søndag den 22. januar 2017

Kurses: Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye

 



Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere?
Hvorledes og hvorfor opstår problemerne?
2 sammenhængende forklaringsmodeller:
a) En udviklingspsykologisk/personlighedspsykologisk
b) En neurobiologisk/neuropsykologisk Teorierne a og b kobles sammen med den viden, vi har om dysleksi og dysfasi
Så hvad er så dysleksi?
en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Shaywitz, Shaywitz og DVO)

Dysleksirisiko vigtigste prediktorer
For børn op til 3 år : Taleperception (6.mdr) Udtrykkenes middellængde (2 år) Talens distinkthed (2-3 år)
For børn mellem 3 og 5 år: Morfologiske færdigheder Fonologiske færdigheder
For børn mellem 5 og 7 år: Sproglig hukommelse (5 år) Bogstavkendskab (5-6 år) Talesproglig processeringsevne (5-7 år) Hurtig benævnelse (5 år) Læsning (7 år)
Dysfasi
Er en funktionsforstyrrelse knyttet til talesproget er forårsaget af lidelser/forstyrrelser i hjernens primære sprogområde
Dysfasi kan deles op i
Ekspressive vanskeligheder (udtryksevne, ordmobilisering, sætningsopbygning, ordudtale)
Impressive problemer (sprogforståelsesvanskeligheder, bl.a. besvær med at holde sammen på lydsekvensrækker)
Dysfasi kan ytre sig i form af Ekspressive vanskeligheder: - generelt forringet verbal udtryksevne - besvær med ordmobilisering - problemer med sætningsopbygning - problemer med ordudtale
Dysfasi kan også ytre sig som.. Impressive vanskeligheder: - besvær med at forstå meningen med det sagte - problemer med at huske, hvad der er blevet sagt - besvær med at holde sammen på rækker af sproglydssekvenser De impressive vanskeligheder øges typisk, når der er tale om længere sætninger og informationstætte udsagn.

Udvikling og personlighed
Faser i personlighedsudviklingen Spædbarnet (0-18 mdr.):
Den spæde har ikke et billede af sig selv sin krop omverdenen Den spæde har sanser nervebaner hjerne muskler
Grundlæggende tillid Barnet opnår basic trust (Erikson) ved at integrere gode, positive oplevelser fra nærkontakten med den første, nære omsorgsgiver modpolen til denne udvikling er basic mistrust
Trods er en af de måder, hvorpå barnet stræber mod at blive et selvstændigt individ Omkr. 18 mdr. har barnet lært at sige Nej!!
Trods Barnet skal vænne sig til konflikten mellem både af være vred på og kærligt afhængig af den samme person Barnet udforsker grænserne for hvad der er tilladt eller ej Vigtig(ste) værktøj: SPROGET
Legealderen 3-6 år Barnet har hidtil efterlignet og identificeret sig med begge forældre. Nu går det op for det, at det kun ligner den ene. Alt i denne fase er ladet med kvindelighed og mandlighed Identifikation foregår også gennem rollelege Rollelege organiseres i høj grad via sproget
Legealderen 3-6 år
Latensfasen 6-11 år Inden skolestart Barnet skal nogenlunde have lært at beherske sin krop dette er sket via leg og bevægelse Barnet skal have fået så megen selvfølelse, at det kan klare at være blandt mange andre børn Barnet skal have opnået en alderssvarende sproglig udvikling

9-års-krisen I denne alder kan spekulationer om eksistentielle spørgsmål overmande barnet 9-års-krisen er knyttet til den kognitive udvikling 9-års-krisen kan være særlig slem for handicappede børn
Jeg er go Barnet henter selvværdsfølelse og selvtillid ved at opleve, at det behersker og lever op til situationer og krav Børn der ikke er i stand til dette er i risikozonen for at komme til at mangle selvværd og selvtillid (dette kan udløse en 9-års-krise)
De andre Kammerater bliver vigtige sin hjælpejeg Det er afgørende vigtigt at være med i gruppen, at høre til At afvige er at være udsat
Førpubertet (11-14 år) Udviklingen er her præget af Kraftig forøgelse af kønshormonerne At jeg et har svært ved at styre så stærke forandringer Både aggression og regression Både afhængighed og trods/vrede over for forældre Usikkerhed, uro, labilitet Den seksuelle interesse vågner
Teenagealderen Pubertetsudviklingen skal føre til uafhængighed De store spørgsmål er: Hvem er jeg? Hvad kan jeg blive til?
Den voksne skal udvikle en sand og gensidig psykosocial intimitet Dette forudsætter at Identitetsdannelsen er på plads Er dette ikke sket, er der bl.a. risiko for: Isolation Marginalisering Forlænget pubertet
Da man spurgte Freud om, hvad en normal voksen skal være god til, var svaret: Lieben und arbeiten. Både elske og arbejde skal forstås i bred forstand
Handicaplærens emne er handicappets psykiske afspejling og dennes betydning for personlighedens udvikling (Fatum & Hvid)
Et hvilket som helst handicap vil medføre handicap nummer to, nemlig det, som vi kunne kalde den sjælelige eller psykiske afspejling, og som vi måske kan beskrive som den slagskygge, det egentlige handicap kaster ind over den handicappedes personlighedsudvikling.
Helhedsperspektivet Biologisk vækst Psykisk modning Omgivelsernes påvirkning. Disse 3 elementer smelter sammen i den proces, der kaldes personlighedsudvikling
To bevidsthedsformer
Den rationelle bevidsthedsform: Tankeaktivitet Refleksionsevne
Den følelsesmæssige bevidsthedsform: Impulsivt erkendelsessystem Gennemslagskraft Kan virke ulogisk
Amygdala..fungerer som et lager for følelsesmæssig hukommelse og lidenskab uden amygdala et livet uden personlig mening..kan overtage styringen af det, vi gør, selv om den tænkende hjerne, neocortex, ikke har truffet en beslutning..scanner alle oplevelser for problemer: Er dette noget, jeg hader? Skader det mig? Er det noget, jeg frygter? Er det godt?
Hjernen..har to hukommelsessystemer ét for almindelige og ét for følelsesmæssigt ladede kendsgerninger
Amygdala kan udsende en katastrofemeddelelse, hvis blot nogle få elementer i en situation har lighed med tidligere fare eller ubehag
Amygdala-neocortex- forbindelserne Kamp eller samarbejde mellem hoved og hjerte, mellem tanke og følelse
Forstå din ordblindhed en pædagogisk-psykologisk interventionsmode 
- Livsforløb/præsentation
Kommunikationsmodel small talk
Kommunikationsmodel Formel samtale
Kommunikationsmodel Dyb, personlig samtale
- Funktionsforstyrrelserne dysleksi og dysfasi
- Hjernens opbygning og funktion
Følelsesmæssig intelligens og Følelsesmæssig kapring
- Barnets sprogudvikling'
progets betydning, dets struktur og hvad der er typisk er svært for dyslektikere
- Udviklingspsykologisk teori og psykosociale følgevirkninger af dysfasi/dysleksi
- Intelligensbegrebet og dets mange aspekter
læringsstil samt om læringsstil og ordblindhed
Indkredning af den enkelte deltagers læringsstil(e) stærke og svage sider
Gruppearbejde
- Kursusdeltagernes profiler indkredses
- Etablering af teams med henblik på opgave
- Fremlægge noget om dysleksi


I kursusforløbet indgår også Samtale enten i mindre grupper eller på det samlede hold Coaching af gruppens enkelte medlemmer og med resten af holdet som reflekterende team
Den personlige styrke finder deltagerne også i høj grad gennem samværet med andre dyslektikere http://docplayer.dk/10080837-Sociale-og-emotionelle-konsekvenser-af-laesevanskeligheder-cand-psych-laila-boye.html




At være ordblind er ikke kun et spørgsmål om at have besvær med at læse, stave og skrive. Handicappet har også nogle talesproglige samt nogle såkaldte psyko-sociale følgevirkninger. Det sidste betyder, af den ordblindes følelsesliv også påvirkes



tirsdag den 10. januar 2017

Konference om retssikkerheden i anbringelsessager. Børnesager - hvor er retstaten? #handicap #anbringelse #socialrådgiver




Disse undersøgelser koster oftest langt mere end en indsats lokalt ved skolen koster, og undersøgelser laves af kommunen eller firmaer som står til at "tjene" ret mange penge alt efter udfaldet. Dermed forsvinder objektivitet uanset om det er kommunen eller en anden aktør. Læger, psykologer ved sygehuse har ikke meget at sige efterhånden - værst er sager undersøges og afgøres af pædagoger som rentskriver "læger, psykologer eller lærers udtalelser"! Grotesk er at folkeskolen ingen resourcer får så deres valg er i det sidste ende at kassere sager til BUF.

Ankestyrelsens principafgørelse 159-12 om anden aktør - børnefaglig undersøgelse - indstilling - lovhjemmel - delegation - kompensation - afgørelse - myndighedsudøvelse
Principafgørelsen fastslår
En kommune kan uddelegere visse sagsbehandlingsskridt ved udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse til en anden aktør, så længe den anden aktør ikke har indflydelse på afgørelsesprocessen og afgørelsens endelige indhold.
Børnefaglig undersøgelse:
Sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om sociale service er sager, der indeholder en række personfølsomme oplysninger, hvor konsekvenserne af sagsbehandlingen i yderste tilfælde kan indebære tvangsmæssige indgreb. Det er derfor myndighedens ansvar, at disse sager er oplyst i fyldestgørende omfang, førend der træffes en afgørelse.
En børnefaglig undersøgelse er et særligt vigtigt redskab i sager om særlig støtte til børn og unge. Efter loven skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse,hvis der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter kapitel 11 i lov om social service.
Undersøgelsen skal kortlægge, om der skal iværksættes støtte til barnet og familien, og i givet fald, hvilken støtte der er behov for. Jo bedre en børnefaglig undersøgelse beskriver barnets og familiens problematikker, desto bedre er grundlaget for at træffe den rette afgørelse om videre foranstaltninger.
Hvilke opgaver kan uddelegeres til en anden aktør:
En anden aktør kan indsamle, systematisere og objektivt beskrive faktiske sagsoplysninger til brug for en børnefaglig undersøgelse.
Den objektive beskrivelse har alene til formål at opsummere de faktuelle oplysninger i sagen.
Det er kommunen, der afgør hvilke sagsoplysninger, der skal indhentes til brug for den børnefaglige undersøgelse.
Hvilke opgaver kan ikke uddelegeres til en anden aktør:
En anden aktør må ikke udarbejde vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere myndighedens afgørelse.
Dette er sagsbehandlingsopgaver så tæt forbundet med afgørelsesvirksomheden, at uddelegering kræver en klar lovhjemmel.
Kommunens forpligtelser ved uddelegering til en anden aktør:
Det er kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer til at varetage opgaven, og at den anden aktør holder sig inden for den aftalte opgaveafgrænsning.
Opgavevaretagelsen bør afgrænses klart og tydeligt.
Det er endeligt kommunen ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes en endelig afgørelse.
Retsvirkningen ved overskridelse af de aftalte beføjelser:
Hvis en anden aktør overskrider den aftalte opgaveafgrænsning ved eksempelvis at udarbejde en vurdering, analyse og/eller indstilling til afgørelse i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, er der tale om udøvelse af en myndighedsopgave uden lovhjemmel.
Det medfører, at den udarbejdede børnefaglige undersøgelse ikke kan anvendes– også selvom kommunen havde foretaget en klar opgaveafgrænsning, som anden aktør ikke har overholdt.
Kommunen har i sidste ende ansvaret for, at den aftalte opgaveafgrænsning overholdes.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153734


Anbringelsen var "planlagt" men skete en måned senere
med mest trauma muligt uden at barnet vidste noget en inhuman afhentning på 20 minutter
som blev til 3 år, uden at se hans hjem i 2.
Ingen, absolut ingen vidste hvordan de skulle håndtere mit barn.
Det resulterede så i magtanvendelser, mange magtanvendelser
som blev brugt, sammen med vores reaktion på udredningsvalg
 til at "bevise" barnet og familien var behandlings krævende.  

Ikke en eneste person på denne liste havde erfaring med det mit barns udredninger og skolepapir vidste, de udredninger kommunen "tryllede væk" ved nye undersøgelser blev 3 år senere bekræftede. Tilsynsraporten af opholdsstedet i samme periode beskriver at "tilsynet" nok kun ser på opholdsstedet, og kommunens ansvar er at sikre barnet. Optakten, efter længere tids sagsmishandling undlod vitterlig hele sagen, andet end det som rådgiveren forstået og mente. 

Du vil modtage indstillingen til Børn og unge-udvalget gennem din advokat.
Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt og senest den 12.10.12 giver besked om hvilken advokat, du har valgt til at repræsentere dig ved børn og unge-udvalgsmødet den 23.10.12.

I forhold til høringen foreligger der ikke nye dokumenter. Høringen går ud på, at få din holdning til vores indstilling til Børn og unge-udvalget om overvåget samvær.
Din holdning til Servicelovens § 51 undersøgelse samt overvåget samvær vil indgå i materialet til Børn og unge-udvalget. Såfremt du ikke er enig i indstillingen til Børn og unge-udvalget har du ret til gratis hjælp af en advokat i forbindelse med sagens behandling i Børn og unge-udvalget, jf. Servicelovens § 72.

Din advokat vil fører sagen for dig til mødet i Børn og ungeudvalget, som finder sted den 23.10.12.

Forvaltningen har indstillet til Børn og unge-udvalget om at træffe afgørelse om Servicelovens § 51 undersøgelse, da forvaltningen ikke har kompetence på dette område, hvilket betyder at afgørelsen ikke er truffet – der er indstillet til at Børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse. Der bliver til mødet i Børn og unge-udvalget den 23.10.12 truffet afgørelse om § 51 undersøgelserne skal gennemføres eller ikke gennemføres.


Sagen drejede sig ikke om objektive oplysninger, men subjektive. Sagens udredning var mangelfuld og i den sidste ende kostede det bare kommunen millioner. Som familie kan kommunen ikke iværksætte noget med fornuft når vi som familie ikke deltager og hvor kommunen "tilpadser" deres sag til det de kan tilbyde, udefra det rammer der er sat af jvf. "det serviceniveau, vi kan tilbyde i Odense Kommune, og desuden betaler vi allerede for drengens' SFO" modsat Barnets Behov. Probleemt er kommunen vil aldrig indse deres valg var forkert, dyrt eller skadeligt. Det er familier som betaler prisen for mangler jvf retssikkerhed og måden penge fordeles.

Det er altid en vurdering, men min personlige vurdering er at vores sag tog skade af at skoleafdeling ikke havde fornøden ressourcer eller viden. Mere er det ikke i sagens gang. Resten var konsekvenser af det som kan se når inklusion kræves og kommunens personale ikke ved hvad de skal stille op ... tænk, her bor AST havde undrede sig. Men ingen tænkte noget var gjalt med det kommunen siger. AST spurgte mig aldrig de "samarbejdede med Kommunen" og derfra var lovbrud aftalt internt. Jeg tænker retssikkerhed har stor problemer når vores klageinstans er en sikker vej mod anbringelse.

Og dog når Principafgørelsen var lavet ... hvordan var det nu at Kommunen blev ved? Har de ansatte der ikke gerne taber en sag? Eller har de andre aktører som tjener for stort? Eller ved ingen hvad de andre laver og familier agere med mistro grundet dårlige oplevelser? Hvor om alt er loven var lavet men sager varer 10 år fordi fagkunskaber mangler eller afvises når det ikke forstås. Det er tydeligt at skoleafdelingen ikke havde fornøden ressourcer hvis de kan afvise "støtte" men BUF kan anbringe når forældre insister. At der er penge nok kommer vel ikke bag på alle? Det er bare hvordan penge bruges som slår en i den sidste ende.



Ingen stillede sporgsmålet: Hvorfor fjerner de mennesker vi kun sammen med? 
Som de glædeligt betalt?
Hvad skete der? Da moren hendvender sig og hvordan var BUF færdig med en §50 som ingen gennemgået med os uden at min bekymringer var noterede i denne? Jeg vil nok sætte alle fra BUF på is indtil deres virke er undersøgt før kommunen ender bankrot. Men jeg ved også vores sag var kompleks og dog. Hvad hvis det gik gjalt og hvor gjlat havde det gået uden at ledelsen fik besked? Interresent er sporgsmålet når vi bemærker at principsagen og selve sagen er det samme familie, bare i 2 kommuner ... hvor sagen startede eftersom de flyttede og BUF skulle vurdere mens børnehaven ikke magtede opgaven. Er vejen frem alle børn fjernes bare de ikke trives? Hvad er pædagogens arbejde og mangler pædagoger noget?



søndag den 8. januar 2017

"IQ er en måde at måle en persons potentiale for at lære"

Pdf: http://www.uvm.dk/-/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF16/Nov/161128-Idekatalog-fra-Netvaerket-for-hoejt-begavede-boern-og-unge.ashxFacebook: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.1271513749561963.1073741830.351157318264282&type=1&l=c975771678




Skrevet afd mig i 2008, og meget relevant den dag i dag idet PPR ikke nødvendigvis forklarer hvad de mener på en ensformet måde. For at forstå barnets test skal testens forside ses på, for at se om det er noget der er overset skal I observerer barnet i hjemmet og i skole mm og over tid. Og ja højt begavede børn testes oftere end folk er klar over normal begavet eller det som antyder lavt normal begavede, retarderede når de er i svær mistrivsel eller test situationen ikke er rimeligt.



"IQ er en måde at måle en persons potentiale for at lære."

I dk måler vi som regel en IQ vha. forskellige Weschler tests eller Figure Reasoning Tests. Fælles for disse test er at de har en standardafvigelse (SA) på 15. Andre test, f. eks Standford Binet bruger en SA på 16. Der findes også tests med en SA på 24.

Uanset SA er en IQ på 100 middel.

Ændringer i SA betyder at en intelligenskvotient inden for de øverste 5% af befolkningen modsvarer:

Ved en test med SA på 15 fås et IQ på 125
Ved en test med SA på 16 fås et IQ på 127
Ved en test med SA på 24 fås et IQ på 139

Dvs. de tre forskellige IQ tal representær faktisk den samme IQ!

Percentil

En anden måde at sige det på er at sige din IQ ligger i 95. percentile. Percentil er en opdeling i hundrededele, meget lig procent men ikke som procent. Dvs. den person med en IQ som ligger i det 95. percentile har en IQ der ligger ligemed eller over den IQ 95 % af befolkningen har. Vha. tests som Ravens fås resultatet i percentil. CHIPS er en test, der udelukkende arbejder med kognitivt udviklingsniveau derfor er der intet med percentile eller andet, der bare kan minde om intelligens.


Sproglig beskrivelser

Idet ikke alle psykologer angiver IQ i form af tal eller percentil men de beskriver barnets potentiale i test rapporten vha. bestemte udtryk så vil jeg kort beskrive hvad det generalle udtryk betyder. Problemet her er, at der i forskellige literatur bruges flydende grænser, sådan at nogle af det samme udtryk kan betyde flere IQ områder. Derfor er det eneste rigtige at få dit barns "raw score" og disses omregninger udleveret dermed sikrer I at en anden fagperson kan se et brugbart resultat. Dette gøres ved at bede om forsiden af test rapporten. Så find en psykolog som vil regne alle tal ud, eller en som bruger et PC til udregningerne. Eller sikre jer at I kan få forskellige dele "regnet".

Retarderet er jvf EU udvalg en IQ under 70, men i Dk fra under 90
Normal eller gennemsnit dvs. en IQ på 100 (eller en IQ mellem 90 og 110)
Kviknormal dvs. en IQ på over 110 til 119
Velbegavede dvs. en IQ på 115 til 125 (nogle bruger ordet først når testen ligger over 137)
Begavet dvs. en IQ på over 120 til 124 (nogle siger at det er en IQ på over 120 op til 130)
Særligt begavet dvs. en IQ på over 125 til 130 (nogle siger en IQ på over 120 op til 130)
Højt begavet dvs. en IQ på over 130

Børn med særlige forudsætninger er børn som har en IQ på over 125 eller ligger i det 95. percentil dvs. de udgør omkring 5 % af befolkningen. (Obs. 2016 er det UVM bruger, efter Egmond Fondens arbejde, en IQ over 120 og dermed det øverste 10% af befolkningen)


Mere info, google er din ven:
http://iq-test.learninginfo.org/iq04.htm - længere forklaring på engelsk
http://mensa.dk/faq.html#spg23 - længere forklaring på dansk
http://www.iqcomparisonsite.com/IQtable.aspx - her kan du sammenligne percentil og IQ med SA på 15 eller 16
http://www.olekyed.dk/side-11.htm - en dansk bog med et afsnit i omkring IQ
http://www.matriarq.dk/intelligens.html
http://intelligenteboern.aforumfree.com
Diverse bøger om IQ test herunder Weschler osv.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.