onsdag den 29. juni 2016

Skoleskift nr 10. Hullerne mangler afdækning ... men here goes planen efter ferien.




Gifted Children and Adults:
Neglected Areas of Practice
JamesT.Webb, PhD 



Aftalt i går. Nu venter vi om skolen siger ja. Ellers annoncere PPR efter en skole ... lol!

Plan B ... aftalt. Tør ikke renge med PPR efter forløbet det seneste 4 år da vi havde en plan B i 2011 som de "glemte".

Støttetimer, socialt og ordblind ... aftalt dvs. vi fik langt om længe det anerkendelse at vi blev svigted i 2. klasse jvf diagnosen og hans behov var klokkeklart. Vi mangler så indlæste bøger som 97 andre kommuners ordblinde børn i spor 7-9 da CD ord ikke helt er god nok til at køre en hel pensum igennem med.

Psykolog følger med, og hun har 2 mere som kigger hende over skulderen dvs en fra Kommunen og en af interesse. Psykiater ved behov, er valgt og kender øvrige som kender mit barn - jeg ved også de kan huske det jeg fortæller. Mere behøver jeg ikke - og vi har ikke fundet det som BUF fandt, andet end moren er godt brugt og naturligvis efter forløbet.

Barnet tør ikke men ved han ikke trives i centret, lidt skepsis er vel sundt? Jeg tør ikke regne med Kommunen men men men der er psykolog, ikke kun 1 men 2 og snart den modtagende skoleleder på. Måske lettere hvor vi opnåede enighed jvf vores observationer (første gang længe, må BUF og deres lakajer på interneskolerne snart møde Karma).

Det tog kun 11 år. BUF var ikke noget værd i alle disse år og 3 kommuner spildt værdifulde ressourcer ... men det må man jo passe på med at sige. Desværre er jeg udenfor pædagogisk rækkevide ... så jeg siger det jeg mener.

Det vi skal over sommeren er VÆGTTAB og få noget mere SOL. Enæring er på plads da de i 3 år glemt, nægtede laktose intolerens som ikke helt gik med mælk til alt, men hvad sagte jeg? Læger ordinere ikke Nutrimigen til 3000kr om måneden uden blodprover og observationer ... og det med at man kun har cøleaki eller laktose intollerens med vægttab, holder ikke i min familie.

Så har vi 7 ikea poser sagsakter, sikkert snart 8 ... jeg ved hvad jeg en dag laver til Sct Hans. Joken er PPR fik kun 2-3 cm papir ... nogen sorterede kraftigt og dermed opståede der fejl, fejl som IKKE burde havde sket.

Jeg husker alt fotografisk alt afhænging min stress niveau og afhængig af hvad jeg kommer i tanke om, så med få klik give dem det de manglede er vi nået fra 700 mails, til 183 ... BUF ... de kan kun forstå det de har lært og PPR sager bør ikke overtages af BUF ting skal på rette skrivebord.Præcis som i vejledning jvf social og serviceloven. Jvf. BUF er det vigtigt forældrene forstår følgende 2 ting:

Barnet og dets forældre inddrages i valg af anbringelsessted – men hverken barn eller forældre kan beslutte hvilket konkret sted barnet skal anbringes.
Der findes ingen faste regler for, hvornår et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie til forskel fra fx en døgninstitution. https://sl.dk/media/2348/vrd_at_vide_samlet_februar20151.pdf

- Når en elev på en fri grundskole eller efterskole sendes hjem eller selv afbryder skolegangen
Ansvars- og opgavefordeling fremgår af reglerne om undervisningspligt. Når for eksempel en efterskole sender en elev hjem, eller eleven selv afbryder opholdet, gælder derudover, at efterskolen straks skal underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret. Er eleven under 18 år, skal også forældrene underrettes.
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

- Når et barn i den undervisningspligtige alder flytter til eller fra kommunen
Ansvars- og opgavefordeling fremgår af reglerne om undervisningspligt. Når en elev, der modtager specialundervisning eller anden særlig pædagogisk bistand, flytter til en anden kommune gælder derudover, at kommunalbestyrelsen inden fire uger efter flytningen skal sende en rapport til den nye kommune om, hvilken særlig støtte eleven har modtaget. For øvrige elever gælder reglerne om tavshedspligt.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning § 15.

- Når et barn i den undervisningspligtige alder anbringes uden for hjemmet
Når de sociale myndigheder i en kommune anbringer en elev uden for hjemmet, skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang, samtidig med at der vælges anbringelsessted. Dette skal blandt andet ske for at undgå, at barnet eller den unge i en periode ikke modtager undervisning som følge af, at spørgsmålet om skolegang er uafklaret.
Folkeskolelovens §§ 20 – 22 og 40 samt servicelovens §§ 68b.
https://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2012/Kommuners-indsats-mod-langvarigt-fravaer/Regelsamling-kort-resume-af-relvante-regler/Brud_i_skolegangen


Elegant blev det ikke men havde vi haft en team i 2007 som denne, så var han sikkert blevet i folkeskolen sammen med 2 god venner fra børnehaven. Hans forløb - ja, han har fået mange knubs men også sjælevenner med på rejsen.

Kommunen er svært at greje, men på den anden side er vi hellere ikke "just indenfor pædagogisk rækkevide".

Hvis jeg hvade en krone for hvert tåre fældet ... damn, så var vi velstilliet. Desværre efterlader sagen mig insolvent, sagsbeahndlingen er ikke altid sagligt og ingen hensyn var der taget jvf vores fremtidige behov. Nu er det sommerferie ... og gudskelov for gratis glæder og legoland. Bare nu de har en god stol hist og her til mødre som har teenagere der vil have dem med. Heldigvis grundet vores god venner skal jeg ikke stå og vente så længe ... sygdom er ikke alle herre over.

Nu er alt afhængig af den skole som vil tage imod min dreng.

Vi er parat til at rejse ... og jeg må sige at forholde mig til skolen nr 10 hvor to KOMPETENTE skoleleder (jo jo jeg skrev det, bloggen er ikke hackede ... ) hjælper til, og det kræver lidt motivation fra min side af at forholde mig til en mere.

Men mon ikke vi er heldige denne gang?? Det har været med held han fik i hvert tilfælde 2-3 gode år af de 11. Socialt har han meget at indhente - det er jo den overvejelse man skal gøre når børn segregeres. Men det han er god til er at sige hvad han mener og mærke efter det han føler, hvis folk giver sig tid til at lytte.

Vi valgt ikke alt forløbet selv, og støtten helt tilbage i børnhaven var mere skadeligt end meningen var. Sådan, var det jo ... jeg har en aquired adfærds problem som nok forsvinder så snart mit barn er sig selv. Det er meget godt at få sat ord på.

Håber andre kan undvige en tung tur, trods jeg ved det ikke er muligt som systemet er nu om dage. Vi vælger ikke vores behov, men hold da op som andre kan bestemme. Nu skal der ryddes op - det kræver en hårdføre team.

tirsdag den 28. juni 2016

Jeg kommer hellere ikke i dag ... en side på UVM


Adfærdsforstyrrelser, generelt
Definition og hyppighed: Adfærdsforstyrrelser indebærer en vedvarende adfærd, som krænker andres basale rettigheder, normer eller regler, for eksempel raserianfald, provokerende adfærd, udadprojicerende holdning (man fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne), irritabilitet, vrede, løgnagtighed, tilbøjelighed til at komme i slagsmål, anvendelse af våben, fysisk vold mod mennesker, grusomhed mod dyr, hærværk, ildspåsættelse, tyveri, indbrud, seksuel tvang m.m. Adfærden skal have stået på gennem mindst seks måneder, før man vil anvende diagnosen adfærdsforstyrrelse. De ovenstående adfærdstræk er udtryk for adfærdsforstyrrelser af forskellig sværhedsgrad. For de fleste adfærdstræk gælder det, som nævnt, at de skal være vedvarende, men anvendelsen af våben, fysisk grusomhed, hærværk, seksuel tvang og/eller indbrud behøver kun at være forekommet en enkelt gang. Det er svært at estimere, hvor mange mennesker der har adfærdsforstyrrelser. Adfærdsforstyrrelser er en bred kategori og hænger ofte sammen med andre psykiatriske diagnoser. Det er vigtigt, at der skelnes mellem adfærdsforstyrrelser og almindelige drengestreger eller oprørstrang.

Baggrund og årsager: Adfærdsforstyrrelser kan forstås biologisk som nedsat funktion i de såkaldte eksekutive funktioner, som hører til i hjernens senest udviklede dele i frontallapperne. Det er områder i hjernen, som er væsentlige for vores evne til at regulere vores adfærd afstemt i forhold til omverden. Tilknytningsteorien peger på betydningen af kontakten til den primære omsorgsperson i den tidlige barndom. Omsorgens vigtige funktion er at give barnet en basal tryghed, der gør det i stand til at udforske blandt andet egne og andres følelser, tanker og handlinger. En opvækst med stress og angst medfører, at barnet bruger megen energi på at forholde sig til de faktorer i omgivelserne, der udløser de negative følelser. Det kan medføre, at barnet ikke får beskæftiget sig konstruktivt med sine følelser og handlinger på det indre plan. Senere i livet kan en manglende indsigt i egne følelser medføre vanskeligheder med at afstemme følelser og dermed også handlinger efter situationen.

Signaler: I skolen kan man være opmærksom på hyppige konflikter, grænseoverskridende adfærd, og om den unge har svært ved at overholde skolens og klassens regler og normer. Udfordringer: Adfærdsforstyrrelse kan hænge sammen med andre psykiatriske tilstande, som yderligere gør det svært for den unge. Eleven med adfærdsforstyrrelse kan være udfordret både socialt og indlæringsmæssigt. Der er ikke tale om nedsat indlæringsevne, men læring forudsætter blandt andet evnen til at indgå i en afstemt relation med klasse og lærere. Social isolation er en risiko, enten fordi den unge selv trækker sig, eller fordi klassekammeraterne gør det.

Behandling: Ved adfærdsforstyrrelser bør den unge have tilbud om terapeutisk behandling. Hvis adfærdsforstyrrelsen er forårsaget af anden psykisk sygdom, eller hvis den unge har andre symptomer, for eksempel på depression, bør behandlingen inkludere disse.

Støtte til den unge: Unge med adfærdsforstyrrelse har behov for, at læreren forstår, at den unges handlinger er udtryk for grundlæggende vanskeligheder. Læreren skal se og tydeliggøre det, der lykkes, så den unge også ser sin egen succes. Da en grundlæggende vanskelighed er at overholde regler og normer, skal læreren støtte den unge ved at anvise strategier for, hvordan regler overholdes. Det kan være en aftale om, at eleven gerne må gå udenfor, når vreden er ved at tage magten. Sanktioner i forhold til overskridelse af regler vil næppe hjælpe eleven med adfærdsforstyrrelser. Her må skolen og læreren være fleksibel i forhold til at ændre rammer, miljø og kontaktform, så eleven har de bedst mulige vilkår for at indgå i og fastholde konstruktive relationer til lærere og klassen. Samtidig er det vigtigt, at overskridelse af grænser ikke tolereres. https://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/psykiatri/3-Psykiske-sygdomme-og-problemer/Adfaerds-og-foelelsesmaessige-forstyrrelser


Og hvis en socialrådgiver siger ordet Adfærdsforstyrrelser husk at hun skal angive beskrivelser, hvor, hvordan og observerede af hvem ... ikke bare noget påsåelig opdigtning. For i retten og udeforstående tror det er meget meget værre end det et barn i skoleknibe viser. Skoleproblemer er bestemt ikke tungere end

Raserianfald, provokerende adfærd, udadprojicerende holdning (man fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne), irritabilitet, vrede .... Det er vigtigt, at der skelnes mellem adfærdsforstyrrelser og almindelige drengestreger eller oprørstrang.

Så meget lært jeg da igen i dag.

Centret afsluttes ... uden næste tilbud er klar. #Stupid

Møde med mor, barnet kom ikke men blev talt med  kort på mobil.

Skolegang  28.6.16

Tilstede: Mor, Konsulent, Centret, PPR samt ekstern psykolog på skype

Følgende er noter taget undervejs på mødet og er ikke fyldestgørende, idet der var mange mellemliggende drøftelser. Jeg vedlægger opsamlingen et billede fra tavle, hvor Konsulent forsøger at skitsere mulige tilbud.






Mor:
Det handler meget om motivation.
Han er desværre ikke den mest villige til at knokle, skrivning er en problem.
Rosengårdsskolen "yt"
Munkebjerg skolen, kigget efter planer og vilkår
Højme  har ikke tysk
Pårup mere positiv stemt, afstand

Motionere
Læser mere i bøgerne

Psykolog spørger om Mor kan se ham i almenskole?

Mor:
Kravene er måske store og kan nok ikke indhentes.
Hvis han kom i den rigtige skole, så kunne han måske. Hvis han ikke kan håndtere autister (jeg ved jeg sagt hvis han ikke kan at være sammen med børn der har "tung" autisme, hader det når folk kalder en for diagnosen ... mennesket med autisme ... gid alle vil tænke sådan)

Centret: Hvad er de gode ting: at han har villet gå i skole, løst sine skoleting. Han har jo gjort nogle ting.

Konsulent: jeg tror ikke vi skal være så bange for at sende ham på en almen skole....med støtte. Han vil nok være mere bange for at blive afvist.

Enighed om:
Vi skal slutte Pårup
Undervisningspligt
Han er ikke motiveret, så er han gået på utube Vi vil ikke genetablere konflikter

Centret: model: fortæller om et vellykket tiltag i hendes forrige arbejde:
fire drenge i overbygningen skæv profil...ansatte en inklusions / aktmedarbejder med kompetence at møde .....eleven kan ringe til pædagog ..gik ind og lavede en følgere, skal vi blive eller skal vi gå, hvis eleven havde siddet for lang tid og følte sig ekskluderet.....så det blev en proces, en time out, skabelse af fælles løsning.

?
Er det så ikke der, hvor I på Pårup er nået, så vi kunne bygge ovenpå?
Læsehastighed på 5 klasse niveau... (ALARM jeg beder om test og afklaring igen, vores ordblind test er gyldig, ved jeg men vi må have et stadnpunkt)

Centert: mundtlig kan barnet reflektere med sund fornuft, han falder ikke igennem mundtlig. Fremstår alderssvarende i undervisningen, han bidrager og spørger. Omkring det skriftlige skal han have hjælp...og han er åben overfor anvisninger. Hans sorg er stor over ikke at have venner.

Psykolog spørger: ønsker han ikke at være der

Centret: han er vedholdende, helt normal adfærd, i et alment tilbud, som ville være inviterede, så han er den eneste som har en almen adfærd....han bliver lidt selv ydmygende, fordi han ikke kan gennemskue at de andre ikke kan.

Men han mangler nogle flere som kan det samme som ham.

Psykolog : der bør arbejdes mod et almen tilbud ...
Han kender ikke rigtig nogen i Odense..... (ja de sat han i institution udenbys, og i centret .. center børn er svært at få med normale tilbud hvis ingen sikrer dette og lang dage knækkede os ligesom)

PPR henviser til tilbud til elever med høj begavelse i ungdomsskoleregi. (SOM IKKE EKSISTER?)
Tarup ungdomsskole.....for 7 klasse. (Sjovt med min datter provede PPR præcis det samme hvor mange forældre narrer PPR til noget der ikke er reelt?)

Mor:
Jeg mangler venner til mit barn... Han skal ikke socialiseres med udsatte børn.
Mangler at der tages hånd om ordblindhed, og lydbøger. Mangler han blir afdækket ....
Hvis jeg havde haft en løsning, så havde jeg sagt det

Så det er en normal klasse, med støtte.


Spørge præsten. Fra Munkebjerg, hvad gik godt, hvad så han?

Mor  til PPR: Jeg giver dig en anden sag, så det ikke bliver den sag om igen. PPR kontakter skolen.

Konsulent: ordblindhed er ikke mit område, han underpræsterer... Arbejde med en ting af gangen. Det er svært at sætte for meget i gang på en gang.
Anbefale rækkefølge. Fat i underpræstation, fat i ..søge afvisning.

Centret: underpræsterer ikke når han gerne vil deltage. Han glemmer egentlig ofte, at han skal holde på sig selv...så følger ..

Mor: Selected consumer..

PPR tænker tanker højt om Holluf Pileskolen..



Psykolog: hvad hælder du mest til?
Hvad tænker du overvejende.

Mor: Munkebjergskolen....særlige opmærksomme på ordblindheden
Vi skal forberede ham, så pres tages væk.
8 klasse om igen, så mest fornuftig. (Dog ikke uden rette hjælpemidler og støtte for ellers står vi lige nøjagtig her næste år, da han var på det samme niveau som nu allerede 2013 jvf beskrivelser og belv udnervist sidst i 2012)

PPR: tale med skoleleder, plan B, hvad så......

Centret plan b ordentligt: absolut ikke være et forslag at han skla i centret mens de planlægger
Plan a : den her klasse, præsten, købe en entreprise ind, løse ganske og skrive ganske, viden om højtbegavede børn. (kort varsel dvs juni til folkeksole august .. umuligt opgave ved alle med kedsakbt til folekskole)

Plan b: hjemme undervisning, med den samme ekspertise og så koble ham op på ungdomsskole. (noget siger mig alle vil den ungdomsskole og mædet endeligt omhandlede det var valgt inden, men jeg er svært at forhandle med)

Mor: han bliver ikke mobbet på Pårup. Ikke i forhold til andet han har oplevet.... (derfor start der efter ferie, men hurtigt videre udner rolig for barnet omstændigheder, men centret afvist)

Psykolog: arbejde med underpræstation og mobning og se hans perspektiv.
Plan b, og han skal videre. Tage det alvorligt.

PPR kontakt til skoleleder på Munkebjerg skolen og rette tilbud til og vender tilbage til Mor, når hun ved mere. (der gik så 4 uger dvs mest af sommerferie og en beklagelse for noget PPR vidste allerede inden de sagt det da klassen hvad stor problemer og magtede ikke et barn mere)
Og så plan b som Centret ridsede op. (hvad var det ... )
Afdækket hullerne fagligt.

Centret. Min plan b færdig, hvis det viser sig at han ikke kan, holde fast i mentor person, har bearbejdet hvor jeg skal udsætte mig selv for meget .....læringsmål at kende mig selv.....

PPR kontakter skoleleder og ppr psykolog Munkebjergskolen og snakke og så inviterer mor. (Igen til en klasse PPR lige kendt, jeg fandt først du af problemer senere)

Konsulent: 11 timer om ugen, forslag om en ung fyr....deltidsjob, mini arrangement mens konferencen, snakke med ham. Hvad er underpræstation...

Undersøge med ordblindhed og oversættelse ind i matematikken.

Mor: Processings steps .....Elbro
Kan løse 60 ord ,elbro ordliste...han er fotografisk. (Her lover PPR et psykolog med erfaring købles på dvs hun vil kontakte Elbro ... )

Raoul ( ? ) ,,,Mor sender (handleplan lavet af speiclister til PPR.


Aftaler:

PPR henvender sig til Munkebjergskolen for konkret at kunne spørge ind til et tilbud til drengen. Kontakter mor, når hun ved mere.

(men her glemmer PPR noget ... dvs ekstern hjælp jvf ordblindhed og jeg ved ikke hvorfor jeg gik grædende hjem ... båndoptagelse må forkalr dette men jeg orker ikke lige nu og dwet blir en træls sommerferie uden svar til det barn PPR krævede skulle deltage ... sikke noget som PPR kræver når de normal ikke ser de børn, gid jeg aldrig havde nævnt de glemt at se ham siden 2011. Om tre måneder vil vi ved om det her lykkes dem. Igen de glemt at notere centret afvist barnet må tilbage til dem fordi det er syndt for mit barn ikke fordi han er et problem. Endeligt trist når PPR ved hvad de skal fjerne)






torsdag den 16. juni 2016

New book coming ... Misdiagnosis and Dual Diagnoses of Gifted Children and Adults

"Giftedness is not a disease. It is not in the DSM. Many gifted are - because of their unique developmental paths, traits, and sensitivities - often mislabeled with DSM diagnoses. Other gifted individuals, because of their gifted intellectual abilities, can actually mask - sometimes for years - the recognition of actual co-occuring conditions they may have including ADHD, autism spectrum, and other diagnoses. Thoroughly understanding giftedness and its unique trajectory and various presentations (as well as giftedness occurring in together with another condition such as a DSM diagnosis, i.e. twice-exceptional) is essential to preventing both over & under diagnoses of DSM conditions as well as properly recognizing and supporting giftedness itself"


Misdiagnosis and Dual Diagnoses of Gifted Children and Adults

Coming this year! A second edition of the best-selling "Misdiagnosis and Dual Diagnoses of Gifted Children and Adults!" One of the new features? The role of DSM V.


Velkvalificeret personale ... opsamling

Jeg har sporgsmål, mange sporgsmål ... men det som jeg allemest vil forstå er hvordan 3 års anbringelse og 1 år i en centerklasse levere et barn som knap udviklede sig og hvor barnet er et år bagud, men kun med 50% skema ... og langt mindre det 3 år anbragt.

Hertil vil jeg bare vide hvordan velkvalificerede mener det skal gribes an når ingen vil teste, hverken omtale tidliger tests eller lave ny prover f.eks nationaltest, mat og dansk osv.

Ind i mellem er det bare op ad bakke og nu er det sommerferie ... hvad skal barnet fortælles? Skolen har sagt fra og lagt sorteper ved PPR da de mener han er klar til normalklassen. Jeg er derimod lidt i tvivl om nogle ting som jeg ikke kan få belyst ... en klage stagnere sagen et års tid, et eksperiment med 10.de skift er i min optik: DUMT ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.