søndag den 13. august 2017

Asynkronicitet og dobbelt exceptionelle børn#handicap #2eKids #WISC

Scott Barry Kaufmans TEDx-tale om omdefinering af intelligens, maksimering af det menneskeligepotentiale og værdsættelse af dobbeltexceptionelle børn til deling så vi kan få ordet ude om denne meget marginaliserede gruppe børn.


Columbes-gruppen har også talt om emnet "asynkron udvikling" og her har Hoagies samlet en udmærket samling af interressente links mm.
Martha Morelock og Columbus-gruppen har foreslået, at "asynkron udvikling" er den afgørende karakteristik for højt begavede børn. Det meste af litteraturen om begavede børn beskriver børn, hvis asynkroni hovedsageligt er forskellene mellem deres intellektuelle (mentale) aldre i forhold til deres kronologiske eller følelsesmæssige aldre.

Jeg vil ikke minimere problemerne med at opfylde behovene hos børn, der har mentale alder mere end 50 procent højere end deres kronologiske alder. Som Linda Kreger Silverman så passende beskriver det "... begavede børn udvikler sig på en ujævn måde ... de er mere komplekse og intense end deres jævnaldrende, ... de føler sig ude af synkron med jævnaldrende og "falder udenfor det alderssvarende pensum", '... de interne og eksterne uoverensstemmelser stiger som deres IQ stiger, og ... disse forskelle gør dem ekstremt sårbare.'
Højt begavede / særlige behov børn udvikler sig på en endnu mere ekstremt og ujævn måde. De er mere komplekse og intense end deres begavede jævnladrende, og ingen enkelt pensum på nogen uddannelsesniveau vil opfylde deres behov. Disse uoverensstemmelser er endnu større end ved de andre højt begavede børn, hvilket gør dem endnu mere sårbare. Ud over at have asynkroni mellem deres intellektuelle og fysiske udvikling har de ekstrem asynkroni mellem intellektuel udvikling og evnen til at udtrykke eller bruge det intellekt. 
Så hvad betyder det at være højt begavede med særlige behov? Hvis højt begavede = asynkron udvikling, så erhøjt begavede med særlige behov = asynkronicitet kvadreret.

For min søn, der er højt begavet og mildt ordblind, betyder det at han keder sig i matematik og i naturvidenskabsfag, fordi de er for nemme, mens han kæmper for at læse bøger på almen niveau. Det betyder at han ikke at kunne læse bøger, der diskuterer videnskab og andre emner på hans forståelsesniveau. Det betyder også at han finder klassens læsebøger udfordrende, men diskussionerne i skolen er uhyggeligt kedelige.

For min søn, der er højt begavet og har dysgraphia (ekstreme vanskeligheder med at skrive), er det at være højt begavede med særlig behov ensbetydende at få hænderne kramper og er trætte efter kun en skriveside. Det betyder at ikke være i stand til at skrive og tænke på samme tid, så hans skriftlige arbejde ikke kommer overalt nær reflektere dybden af hans tanker. Det betyder, at han tænker på matematiske begreber, som hans lærere ikke forstår, men har problemer med at skrive dem ned. Kilde: http://www.hoagiesgifted.org/asynchrony_squared.htm 

Hoagies haren en del mere om adhd, autisme, ADP, OCD, at være blind eller dov mm hvor de klokkeklart beskrev vores udfordringer som ingen kun forstå. Alt dette har en indvirkning på det barnet lærer, og især deres følelsesmæsige hvor der ikke er en skole med "best fit". Hvor findes der en skole så de balanceret kan få dansk ind imens de deltager i undervisning hvor de viser deres evner udenfor skrivning og læsning ses?

Her er der for nyelig publiceret en spændende artikel:

"Einstein and dyslexia: Is giftedness more frequent in children with a specific learning disorder than in typically developing children?"
Det er blevet hævdet, at der kan være en højere andel af exceptionelle intelligensprofiler og begavelse blandt børn med indlæringsforstyrrelser (LD) end blandt typisk udviklende (TD) børn, men dette indtryk er kun baseret på anekdotiske beviser for berømte personer.
I et stort datasæt af 1413 intellektuelle profiler af børn med diagnose af LD (vurderet med WISC-IV skalaen) var andelen af ​​børn med en overordnet intelligenskvotient højere end 130 <1%, langt under den forventede andel i de typiske Befolkning (2,28%). 
Det er imidlertid blevet hævdet, at WISC-IV generelle evne indekset (GAI) bedre kan repræsentere de centrale aspekter af intelligens, især for børn med LD, og ​​ved hjælp af GAI-kriteriet udgjorde de begavede børn 3,75% af LD population efter analyse.
Aspekter relateret til arbejdshukommelse og forarbejdshastighed (processing speed), målt ved WISC-IV, blev også undersøgt, og begavede børn med LD havde højere score i begge komponenter end de andre børn med LD, men lavere score end lige så "begavede" TD børn.
De forskellige aspekter af intelligens afslørede signifikant forskellige aldersrelaterede vækstbaner: I en yngre alder lignede begavede børn med LD begavede TD-børn med hensyn til phonologiske aspekter af arbejdshukommelse, men førstnævnte faldt bag sidstnævnte, da de blev ældre; Det modsatte var sandt af forarbejds hastighedsaspekter af intelligens. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160289617300156


Plot of the three-way interaction between Group, Subtest, and Age in months. 

G/LD= gifted children with LD; G/TD =gifted typically developing children; normal
LD = children with LD having GAI within the normal range.

Sylvia Rimm besøgt Odense i 2015 og her er lige lidt mere jf læse handicap lige efter skrive handicap omkring 35 minutter ind i filmen:




Dual og Multiple Exceptionality: En introduktion og praktisk vejledning var en fordrag givet i Slagelse af Diane Montgomery, professor Emerita, Middlesex University, London

Hvor hun refererer til børn, der er mere i stand til eller endda højt begavede, men som også har et specielt uddannelsesbehov eller læringsforstyrrelse, der undergraver deres præstation i skolen. De mest almindelige særlige eller ekstra behov er dysleksi, ADHD, asperger syndrom, udviklingsmæssige koordineringsproblemer (DCD) og sociale følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Hun har skrevet en del bøger om emnet, denne bog er udmærket jf skrive og læse handicap:

 

‘Dyslexia-friendly Approaches to Reading, Spelling and Handwriting, A toolkit for teachers', (Routledge, 2017, April)
Teaching Gifted Children with Special Educational Needs. Supporting Dual and Multiple Exceptionality (Routledge, 2015)
http://sengifted.org/?s=asyn er en samling hvor du kan lærer om emnet. 


Hvis du læste hertil så er cvip.dk måske af interesse da de samler ligesindende en gang i mellem. Deres fokus er asynkronicitet til fordrag 30 september 2017. Og det blir spændende at se hvem deres fordragsholder blir, desværre er jeg optaget på skolebænken den lørdag ...

lørdag den 12. august 2017

Myter om neurologi ... kerne områder #neuromyths #teaching #2ekids



Opdagelsen at mere viden om hjernen viden var relateret til en øget tro på neuromyter er overraskende.

En potentiel forklaring er, at lærere, der er interesseret i at lære om hjernen, kan blive udsat for mere misinformation og / eller måske misforstå indholdet, så de ender med mere falske overbevisninger. Det er dog lige så muligt, at lærere, der tror neuromyter, kan søge mere information om hjernen.


Prov selv, se hvilke du tror er myter ... inden du læser artiklen ... spændende snak i hvert tilfælde.


  1. Vi bruger vores hjerne døgnets 24 timer.
  2. Det er bedre for børn at lære modersmålet inden fremmedsprog
  3. Drenge har, i gennemsnit, større hjerner end piger.
  4. Drikker studerende ikke tilstrækkelige mængder vand, krymper deres hjerner.
  5. Når hjernen er beskadiget, overtager andre dele af hjernen funktionen.
  6. Vi bruger kun 10% af vores hjerne. 
  7. Det venstre og højre hjernehalve i hjernen arbejder sammen.
  8. Nogle af os er "left-brained" og andre er "right-hjernen" og det hjælper forklarer forskellene i hvordan vi lærer.
  9. Hjerner af drenge og piger udvikler sig forskellige hastigheder.
  10. Hjernens udviklingen er færdig når børnene når puberteten.
  11. Der er bestemte perioder i barndommen, hvorefter visse ting ikke længere kan læres.
  12. Information opbevares i hjernen i netværk af celler fordelt over hele hjernen.
  13. Læring skyldes tilføjelsen af ​​nye celler til hjernen.
  14. Individier lærer bedre, når de modtager information i deres foretrukne læringsstil (fx auditiv, visuel, kinestetisk).
  15. Læring opstår gennem ændringer i forbindelserne mellem hjerneceller.
  16. Akademisk præstation kan negativt påvirkes ved at springe over morgenmad.
  17. Tegn på dysleksi er at se bogstaver baglæns.
  18. Normal udvikling af den menneskelige hjerne Involverer fødsel og død af hjerneceller.
  19. Mental kapacitet er genetisk og kan ikke ændres af miljøet.
  20. Fysisk training kan forbedre mental funktion.
  21. Børn skal udsættes for et beriget miljø fra fødsel til tre år, eller de vil miste læringskapacitet permanent. 
  22. Børn er mindre opmærksomme efter at have forbrugt sukkerholdige drikkevarer og / eller snacks.
  23. Circadian rytmer ("kropsklokke") skifter under ungdomsårene således at eleverne er trætte i løbet af skolens første lektioner.
  24. Motoriske øvelser, der gentager koordineringen af ​​motoriske opfattelsesevner, kan forbedre læsefærdigheder.
  25. Gentagelse af nogle mentale processer, kan ændre strukturen og funktionen af ​​nogle dele af hjernen. 
  26. Børn har læringstilstande, der domineres af visse sanser (dvs. at se, høre, berøre).
  27. Indlæringsproblemer i forbindelse med udviklingsforskelle i hjernefunktionen kan ikke forbedres ved uddannelse. 
  28. Produktion af nye forbindelser i hjernen kan fortsætte ind i alderdommen. 
  29. Kort motorkoordinationsøvelser kan forbedre integrationen af ​​venstre og højre hjernehalvfunktion.
  30. Der er specifikke perioder i barndommen, hvor det er lettere at lære visse ting.
  31. Når vi sover, slukker hjernen.
  32. Børns ræsonnement evner øges når de lytter til classisk musik.

 



This finding that more general brain knowledge was related to an increased belief in neuromyths is surprising. One potential explanation is that teachers who are interested in learning about the brain may be exposed to more misinformation and/or may misunderstand the content such that they end up with more false beliefs. However, it is equally possible that teachers who believe neuromyths may seek out more information about the brain. http://journal.frontiersin.org/article/10.3389/fpsyg.2017.01314/full

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.