torsdag den 29. december 2016

Ombudsmand kalder elevbortvisninger i strid med FN-konvention




Mange privatskoler og efterskoler handler i strid med FN's børnekonvention, mener Ombudsmanden.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERIET


For mange elever på privatskoler og efterskoler bortvises eller udskrives uden at blive hørt. Det er i strid med FN's børnekonventions artikel 12 om barnets ret til at blive hørt.

Det mener Folketingets Ombudsmand. Derfor rettes en appel til Undervisningsministeriet om at sikre elevernes rettigheder ved lov.

FN's børnekonvention er ikke gennemført ved lov i Danmark. Derfor er konventionens artikel 12 ikke bindende for privatskoler og efterskoler.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen noterer sig, at Undervisningsministeriet har ført en omfattende oplysningskampagne.
Alligevel må han "konstatere, at elevernes ret til at blive hørt efter FN's børnekonvention endnu ikke respekteres fuldt ud."- Jeg har derfor opfordret Undervisningsministeriet til at overveje lovgivning for effektivt at sikre elevernes rettigheder på dette område, siger han i en pressemeddelelse.

Efter en række konkrete klager tog ombudsmanden i 2014 spørgsmålet om manglende høring af privatskolebørn op.

Det fik ministeriet til at iværksætte en informationsindsats over for privat- og efterskoler i Danmark.

I foråret 2016 fandt Danmarks Evalueringsinstitut imidlertid, at mange elever på friskoler og efterskoler stadig ikke blev hørt, inden de blev udskrevet eller bortvist.

Derfor beder ombudsmanden om lovgivning på området.

- Det er selvfølgelig positivt, at man vil gøre yderligere for at informere privatskolerne om elevernes rettigheder, siger Jørgen Steen Sørensen.

- Men spørgsmålet er, hvor længe man skal vente på, at elevernes ret til at blive hørt respekteres fuldt ud.

- Derfor opfordrer jeg nu ministeriet til at overveje at søge privatskoleelevernes rettigheder gennemført i dansk lov.

Han har desuden bedt om at blive orienteret om ministeriets overvejelser.

lørdag den 24. december 2016

Kommentar til det socialrådgiver og institution skriver #tidslinjier





Skal sendes ind med eboks med nemID.nu opsætning eller afleveres hvor en kopi med stempel er jeres bevis. Og skal ikke være mere end 2-3 punkter. Så vælg kampen med omhue.

10 år siden stået der jeg var uenig men ikke hvorfor ... det forfulgt mig igennem den ledeste socialrådgiver som forsinkede ppr mindst i 2 år samt sat os i et spiral af negativitet der "opfordret" børnehaven til diverse "skrivelser" hvor mit barn var vitterlig den "jagtede" dreng. Børnehaver har ikke personale der er uddannede til at håndtere sager af en vis tyngde. De er trænet til at alt som ikke er helt almendige sendes videre til special børnehaver, som nu nedlægges på stribe.

Det skader på min børn og mig var skabte. Og det var ikke så sært det sag blev ved og ved. Vi havde jo den sagsbehandler i mange år frem, samt hun "sikrede" hvad vores ny kommune fik. Jeg fik hele sagen men "sagen var sorterende" da den blev sendt videre. Ingen tog sig tid til det lovpligtige høringer de havde udefra deres papir lagt strategier som skulle "hjælpe os". Men nogle få skrev det som lå bag - meget lidt gav mig "hints" til at der er mere i vores sag end jeg fik besked om.

I dag fik jeg akter jeg ikke reelt forstået dengang og ser hun valgt en plan og brugt 2-3 år om at få den gennemført hvor hun skrev det hun vil og alle skulle sikre det sker ... noget hun valgt udefra information jeg ved jeg ikke gav hende. Jeg ved hvordan jeg havde belyst min liv ... og jeg ved også jeg havde ikke "givet misvisende oplysninger" samt jeg ved jeg havde også fortalt flere ting end hun skrev, ting hun godt vidste var sandt. Men hendes planer var:

- hjemmehosser skulle igang (faktisk fortalt hun BH det havde jeg, men jeg anede ikke engang hvad det var ... og det man ikke genkender overses nemt i en underretning socialrådgiveren bestilte)
- mor skulle stop uddannelse (ja hun havde allerede mig på kontanthjælp, tidlinien!)
- barn skulle hjælpes til aflasting (det var godkendt og bevilliget uden jeg anede det)
- familiehuset hvis ikke det sker uden bavl for at få sagen igennem (det var planene hele tiden)

MEANWHILE havde vi brug for at PPR sætter en udredning igang og at børnehaverne brugte den første støtte vi havdes observationer og anbefalinger som "mystiskvis" er forsvundet undtagen for min kopier ... socialrådgiveren fik damen fyret og de næste der kom var så "onde". Ja, onde er min eneste beskrivelse ... hvor det slutter med marte meo til børnehavens personale og "afleverings / hentings" tider således jeg ikke kun pas min egen skolegang/job. Hvor hun sat den ene stereotype ind over vores liv efter den andet. Hun omskrev "os" til at passe ind i hendes opfattelse af hvordan nogen som "os" er!

Børnehaven, som så det var helt gjalt, fik mig overtalt til familiehuset (først nu ser jeg rådgiveren havde det planlagt det, og at det var aftalt. Først for nyelig fandt jeg ud af dem derfra var ufaglærte og deres dokumenter ikke kun bruges til noget, først nu ser jeg hvordan kommunen misbruger deres "egne" personale til at snyde et barn ude af hjælp ind i en anbringelse). Men der var små hints hist og her. F eks da min egen læge var ringet op og skulle "sende" informationer videre uden min viden. Ingen tænkte på at lige høre om det var rigtige eller værre at det var faktisk informationer sagsbehandleren ikke bør give videre hvis det nu endeligt var. Jeg var overraskede ... mest idet alt som vi havde af udredninger og positive akter blev ikke brugt på samme måde. Kun oplysninger der forværrer min sag skulle gentages ... som at skabe en histori efter bogen.

Børnehaven fik mig overtalt til psykiater (som blev arrig men skrev noget om jeg var rigid, men på ingen måde syg eller hans tid værd) en vaske ægte en med læder sofa og pibe! Han var godt nok en sag for sig ... men det gik jo. Han var for øvrigt meget sød og rar. Hans rapport blev væk i mange år før jeg endeligt så den. Tænk at når bestillings arbejde ikke giver det de vil have så forsvinder akter. Tænk at en socialrådgiver kan få arrangeret en tur ved psyk via en institution og egen læge uden at en borger ved hvad de reelt skal til lægen for?

Børnehaven jeg havde tillid til efter to meget rå forløb fordi "lod som om" de samarbejdede. Reelt var de bare sagsbehandlerens højre hånd. Sådan gentog ting sig - helt bag om min ryg. Jeg var slet ikke en del af deres sag men bare en gene alle vil af med. Her må jeg sige som sygeplejerske ved jeg at patienten skal være i centrum ellers er alt forgæves.

Men sagen slutter brat da jeg opdager de isolerede mit barn osv lige som de to børnehaver inden. Nu 3 Børnehaver i Aalborg kommunen som bør havde fået den største avissag, så andres børn ikke skulle igennem det vi oplevede. Og folkeskole og specialsskoler ... ISOLATION er det værste form for svigt men at tage støtte timer for at få det gennemført - hvad tænker kommunens specialister dog på? Ved de ikke bedre? Men vi magter ikke alt dette før om nogle år.

Og inden nogen siger et ord om "os som problemet" havde jeg fra 1998-2005 et godt samarbejde med vuggestuen/børnehaven hvor det var velbeskrevet dvs. hvor det viser sig i dag at socialrådgiveren "gemte" det udtalelse børnehaven havde sendt ind. Og "opdagede den 2 år senere hvor hun "bruger" akten til at vise "se hvor dårlig barnet fik det". Hvor hun misbruger den for at understøtte hendes sag, mod mig uden at det kom frem jeg var meget bekymret. Men hun vil ikke lytte da jeg var bekymret og smed min kommentar ud, resten omskrev hun til noget sært noget.

Aksel Sølvsteen var min bisidder og han havde fat i det rigtige, jeg forstået bare ikke det han mente. Alle disse år senere ... i dag står jeg og kan ikke begribe at en socialrådgiver kan "skabe" så meget kaos. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg holdt det ud. Og beklager min reaktioner ... jeg reagerede som mor, ikke andet. Værre er at jeg ikke forstår hvordan jeg hver gang ikke holdt fast i mig selv og lod mig rive med ... med en reaktion eller 3 som forværrede sagen.

MIT BARN havde brug for korte dage, jeg havde brug for TA men vi fik sær foranstaltninger hvor han skulle forholde sig alene mere tid med den støtte der gav blå mærker og som beskrev hvor meget han elskede hende mens han blev mere og mere "urenlig", "uduelig" ... og i disse år brugt min tideliger "glad for børnehave barn" 30 minutter på at gå en 5 minutters tur mod stedet. Hvor han mange gange gentog han ikke vil med kommunens personale. Gid jeg bare havde flyttet os tilbage til vores hjem vi fremlejede og sat mig på dagpenge som et start. Gid vi ikke kom ude for en anbringelse. Men jeg kæmpede uden at kende til sociallovens regler og muligheder ... som gale mens  rådgiver havde andre planer. De vil anbringe mit barn hvert anden weekend, eller fuldtid. Noget jeg ikke vidste hvad det var og havde sagt meget klart nej til. Det var deres eneste udvej ... de havde ikke andre foranstaltninger når vi ikke profiterede af "drukmås" indsatser.

I dag, takket mange skrivelser af andre, ser jeg vi havde den sag hvor mange handicappede forældre havde det samme problemer. Forværrede nu hvor der ingen social nævn er. Social nævnet fjerende de fleste sager før det kom til AST. Ankestyrelsen var jo i gamle dage til de udsattes sager. Handicap og følgeskader er ikke noget jurister har meget forstand på.

Akter til special klasse mange sukker efter havde vi fået uden at vide hvad disse kun bruges til. Alt var i orden til special børnehaven bortset fra en ting. Socialrådgiveren vil have min børn fjernet - den stor skulle beskyttes fra en 3½ årige monster og deres syg i bøtten mor. Hun havde ikke penge nok til at alle får det udredning eller behandling de havde behov for, men hun havde også det bemyndigelse at vurderer hvad der er bedst. Hvordan kan et barn på 3½-4½ være "farlig"? Ingen tænkte sig om hvad der var ved at forgå ... imens jeg blev helt ude af mig selv. Hvordan blev mit barn så farlig at alle dvs en hel børnehave var i snak om at vil af med ham? Et barn som var normalt bang for hans eget næsespid hvis han blev overraskede?

Der var bare det, ingen så ham sådan i kirke, spejder, skak - jo hellere ikke til sommerlejr. Og alt jeg afleveret til kommunen "blev taget ud af sagen af socialrådgiveren". Han var ekstrem aktiv men meget vellidt eller hadet alt efter hvor han var og hvem havde ham. KUN i børnehaven og skole gik det gjalt. Hvor det påvirkende os hjemme da han grædt timevis når han kom hjem. Skolestart endt som planlagt i en K klasse som klagenævnet grundet vores udredninger sagt nej til. Men så smed selv samme sagsbehandler os i en MODTAGER klasse - hun fulgt sagen og ingen sagte hende imod. Tænk jeg vidste ikke noget om "deres" interne møder som de ulovligt havde mange af. Jeg husker bare den dag og husker at det ikke gav mening, fordi jeg kun fornemme læren ikke havde noget begreb om "det vi talte om". Det belv skrevet til en mor der ikke vil eller kan samarbejde. Ingen fulgt op andet end jeg tilfældigt fik beskrevet det gik helt gjalt for klassen ... skrevet på en måde folk troede vi var i den klasse mens et helt år hvor mit barn kom i trivsel blev udtaget sagen. Jeg ved jeg afleverede akter - jeg ved bare ikke hvordan så meget kun "forsvinde" dengang og indtil i dag.

Ikke en eneste af min kommentar er med i sagen. Kun dem hvor jeg virkeligt blev vred og ked af sagen. KUN rådgiverens TOLKNINGER min emails er væk og møde referater med ledelsen er også fjernet ... referater som fortælle om et barn der blev slået, fik 2-3 cm flænge i hovedet, gik og gemt sig i skoven fra børnehavens personale og kom hjem når jeg var på uni! Faktisk er en meget alvorlige klage "fjernet"? En sag hvor et barn gik alene udenfor børnehaven til købmanden og i skoven ... eller sad og gemt sig på en offentlige legeplads mens jeg var på uni? Det gentog sig i igen ... til min stor overraskelse. Hvor ofte sker det så at kommunen renser sig selv?

Det mest surealistiske var den rådgiver og hvordan de MODARBEJDEDE samt "styrede" vores liv. Hvordan hun gang efter gang brydt loven for at sikre sig sagen "gik glat til en aflastningssag" og hvordan vi fik afgørelser jeg ved jeg ikke anede noget om. Jeg husker hvordan hun truede mig da jeg sagt vi ikke skal have aflastning hver anden weekend men få hverdagen til at glide og hvordan hun råbt ... at enten tager jeg det og sender min børn på ferie ellers henter hun dem. Jeg husker hvordan jeg fik det dårliger og dårliger ... og hvordan det blev.

Værst af alt ... er tillidssvigt. Det blinde tillid jeg havde til at de offentlige er der for "os". Med mange år bag i bagagen dvs 7-8 år uden problemer havde jeg på ingen måde været forberedt for det som ville komme. Tillid at kan regne med andre mennesker hvor de ikke uden at blinke kunne vende sig og være anklagende alt efter deres behov. Godt jeg havde min egne venner.

Det hele startede med at politiet dukkede uvarslet op. Det var en almindig patrulje som kom. De blev ikke akut ringet efter da min dreng aldrig var fundet alene 500 meter hjemmefra gående i minus grader i underbukser og undertrøje som socialrådgiveren beskrev. På bare tær. Det skete aldrig.

Det gik op for mig at det ikke var en politirapport MEN at dagen før politi kom så havde en nabo ringede til Kommunen. En som boede på 500 meter fra os ... en ting jeg er 100% sikker på er at mit barn, med følesomme fodder som brugt sko inde og ude dengang ALDRIG ville gå udenfor uden sko på. Og han ville tage tøj på fordi han ikke kun lide at fryse. Og selv om han kun var 3½ så har han kunnet disse ting længe ... fotos lyver ikke. Længe inden det normale ses.

Jeg var også sikker på jeg IKKE tog hjemmefra for at købe smøger. Men grundet at vi aften før smækkede os ud og var temmelig medtaget og rystede at det ikke var muligt at få en låsesmed til ghettoen tog jeg den morgen ud for at hente mælk ... jeg var hjemmefra 3 minutter og idet en "venlig sjæl" smadret låsen fortalt jeg naboen de ikke skal være skræmt der ikke var inbrud det var "den venlige sjæl". Det smadret lås tiltrak poltiets opmærksomhed. Politiet gik den ene vej og jeg den anden vej til bagindgangen og vi overraskede hinanden. Jeg husker politimanden som sagte at han skal raportere hændelsen fordi det var derfor de havde faste patruljer, jeg husker han sagt det er dejligt der ikke var et indbrud.

Politiet kom kun for at tjekke hvorfor låsen så raserede ud, de var vandt til området havde problemer (jeg anede intet vi var lige flyttet ind) og vagten ved socialforvaltningen tog chancen. Damen der havde fået en anonym bekymring fra "en nabo" som slet ikke engang var en nabo inden .... først nu ser jeg tidslinen ikke passede. Jeg ser først i dag det var ikke en politi rapport men en socialrådgiver som skrev. Først nu ser jeg hvor meget sådan en "misforståelse" kan sætte igang ... et sensitiv barn der kom fra en 20 børns landbørnehave til en 60 børns institution bør få støtte for at forstå kulturen men i ghettoen var der intet at hente ... de folk var flad og uden medmenneskelige ressourcer. Jeg gjor min børn fortrædt ved at vælge ghettoen som billig studie lejlighed. Mere var der ikke i sagen. Disse Ghettoer har så brug for penge, hænder og meget mere brug for at se "enkeldte" beboere som mennesker. Det er så nemt at problematisere alt og alle, det er næsten et livstil for skolerne og institutioner - det husker jeg. Alle der var så hård ... min møde med ghettoen.

Jeg har altid sagt det, og vil altid fastholde mit barn var IKKE fundet udenfor. Måske hvis han havde overtøj og sko på men IKKE i snevejr uden sko på. Han var sensitiv og den dag i dag går han med bløde sko og aldrig bare tær på grus som vejen var og slet ikke på sneen, men det strejfede mig at "i ghettoen" var der mange enslydende historier. Derfor tog jeg mappen frem, søgt akterne en gang til og så opdagede jeg noget ikke stemmer.

Vores reaktion var typisk sensitiv familie. Gid den første støtte ikke var taget fra os og skiftede ud med den sær dame der efterlod blå mærker, smed hans madpakke ud og fortalt alle han ingen mad fik hjemmefra ... og antydede at han dermed var sååå svigtede. Damen som virkeligt beskrev sig selv som en sandt engel. Jeg fik faktisk besked fra andre medarbejder at de ikke var ordentlig ved min dreng. Alle disse år beskyttede jeg en anden enlig mors identitet - så en vidne er der og mig. Gad vide om hvem skulle være vores aflasting? Det ser ud som alt var klar ... uden jeg vidste det.

I dag har jeg fået alle interne akter og min Julegave til mig selv er: Godt jeg var ærlig! Godt de er på pension - og fedt at der i dag laves retningslinjer så INGEN kommer ude for at mangle faglært støtte til deres barn. Men bestemt kan jeg takke "centret" for at havde gjort det vi havde brug for ... de ringede og fortalt et barn overfaldt min dreng og sat personale på ... og handlede som man bør handle. 10 år efter de første angreb på mit barn. Godt at Centret triggerede mig nok til at jeg hentede sagen.

At det fik mig til at huske metoderne fra dengang - ting jeg helt havde pakket væk men som sad indeni kan jeg kun takke dem for. I dag ved jeg hvor "hårdt" forældre skal gå til sagen ... og hvad umenneskelige krav der er overfor "os" med børn som ikke bare kan være en del af den stor fællesskab.

Vold og trauma er det sidste vi har brug for men det andre levere - det og at vi notere os hvis noget roser vores børn. Tænk at skal fælde en tåre fordi et barn blev rost? Det jeg ikke forstår er hvordan det gang på gang går så gjalt med handicappede eller sensitiv børn i institution. Hvor barnet der mobbes sendes afsted uden at nogen sikrer det ikke sker igen eller tænker over hvad "hjælp" sådan et barn får. Hjælp der bliver ringere og ringere, voldsommer og voldsommer alt efter hvor barnet lander. Men tænk at folk kræver vi ikke fortæller hvad der forgår - skal det blive ved? Hvordan er det at den mobbede barn altid er den som alle vil af med ... hvem blir den næste tænker folk ikke over før det rammer dem.

Men skriv - få linier ikke hele romaner som mig ... og brug nemid.nu eller aflevere og få en stemplet kvittering og sikrer jer socialrådgiveren bekræfter de har læst det de får. Men ved I kan faktisk ikke tvinge det igennem at hun læser eller bruger jeres kommentar eller lægens vurderinger. 

Kommunen har forklarings problemer over hvordan kan en journal renses for alt og omskrives således at barnets sag kun har en version. Det jeg blev angrebet med fra efter vi flyttede giver i dag mening. Et eller andet "rensede sagen" og var igang med at anbringe min børn i 2007/8 og igen i 2010/11 hvor det lykkedes i 2012  ... hvor de tog alt skoleting og mere til ude af sagen.

Hvordan er det kommet til at socialrådgivere har så stor magt og alle i god tro bare "levere" det de beder om uden at tænke ... jeg skulle lære at læse sagen. Lære at hvad vendinger betyder. Tjekke om tidslinierne passer. Gøre klar til hvordan sådan en sag angribes ... en god advokat kan forklar processen. Endeligt var det utroligt at jeg havde sagt ja til hjemmehosser mm men ved jeg blev fortalt sagen lukkes, eller at vi var for velfungerende for at få hjælp. Hvordan ændrer man kommunens metoder? Hvor sagen jeg aldrig fik antydede noget helt andet.

Ingen læser sager, de læser kun rådgiverens indstilling og har "tillid" til hende. Her skal forældre kan deres kram eller have en team på deres side. Tænk og vi går i god tro hvor vi regner med kommunen er "teamet" for at finde ud af kommunen kan modarbejde os. 
Jeg vil forslå at alt underretninger stemples med nemid og at forældre får digitalt adgang til deres sag! Hvor forældre godkender det kommunen deler med lægen, børnehaven og skolen og ligger det som er relevant ind i sagen. Det vil stoppe socialrådgiverne som skaber sager fordi de styres af andre eller ser noget de tror minder om en case de kender et andet sted fra. Herfra tænker jeg at hele deres system skal laves om - rådgivere må lære at bruge kilder til deres notater. Ingen ved hvem skrev det som sagen indholder eller hvor deres "informationer" kommer fra. Juridisk er det et stort problem.  
Jeg kan kun sige - jeg hader politik men vil vitterlig når alt er over stille op for at sidde på børn og unge udvalg eller få mig et job ved tilsyn eller ankestyrelsen som den der LÆSER sager nu hvor jeg ser deres systematisk procedure fejl og misbrug.


Pengene er brugt - vi tog skade af kommunens rådgiver. Min god ven, støtte og personen som næsten er min mormor havde ret. Det som gik gjalt skete i 2005 helt i starten af sagen. Jeg havde nær ikke opdagede mangler ved tidslinien, politiets rapport og socailrådgiverens rapport. Hvis det ikke var fordi en anden fra området var ramt af en underretning om at deres barn gik i ble og undertrøje i sneen, og en sag der gentog sig i Odense. Hvor jeg så socialrådgivere har udviklet "deres våben mod de udsatte". At der er så væsentlige forskelle i rapporter ... er noget jeg tror forældre skal være opmærksomme på. Og jeg vil sige politiet gjor kun deres arbejde, men de kan ikke ved hvad der ligger forude eller om en socialrådgiver er ærlig. Det er vurderingssager ... sager med klare "punkter" hvor sagen opstår. Disse skal bare findes så ses det hvad er op eller ned i en sag. Nogle gange er det rådgivere som er revet med andre gange er det familie ... eller misforståelser. Trist er hjælp der gives er af en meget ring kvalitet ind i mellem. Og helt op til en socialrådgiver.

Det var en lille sætning og en skoleleder der tog mig helt tilbage - min Julegave til os er vi fandt ud af hvordan det hang sammen. 10 år med Julen som var så negativ pga visiteringer fra helvede blev til den Jul hvor vi faktisk fik et positiv brev fra Kommunen! Min tillid er ikke helt hjemme endnu, men der er folk derude der er så skadede af deres job at de ser spøgelser hvor uskyldige rammes. Familier ender ligeledes skræmt af tiltag som reelt ikke er "værd at snakke om". Når jeg skriver og viser det en dag ... så vil alt stå klart. At firmaer sprang på "os som deres indtægt" mere end vores behov ... er dybt tragisk. Og dyrt for samfundet! Tænk at niveaut også er helt i bund. Ingen siger stop - ramaskrig fra de handicappede og udsatte høres ikke i tide.

Vi reagerede - på netop det som skete. Ikke omvendt. Kommunen skabte selv resultaterne hvor socialrådgiveren manipulerede med institutionen. Jeg blev slynget med i noget jeg intet begreb havde om kun lade sig gøre. Det usagte, lad det ligge men ved at "aflastning" før en "udredning" nogle gange ikke er helt barnets behov ... vores udredning var gentaget 4 gange fordi rådgiverene ikke ville anerkende udfaldet.

Landsretten ... den dag genkendt jeg ikke vores eget liv. Jeg kun ikke andet end råbe ... græde og sige det ikke passer. Det var tæt på jeg blev helt sindsyg af sagen. Heldigvis holdt jeg fast i mig selv og nu gisner vi over hvad der skete - det er desværre meget rigtigt at forældre skal ved hvad de skal skrive og hvordan.

Ikke alle rådgivere ser autisme eller handicap deres træning ser kun "omsorgsvigt" og deres mistanker er tragiske historier som skabelon. Og hvis en familie er sensitiv og følesomme så er det lige netop muligt at få en mor helt ude i tovene. Folk angriber jo dem de anser for at være "mindre" end dem selv. Værst er der er folk ude i samfundet som udnytter disse familier og kommunens manglende faglighed. Samfundet må kræve der strammes op før noget ændrer sig.

Det kommer til at tage nogle år før min familie igen er helt normal. Jeg forstår ikke hvordan den rådgiver tænkte og hendes kolleger andet end jeg som fagperson kun kan sige deres uddannelse har givet for stor indflydelse.

Pas endeligt på at sige nej til en socialrådgiver ... nogle gange skal de oplæres i handicap, det sker desværre ofte og det er oftere end nogensinde familier med brug for hjælp der står for oplæringen.

Jeg havde ingen mistanke til rådgiveren før skaden var sket og det fulgt os desværre. At det gentog sig var uheldig men nok netop pga vi flyttede kommune. At der er flere sagsbehandler som denne - fortæller mig om mennesker der oftest sættes ind i situationer de ikke har fornøden viden om. Eller at de pga. arbejdspress har udviklede et kultur hvor "det er i orden" at skrive en "rapport" uden at hændelsen faktisk havde sket. For at hjælpe - altid for at hjælpe. For min familie skete det ikke kun en gang men det rystede mig og hvordan det takles uden at vi som familie får flere problemer ved jeg ikke. Som Dommer Aggerbo sluttede: Med jer er der også altid været problemer. Han så ikke hele sagen han læste kun en velskrevet indstilling der ikke engang var så velskrevet men bare kopierede fra noget en skrev til kommunen uden at den person havde andet end sladder. En hurtig tjek ved CPR register havde afslørede det ... med en simpel høring.

Klogt er at få jeres sager fra alle andre instancer og ved hvad du skal lede efter. Det kommer med erfaring. Ikke uden sved, blød og tårer.

Trist er at ingen faktisk vil høre om det og de kun læser socialrådgiverens indstilling. De læser aldrig andet .... og det kan hurtigt blive til rigtig mange sagsakter når en rådgiver vil have hendes indstilling igennem, uanset om barnet trives eller mistrives. Men jeg tog bladet fra min mund. Som mange andre. Noget må ændres - for mange børn mistrives og det er ikke deres tarv.

lørdag den 17. december 2016

Det er skolelederen som "bestemmer" #skolechat #handicap #2edansk #bmsf #HBB #Gifted


http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sou/bilag/83/1704195.pdf
For at sætte ting i perspektiv så læs disse to ting ... og søg højt begavede børn + UVM. Læs der KORA rapoort og kigge forbi Egmond fond om der er noget i jeres kommune men være obs på om ting "stopper" eller "forsvinder" pga "skift i ledelsen" http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Nov/161113-Ny-pulje-skal-styrke-indsatsen-for-talenter-og-hojtbegavede-elever

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sou/bilag/83/1704195.pdf fortæller hvad skolen og kommunen kan ved tunge funktions nedsættelser. Og HBB/BMSF bliver tunge på sigt ... desværre betyder 0 og 1. klasse mere end vi regner med.

Som noget opsamling er UVM nået hertil jvf HBB/BMSF og her er 2e børn ikke del af skoleverden ... de falder mellem kasserne.



Situationen i Odense er meget godt opsamlet. OBS der er ingen penge sat af i år ... og 2017 forsvinder det formendeligt helt med mindre forældrene organisere sig. Specialklasserne er godt klar over vores børn eksister, og her er det forskelligt om de kan hjælpe. Interneskoler dvs den slags der kaldes "behandlingsskoler" har hellere ej held med alle. Så er der den katagori af skoler som bør slet ikke være skoler ... hvor ting sker. PPR er glad for konsulenten men special klassen er altså ikke for raske børn, og ikke alle specialklasser har styr på deres speciale som nogle få. Så meget lærte alle. Sådan er det bare. De få der overlever skal være meget rigid i det de tilbyder og kritisk jvf det de tager imod.
Husk på at det er skolelederen som "bestemmer" dvs selv om PPR finder HBB eller BMSF vha WPPSI/WISC kan deres valg gå meget gjaldt i byen. Ingen af de andre aktører dvs Marte Meo eller PMT som skoler og børnehaver bruger sammen med familiebehandling ved noget heller eej ... så det er svært. Faktisk har skoleleder bestemt ... hvem og hvad de vil i deres skoler. Går det gjaldt så er forældrene på den, ikke skolen. PPR vejleder faktisk ikke ret meget. Men de får folk udefra hvis der er penge til det. Og her kan ting være svært, men det er kommunens ansvar hvem de bruger og udfaldet heraf.

Når der kommer konsulenter ind over der kun kender til ADHD eller Autisme eller Ordlindhed som årsager til angst/ adfærds problemer sååå bliver alt mudret. I vores tilfælde trods pænt høje tal ved verbale og handle dele af testen så sat Aalborg barnet i først K-klassen men efter at klagenævnet hjemvist sagen kom han i en "modtager klasse" dvs den slags for to sprogede som ikke kan en kvidder dansk, faktisk en klasse som ikke måtte oprettes. Men det blev den. Og personalet var ikke klædt på. Viden om at disse klasser aldrig har godt med sig på sigt er årsagen til ingen må oprette dem. Men nogle mener det er vejen frem. Vi hørte ikke til der - mit barn var ikke to sprogede som menes med katagorien, vi var meget godt på vej ind i "så integreret at det var godt nok". Han havde ikke sproglige mangler - men var kommet ude for en trist og længere forløb. Jeg fik ikke nogen valg. Og tog et andet valg - uden opbakning fra Kommunen. PPR deltog, samt BUF, børnehaven og familiehuset og vi ville hverken høre tale om Ole Kyed eller Mentiqa trods de brugt dem kort forinden. Jeg vidste ikke noget om klassens "sammensætning" da jeg tog valget, før i dag hvor jeg så mange år efter også her fik en bekræftelse af at jeg havde ret. Meget af sagen havde jeg slet ikke nået at læse, eller glemt og i værst tilfælde slet ikke fået. Vi valgt Mentiqa Hadsten som desværre gik konkurs pga økonomi eller mangel på børn .... alt efter hvilke synspunkt folk bruger som forklaring. Vi tog det rette valg der. Men KUN fordi hverken PPR og Folkeskolen eller ved specialklasser var der ansatte som vidste noget.

Og min erfaringer med PPR i 5 kommuner ved det ene barn, og 4 kommuner med det andet barn er at PPR to gange havde "villet" hvis de bare havde skoler som "kunne". Begge PPR ledere så BMSF og HBB, ordblindhed bidt dem i halen. Men at ALLE kommuner valgt det samme ... en betalt Mentiqa fordi det var der og deres egen intern velanerkendt konsulent sagt det er bedst, og det var netop bedst lige der. Men blev ret surt da denne døede og PPR skiftede ledelse samt Mentiqa skiftede ledelse. Stor ændringer med et sag som lignede et ulykkessted. Mit yngste var en af de tungere børn pga. BH og skoleskift og trauma med handicap oveni. Jeg kan kun sige vi havde samme vuggestue og BH i mange år inden vi flyttede. Også der ved jeg i dag at lederen var selv HBV og vi uden at vi kendte til HBB eller BMSF fik vi rette "support" indtil 2005. Ved tilfælde ...

Nogen sporger sikkert hvorfor så mange kommuner? Ja jeg skulle læse og vi flyttede til Kommune B og jeg tænkte ikke over at vores børnehave var ret særlig da jeg valgt en stor alm. 60 børns instittution. Derfra sat jeg min børn i en Mentiqa over kommunens grænse som vi kalder Kommune C, den gik konkurs og det ene barn kom i en ny nabo kommune Kommune A hvor vi oprindeligt stammer fra, hvor kommune C betalt skolen. Og den anden blev i Kommunen C hvor deres lokale PPR kom ind over. Dvs vi havde PPR I Kommune C og A med en sag fra Kommune B, efter et forløb i Aalborg som er Kommune B. Hvor vi kort inden flyttede til Hadsten som er Kommune C, uden viden om at Mentiqa kan lukke som et firma lukker ved en konkurs. Det er fatkisk sådan at mange friskoler lukker inden 5 eller 10 år efter opstart. Så Mentiqa var ikke anderledes end så mange andre - de havde et "særlig målgruppe" ikke andet. Friskoler er forældredrevet ... det er deres ansvar at økonomien holder og at tilsynet er tilfreds. Ingen, hverken kommune PPR eller lærer har et ansvar for det enkeltes barns skolegang. Den er barnets forældre som står med det, trods andre træffer valg på deres vegne. Vi flyttede igen mod Mentiqa igen, denne gang Odense, som jeg kalder Kommune D. Begge børn blev sendt til Kommune E for udredning men fik ingen PPR der. Derfra blev det ene barn sendt til nabokommune F og min ældste kom hjem til Kommune D, Odense. Kommune D valgte specialskoler TO gange i kommune F til min yngste før de flyttede hans skoletilbud tilbage til deres egne lokale tilbud .... Her havde Kommune D denne gang en rent autisme specialklasse hvor PPR mente alle skal være nu hvor der ingen Mentiqa skole var efter Mentiqa Odense også gik konkurs. Centret udskrev ham til folkeskolen. Set som øjebliksbilleder havde alle ret i deres valg, men ingen fik løst problemerne barnets atypisk profil havde. Men alle vidste de tog fejl som de kiggede nærmere på mit barn og der kom ro på sagen. Reelt kun han havde været hjemme i Kommune D hele vejen igennem. Men sådan blev det ikke. Men nu er han. Jeg flyttede mellem 3 kommuner efter skoletilbud, og Kommunen flyttede igennem mange flere i deres udredning og skoletilbud forsøg. Jeg flytter ikke og der skal meget til hvis han skal i en Kommune til. For se, PPR er den hvor barnet går i skole. Og det her er en PPR og skolesag - vi orker ikke at starte forfra. Helt surelistiske er at Kommune A faktisk altid havde haft det vi skulle bruge hvis jeg ikke tog på Universitet. Imens klarede det andet barn sig godt i almen Gymnasium, I Kommune D under omstændigheder, og jeg vil påstå at det skete fordi jeg valgt at hun springer en klassetrin over og ikke kom ind på ungdomsskolen "som skoletrætte", det som PPR almenvis gjor i 2011 når forældre valgt Mentiqa fra. Jeg sprang også fra en anden friskole som faktisk, hvis hun var blevet der hellere ikke havde fået en 9. klasse for hendes årgang da alle børn forsvandt derfra har jeg hørt. Vi var der kun på prøve og vidste vi ikke vil blive.Vi var kun på prøve, og ville ikke i den 8. klasse men i 9. klasse hvor skolelederen sagte nej - og kun ikke finde en anden skole. Jeg valgte der at undervise hende selv. Det skift mellem vores valg og Gymnasium fungerede godt da alle i 1g får en turbo gennemgang af hvad de bør have med fra grundskolen, så det huller der var blev lappet. Og hun var socialt og fagligt klædt på - testede med ekstern prøve og evalueringer.
Som vi alle bør vide er det ikke det bedste valg for et HBB/BSMF barn at komme i autisme, adhd, akt osv klasser ligeledes er det farligt at springe en klassetrin over uden "turbo" forberedelse/opsamling er indtænkt der hvor hullerne kan være ... men pga alle skift og her understreger jeg valgt uden at jeg kun vide der vil opstå situationer med "skolekonkurs" ligeledes valgte Kommunen også med samme udgangspunkt som mig. Dog drøftede vi det i Kommune D da jeg vil være sikker og de gav os en alternativ plan B hvis skolen skulle få problemer, det ville Kommunen så ikke implementere da jeg sagte det er tid til den plan B. PPR var enig med os. Derfra var alle skoler valgt af kommunen. Uden at jeg reelt kun sige ja eller nej. Det er Kommunen som vælger og psykologen sagt det uden jeg virkleigt forstået implikationerne ... vi kan forslå dem, det er op til os om vi frivilligt vil tage imod det foreslåede. Da der var ingen Mentiqa var det PPRs bud til det yngste og august 2015 fik jeg besked på "sådan er det". Centret var både en gave og mareridt. Faktisk må jeg sige gid han var Autist. Så var det fedt. Men jeg kan ikke få alt som jeg vil have det. Og havde ingen valg sa alt skete pludseligt og det var kun Kommune D i samarbejde med Kommune F som kendte mit barns skolegang. Jeg var "udelukket" derfra af BUF, uden at det blev godt.

Vi havde PPR med hele vejen men det fungerede ikke ved skolerne og ultimativ når PPR ikke ellers havde problemer med pågældende skoler så sender de sager til BUF, eller når de ikke ved hvad de skal stille op sendes sager også til BUF. Eller hvis bøler kører for højt eller hvis situationer med hårdknude opstår ... eller lige så snart de kan. Sjælden sendes sager til BUF pga mistanker om andre særlige ting, mistanker opstår ved BUF. Det er deres område. Det første test på min ældste gav støttetimer til læren som havde hende i 4. klasse (i dag er det også skoleleder som bestemmer ikke PPR, men faktisk ultimativ klasselæren) Læren og PPR lavede en "kreativ plan". Den var som følge og sagt intet om hendes niveau dvs. det var ikke formåls eller målstyret som så:
Dvs. det var deres plan for at holde hende stimuleret så hun bevarede motivation for at gå i skole som PPR selv skrev i deres rapport ved at hun fik kreative input til hendes hverdag, da læren så det som at hun var langsommer end "de andre" ... læren forstået aldrig hvordan en der skriver grimt kan være klog, og vi fremstået ikke "intelligente". Læren sagt det højt. Labyrinther indgår ikke IQen men disse er en sær delprøve hvor min børn kun labyrinthen men ikke motoriske og begge var typer som ikke gider at lave fejl eller fremstå smart foran folk de ikke kender .... en ergoterapeut vil havde været guld værd hvis PPR spottede det med hendes motorik. Og idet jeg ikke deltog og med det jeg ved i dag så kun det havde været fordi hun blev udmattet da hun var forkølet til testens anden del. Vi vidste ikke hvor vigtigt sådan en test kan vise sig for at være. Så husk er barnet stresset, utrygge eller syg - vent til bedre tidspunkt. Og nu hvor jeg læser sagen igen ser jeg PPR ikke anede hvad de kiggede på og til begge min børn var deres rapport en form for standard skriv. På trods af "talene" for børnene var næsten det samme ... mærkværdig var deres adfærd! En stille pige og en dreng der krævede højt til loftet, men tryghed og ro.

Og vi var også to sprogede, ordblinde såååå læren havde "ret" men PPR fik aldrig beskeden over og de talte ikke sammen igen slet ikke om at der var mere mellem ørene end vanligt ses, eller hvordan deres "handleplan" fungerede. Kun ved tilfælde fik hun ordblinde hjælp og klarer sig uden "midler" men med lavere karakter til det skriftelige end mundelige prøver. Jeg vil ikke havde talt med læren igen med mindre hun vil ikke i skole, og i skolen så det sådan som de skrev, mens hun sagt andet:

Det andet barn beskrev på selvsamme PPR sagen. Her var det fokus ikke på det stille barn men på "ham den urolige". PPR fik vejledning fra Kyed men valgte som hun plejer og Kyed var nægtet adgang lige så meget som jeg blev sat udenfor sagen. Jeg må konstatere at jeg ikke fik ret meget vejledning fra PPR fordi de ikke havde noget viden og gjor det alle plejede ... dermed gjor skolen som de plejede. Der var ikke så meget at gøre ved situtationen end vente til nye lærer. Men et skoleår er for lang tid. Desværre er det sådan det er. Ledere sender sager til BUF og derfra har BUF deres metoder, og er langt mindre gærede til HBB/BMSF end skoler og PPR er. Alt afhænger af om BUF forstår barnet er med særlig behov grundet skole relaterede "problemer" eller om det er hjemmet. BUF vil altid fokuser på hjemmet. Og en velplaceret underretning kan vælte en eller løfte en sag. Her er PPR samt ledelsen i BH eller skolen dem de lytter til. Hvor sager går i hårdknude er det oftest set at skolen/BH og PPR oftest er enige, med forældrene udenfor døren. Meget pressede forældre der mister deres egne job, uddannelse mens barnet "ligner en autist" eller "en omsorgsvigtede" pga mistrivsel. I vores sag tiggede der også anonyme underretninger ind fra hele landet dvs Kbh, Randers, Århus .... hvor en fra Aalborg havde meget at sige, uden at figurere som så. Jeg kendt ingen af dem personligt. Men de vidste alt om mig, min børn og faktisk mere end jeg selv var klar over. Jeg er den dag i dag rystede. PPR ved om BH/Skolen fungere i det stor helhed så kommer et barn forbi hvor ting er anderledes end alle plejer så stikker sagen ud. Her kigger alle på gammeldavs "mig og min klasse" måde som Christian Fuhlendorf på dr.dk beskriver. Passer adfærd ikke ind, er det adfærds regulering og ikke så meget "anerkendelse eller stimulation" og oftest mindre skole arbejde, så lidt at barnet kommer alvorligt bagud alt efter om læren udelukker barnet fra undervisningen enten synligt men kan også være usynlige . http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/11/mig-og-klassen-36-christian-fuhlendorff.html Når jeg læse min sons konklusion og sammenligner psykolog rapporter af 2007 og 2009 ser jeg ikke noget. Men det var journalnotater psykologen tog, dem jeg fik som fortalt at uroen forsvandt som opgaver blev svært/spændende nok. Og at han helst vil undvige hende, allerede som lille. Notater af 2009 - sikkert noget ingen læste, og måske aldrig havde været noterede så grundigt hvis ikke Mentiqa Hadsten gik konkurs.
Uro/angst ... set et sted og ikke et andet har meget at sige. Det lærte hans sag mig. Og det kan jeg skrive en bog om. "Uroen der forsvandt ...." men se hvor nemt børn uden udredning kan blive parkerede i special klasser. PPR kan oftest ikke andet da skoleledere ikke har fornøden viden og ressourcer, men det blir mudret nu hvor PPR skal inkludere alle. Krav til at forældre forstår hvad PPR og skolerne mener er meget skærpet. BUF får undervisning men ikke når det er noget de ikke aner en hulende fis om f.eks HBB og BMSF og konklusion kom efter en lang periode af mistrivsel hvor det de gjor for at hjælpe forværrede alt. Faktisk sagt PPR det konkret at han aldrig skulle havde været i specialregi.

Lige netop nu er tingene meget bedre end 2005 for denne børnegruppe. Og alligevel er ikke meget ændrede ... mens skolereformen bulder frem.

Der er to skrivelser I som forældre skal kende til. HBB/BMSF er ikke en diagnose ... men der er ikke tilbud eller anerkendelse alle steder. Dvs de er ringere stillede end ordblinde, og meget ringere stillede end autisme børnene jvf "indsigt" i hvad der er bedst for et barn på et givne tidspunkt. Som en konsulent sagte - græsset er ikke grønnere på den anden side da vi talte "skoleskift". Når det går gjaldt er kommunens valg enten mellem emotionelle forstyrrede eller autisme børn. Det øger oftest ikke barnets trivsel - så bedst er at blive på den lokale skole men KUN hvis mobning ikke skader barnet. Lærer og børn mobber lige meget. Og når det forsøges at få forældre fjernet så er sagen i hårdtknude hvor både barnet OG forældrene omgående skal bakkes op. Jeg er rasende at læse i dag ... læse og forstå ting jeg ikke forstået i sin tid. Allemest er det mig en gåde at lærer og pædagoger kun gøre ting med mit barn som decideret var og er strafbart. Men for at en sag kan føres mangler jeg beviser som politiet sagte: Jeg var jo ikke tilstede. Jeg så kun mit barn vil væk derfra, og blå mærker ... stor år uden rimelig forklaring. Men de skrev samarbejdsproblemer og havde primært "behov" for at jeg forsvinder. Her skal Kommunen fandme sikrer sig at skolen og støtten gøre deres job.

Det skete ikke før 2016. Og trods dette blev sagen mudret. Mudret fordi ting jeg ikke forstået kom til overfladen mens jeg fik minder frem - vores hjerne er skabt til at beskytte os. PPR og Centret så os ikke helt som de ser "de handicappede" da vi havde en del mere ressourcer end ventede, og så alligevel ikke. Jeg kan kun sige jeg har mødt få på min vej ... som var ærlige. Og jeg kan være bekymret for hvordan det går sårbare børn i skoler og børnehaver hvor barnet og familien gøres til "problemet". Det jeg ikke begriber er hvordan vores sag blev renset for enhver positiv notat .... men det er utroligt at "notater" blev ordret kopierede mellem folk som ikke havde adgang, i nye situationer, hvordan fik så mange adgang til notater jeg ikke engang selv havde?

For at sætte ting i perspektiv så læs disse to ting ... og søg højt begavede børn + UVM. Læs der KORA rapoort og kigge forbi Egmond fond om der er noget i jeres kommune men være obs på om ting "stopper" eller "forsivnde"r pga "skift i ledelsen" http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Nov/161113-Ny-pulje-skal-styrke-indsatsen-for-talenter-og-hojtbegavede-elever

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sou/bilag/83/1704195.pdf fortæller hvad skolen og kommunen kan ved tunge funktions nedsættelser. Og HBB/BMSF bliver tunge på sigt ... desværre betyder 0 og 1. klasse mere end vi regner med.

Som noget opsamling er UVM nået hertil jvf HBB/BMSF og her er 2e børn ikke del af skoleverden ... de falder mellem kasserne.



Situationen i Odense er meget godt opsamlet. OBS der er ingen penge sat af i år ... og 2017 forsvinder det formendeligt helt med mindre forældrene organisere sig. Specialklasserne er godt klar over vores børn eksister, interneskoler dvs den slags der kaldes "behandlingsskoler" har hellere ej held. PPR er glad for konsulenten men specialklassen er altså ikke for raske børn. Sådan er det bare.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.