lørdag den 27. maj 2017

Så jeg havde en samtale med den psykolog, der havde vores sag #inkusion # 2ekids


Så jeg havde en samtale med den psykolog, der havde vores sag for mange år siden ... og hun konkluderede stadig, at specialskolen ville havde været bedst, selv efter at hun hørte hvordan de "forskellige" typer af specialskoler og klasser fungerede for mit barn ... ikke engang deres konklusioner rykkede hende! I betragtning af "specialskolens målgrupper" vs "vores behov" savnede jeg forståelsen for at hendes valg var som det var! Og jeg indså, at alle specialskoler er faktisk det samme: Segregation uden plan for fremtidig Inklusion. 

Jeg tygger stadig på, hvordan hun ikke gav sig, og heller ikke kunne ændre hendes tankegang, men jeg håber, at hun måske tænker over vores samtale og får en smule nysgerrighed vakt. Måske læser hun noget ... ogsamtidig indser jeg, at hun kun hørte om hans adfærd i klassen og nået aldrig at observerer situationen.

"Uddannelsesmæssige fejlplaceringer" er ikke gjort med andet formål end de virkeligt vil hjælpe et barn - hun havde virkelig ingen anelse om, hvad konsekvenserne ville være i det lange løb hvis hun havde valgt en specialskole. Og så konkluderede hun at konsekvenserne skyldtes, at vi ikke accepterede specialskolen, og ​​hun placerede ham i en normal skole! Samtidig tror jeg ikke på, at hun forstod, at barnet kun havde haft specialskoler og intet andet siden hun hvade ham! Så hvis specialskolen ikke virker som tiltænkt, konkluderede hun som resten,  mere specialskole? Ingen læste EVA raporten eller KORAS beskrivelser - så meget opdagede jeg da.

Nonsens placeringer. Og så uden observation, sådan er det. Gad vide for hvor mange 2e børn?

Alt, hvad hun havde at gøre godt med, var personale en skoleleder valgt, og for en skole som skolelederen skabte rammer for. Hun kun jo ikke vide de ansatte havde ikke nogen uddannelse for det job, hun gav dem, og hun vidste hellere ikke, hvordan man kunne hjælpe læree, lærer der ikke havde behov for at ændre deres undervisningsstil. Hun havde heller ikke nogen mulighed for at hjælpe eller give de lærer et ordentligt støtte, da det opgave var skolelederens. Skolelederen måtte finde personale - til det inklusionsopgave ledelsen gav hende. Det hele alt "nyt" for hende (og helt nyt mig, hvor jeg endeligt ikke kendte skolenvæsenet ret godt).

Alligevel fortsat hun med den sædvanlige "handlingsplan", og at specialskolen ville have klarede mit barn, hvor de har generaliserede klasser, hvor børn lander på grund af deres adfærd med behov for ekstra personale og færre børn i en klasse ... selv efter at rapporterne angiver at efter flere år med forskellige specialskoler, blomstrende han ikke som da hun mødt ham efter et år på en specialskole. 

Sjovt, at lærerens adfærd, manglende undervisning og test eller den del, hvor de ignorerede forældre samtykke, fik hende fra hende til at tænke om hendes valg af løsning. Men det faktum, at barnet er for stille eller for højtrustede og ikke deltager i undervisning, er den vigtigste udløsende faktor for at få et barn ind på en specialskole. Mens hun talte om at det var "for barnets bedste". 
Imens børnenes forældre, som mig, er enige med deres valt om at prøve en 
specialskole eller nogle gange et eller andet sted "til mere behandlingskrævende børn", hvor ingen nogensinde observerer børnene igen, andet end skolens personale. Faktisk så denne psykolog mit barn "to gange", før placeringen - og så ham aldrig igen, mens hun flyttede ham ind i specialskolen via en socialrådgiver, der fik sagen og besked på at hun må overtage her. 

Psykologen havde gjort det klart, at hendes valg af test var "på grund af mig", men jeg er forbavset her da jeg aldrig ville have sagt nej til en WISC, som hun forsøgte at fortælle mig, jeg gjorde, men det må være noget hun tror jeg gjorde. Og helt sikkert - mine noter / emails stillede jeg spørgsmålstegn ved hendes valg af test, efter det var overstået og min manglende spørgsmål til hende er et bevis på at jeg gav hende tid til at finde ud af det hele og ikke ønskede at overteste mit barn, som afskyede alle form for testning.

Jeg gjorde som hun forventede af mig, eller sådan jeg troede hun vil have jeg gjor! Alligevel var jeg bare en gene ifølge de lærere, der talte med hende, og hun forstod aldrig noget andet om vores tilfælde end "blame shifting". Det faktum, at lærerne ikke var enige med mine eller hendes observationer, er klare, mens jeg læser sagen igen. Det var også klart, at de ønskede mig fjernet, og troede de kunne "let" arbejde med mit barn trods psykologens anbefalinger. Desværre endte de med at sætte ham i isolation ...

Jeg var også den, der kæmpede for hans ordblinde screening. Læreren bemærkede aldrig selv, eller sagde at han ikke skrev eller kunne læse - hun gjorde dog håndhævelsen af "mere læsning" og insisterede han lærte at læse trods personale der engang, indså jeg senere, at han var langt bagud ift. de andre børn. De bemærkede kun "vores" opførsel, og krævede vi rettede ind men ikke hvor langt bagud han faktisk var imens de skældte ud over at han ikke skal andet end de andre børn. Skolen hellere ingen idé om, hvordan man implementerede den IT rygsæk PPR leverede.

Faktisk, da vi talte, indså jeg, at hun aldrig havde haft en sag før hvor hun fik et barn ud af specialskolen, tilbage ind i en folkeskole-klasse, og hun forsøgte aldrig at kvalitetssikre, om evalueringerne faktisk var "objektive" eller bare "subjektive". Hun antog, som jeg antog at alt var i orden. Men hvordan virker dette? Og med al den ekstreme testning der er indført af børnenes færdigheder, hvordan skete det at de lærer aldrig testede mit barn?

Så hvis specialskolens børns skal tilbage i folkeskolen kan skole afvise placeringer og forældrene "åbent", mens specialskolen hænger fast på de lette børn, indtil  specialskolen skal tvinges til at træffe rigtige hårde valg på grund af økonomiske begrænsninger? Og hvis det er sådan - hvad er konsekvenserne aælt efter hvordan er det gjort? Ja,  hvilke konsekvenser vil der være? For barnet, skolen og forældrene ...

Mens specialskolens og folkeskolens inklusions børn placeres og genplaceres "i nogle tilfældige klasser", kontrollerer ingen virkelig, om de udvikler sig. De testes hellere ikke de børn - da det er tilladt at fritage dem som test, og de officielle teststandarder måler ikke alt. Så det er let at "lade nogle børn glide igennem", under radaren indtil de skal i 9. klasse. Og idet børnene ofte fik lov til at springe test over på lærerers skøn, alt mens lærerne ikke er klar over, at de kompleksesager vokser, hvor børn ikke får test, mens de forklarer at de beskytter barnet mod fiasko ...

Vores psykolog havde ingen anelse om, at lærerne ikke underviste mit barn som hun anbefalede, eller testede mit barn jf lovpligtige testning osv. Hun så ikke, på samme måde som nye lærer senere gjorde, at der var probemer. På trods af at jeg påpegede - han læser ikke - forsvarede skolen deres arbejde med ham! Jeg holdt ham hjemme, efter at han blev slået af et andet barn.

Men hvordan kunne læreren ikke blive fundet skyldig i grov forsommelse af denne psykolog? Selv når alle senere kun se at læren ikke gennemførte den uddannelsesplan som PPR lagte frem, og hvordan kan forældre blive revset, for de job, som skolerne har af opgave. Desværre var det barn, der mobbede min, bare iganng med at vise adfærd, han havde lært af dem omkring ham.

Mit barn løb faktisk væk, og jeg lærte ham ikke at advokere for sig selv, eller forsvar sig selv i sådan en situaion. Det troede jeg lærere tog sig af, for alle børn i deres klasser. Classroom management! Det kom bag på mig at jeg skulle sikre at få dokumentert at hans lærer nægtede at gennemføre det uddannelsesplan PPR havde lagt frem som var aftalt. Men det gjor vores næste skole. 

At en lærer skældte ham ud, fordi han ikke behøvede at være foran i matematik, den anden havde ingen anelse om, hvad "dysleksi" medførte, hellere ikke hvordan en IT rygsæk skulle bruges i et klasseværelse så jeg ikke komme. Jeg ved i dag at læren bare skulle gentage ganske almindige pensum, trods hans ordblindhed krævede en anden tilgang og opmuntring. Forstil jer chefen blev ved med at kræve I udføre en opgave som I ikke magter? Og gav det samme instirukser hver dag ... Hans klasselærer - hun var nødt til at klare ham og alt andet, med støttelærer der forlod jobbet efter bare 14 dage - der var ingen chance at hun kunne klare, og at mit barn betalte prisen for alt dette. Måske er der derfor de fleste børn ende op i specialskolee, mere ildetilredtand før inklusion var afprøvet?

Et barn, der var langt foran sine klassekammerater, klar til arbejde med stof normalt givet til børn 5 år ældre end ham, men endt som et barn der aldrig det grundlæggende for at kunne klare skolens krav ... og på en eller anden måde blev stemplet "dumme" og "dovne" men også "sød og velopdragen" ... alt afhængig af hvilke lærer han havde og de opgaver, de lavede med ham er hårdt at have.

Med hensyn til læsning og skrivning viste det sig, at et grundlæggende kursus ikke var nok - og ingen gennemførte deres planer de mente ville virke. Han kæmper stadig, men i folkeskole var der ingen hjælp fremmedrettet 5 år senere, ligesom i 2009 ... Så andet end en specialskolen med de andre misfits, netop som psykologen sagte er der ikke. 
Desværre fortalte hun mig aldrig om skolen, andet end at det var en skole til børn med autisme, ADHD-adfærdsproblemer, og jeg sagde, men han er ikke diagnosticeret, præcis som jeg forklarede og det hjalp ikke den sidste gang?
 Men hun fastholdt sit, og sagde bare: Det er det bedste sted for et barn som ham, mens jeg spekulerede på om hendes argumentation uden at lytte til mig, vores vej igennem systemet i det 7 år efter hun så os gav mening for hende. Hun sagde, og fastholdt at børnene er "testede" langt mere end de selv magter ... det kom bag på hende at min dreng ikke var, og så mente hun jeg selv farvalgt det. Jeg ved jeg fravælgt specialskolen, ikke alt det andet, udefra målgruppen på skolen ift mit barns behov ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.