvar på børneområdet, da en række af de samme problemstillinger gør sig gældende på både voksen- og børneområdet. I den forbindelse vurderes det også hensigtsmæssigt, at der er en vis ensartethed i reglerne på tværs af voksen- og børneområdet i forhold til anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der har i den forbindelse været holdt oplæg for referencegruppen om processen for og principperne bag lov om voksenansvar. Formålet med lov om voksenansvar har først og fremmest været at skabe klarhed over reglerne om voksenansvaret over for anbragte børn og unge og at styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge samt for plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne. Samtidig skal loven sikre, at plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne for børn og unge har de nødvendige redskaber til at sikre de anbragte børns og unges trivsel og den nødvendige socialpædagogiske behandling. Med lov om voksenansvar for anbragte børn og unge blev reglerne på området tydeliggjort ved at fastsætte regler om indholdet af voksenansvaret og om adgangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg over for barnet eller den unge. Det er i den forbindelse antaget, at der i personalets eller plejefamiliens ansvar over for et barn eller en ung er en vis adgang til at kunne foretage indgreb som led i den almindelige omsorgspligt og for at sikre barnets eller den unges ret til omsorg. Barnet eller den unge kan ikke i alle tilfælde overskue forskellige situationer eller handlinger, og det er derfor nødvendigt, at personalet griber ind, når det er nødvendigt. Magtanvendelse kræver klar lovhjemmel, men hvorvidt betingelserne for at anvende magt er opfyldt afhænger i alle tilfælde af en konkret vurdering. Der er således tale om et skøn i hver enkelt situation, og det er personalet på anbringelsesstedet, der skal foretage en afvejning af alle relevante hensyn. Hensynene kan fx være barnets eller den unges rettigheder i forhold til formålet med indgrebet, hensynet til de øvrige anbragte børn og unge samt personalet. I lov om voksenansvar er de oprindelige regler i serviceloven og magtanvendelsesbekendtgørelsen blevet videreført, men man har tydeliggjort og præciseret de enkelte bestemmelser. Derudover er der indført enkelte nye indgrebsmuligheder, lige som adgangen til at anvende rusmiddeltest og fastsætte en husorden er blevet lovfæstet (se bilag 3). Vidensindsamlingen, vidensseminaret med praktikere og interesseorganisationerne i referencegruppen har vist, at der er en række udfordringer med magtanvendelsesreglerne, som de ser ud i dag. Det drejer sig om følgende:  
Disse er uddybet i Pdf filen side 15 http://socialministeriet.dk/media/19107/afrapportering-af-serviceeftersynet-af-magtanvendelsesreglerne.pdf

  • Styrket fokus på forebyggelse og brug af socialpædagogiske metoder 
  • Tydeliggørelse af formålet med omsorgspligten og magtanvendelsesreglerne
  • Magtanvendelsesreglerne har fokus på retten til selvbestemmelse, men det er blevet påpeget, at det er ligeså vigtigt at have fokus på borgerens behov for omsorg og pleje.  
  • Tidsløse regler frem for udtømmende lister 
  • Velfærdsteknologi opleves mindre indgribende og vil i nogle tilfælde ikke være magtanvendelse  
  • Hensynet til fællesskabet ønskes tydeligere frem
  • Reglerne for flytning uden samtykke opleves som administrativt tunge og ufleksible 

Undersøgelsen forholder sig til alle reglerne om magtanvendelse i serviceloven og til hele målgruppen, som reglerne retter sig mod. I undersøgelsen er der bl.a. set på, hvilke former for tryghedsbaseret velfærdsteknologi relateret til alarm- og pejlesystemer, der anvendes. Der er også set på erfaringer knyttet til flytning af borgere fra eget hjem til plejebolig eller botilbud og fra en plejebolig eller botilbud til et andet uden samtykke. Der er tale om en rent kvalitativ undersøgelse bestående af 14 enkeltinterviews og 14 gruppeinterviews med udføreleddet, 7 gruppeinterviews med den kommunale forvaltning samt 16 enkeltinterviews med pårørende i syv kommuner, hvor den ene er en pilotkommune. Det vil sige i alt 51 interviews. Undersøgelsen har deskriptiv karakter, og der foretages ikke vurderinger af kvaliteten eller lovmedholdeligheden af de beskrevne erfaringer og praksisbeskrivelser, ligesom der heller ikke er taget stilling til lokale eller interne retningslinjer, organisering eller ledelse i kommunerne. I det følgende er de vigtigste konklusioner og udsagn fra kommunerne i Ankestyrelsens praksistjek sammenfattet. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens praksistjek af magtanvendelsesreglerne i serviceloven (2017), som offentliggøres samtidig med denne afrapportering.  

Bilag 3 – Lov om voksenansvar
I 2013 blev der nedsat et magtanvendelsesudvalg med det formål at afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. Baggrunden var, at grænserne for, hvornår magt er påkrævet, er uklare, og at reglerne derfor tolkes og anvendes forskelligt. Magtanvendelsesudvalget fik til opgave at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge i døgntilbud og i plejefamilier. Samtidig skulle udvalget beskrive udfordringerne i relation til anvendelse af magt og komme med forslag til, hvordan et nyt regelsæt kan udformes. 
Udvalget har i sin betænkning anbefalet, at reglerne for brug af magt over for anbragte børn og unge gøres klarere, og at det understreges i lovgivningen, at magtanvendelse er et indgreb i barnets eller den unges rettigheder. 
Udvalget anbefaler også, at der i enkelte tilfælde skal være øget adgang til at anvende magt, ligesom plejefamilier og personale på anbringelsessteder skal vide mere om, hvordan man undgår at havne i situationer, hvor det er nødvendigt at bruge magt over for et barn eller en ung. 
På baggrund af magtanvendelsesudvalgets anbefalinger vedtog Folketinget d. 31. maj 2016 L 162 om voksenansvar for anbragte børn og unge (vedtaget ved lov nr. 619 af 8. juni 2016). 
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge udmønter sammen med forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.) aftalen om ”Klare rammerne for voksenansvar for anbragte børn og unge”, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i november 2015. 
Loven skal medvirke til at skabe klarhed over reglerne om voksenansvar over for anbragte børn og unge og styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge samt for plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne. 
Samtidig skal ændringerne bidrage til, at plejefamilier og personale på anbringelsesstederne har de nødvendige redskaber til at sikre de anbragte børns og unges trivsel og den nødvendige socialpædagogiske behandling. 
Med lov om voksenansvar for anbragte børn og unge tydeliggøres reglerne på området. Det sker ved at fastsætte regler om voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg. Desuden lovfæstes adgangen til at fastsætte en husorden. De eksisterende regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge videreføres og præciseres. Herudover tydeliggøres adgangen til at anvende rusmiddeltest med samtykke. Med loven er der også sket visse udvidelser i adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og unge.

Udvidelserne omfatter:
Dvs. pædagoger får lov til mere end poltitiet må uden uddannelse eller med en mangelfuld pædagogisk indsigt i børne behov for tryghed, selvbestemmelse og uden kamara så ingen kan sige hvad der reelt skete. 

  • At personalet på interne skoler på anbringelsessteder, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning, får adgang til at anvende de samme indgrebsmuligheder, som gælder på den øvrige del af anbringelsesstedet
  • At døgninstitutioner, opholdssteder og kommunale plejefamilier kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet rum for at forhindre eller afværge, at barnet eller den unge gør skade på genstande.
  • At medarbejdere på anbringelsessteder kan tilbageføre et anbragt barn eller en ung, der stikker af fra anbringelsesstedet, når tilbageførelsen sker som led i omsorgspligten, og hvor barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.
  • At den eksisterende adgang til tilbageholdelse i op til 14 dage kan forlænges med yderligere 14 dage også undervejs i et anbringelsesforløb på opholdssteder og døgninstitutioner. 38
  • At den eksisterende adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede døgninstitutioner udvides, så der også kan ske undersøgelse af barnets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, uden at der foreligger en konkret mistanke.

I forlængelse af loven blev der fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om voksenansvar, og der blev endvidere udarbejdet en uddybende vejledning, som samlet beskriver, hvad der er gældende ret på området. Endelig blev der afsat midler til aktiviteter, der skal medvirke til at understøtte implementeringen af det nye regelsæt. Materialet består af undervisningsmateriale målrettet anbringelsessteder, kommuner og socialtilsyn om, hvordan man iagttager børn og unges rettigheder, og hvordan magtanvendelse forebygges og håndteres. 
Derudover er der udarbejdet informationsmateriale målrettet anbragte børn og unge samt deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med magtanvendelse. Socialstyrelsens hjemmeside ”Omsorg og magt” formidler viden om metoder til forebyggelse af magtanvendelse, bl.a. via filmklip, cases og andet materiale som kan understøtte anvendelsen af reglerne i praksis. 
Desuden er der på hjemmesiden en række links til undervisningsmaterialer, eksempler på husordener og indberetningsskemaer m.v. Lov om voksenansvar skal evalueres to år efter lovens ikrafttræden. 

Det er er jeg meget bekymrede for da jeg har jo set hvordan mennesker arbejder med børn og deres pårørende. Udspillet her ... kommer ikke magtanvendelser til livs men tillader for mere rå og ukritisk behandling af sårbare, skræmte og ofte syge børn. Selv raske mennesker blir syg af hvad nogle af dem i magtanvendelsesudvalget havde af ikke eksisterende grænser. Ingen af det blev undersøgt, eller havde et sted som pårørende eller barnet kun få hjælp fra ... det som skete ved det enkelte i det situation der var skete uden kamara, uden vidner og kedeligt som det var ... blev sager pleje personalets vurdering. Vurderinger af mennesker som brugt brutale metoder da de ikke var jf tilsynet uddannede til opgaven, men selvsamme tilsyn gav dispensationer så det blev ved og senere meget værre indtil der en heldig dag ... endt med hjemgivelse frem for 3. flytning til et sted der var værre. 

Som pårørende var der ingen som lyttede, samlede op eller tog ansvar - og jeg kan se det forgår og udvides. Jeg har ondt af børnene såvel voksne ... det hænder at ingen kan stoppe magt, og når magt er valgt er der oftest inden vej tilbage eller et meget længere process før tillid igen er der hvor barnet tør andre menneskers handlinger ... forældre lærer meget hurtigt de ikke har så meget at sige, deres plads er på opdragelses bænken ... og med mundkurv på. Ellers mister de deres børn eller det lidt samvær kommunen vurderer udefra magtanvenderens udsagn og at forældre forhindre behandlingen ...

onsdag den 21. marts 2018

Optaget på Gymnasium vha. Almen forberedelseseksamen da det kiksede i Grundskolen



Almen forberedelseseksamen
Almen forberedelseseksamen er en samlet eksamen, som omfatter beståede prøver i følgende 5 fag, dog kan der gives merit: 
- Dansk niveau D eller dansk som andetsprog niveau D
- Engelsk niveau D
- Matematik niveau D
- To fag efter kursistens valg på mindst niveau G. 
En almen forberedelseseksamen, hvor de i nr. 4, nævnte fag er naturvidenskab samt ét af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk, giver krav på optagelse til 2-årigt hf, jf. reglerne herom. 
De enkelte prøver i fagene skal være bestået, dvs. du skal have mindst karakteren 02 efter 7-trins-skalaen i hver af de prøver, der indgår i almen forberedelseseksamen. https://uvm.dk/almen-voksenuddannelse-avu/proever-og-eksamen/information-om-proever-og-eksamen 

Nu skal vi på STX så den begge G fag er ligesom valgt dvs.: Naturfag og Tysk eller Fransk. Det er sørgeligt t forældre og børnene ikke ved at de allerede fra 5. klasse af frasorteres hvis deres special undervisning skærer tysk/fransk væk for at gøre plads. Jeg vil hellere snuppe idræt eller lektiecafe timer (men ikke uden at sikre ungen også har sport i fritiden, cykler ... og lektiehjælp i hjemmet) en at tages ud af timer for at få understøttende undervisning i fag som matematik, dansk, engelsk eller tysk/fransk ...

STX har et lavere krav for at starte jf. matematik, dansk og engelsk hvor de gerne vil se eleverne med et "højt" FE niveau fra VUC, dog helst D med. Det er op til de enkelte Gymnasier at vurder hvad de mener en elev skal kunne, og de er frit for at kræve en særlige optagelses prøve eller essay hvis de ønsker at vurder en elev. Det vejleder UU ikke forældre i ... vi skal selv læse "optagelses" bekendtgørelser osv. Og her kommer der stor ændringer over det næste par år.

Vi har valgt at tage matematik, engelsk og dansk FED, fordi han har været hjemme/fjern undervist i nogle år efterhånden. På den måde er han fagligt med, og får lige lidt luft med den bedst mulig grobund for at kan bruge lidt tid på at falde til jf det sociale. Men også for at han kan skifte til HF hvis STX ikke er lykken allerede fra Februar som en slags plan B.

Det var et kamp at nå hertil. Flere VUCer afvist ham, og ment han kan kom igen når han er 17 år gammel og alle vil ikke igang med Dansk faget dvs. vi fik lov at starte med det han allerede kunne, og er lidt presset jf Dansk og Tysk, men det er godt han får lidt udfordringer på den måde i at takle sådan en situation. Vi vidste han skulle bruge mere tid til at udvikle det skriftlige ... og der vil altid være en slags deficit, og hvis vi ikke håndtere det vil han dumpe pga. det skriftlige. Sådan er den med 2e elever - deres problemer går under radaren med mindre deres vejleder spotter de har en intelligent elev som ikke præstere på lige fod mundlig såvel skriftlig.

Det valg at vi kommer på fjern undervisning var efter en lang sag og eftersom han ikke var "syg" som de andre elever med tunge diagnoser, eller kriminel/misbruger som oftest ses på interne skoler. Men også fordi han modsat mange havde en støtte i hjemmet dvs. en forældre som er til rådighed vor lærer overtager og vi samlet får ham "rehabiliteret" til en alm. skole. Jeg ser også syge børn kan læse med fjernundervisning da de så følger det de selv opnår. Jeg tænker faktisk fjern-undervisning kan også bruges i grundskoler for at differentiere elever der er langt foran jf matematik eller dansk eller engelsk eller hvor de kan det fremmedsprog som modersmål ... en holddannelse som Esport spillere hvor eleverne vælges til servere efter interesse. Når de læser i eget tempo kan nogle indhente nogle år og andre bruge længere tid alt efter deres egen behov.

Jeg skal lige forklar at på trods alles viden fyldes interne skoler nemt med ganske alm. unger og ikke emotionelle forstyrrede børn ... oftere end folk kan forstå! Det er bl. a via VUCs almen voksen unddannelser de plejer at blive samlet op dog oftest fra de er 18 år gammel. Vi fik en særlig dispensation for at starte da han var 15½ år gammel. Jeg havde helst set det startede noget før så kun han genoptage 9. klasse men om vi sluses ind der eller ved STX betyder ikke det stor. Bare han kommer tilbage og fortsætter hans lang vej igennem uddannelsesystemet.

Her håber jeg nu hvor UVM er igang med at ændre alt at nogen besinder sig og ikke reserver fjern til 25 årige, da det i min optik har en udmærket plads som mellemgang hvor en elev pga. flere års manglende undervisning kan samles op fra 6/7 klasses til lige inden C niveau. Og med det rette pædagogisk tiltag betyder alder ikke så meget (C er der hvor Gymnasium og HF fag starter op fra, mens STX har en lille overbygnings periode hvor de sikrer sig med stop prøver at alle er med).

Ingen af disse mange interne skoler, som vi har været på, siger nej til gode penge dvs. i gennemsnit ca. 30 000 kr direkte i lommen plus dyr taxa ordninger per elev. Skoler vi oplevede lever undervisning uden at kan få ansvaret for om ungens undervisning er i orden, og hvor børn flytter skole så tit, at ingen kan placere ansvaret for udfaldet. Bare læren beskriver eleverne udvikler sig ...  og oftest har disse ikke meget mere at byde et barn end forældre som levere en lavt niveau hjemmeundervisning.

Der er få gode steder, men det ved forældre og kommunen først nogle år efter børnene er videre ind i deres voksen tilværelse. Det tager tid at forstå hvad det reelt er som der forgik. Dog er fuskere gode til at sælge deres skoler ... lidt som kejserens nye klæder. Skole afdelinger har ofte bare en procedure jf visse tilfælde af sager. Og når der ikke er noget differentieret bud, eller tradition for PPR at elever følges tæt kan alt ske. Alle ved bare det ikke går i grundskolen, men ikke hvorfor. Og det er kompliceret at beskrive ... faktisk så kompleks at UVM ikke kan løse det engang for alle, og sådan har det altid været.

Men "hvis" disse steder nappes i fusk, så lukker de ind i mellem, alt efter om kommunens skole afdeling har plads til børnene et andet sted. Men desværre mangler kommuner alle et sted de kan placere børn folkeskoler opgiver, så det ene med det andet ... så udvikles der tilbud der aldrig bør havde været fra start af. Husk skoleledere vælger selv hvad de holder ud i deres skoler, hvor tvang ikke kan bruges på at gøre det umulige muligt.

Jeg forstår dog ikke alle de mange kommunernes prioriteringer! Folkeskolelovens formåls paragraf 3 siger ....

Og måden der bruges for at børn placeres på interne skoler eller små klasser hormoner ikke helt godt med formålet jf § 3, ikke hvis skoler er der for børnene. I min optik er det ikke OK at  alle andre dommer nogle børn ude, eller forældre skal sige stop. Børn som så samles som "skolens uvorn unger" krydrede med handicappede børn som ikke frivillig kan vælge skoler der ikke kan deres sager.

At alle kan tale om Barnets bedste hvor Grundskoler kun har "dem de kan håndtere" tilbage, eller hvor der nu tales om at opdragede forældrene indtil det lykkes, eller lærer ofte blankt indrømme de rummer uden at kan undervise alle elever giver ingen mening. Det har intet med inklusion at gøre men det er real life, og har altid været nogenlunde sådan. Det ramt mig at gennemskue at vi bare oplevede noget som altid har sket.

Lige nu inden "lockout" ligger han hånd på det sidste etape af FE niveau i dansk, engelsk og matematik. Lockout regnede vi ikke med så det blir alt lidt spændende. Hvad der så kommer til at ske, og vi klarer os heldigvis med det han når fået indtil nu.

Lærer har hellere ikke lagt deres D niveau planer ud så vi kan ikke bare fortsætte. Det vil hellere ikke harmoner med strejke / lockout tankegang hvis hans skole vælges ud for at vise hvem den stærkere parter er. At jeg føler det her er langt ude at samfundet lander der ... men minder lidt om da min drengs skolegang som helhed. Så jeg forstår begge parter, samt kan se dem som blir hårdt ramt. Når vi er der må vi acceptere det forhold der er og håbe for det bedste.

Trods alle problemer går det faktisk som forventede, dog er det hårdere end jeg treode det vil være. Det fedeste er at han har nogle super lærer han er glad for ... arbejdet er i nogle perioder ret hårdt da hans grundskolegang ikke fulgt UVMs klare og mange mål,  men havde stor huller. Huller AVU delen er sat på spil for hvor basis, G og senere FED rammer hvert elev hvor de er. Hans skrive vanskeligheder er ikke væk, men måden undervisningen leveres og med en dispensation at han må skrive hans eksamen på PC hjælper en del. Vi nået ikke at afprøve Marie Gades skriveskabeloner ... og han er igang med at samle egne erfaringer. Jeg tror det blir godt til slut ... som selvværd i skolen løftes.

Alt efter hvordan den Lockout rammer ... må vi så lige justere hans plan. Engelsk er faget han bedst kan lide så det er også der motivationen for at skrive ligger i top. Men det er også faget som kan skabe luft til at arbejde med det som er svært. Men vi kan også justere Dansk til at lige ramme E niveau til sommer og bibeholde det fag som giver høje karakter. Ellers kan vi fortsætte som planlagt. Matematik er som engelsk dvs. ikke svært men vi skal huske at de fag også skal trænes og vedligeholdes. Tysk er noget lignede det vi andre husker fra vores dage i grundskole ... 

Det valg træffer vi efter Påske.  Lige nu samler vi FE dansk, engelsk og matematik sammen. Han lærer vurderer om de mener han skal fravælge en D niveau ... eller om vi tager alle 3. Det afhænger nu af den lockout. Lockout er uventede. Især når han har gode relationer med hans lærer og jeg ikke følger skolefag som før, da jeg kun er på 50% arbejdsdygtighed. Jeg sikre han står op, får lidt at spise og aflevere opgaver efter aftale og ko ordinere ting, mens jeg tager kampe som er det mest latterlige ind i mellem at skal kæmpe med.

Nu er det også spændende om UVM giver VUC fjern undervisning tilladelse at optage elever i vores situation. Jeg håber inderligt ikke at grænsen er 25 år som der tales / skrives for så havde vi cyklede rundt i alverdens tilbud meget længere end vi allerede var udsat for. Vi er super glad for han startede med at klatre uddannelses stigen. Jeg er bare super glad for jeg søgt indtil jeg fandt en rektor og vejleder som sagt OK og ikke forvist os til han var blevet 17. Nogle gange må mand overleve det der er ... men jeg håber vores sag kan være med til at justere det her så ordblinde børn sikres fra 0. klasse af - ordblindhed rammer længe inden de starter i skole, så det er skørt de først ses i slutning af 8. klasse.

Sager er ikke ens, og det som virkede for os ... virker nok ikke for alle andre ligesom det som virker for andre gik ikke for os. Sådan er det med skolesager: Der er mange parameter der skal huskes og det tænker folk ikke over når de taler om dialogmøder, press og tvang. Tvang virker bestemt ikke ... det mønter kun ud i at nogen tjener en masse penge på noget som ikke løser elevens endelige problem. Og efterlader kommunen uden penge til at kan løse deres problemer.

Hans ordblindhed kun havde været håndteret bedre, det skriver jeg om når jeg har tænkt den del igennem. Dysgrafien er ikke sjovt at have ... og vi er igang med at tænke en plan til det næste etape så han kan lærer at lære af en talende person. Jeg kan se han profiterede meget af at alt var skrevet ned og samlet.

At "alt kom på skrift" gav os en unik mulighed at gennemskue hvad han kan når han arbejder og hvordan han udvikler sig. Jeg glæder mig til VUC lærers vurderinger ... de har jo haft mange opsamlings sager igennem tiderne. Nogle lykkes andre ikke. Ingen ved helt præcis "hvorfor" og det er ikke så nemt at sige præcis hvad det var som gjor at det fungerede denne gang.

Hos os er det mest det faktum at mit barn for første gang i alle disse år havde adgang til en "pensum", uden at han var afhængig af en klasse. Det ved alle, men jeg er den som beskriver hvad vi manglede ... en pensum og et differentieret program som passede til hans behov er ikke helt fair. Sagen var både for nemt og for svært for at han fik trænet "det der skal til" for at gå i skole. Men i dag er han tættere på at havde alt der skal til for at gå i skole .... og han glæder sig til at det her er slut. Han leverede jo selv indsatsen.






Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.