fredag den 30. september 2016

Ordblindes vej til en gymnasial ungdomsuddannelse #skolechat #ordblindeuge #odense #nyo







Tre gode råd Ordblindeforeningens kompetente damer, Agnete Elmquist og Lena Utoft gav mig følgende råd, som jeg er evig taknemmelig for:

1. Få hende testet af en læsevejleder fra PPR, der skal stå i udredningen at hun har brug for it kompenserende hjælpemidler

2. Hun skal have tysk/fransk, for ellers fravælger man en gymnasial uddannelse allerede i 7. klasse

3. Hun skal op til alle afgangseksaminer.

Formålet med disse interviews er at undersøge de faktorer som spiller ind for de to grupper af unge, og deres nuværende placering i uddannelsessystemet. De tre unge som ikke er i en ungdomsuddannelse, går dels på produktionsskole, og dels på VUC, og tager der ordblinde undervisning eller undervisning i FVU (Forberedende Voksenundervisning) læsning.

Det som blandt andet er omdrejningspunktet for de to forskellige grupper af unge ordblinde er, at de unge som er i en gymnasial uddannelse, alle har afsluttende eksaminer fra grundskolen, og de tre som ikke er i en ungdomsuddannelse, har ingen afgangseksaminer.


De tre unge som er i en ungdomsuddannelse har alle gået på en ordblindeefterskole, hvor de har haft mulighed for at tage deres afgangseksaminer med it-hjælpemidler og ekstra tid. De tre unge som ikke er i en ungdomsuddannelse, har gået dels på en ordblindeefterskole uden eksamensmuligheder, på en erhvervsskole, hvor man ikke vurderede at han kunne tage afgangseksamen samt en ordblindeefterskole med mulighed for eksaminer, hvor man vurderede at hun ikke var i stand til at tage afgangseksamen.


De er alle tre på kontanthjælp i dag, men forsøger at komme videre i uddannelsessystemet, via forskellige kurser i læsning. Læs mere her: https://www.ordblindeforeningen.dk/ordblindes_vej_til_en_gymnasial_ungdomsuddannelse.asp
De nye regler er endnu ikke præciserede. Når loven om det nye gymnasium – start sommeren 2017 – er på plads, vil der også komme en ny bekendtgørelse om optagelse, og det er her, man så kan læse de præcise regler. Der bliver brug for en overgangsordning, fordi karakterkrav m.m. til gymnasiet først forventes at gælde fra optag sommeren 2019 – men vi ved det først sikkert, når lovgivningen er på plads.

De gamle regler fremgår af den Optagelsesbekendtgørelse, der er tilgængelig via ministeriets hjemmeside:

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177372 (obs ændres snart .. pga 2017 krav)


Fælles regler for ansøgere til gymnasiale uddannelse 
§ 1. Lederen af den institution, som en ansøger har angivet som sin første prioritet eller efter § 3 har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger kan optages på den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som sin første prioritet, jf. dog § 5, stk. 3, og § 8, stk. 3, hvorefter afgørelsen i visse tilfælde træffes af lederen af en anden institution, som udbyder gymnasial uddannelse, jf. § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Jeg skitsere lige det mest bruge optagelsesmetoder ... resten og andre veje dvs via erhvervsuddanelse eller studieforberedende enkeltfag eller optagelse på et særligt tilrettelagt stx- eller hf-forløb for elever eller kursister med Aspergers syndrom må i læse bekendtgørelses kapitel 7, og vi må undrer os over at "ordblinde" og andre med handicap ikke har muligheder her især grundet det kaos på skole området ifm deres skolegang som mange af os oplever! Handicappede skal da ikke være udelukket Gymnasium, vel?

HF § 8 stk 5) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens 9. -klasseprøve i tysk eller fransk efter 9. klasse, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10. -klasseprøve efter 10. klasse. Elever, der aflægger prøve i tysk eller fransk i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10. -klasseprøve og skal aflægge både mundtlig og skriftlig prøve.

elller

Gymnasium §5 stk 3) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed,

Optagelsesprove § 15. En ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse, der ikke optages efter §§ 5-12, kan optages på grundlag af institutionens leders vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag, jf. dog stk. 2-3.

OBS LIGE Stk. 3. For elever, der fra og med skoleåret 2014-15 har fulgt undervisningen i folkeskolens tilbudsfag tysk eller fransk i 7., 8. eller 9. klasse, gælder reglerne i § 5, stk. 2, nr. 3-5, og § 8, stk. 2, nr. 5-6, i bekendtgørelse nr. 174 af 28. februar 2012 i stedet for denne bekendtgørelses § 5, stk. 2, nr. 3-4, og § 8, stk. 2, nr. 5. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140736

Se også reglerne vedr. Uddannelsesparathedsvurdering


Uddannelsesplaner for elever, der er vurderet uddannelsesparate 
§ 2. Elever, der er vurderet uddannelsesparate, udarbejder uddannelsesplanen sammen med forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og eleven skal underskrive uddannelsesplanen.


Uddannelsesplaner for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate

§ 3. På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den kommunale ungdomsskole forestår vejledningen, sikrer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven udarbejder uddannelsesplanen, samt at forældremyndighedens indehaver inddrages heri. Ungdommens Uddannelsesvejledning sikrer, at uddannelsesplanen er udfyldt korrekt.
Uddannelsesplaner efter grundskolen og 10. klasse
§ 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal for elever, der har forladt grundskolen eller 10. klasse, og indtil den unge fylder 18 år, løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Den reviderede uddannelsesplan skal underskrives af forældremyndighedens indehaver, eleven og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Husk, at begge dele må forventes ændret snart – og indeholde en særlig overgangsordning

Oktober er #ordblinde måned #ordblindeuge #skolechat



(Advarsel: Beklager det henviser mest på engelsk denne gang!)

Alle lærer som arbejder i specialklasser kan have gavn af disse. Jeg tror jeres tid er godt givet ud her fremfor ... tja, snake oil treatments som https://richarddawkins.net/2016/09/the-dangers-of-snake-oil-treatments-for-autism/ og hertil kan jeg sige det samme gælder for ordblinde og værst er at centerklasser endeligt bare er en reperation af børn for de ting jeg skriver her bør alle lærer have med sig. 


Den næste artikel er Slow Processing Speed and Anxiety: What You Need to Know


Først i dag forstår jeg den hele sammenhæng. Børnenes forarbejdshastighed har været kendt siden før drengen startede i skolen. Skaderne i dag jvf læsning, skrivning uden ergoterapi osv er vores tab. Juice findes ikke ... men det er langt værre end juice min familie manglede. For alle de gange vi ikke kun forsvare os ... og bare tavs kiggede med eller blev dybt ulykkelige. For noget vi ikke kan diagnosticere os for men vi lever med.


Bøger til ordblindhed er 3. stk hvoraf 2 er i danske biblioteker. Disse er ældgammel men hovedsagligt har meget lidt ændret sig. 

Den lettest af alle er (og sjovt nok kun være skrevet til børn med autisme):

The secret Life of the Dyslexic Child: A Practical Guide for Parents and Educators 
lidt kan læses her



Diagnosing Learning Disorders, Second Edition: A Neuropsychological Framework er så meget spændende.


Forarbejdshastigehed ... processing speed dvs børn har 3 af 4 dele af wisc som er tip top men den sidste https://books.google.dk/books?id=LVV10L62z6kC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false

Den mest forsknings baseret er, og findes på NOTA som bånd og i Kbh og Aalborg er:

Living with dyslexia: The soccial and Emotional Consequences of Specific Learning Difficulties
 barbara riddick og den findes som lydbog på e17 og den ægte bog på bibliotek i aalborg og kbh. Igen med spændende referencer jvf autisme og bias i forskning og tager 14 timer at lytte til. Kap 1, 3 og 5 var spændende så længe. Bogen fortæller om basale ting vi ikke mødt i mit barns støtte og skolegang. Du spurgte aldrig og jeg har ikke fordøjet det som skete med ham.



Tænk, det skrives sjovt nok også i dag? I Odense?
IQ fejler intet men barnet læser ikke ... igen en klart tegn alle taler om!
https://books.google.dk/books?id=oGDPZ6Fe-kgC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false





De tre bøger jeg nævnt findes også på google delvis, men bør læses som helhed. Det er umådeligt trist at lærer i skoler i dag har deres egne styringsmetoder og det afspejlses i at så mange børn faktisk bare bliver syg af at gå i skole.  Det forståelse for helheden havde jeg nok ikke fanget uden at vi kom igennem anbringelsen og specialklassen. Inklusion har langt vej endnu, og endeligt indser kommunen der er problemer men børnene og angst men disse børn skjules af PPR og BUF faktisk bliver de fejl anbragt når det er pga indlærings problemer fordi ingen lærer vil nævne de bare ikke fik det resultat som de treode de kunne. Det er kommunens hul i budgetterne. Mennesker som ikke ved nok om årsag og virkning. Og mennesker som ved en del om årsag og virkning. Skruer kan bankes ind i beton men det bliver aldrig pænt eller holdbart,

Skolevægring er ikke forældreskabte. Selv om det jvf flere nemmest tilskrives forældrene. Sociallovens paragraffer og pålæg har nu slet ikke virket som socialrådgivere og PPR regnede med. Vi er en af de sager hvor PPR i 2011 vil kræve barnet skulle på Ungdomsskole ... sjovt PPR kom med det tilbud. Men når Folkeskole i Odense levere syge børn er jeg glad for vi slap, desværre leverer friskoler også syg børn. Efterskoler - tja, du skal vide hvor mange forældre ved de overbelaste deres børn men hvis de siger dette så tager kommunen affære. Sikke en masse folk gøre for at få flyttet fokus, og få fred.

... 

onsdag den 28. september 2016

#ordblindeuge #odense #skolchat Ordblinde kan lære at læse ... vælg metoden med omhue! #odense prøver at læse med fingrene


http://www.tv2fyn.dk/artikel/ordblinde-laerer-laese-med-fingrene


Om en måned skal Odenses skolers læsevejledere høre om, hvordan tapping kan hjælpe de ordblinde elever.
Læsevejleder på Munkebjergskolen mener, at efteruddannelse altid er godt, men hun understreger også, at kurset ikke er en garanti for, at det bliver lettere at være ordblind i folkeskolen.

- Jeg kan godt frygte, at vi ikke får tid til at tage det op i dagligdagen, hvis vi ikke får ressourcer til det, siger hun.
Hvis det er et barn som ikke klarer finger metoden så er den god gammeldavs VAKS system til rådighed i lærer middel centralen ... hvor det ikke er brugt længe. Netop idet lærer ikke havde ressourcerne. Hertil kan nogle børn sendes til Højmeskole i 4. klasse eller til Plan T i 8. klasse men igen når skolerne får dem hjem igen skal lærer have tid og overskud til at fastholde principper der netop virker for dem.

Børnene føler sig ofte meget alene og genert at deres ordblindhed ... og her er makker dannelse måske vejen frem, dog ikke altid. Som med højt begavelse kan børn med fordel samles for at de ikke er mutters alene om noget ingen andre forstår. >Det er altså ikke helt nemt at normale mennesker forstår hvad ordblinde unger gennemgår<


Et af de vigtigste spørgsmål i løbet af ungdommen er spørgsmålet "Hvem er jeg?" For en unge med ordblindhed er dette spørgsmål mere kompleks på grund af problemer i forbindelse med deres funktions nedsættelse. Disse børn har ikke kun bekymringer om "Hvem de er?" men også en del om "Hvad er de i stand til at gøre?" Deres selvværd er også væsentligt. Alle unger tumle med dette, men spørgsmålene kan blive intensiveret i ordblinde unge. 
Hver unge der er på tærsklen til voksenlivet, stiller sig selv spørgsmålet, "Hvem vil jeg være? Din ordblind teenager spekulerer på, om hvorvidt hvad denne ønsker at være, og om det kan blive hæmmet af deres indlæringsforskelligheder. Vil de være i stand til at være en forfatter? Vil de være i stand til at arbejde et job, der kræver en masse læsning? Vil de være i stand til at arbejde i et erhverv, der kræver en præcis viden om tal, eller som indebærer evnen til at følge komplekse instruktioner?

Sammen med hormonelle forandringer og udviklingsmæssige problemer, alle unger står over for, kæmper din ordblinde unge dermed med flere usikkerheder end andre børn. I gymnasiet hvor akademiske fag er svære, vil det med at vælge og blive accepteret af en skole eller et universitet bliver et problem, og lektier og test eskalere. Faktisk allerede i 7. klasse.
Som forælder, er du ikke så involveret med dit barn på en daglig basis, som du var, da de var yngre. Men på en emotionel plan er du lige så vigtig. Det er vigtigt for forældre at vide, at de er deres børns afgørende støtte i deres ungdoms år. Omkring gymnasiet, er det absolut nødvendigt at en ordblind unge har alle støtte systemer på plads. Venner, familie, lærere, trænere, rådgivere og mentorer eller præster har alle en vigtig rolle i at vejledende teenager. Når det bliver hårdt (sådan går det helt sikkert) vil disse trække din teenager igennem. Derfor er tidligt opbygning af et støttesystem for at klare problemerne med ordblindhed helt afgørende.

Teenagere med ordblindhed som ikke udvikler disse støttesystemer eller som ikke får en korrekt diagnosekan gribe til stoffer eller alkohol for at lindre stress. Følelser af frustration og angst kan dukke op. For at komplicere tingene, når teenagere så desperat ønsker at passe ind. Mentor som har hjulpet børnene bliver pludseligt ikke helt så brugbart som før og kan være med til at din unge føler sig udstillet som at værende anderledes. I disse år, kan teenagere blive rebelsk på selve disse støttesystemer, de har brug så meget. Prøv at være fast men kærlig under disse problematiske år. Husk at dig og teenager vil komme igennem denne periode, og at fremtiden for din ordblind teenager kan være så lyse som andre børns. Kilde: The secret life of the dyslexic child: A practical guide for parents and educators. By Robert Frank and Catherine Livingstone

torsdag den 22. september 2016

Kære elev, forældre og skole! #ordblindeuge 40 #handleplan

At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for et barns sociale- og emotionelle udvikling samt for barnets læring i skolen. Konsekvenserne kan være:
• lavt selvværd og identitetsproblemer
• dårlige kammeratrelationer
• indlært hjælpeløshed
• problemer med læseforståelse
• nedsat læselyst
• begrænset ordforråd
• begrænset mulighed for at tilegne sig viden
• forringet motivation og studielyst
• stress
• depression

Det kræver et særlig tæt samarbejde mellem hjem og skole at afhjælpe og kompensere for elevens skriftsproglige vanskeligheder. Dette værktøj er tænkt som et redskab til dialog mellem elev, forældre og skole i folkeskolen / grundskolen, så eleven i skriftsproglige vanskeligheder oplever sig reelt inkluderet i undervisningen trods sit læsehandicap. Handleplanen er fremadrettet og har dermed fokus på elevens potentialer og positivt samarbejde. Intentionen er, at der halvårligt afholdes møde med henblik på revidering af tidligere udarbejdet handleplan. Vi håber, værktøjet vil blive anerkendt politisk, så handleplanen bliver en naturlig del af skole-hjem-samarbejdet. Annette Klint, Læsekonsulent Kalundborg Kommune Christian Bach Andersen, VAOB – Vestsjællands http://roal.dk/new/wp-content/uploads/2015/03/ROAL_handleplansskabelon.pdf 


Vi afleverede denne til skolen men de mente ikke det var noget de vil samarbejde omkring.  Selvsagt blev skolesagen noget værre kaos og den næste skole regner med at jeg skal fjernes så kan de klare barnet helt uden ordblindehjælp, i en vanskelig sag hvor barnat i forvejen har stor faglige huller netop idet undervisningen har været sporadisk.

Der er ikke andet end finde en skole der vil opgaven men jeg fandt ingen og barnet vil ikke på efterskole. Derfor har PPR sat trusler i værk som virkeligt endt op med at jeg fik angst grundet vores sagsforløb og at den fjernelse da de mente alt var grundet min behov og min svigt og fjernede mit barn.

Sagen er kommunen ahvde ikke nok pladser og vi fik ikke noget jvf ordblindhed før sent i forløbet hvor vi gennemkuet deres ordblinde klaser ikke får alle fag jvf Folkeskoleloven og kan således ikke gøre retskrav på videre uddannelse. Angst, kampen om bare et IT rygsæk jvf vores gyldig rapport af 2010 er alt overkyggende og vi kommer ikke videre. Endeligt trist at det er sådan at i dagens Danmark så misforstås ordblindhed, hvor folk kan blive rigtig arrig og siger vi skal smutte.

Men hvordan står det til hvis børn svigtes hvem har ansvaret? Det er altid hos forældrene problemerne ligger aldrig kommunen. Så når I får jeres rapport gå udenom PPR de har intet at give jer, men find en skole som vil jeres ordblinde barn. Det er et massiv og ekstremt kommunal svigt da ordblinde brn ofte har andre problemer men hvis samarbejde med PPR ikke ender i andet end underretninger til BUF så er sagen jo klart at PPR ikke har fornøden ressourcer. Men skolerne har ingen ordblinde børn har jeg nået til ... der er få som f.eks sender 14 til Plan T som vi fik tilbudt i august trods dette visitation slutter i maj (urimeligt med tilbud der ikke eksister, forværrer det samarbejde der er) eller 24 pladser på Højmeskole uden fuld fagrække.

Hvor der findes en skole med overskud, som ikke kræver sanktioner eller mener deres ledere har særlige evner til at kan alt før de kender opgaven ved jeg ikke. Jeg kan kun sige: Sagen er tilspidset og der ikke har været det stor helt i Odense som for os således også ved Erik sagen Ulla Lauridsen fortæller om. Men alt er jo relativ - kommunen provede vitterligt alt de havde men betvivlede ordblindhed imens. Endeligt skørt når fagpersoner som så barnet præciserede dette og lærer ikke implementeret hjælp dvs IT som de andre elever trods ordblinde har brug for lidt mere .... som jeg læser rundt mkring.

Jeg er træt, har angst og mit barn vil bare på ingen måde i skole! Han har ellers været en eksemplarisk elev men pludseligt sagt han fra. Det tog også 10 års fejlhåndtering og skyldiggørelse, herunder et voldsomt anbringelse og mange ganges mobning samt beskrivelser af at han er dum og dovne. Kommunen vurderer det er mit behov ikke hans når jeg kræver indsatser samt levere intet de reelt lover ... det er en sagsbehandlingsfidusmageri der efterlader alle træt og tvær. Jeg er klar over kommunen ingen penge har men bedt om de kommer med til Fredrecias i næste uge og ser messen. Måske vil det går op for alle parter det de lover skal gøres hvis vi skal videre.

Vores psykolog advarede imod dette tilgang og krævede jeg finder en skole selv. Men hvordan ksla jeg dette hvis det tilbud vi mangler ikke findes i Odense? Eller værre hvis det ikke findes når jeg spørger for jeg har set at alle andre kendt til væsentlige stor muligheder undtagen os. Også de skolledere som havde haft mit barn.

Sådan går det når PPR betvivler og så bliver klar over papir var udtaget min drengs sag .... men vi er fastlåst alle er i et mudret sted. Jeg forslået vi tager det messe og ser på hvad min dreng selv vil bruge som et udgangspunkt og får en IT rygsæk som enten plan T eller ordblindeklasse udlevere og justerede som vores seneste skoleleder forslået ... men ikke blev noteret i referatet da det var selvsagt.

Det er skolelderen som skal alt dette men vi har ikke besluttet os ednu og håber der falder en ude af himlen som er dus med det vi har brug for og hvor han/hun kender personalet som vil tage opgaven videre. Jeg gøre det gerne selv men må sige jeg vil også bare være mor og videre med mit liv. Sagen har kostede mig ca 700 000 i gæld og 10 år af mit liv. Det er ikke let at være 2e dvs ordblind og højt begavede med sociale problemer som stammer af mange års håndtering som autist, kriminel eller måske også GUU/GUA men jeg tror det reelt er bare asynkronetit som er pga sagens forløb. hertil alt overskyggende angst. Angst for hvad BUF kan finde på selv om jeg ved min forældre evener er ikke problemet, men det er samarbejdet som halter. Jeg er ikke den eneste part og alle er presset.

Kan ordblinde lære tysk eller fransk? #ordblindeuge


http://www.emu.dk/omraade/gsk


Dr. Margaret Crombie er en Pædagogisk konsulent med speciale i ordblindhed, og hun forkser i læring  af fremmedsprog i skoler hvor moderne fremmedsprogsundervisning var ved at blive obligatorisk for alle børn.

Dengang var hun en underviser for ordblinde børn på fuld tid, og forældrene spurgt hende ofte om deres børn skal fritages for at lære fremmedsprog. Hun skriver:

Udsagn som: "Nå, hvis de ikke kan lære at læse og skrive på deres eget sprog, hvordan vil de nogensinde kunne klare at lære fransk, tysk eller hvad?" Jeg vidste ikke kender svaret på dette spørgsmål og søgte at finde det . Alle søgninger i Storbritannien var negative, og det viste sig, at meget få af de anbefalinger, der blev foretaget i Skotland havde nogen forskning fundament. 
Yderligere undersøgelser førte mig til to forskere i USA - Le Ganschow og Richard Sparks, og Le var god nok til at sende mig nogle oplysninger om det arbejde, som de havde gjort på den anden side af Atlanten. Det var en start, men da deres forskning ikke relaterer sig direkte til skole læring, besluttede jeg, at dette bør være emnet for min kandidatgrad, som jeg var ved at gå i gang med. Resultaterne var meget afslørende og i modsætning til rådgivning, der blev givet, at tale og lytte skulle ikke give problemer for ordblinde elever, fandt jeg, at de områder, gjorde forbundet med store vanskeligheder for de fleste ordblinde unge. Yderligere information om min forskning er publiceret i Ordblindhed Journal 1996.

Men dette ikke overbevise mig om, at ordblinde elever ikke bør studere et andet sprog. Det gjorde dog gøre det endnu mere vigtigt, at de rigtige undervisningsmetoder var på plads, og siden da har jeg brugt megen tid og kræfter i at identificere de tilgange og strategier, der er mest tilbøjelige til at mødes med succes. Jeg fortsætter med at opretholde en interesse i dette område af læring. 
Læs via ved at taske følgende link in i google.translate eller brug google til at læse siden på engelsk: http://www.languageswithoutlimits.co.uk/dyslexia.html
Youtube har en kort film om denne emne hvis du vil hjælpe dit barn. Dyslexic Learners in the EFL Classroom: Part 1 https://www.youtube.com/watch?v=icZlWT3bwgo

I et globalsamfund skal vores ordblinde elever lære fremmedsprog. De skal bare hjælpes og det er en stor opgave, og meget kan gøres for at lærer kan inkludere eleverne. Det ses på Part 2. Og hvor del 3 omhandler brug af PCer jvf ordblinde som lærer et fremmedsprog https://www.youtube.com/watch?v=8QamfQl9B_U


Multisensorisk .... 
systematisk, sekventiel, kumulative - hvor de bygger på hvad de har lært tidligere. 

























































tirsdag den 20. september 2016

Kan skolen kræve en "ny" ordblind test? #ordblinduge


Link åbner ovenstående billede som pdf fil www.netvaerkslokomotivet.dk%2Fnetlok%2Fexport%2Fsites%2Fdefault%2Ffiler%2F2016%2FAktivitetsoversigt_ordblindeugen_2016.pdf&h=NAQErX4vk&s=1

Tak for telefonsamtalen. Som aftalt i telefonen sender jeg dig lidt information om, hvordan du forhåbentlig kan komme videre i din dialog med skole og kommune. Hvis din søn én gang er blevet testet ordblind, behøver han ikke at blive testet igen i løbet af sin grundskole. Først når din søn går videre på en ungdomsuddannelse, vil der blive stillet krav om, at han bliver testet med den nationale ordblindetest Ordblindetesten.


En test med Ordblindetesten udgør vurderingsgrundlaget for at få stillet SPS (hjælpemidler og studiestøtte) til rådighed på sin ungdomsuddannelse. Som du allerede ved, så er folkeskolen et kommunalt ansvar. I det konkrete tilfælde et det skolens leder, der har ansvaret for, at undervisningen organiseres og tilrettelægges, så den opfylder din søns undervisningsmæssige behov.




Det indebærer også et ansvar for at stille de nødvendige hjælpemidler (læse- og skriveteknologi) til rådighed og at sørge for, at ordblinde elever får ekstra tid til prøver og test samt adgang til at anvende hjælpemidlerne ved prøver og test. I kapitel 14, punkt 108 i ”Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand” står der:




Elever, som ikke er omfattet af reglerne om specialundervisning, gives særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at de nødvendige undervisningsmidler, herunder eventuelle tekniske hjælpemidler, skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, i det omfang det er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.




Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Skolen skal i denne forbindelse sikre, at den enkelte elev i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, herunder installation af software til it-hjælpemidler.




Der er flere punkter i kapitel 14, som er relevante at kende til ved ordblindhed.Vejledningen findes på retsinformation:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175630 Ud over at stille hjælpemidler til rådighed, skal skolen også sørge for, at ordblinde elever har adgang til digitale tekster. Skønlitteratur og nogle fagmaterialer kan anskaffes gennem Nota, og andre kan findes via Materialebasen, hvor der findes digitaliserede tekster målrettet ordblinde elever i grundskolen http://www.emu.dk/modul/materialebasen-et-initiativ-l%C3%A6sesvage-elever



Jeg vil anbefale dig at gå i dialog med ledelsen på din søns skole. Det er som sagt skolens leder, der har ansvaret for, at undervisningen opfylder elevernes undervisningsmæssige behov.

Og endelig kan jeg henvise til denne pjece: ”Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen”



https://ast.dk/publikationer/foraeldrepjece-om-specialundervisning-til-elever-i-folkeskolen-2014/@@download/publication

Hvad angår dit spørgsmål om en liste over tilladte hjælpemidler til prøver, må jeg henvise dig til Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Du kan finde information på denne hjemmeside



http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Tilrettelaeggelse/Proeve-paa-saerlige-vilkaarOg du kan tage kontakt til medarbejderne i Kontor for Prøver, Eksamen og Test via denne mailadresse:· Spørgsmål om prøveaflæggelse på særlige vilkår:emsb@stukuvm.dk



Bemærk skoleledere ved ikke det er deres ansvar at NOTA har fornøden opgaver digitalt. Hård kost for forældre som hvert år finder ud af at deres børns bøger bare ikke eksister. Næstved Kommunen har en super aftale de giver børn bøger i klassen, og derhjemme samt IT i rygsækken. Sådan kan det gøres hvis skoler vil. Der anerkender de børn skal være i centrum og at deres handicap kræver flere kræfter at følge med i skolen.




Hvis man kommer til ungdomsuddannelse går det første år med at benægte eller se tiden an. Oftest taber ordblinde terræn og den smidige overgang er ikke implementeret. Min datter fik først hendes diagnose på universitet og gymnasium anerkendt hende som ordblind i 3g. Det var der for sent at få hendes skriftlige karakter rettet ret meget.




Trist er alle disse børn har mere eller mindre fået knubs fordi deres tests ikke implementeres af skoleledere som ikke forstår opgaven eller lærer som ikke har tid. Lærer kan kun det de kan nå. Hvis de så oveni ikke har viden om hvad de har gratis til rådighed og ordblindhed ikke tænkes ind i teamets års planlægning så ender det med at barnet tabes.



Hvis skolelederen henviser barent til NOTA og NOTA ikke har opgaven skal skolelederen finde en digital kopi. Hvis flere skoleledere var det bevidst og gav NOTA en kopi som var OCR scannede så var deres arbejde løst i fællesskab. Men når ingen gøre noger så sker der ikke noget. Børn og forældre skal ikke bruge deres resorucer på at lave skolens arebjde men vi ender alligevel med opgaverne. Derfor står vi meget alene med noget vi som sværm sammen med NOTA, skoler og skoleldere kun deles om.


Jeg må sige efter 6 år af det her hvor PPR fjerner skoleledere lige som sagen er ved at vi når hjælpen efterlader mig i totalt afmagt. At det er klart for alle Skolelederen beslutter og vi får en som ikke magter opgaven er året en til hvor hjælp udebliver. Jeg forstår bare ikke hvordan kommunen har råd til dette ... disse analfabeter må da koste sit at hjælpe? Måske hjælpes de aldrig med mindre deres forældre træder til og gøre det selv ... jeg tror det er sådan det altid har været. Jeg takker således nej til en ganske alm folkeskole hvor skolens ledere ikke mener vi skal samarbejde med PPR da han har valgt hvordan han vil klare en opgave han ikke engang er introduceret i. Jeg vil ikke udsætte mit barn for dette. Men desværre kan kommunen så tvangsfjerne ... eller presse os med økonomien og kræve vi anerkender deres valg. Problemet er det virker ikke det Kommunderne gøre ... et barn som kommer igennem skole med trauma uden læring er et indtægtskilde tabt. Kommuner er ikke god til at skabe omsætning må jeg sige ... de er god til at bruge penge men ikke god til at vi borger levere det bedste version af os selv. Vi fik trods gyldig rapport ikke disse ting tilbudt før det var for sent og barnet knækkede. Det og sociale problemer ... altsammen pga fejlbehandlet ordblindhed og BMSF hvor GUA, Autisme tilgang slået fejl .... at han er helt normal hvor en skoleleder vil selv og kommunen kan bruge anbringelses tvang er det meste skræmmende loven tillader. Susanne skrev ... men ved ikke vi var svigtede.

Odense: Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen, mener, at indsatsen overfor de ordblinde i Odense Kommune er taget godt vare på.- Skolerne anvender test og data, herunder den nationale ordblindetests, så de har mulighed for at sætte ind med støtte tidligt i barnets skoleforløb. Samtidig har Odense Kommune tegnet licenser, så alle børn og unge kan tilgå programmet CD-ord i skolen og hjemme, fortæller hun og nævner flere indsatser overfor elever i svære læsevanskeligheder.
- Der er blandt andet Læsecenteret på Højmeskolen, som er et tidsbegrænset undervisningstilbud til elever på 4., 5.
og 6. klassetrin. Skolen tilbyder også et profilspor for unge ordblinde på 7., 8. og 9. klassetrin. Kommunen har også Plan T, der er en læsecamp for elever på 7. og 8. klassetrin. Desuden iværksætter vi i efteråret ugeforløb for ordblinde unge på 10. klassetrin i samarbejde med Højmeskolen, hvor de unge og deres undervisere kan blive fortrolige med deres hjælpemidler, så de er godt rustet til afgangsprøven, lyder det fra rådmanden.
Prioritering
Funktionslærer på Højmeskolen, Bettina Brokmose, har i øjeblikket 24 elever på hvert hold i 4. 5. og 6. klassetrin i Læsecenteret, men ifølge statistikken er antallet af ordblinde fire til fem gange så stort.
- Vi ved, at op til syv procent af en årgang er ordblinde, og vi hører da, at der er mange forældre, der er utilfredse med Odense Kommunes tilbud til ordblinde, men vi har anerkendt ordblindhed i rigtig mange år, og Læsecenteret har eksisteret siden 2001. Vi gør rigtig meget, siger hun og fortæller, at det er et spørgsmål om prioritering, hvem der bliver tilbudt en plads på Læsecenteret.
- Der er desværre blevet sparet
på området, men det er noget, der sker nationalt, og der bløder folkeskolerne. De elever, vi får herud, er dem med de allerstørste vanskeligheder, og det er da en udfordring for kommunen at have specialister nok til at klare opgaverne ude på skolerne, siger hun.
Susanne Crawley Larsen mener, at prioriteringen er den rigtige.
Tidligere indsats
- Pladserne på Højmeskolen justeres efter behov. De 24 pladser dækket behovet i øjeblikket, da mange af de andre skoler også er rustet til opgaven, lyder det fra rådmanden.
Ser man generelt på folkeskoleelevernes læsefærdigheder, ligger Odense Kommune under landsgennemsnittet, men det agter Susanne Crawley Larsen også at tage hånd om.
- Det er min ambition, at folkeskolen skal kunne tilbyde alle elever en god undervisning, og at ordblinde tilbydes den
nødvendige støtte. Jeg har bedt forvaltningen komme med et oplæg til, hvordan vi kan sætte tidligere ind i forhold til at sikre, at flere børn og unge bliver gode læsere. Det er helt afgørende for, at de også kan klare sig godt i de andre fag og dermed også for deres videre succes i livet, siger rådmanden.

Susanne skla have ros for hendes løfte. Vi falder igennem da han lige netop er for gammel. Vores sag belv givet ultimatum samt forældre pålæg ... ikke at det afhjælper det som i 6, snart 7 år var glemt. Læse selv vores ordblinde rapport og ordblindeforenignens vurdering om vores sag.

den gyldige læsevurdering findes her: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/04/lsevurdering.html 

ordblindeforenignens vurderinger findes her: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/10/ordblindeforeningen-beskriver-vigtige.html

om højt begavede børn og ordblindhed findes her http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/08/gifted-og-ordblind-identificering-og.html

Kommunen betvivlede .... men nu er det for sent. End til analfabet er skabt og en mor kørt helt ned til sokkeholderne for se, da PPR så tv sagen da den anden mor hjemmeundervist blev min fjernt for at skjule en ordblind barn svigtes. Ikke andet .... man skal passe på med at tro kommunen er din ven. Det er en netværk af mennesker som bakker hinanden op og er et barn sortlistede kommer det barn ikke videre ... familien vil ikke får lovpligtig hjælp på alle fronter.


Tænk jeg treode naivt på at når en anbringelse sker så får børn det rette hjælp. Ordblindhed stået ubehandlet dvs de fjernede også det jeg selv gjor og med stor sucess .... og 2015 betvivler PPR og i år er ordet ordblind ikke nævnt. Skolelederen som tager opgaven er en jeg ikke ser magter opgaven dermed klager jeg over den valg. Og en skoleleder kan fjerne alt hjælp ... så pas på hvad du siger ja til. Skoleledere får også børn anbragt, underretter falsk osv for at slippe for ansvaret eller tjene penge til privat institutioner. Folkeskolens skoleleder kan primært bare flytte børn til flere fejl tilbud.

Autisme centret udskrev ham ... han blev ikke velplaceret der netop som jeg hele tiden påståede, de andre børn var for syg. Han er træt nu og jeg er usikker om jeg kan regne med deres vurderinger efter vores forløb, eller så skal jeg sige det er skræmmende de vurderede vi skulle "have ordblinde hjælp" hvor PPR kørt sagen så langt ude at vi ikke havde et barn der kun tage imod nogle af disse fine tilbud kommunen selv mener de har. Enten nægtede de at han fik lov eller gav det med få dages varselv hvor han ikke vil sove hjemmefra pga anbringelsen.

Jeg vil dog advarer at spor forløbet ikke udbyder hele folkeskolens fulde fagrækker for 7-9 klasse så hvis det er et barn som en dag vil læse videre så kan de ikke læse videre. Se. børn skal have alle fag for at have en retskrav til at gå på Gymnasium. Men barnet kommer hellere ikke videre bagerst i klassen i en folkeskole uden rette hjælpemidler / lærer tid eller center klasse som ikke ved nok om ordblindhed for at hjælpe barnet, ofte for sent opdagede og uden at det barn kan magte turbohold som plan T. Turbohold er ikke for alle ordblinde ... og det ved de for de kan se nogle profitere ikke.

Det var forudbestemt vi ikke skulle have hjælp for vi fik ikke disse tilbud før i år, hvor PPR kun se det nok ikke hænger sammen. PPR vil dog videre med sagen og fjerne mig da djeg er den eneste som kræver justeret PC og siger PPR imod jvf årsagen til mangler ifm matematik og dansk. Ja de nævner ikke ordblindhed ... så hvordan skal vi så ved om skolen vil hjælpe når 6 års skolegang ikke gav pote i Odense?

Socialt, det som centret havde som primær årsag stået han stille. Uro, skoleskift og press samt angst for om en social rådgiver kommer hvis han siger han ikke passede ind spillede en stor rolle. Ikke alle brn har GUA / Autisme bare fordi de tidligere har været på en skole for højt begavede børn og kommunen ikke har lign tilbud som klart kan læses de lukkede jvf budget 2017 punk 3 side 32 ... netop fordi skiftende skoleleder kørt projektet i bund. Jeg forstår bare ikke hvordan PPR kan sælge os det sted når kommunen selv skriver i deres officielle papir det ikke fungerer?. Vi magter ikke et til tilbud der ikke fungerer. Men det er ikke noget om hvad vi magter ... bankrotskab kommer. Kontanthjælpsloft rammer os med 2800kr alt efter hvor jeg læser ... kommunen ko ordinere kun for at skade en sag de ved vist ikke andet. Men tænk at stå i udskudt skolestart og syg men sanktioner ... for at motivere os. Ja, skal barnet bevidst fejlhåndteres og det ses som motivations faktor?







lørdag den 17. september 2016

Ordblinde under 18 år bliver svigtet #ordblindeuge #odense

http://www.e-pages.dk/ugeavisenodense/420/


Ordblinde under 18 år bliver svigtet
Hvis du er ordblind, er der ikke meget hjælp at hente, før du fylder 18 år, men det vil kursusvirksomheden Ordblindetræning gerne ændre på. På havnen i Odense har firmaet derfor startet private hold op for unge dyslektikere 
Havnegade: Stjerneskibet ved Odense Havn er et samlingssted for nytænkning, og her hører en afdeling af den forholdsvist nystartede kursusvirksomhed, Ordblindetræning, naturligt hjemme, for ifølge medindehaver Thomas Mose er der behov for forandring på området. 
- Reglerne er sådan, at ordblinde folkeskolelever ikke kan få den hjælp, der er nødvendig, fordi skolerne har sparet på udgifterne til ordblinde, siger han.
Kursusvirksomheden har siden slutningen af maj 2016 tilbudt undervisning for enkeltelever eller mindre hold i både hverdags- og weekendforløb ved Odense Havn.
-Vi hjælper dem med at genkende lyde og giver dem nogle redskaber, så de kan lære at lære selv, og vi inddrager digitale redskaber, som er til stor hjælp, siger Thomas Mose, der er uddannet skolelærer og ordblindelærer og har en kandidatuddannelse i dansk og didaktik. 
Succesoplevelser
Han sidder i et undervisningslokale sammen med de to ordblinde elever, Emma Flænø Kalhøj og Isabella Storm på henholdsvis 13 og 12 år, som er i gang med et intensivt ugekursus. 
Thomas Mose tager et hæfte frem og hjælper sine to elever med at dechifrere sig gennem bogstaverne til ordet kosteskaft. 
- Der er forskellige lyde, der lyder ens, men staves forskelligt, og dem kan vi analysere og gruppere og på den måde få styr på lydene, siger han.
Pigerne noterer i hæftet og laver en form for hjælpenoter, som gør, at de pludselig også kan oplæse ordet spytklat, og for tilskueren er det svært at se, at de har læsevanskeligheder. 
- At kunne se de to piger møde hinanden i det her lille fællesskab, hvor de ser hinanden som helt normale og søde piger med de samme vanskeligheder med
at læse og stave og grine lidt af det, er jo fantastisk. Men det er ikke småord, vi staver, og det er meget væsentligt for elever med ordblindhed. Hvis du får at vide, at du skal læse de simple tekster med Søren og Mette, men hellere ville læse Harry Potter eller om kærlighed, så sakker du altså agterud som teenager, og derfor er der mange hensyn, der skal tages, når man håndterer ordblinde, siger Thomas Mose. 
Misforstået inklusion 

Underviseren er meget forundret over, at indsatsen overfor ordblinde er blevet nedprioriteret i folkeskolen i forbindelse med de seneste års sparepolitik. 
- Det hedder inkluderende undervisning ikke at tage ordblinde elever ud i hjælpeundervisning, og hvis en skoleleder tager den regel i brug for at spare på skolens budget, er han i sin gode ret. Men så snart en ordblind fylder 18 år, er det staten, der skal betale, og i VUC-systemet er der mange flere ressourcer og næsten ubegrænset hjælp at få. Men hvad nu hvis de voksne var blevet hjulpet meget tidligere i folkeskolen, spørger Thomas Mose med en alvorlig mine. 
Han mener, at der skal skabes mere fokus omkring problemet og håber, at politikerne vil se det fornuftige i at sætte ind med en tidligere indsats, hvor uddannede ordblindelærere bliver tilknyttet undervisningen i folkeskolen. 
- Problemet er, at der er to forskellige kasser, der skal betale for hjælpen til de ordblinde. Når man tænker på, hvor mange penge der bliver brugt på ordblindeindsatsen til voksne i forhold til skolebørn, er det utroligt at vide, at de penge kunne være investeret på en meget mere effektiv måde gennem en tidlig indsats. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal vente, til de ordblinde er 18 år før de bliver hjulpet, siger han.

Ordblindeforeningen: En skæv indsats #ordblindeuge

Ordblindeforeningen: En skæv indsats

Odense: Hos Dansk Ordblindesamfund efterlyser man en mere målrettet hjælp til de ordblinde i folkeskolen.
Formand for ordblindeforeningen på Fyn, Lene Baasch, fortæller, at antallet af forældre, som føler sig frustreret over en manglende indsats på området har været stærkt stigende de seneste år.
- Jeg vil ikke skære alle over en kam, men der er nogle skoler, der nærmest betragter situationen, som om der ikke findes nogle ordblinde i folkeskolen, så der er faktisk alt for mange, der ikke får den fornødne hjælp, fortæller hun.
Formanden er opmærksom på, at der er vilje til at hjælpe, men at indsatsen ikke står mål med intentionerne.
- Det er fint, at der bliver tilbudt en test, der skal afkode, om eleverne er ordblinde, men det er langt fra tilstrækkeligt, hvor mange der bliver gennemført, og det er noget, vi kæmper meget med, siger hun og forklarer, at hjælpen i al for høj grad kommer for sent.
- Sådan som systemet er nu, er det først, når de ordblinde er fyldt 18 år, at der bliver åbnet tilstrækkeligt op for hjælpen, og det er jo ærgerligt for de ordblinde, der kunne være hjulpet i en tidlig alder, så det står temmelig sløjt til, siger Lene Baasch. http://www.e-pages.dk/ugeavisenodense/420/

søndag den 11. september 2016

Opmærksomheden omkring højt begavede børns dårlige trivsel er kraftigt stigende? Eller .... #odense #nyO #nyOdense #skolechat


2007 -2015?
Budget 2017???


Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af

Af Lars Henriksen
10. august 2010 01:00
Opmærksomheden omkring højt begavede børns dårlige trivsel er kraftigt stigende, men i praksis er der stadig langt imellem tilbuddene til dem. Forklaringen skal især findes i, at ingen interesserede sig for problemet for bare 10 år siden

Pernille Buch-Rømers søn var to år, da han begyndte at læse. Som fireårig kunne han læse alt, så da han begyndte i 1. klasse, var det tydeligt, at han var anderledes. Han havde slugt så mange informationer, der ikke passede til hans alder, at når han sagde noget til klassekammeraterne, lød det som ren volapyk. Hurtigt blev han et ensomt og ulykkeligt problembarn, og noget måtte gøres, men hvad?

Trivselsproblemer blandt højt begavede børn har de seneste år fået stadig større opmærksomhed, og stadig flere kommuner har særlige tilbud til dem. Som Kristeligt Dagblad skrev i lørdags, viser en ny undersøgelse dog, at tilbuddene og de generelle forsøg på at differentiere undervisningen i folkeskolen sjældent hjælper de højt begavede.

Overalt lyder forklaringen, at skolerne simpelthen ikke er gearede til det. Men hvordan kan det være rigtigt i 2010 - 17 år, efter at undervisningsdifferentiering, altså undervisning indrettet efter elevernes forskellige niveauer, blev indført som et bærende element i folkeskoleloven?

Svaret skal i høj grad findes i Pernille Buch-Rømers historie, som på mange måder også blev starten på historien om de højt begavede børn i Danmark.

Dengang i 1999, da hendes søn var på vej til at blive stemplet som problembarn, vidste ingen noget om de følelsesmæssige og sociale konsekvenser af at være et højt begavet barn. Der var ingen forskning, ingen debat, og begavelse blev aldrig brugt som forklaring på børns unormale adfærd.

I stedet kiggede man typisk på forholdene i barnets hjem i forsøget på at finde årsagerne til de manglende sociale færdigheder. Men sønnens færdigheder fejlede ikke noget, hvis bare han fik ligesindede at være social med. Og samtidig blev fagligt udfordret, argumenterede Pernille Buch-Rømer. Hun fandt dog ingen opbakning, og efter et par års forberedelse bekendtgjorde hun i 2002, at hun ville starte en særlig skole for højt begavede børn.

På samme tid sad lektor Kirsten Baltzer på Danmarks Pædagogiske Universitet og var lige så frustreret. Lige siden tiden som lærer i folkeskolen havde hun ventet på en mulighed for at forske i højt begavede børn og deres trivsel, men emnet var stendødt.

I midten af 1990?erne havde Mogens Jansen, den konstituerede direktør på det nu nedlagte Danmarks Pædagogiske Institut, besluttet at samle en gruppe forskere for at kigge nærmere på emnet. Resultatet blev en lille debatbog, "På det jævne og i det himmelblå", og nogle år senere kom også en lille antologi over de få erfaringer med højt begavede, man trods alt havde gjort sig rundt om i landet. Men der kom ingen reaktioner fra det pædagogiske eller politiske miljø.

Derfor blev Kirsten Baltzer glad, da hun hørte om den nye skole for særligt begavede børn, som en frustreret mor ville starte. Så skete der i det mindste noget, og emnet fik da også enorm opmærksomhed i medierne. Dog ikke altid af lige positiv karakter. For der var noget udansk over eliteskoler, lød kritikken, selvom det netop var børnenes trivsel og ikke deres færdigheder, der var i fokus. Mange frygtede desuden, at børnene blot fjernede sig endnu mere fra normalen ved at blive hevet ud af en folkeskole, der burde kunne rumme alle børn.

Under alle omstændigheder rykkede medieomtalen ved interessen, og den blev kun styrket af, at landets eneste udviklingsprojekt for højt begavede børn nærmede sig sin afslutning. Et projekt, som formanden for skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ved København havde taget initiativ til, fordi hun selv havde haft et højt begavet barn. Det var dog først en bidende kold vinterdag i 2003, at tingene virkelig begyndte at rykke sig. En forældregruppe havde inviteret undervisningsminister Bertel Haarder (V) til et møde, hvor de fortalte ham om børnenes problemer.

"Hvis jeg skal pege på én begivenhed, der virkelig har gjort en forskel i forhold til indsatsen overfor højt begavede børn, så var det det møde. Da Bertel Haarder gik igen, sagde han: Det her må vi gøre noget ved. Og det løfte holdt han," fortæller Kirsten Baltzer.

Nu fik skolerne penge til at sætte projekter for højt begavede i gang, og lidt efter lidt begyndte forskningen også at røre på sig. Samtidig var Pernille Buch-Rømers Mentiqa-skole kommet godt i gang, og i 2006 åbnede skole nummer to. Samme år blev den første egentlige undersøgelse af trivslen blandt højt begavede børn i Danmark offentliggjort: Mindst hver tredje mistrivedes, måske helt op til 45 procent, lød konklusionen.

Siden er flere forskere begyndt at interessere sig for emnet, men de er ifølge Kirsten Baltzer fortsat kun en håndfuld. Ude på skolerne er der dog grøde i tingene, og hele tiden opstår der nye tilbud til børnene. Endnu vigtigere, så er der de seneste år opstået en meget bred anerkendelse af behovet for at styrke indsatsen over for de dygtigste børn - herunder også de højt begavede, mener hun.

Nogle kommuner arrangerer blandt andet fagolympiader, og regeringen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en national strategi for talentudvikling. En udvikling, der nok først og fremmest har til formål at styrke Danmark internationalt som videnssamfund, men som helt sikkert også vil betyde bedre forhold for de mange børn, hvis enorme potentiale ikke bliver udfoldet, vurderer Baltzer:

"I 1990'erne mødte jeg kun den holdning, at disse børn havde fået høj begavelse i vuggegave, så hvorfor i alverden skulle vi bruge særlig krudt på dem. Vi har i Danmark en lang tradition for at hjælpe de fagligt svageste - det var jo netop kendetegnet på vores velfærdssamfund - så ingen forstod rigtig, hvad det var, jeg og nogle få andre ville. I dag er der en helt anden tilgang til de dygtigste elever og en generel accept af, at mistrivsel blandt højt begavede er et problem. Vi er nu længere fremme i vores indsats end både Norge og Sverige, men den helt store udfordring er, at denne opmærksomhed er så ny, at vi næsten ingen forskningsdata har. Vi ved reelt stadig ikke, hvordan vi bedst hjælper disse børn."

Pernille Buch-Rømers søn er i dag 18 år og går i 3.g på et almindeligt gymnasium. På mange måder har han gennemgået en lige så rivende udvikling som den nye tilgang til højt begavede, han selv var med til at sætte i gang for mindre end 10 år siden. Fra at have store følelsesmæssige problemer i folkeskolens første klasser blev han sammen med sin Mentiqa-klasse den bedste på landsplan i tre forskellige fag til de afsluttende eksaminer i 9. klasse. Og hans klasse fik desuden det højeste samlede karaktergennemsnit af samtlige afgangsklasser det år.

Det gjorde selvfølgelig hans mor stolt. Ikke fordi det er et mål i sig selv at få høje karakterer, men fordi eleverne på Mentiqa-skolen ikke var udvalgte, men fravalgte børn. De kom typisk direkte fra specialklasser, havde gået en klasse om, været til skolepsykolog eller fået en diagnose. I mange tilfælde var de stået helt af og havde mistet flere års undervisning. Nu havde de fået lov til at udfolde deres naturlige fordele og ikke bare indhentet, men overhalet alle andre. I hvert fald fagligt, for Pernille Buch-Rømers søn er stadig ikke en del af det sociale liv, som fylder så meget hos hans jævnaldrende på gymnasiet. Han har venner, men de er alle fra tiden på Mentiqa-skolen, og sådan vil det nok altid være, mener hans mor:

"Han er ikke blevet 'normal', for han er ikke normal. Men han har lært nogle sociale spilleregler i kraft af sine ligesindede, og fordi han har fået et personligt overskud gennem sine faglige sejre. I dag kan han begå sig overalt, og han har fået lov til at være den, han er. Desværre er det bare ikke altid særlig nemt. Jeg tror, han ville ønske, han bare var normal."



Lige nu afvikles den sidste sorø projekt, fra 2017 spares 377 000kr om året hvis det vedtages men BUF og PPR bruger millioner på disse sager hvor specialister ikke høres, og skolerne ikke ved hvad de skal gøre for at børnene trives

søndag den 4. september 2016

HTX, STX og HHX Adgangsforudsætninger for jer der er i 7. klasse i 2016/17



Adgangsforudsætninger for jer der er i 7. klasse i år:

Uddannelsesparathedsvurdering (UPV): 5 hf i gennemsnit af alle standpunktskarakter til de treårige gymnasiale uddannelser samt sociale og personlige forudsætninger.

Folkeskolens afgangseksamen: Niveauet i UPV’en skal bekræftes ved folkeskolens afgangseksamen. Alternativt skal elever have mindst 3 i gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen til de gymnasiale uddannelser.

Elever med imellem 02 og 3 i gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen skal også til en obligatorisk vejledningssamtale for at få adgang til alle gymnasiale uddannelser. Elever med mindst 6 fra folkeskolens afgangseksamen får adgang til alle gymnasiale uddannelser uden krav til UPV.

Forbedredende tilbud, fx 10. klasse, højskole, frie fagskoler, almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, produktionsskole, erhvervsgrunduddannelsen og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2016/Jun/160603-Bredt-forlig-om-gymnasiereform

Ord .... nogle mennesker mangler ord!



"Vi ved fx, at børn, der har forældre med uddannelse, har mødt 30 mio. flere ord, når de er tre år, end børn på tre år, der vokser op med forældre uden uddannelse. Vi ved, at børn med forældre uden uddannelse ikke kan indhente de manglende erfaringer og den manglende læring fra de er spæde"
Marianne Jelved, skoleordfører for Radikale Venstre. Fremtidens Fælles Folkeskole.


Dette kapitel vil kort beskrive nogle
af de mange mulige indlæringsvanskeligheder. Forældre kan finde yderligere oplysninger i en nyhedsbrev: Twice-Exceptionelle og andre ressourcer, der er anført i slutningen af denne bog. Der er en række tilpadsninger, der kan og bør gøres for en begavet elev, der har et handicap. Der er ikke plads til at diskutere dem alle her, bortset fra at sige, at ekstra tid på test generelt ikke gavne børn uden indlæringsvanskeligheder, og det kan være ganske nyttigt at børn med indlæringsvanskeligheder. Fagfolk kan hjælpe forældre og lærere udvikle specifikke tilpadsningsplaner, og kognitiv omskoling kan hjælpe et barn at lære måder at bruge styrke til at kompensere for svagere områder.

Læs
e vanskeligheder. Læsning som funktionsnedsættelse er særligt invaliderende, idet at læse er en primær form for adgang til information og til at udvikle bredden og dybden af viden som er nødvendig for at udtrykke sine talenter fuldt ud. Personer, der læser 20 minutter om dagen vil læse et gennemsnit på 1,8 millioner ord om året. De, der læser kun 4,6 minutter om dagen læse 282,000 ord om året, og dem, der læser mindre end et minut om dagen læste kun 8000 ord om året. Børn, der undgår at læse ikke blot miste muligheden for at øve læsning færdigheder, men også tabe eksponering til alle de oplysninger, som regelmæssige læsere samler undervejs. Det er også svært at få succes i skolen, hvor avanceret indhold normalt kræver en betydelig mængde af læsning. Ordblindhed er en fælles betegnelse for nogle typer af læse vanskeligheder, og i mindre grad forstyrrelser i skriftlig produktion. Børn med ordblindhed er ofte tænkt som dem, der skriver bogstaver omvendt breve og viser forsinkelser i folkeskolen i at lære at læse. Selv om disse egenskaber beskriver mange personer, der lider af ordblindhed, er sådan en smal antagelse tilslørede på mange forskellige måder, hvorpå læse lidelser og andre sprog-baserede deficit forekommer. Ordblindhed er en enkelt begreb, der omfatter en række problemer, som hver især kræver forskellige tilgange og læse lidelser kan række betydelig længere end omvendte bogstaver. For eksempel er ordblindhed ofte associariserede med vanskeligheder i en eller flere af det følgende områder:

Håndskrift
Mundeligt Sprog
Matematik
Motor planlægning og koordinering
Organisation
Sekventering
Orientering til tid
Focus
og opmærksomhed
Højre-venstre orientering
Rumlig opfattelse
Auditiv og visuel bearbejdning
Øjen bevægelse og kontrol
Hukkommelse
Kilde: A Parent's Guide to Gifted Children af James T. Webb, Edward R. Amend & Janet L. Gore www.saxo.com/dk/a-parents-guide-to-gifted-children_james-t-webb-janet-l-gore-edward-r-amend_paperback_9780910707527

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.