søndag den 24. januar 2016

Magtanvendelser på "anbragte unger"

Hvordan fungere det i dag?
Her er det socialtilsynet må, skal og gøre. http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/sporgsmal-og-svar/magtanvendelse
Idet at det er opholdstedet som skal underette, svigter det nye socialtilsyn "ubevidst" da jeg i sin tid bedt om kopier af magtanvendelser som vi opdagede skete. Socialtilsynet henviser mig til en socialrådgiver som ikke anede der var et problem, og en som ikke vil vide det, netop fordi Odense Kommune ikke tager magtanvendesler alvorlige og kigger den anden vej, alt afhængig af hvilke socialrådgiver der er på barnets sag.

Det sker fordi at socialtilsynet skal "holde henvendelser hemmeligt" jvf whistle blower hvor de så pludseligt udivder denne hemmeligholdelse til at omfatte lovpligtige indberetninger! Opholdssteder har hermed ingen "tilsyn" med det de fortager sig, de holder tilsyn med sig selv. Intet har ændrede sig ...

ALLE ved jo det KUN er forældrene som reagere jvf magtanvendelserne!! Hvordan kan forældrene klage over noget de ikke har set, og alle ikke ved er sket? Det kan de jo ikke! Så så længe skoler, opholdssteder "glemmer" papir gangen og opfatter det de gøre ikke er brug af magt så ved ingen der sker noget.

§ 1. Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelse må kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed.
Stk. 2. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2. Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, eller føres til et andet opholdsrum er tilladt, hvis:
1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller
2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.
Stk. 2. Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Stk. 3. Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.
Stk. 4. I anbringelsessteder efter lovens § 66, stk. 1, nr. 1-4, er magtanvendelse, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, ikke tilladt. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes i øvrigt ikke for disse anbringelsessteder. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/01/straffeloven-kap-3-13.html

Det er anbringelsesstedets leder, som vurderer, om der er tale om tilladt eller ikke-tilladt magtanvendelse, og som fremsender indberetninger om magtanvendelse til parterne nævnt herunder.

Dette er afgørende for den videre procedure.

Kopier af hans vurderinger skal sendes til:


- den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet (anbringende kommune)
- driftsansvarlige kommunalbestyrelse eller regionsråd, (beliggendheds kommune).
- socialtilsynskommunen, der fører det driftsorienterede tilsyn, jf. ovenstående.

"På den måde sikres det, at de myndigheder, der har ansvaret for henholdsvis det personrettede og det driftsorienterede tilsyn samt for driften af anbringelsesstedet eller boformen, får mulighed for at reagere på de foretagne indgreb, alt efter deres opgaver og kompetencer i forhold til tilbuddet og borgeren."

(Mens ingen ved hvad forældrene har mulighed for at gøre hvis deres socialrådgiver ikke opdagere en magtanvendelse, eller ikke vil tale om der forgår lige lovligt mange fasthodlelser som ikke indberettes! Idet lederes vurderer det er "lovlige" eller slet ikke alvorligt nok til at papir skal skrives)


Alt dette fremgår af bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt udenfor hjemmet:


Stk. 7. Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til socialtilsynet give kopi af denne til den implicerede medarbejder og skal endvidere orientere forældremyndighedens indehaver og den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om indberetningen. Tilbuddets leder skal endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre, hvis indgrebet har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, jf. lovens § 123, stk. 4.
Stk. 8. En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at have pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 9. Hvis den implicerede medarbejder er tilbuddets leder, skal der sendes indberetning direkte til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Den medarbejder, der er tilbudslederens stedfortræder, giver i dette tilfælde tilbuddets leder genpart af sin indberetning. Tilbudslederens stedfortræder skal også sørge for, at forældemyndighedens indehaver og den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får orientering om indberetningen.
Stk. 10. Den kommunale, regionale eller private driftsherre skal træffe afgørelse om de driftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indberetningssagen er modtaget.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168154

Straffeloven kap. 3 §13

Straffeloven kap. 3

3. kapitel Strafbarhedsbetingelser

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke.
§ 15 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 711 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 15 ændres »under 15 år« til: »under 14 år«.
§ 15 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 158 af 28.02.2012 fra 29.02.2012. I § 15 og § 81, nr. 10, ændres »under 14 år« til: »under 15 år«.
§ 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.

§§ 17-18. (Ophævet)

§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlende lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.

lørdag den 23. januar 2016

De fleste sager om overgreb mod børn. Noget af en ensidig anmeldelses kultur her på Fyn.

PRIMÆRT FOR FRONTPERSONALE: (LÆRER, PÆDAGOGER, DAGPLEJER, PLEJEFAMILIER OG LIGNENDE).


De fleste sager om overgreb mod børn (volds- og seksualforbrydelser), der anmeldes til politiet af kommunen, bliver anmeldt på baggrund af en underretning til kommunen fra eksempelvis vuggestue, børnehave, skole, dagplejer, eller plejefamilier.

En del af underretningerne sker efter, at barnet har fortalt/betroet sig til en voksen, det føler sig tryg ved. Straks, når/hvis barnet ved de uddybende spørgsmål bekræfter bekymringen, runder man samtalen af og foretager indberetning til kommunen (evt. allerede nu anmeldelse til politiet).

Kommunerne har udarbejdet beredskabsplaner, hvor man som fagperson kan se, hvordan man håndterer sådanne sager i kommunen. Er man i tvivl, kan man kontakte socialforvaltningen – evt. politiet - og få yderligere vejledning.

Mange gange er det en enkelt sætning eller bemærkning, som skaber
bekymringen, og hvad gør man så?

PRIMÆRT FOR KOMMUNERNES SAGSBEHANDLERE:
En del fagpersoner, som arbejder med børn og pludselig bliver betroet en ”hemmelighed”, er usikre på, hvad de må snakke med barnet om, da de har lært, ”at hvis et barn kommer med udtalelser om mulige overgreb, det har været udsat for, skal det anmeldes til politiet, og så må man ikke snakke med barnet, før barnet er videoafhørt af politiet”.

Det må man godt!

Man må bare ikke ”afhøre” barnet, og heller ikke lave sin egen videoafhøring, selvom det er gjort i den bedste mening og tro på, at det så kan bruges som bevis i lighed med politiets videoafhøring. Det kan det ikke!

Der er særlige regler for, hvordan en videoafhøring som led i efterforskning af en straffesag skal foregå,- og den, der afhører, skal være særligt udd annet!

Hvis en dreng f.eks. siger: ”Mors kæreste har rørt ved min tissemand”, er det nødvendigt at spørge barnet ind til omstændighederne. Det sker for at klarlægge, om det er sket på en uskyldig måde (badesituation, toiletbesøg eller lignende), eller om der er grund til bekymring om, at barnet har været udsat for et overgreb.

På samme måde kan/bør der stilles spørgsmål til en mindreårig pige, der f. eks. siger: ”Jeg boller med min far”. Hvad forstår pigen f. eks. v. ordet ”boller”? En ”bekymringssamtale” gennemføres ved brug af åbne spørgsmål (med hvord). Eksempelvis ”hvornår gør han det”, ”hvorfor gør han det”, ”hvor gør han det”, ”hvordan gør han det”, ”hvad siger du, når han gør det” eller ”hvad siger mor/far”. Der må ikke stilles spørgsmål, der kan besvares med ja/nej.

Anmeldelser til politiet sker i de fleste tilfælde fra kommunen, men også forældre, forurettede selv eller andre, der får kendskab til overgreb, kan anmelde til politiet. Hvis andre end kommunen anmelder, underretter politiet kommunen straks efter anmeldelsen.

Forud for en anmeldelse fra kommunen kan der ske en uformel drøftelse mellem politiet (som udgangspunkt Afdeling for Personfarlig Kriminalitet) og kommunen, hvor det aftales om der skal/kan/bør ske politianmeldelse, eller det er en ren socialfaglig indsats, der skal til. Det gælder alle sager vedr. børn fra 0-18 år. Kommunen har også mulighed for at konsultere Børnehus Syd.

Hvis kommunen anmelder til politiet, og kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse eller revidering af en børnefaglig undersøgelse, adviserer kommunen Børnehus Syd, der herefter ved behov deltager i koordinering af det videre tværsektorielle forløb mellem politiet (efterforskning af straffesag) og kommunen (socialfaglig indsats).

I Fyns Politi behandler Afdeling for Personfarlig Kriminalitet som
udgangspunkt sager om seksuelle overgreb mod både børn og voksne, mens sager om vold som udgangspunkt behandles af lokalpolitiet. Når børn på 12 år eller dér under skal afhøres, gennemfører politiet videoafhøring, forestået af særligt uddannet personale. Særlige omstændigheder kan godtgøre behov for, at personer over 12 år også kan/skal videoafhøres (udvikling og psykisk tilstand).

Hvis der er mistanke mod forældremyndighedsindehaver eller en person, der bor sammen med barnet, er det af hensyn til den videre efterforskning vigtigt, at der ikke sker orientering til forældremyndighedsindehaver/mistænkte og underretningen til kommunen eller anmeldelsen til politiet. Politiet skal/ bør
være med til at træffe afgørelse om, hvornår der kan underrettes. I sådanne tilfælde bør kommunen overveje, om barnet er i sikkerhed eller midlertidigt skal anbringes uden for hjemmet (typisk til efter en videoafhøring).

FYNS

Når kommunen fremsender skriftlig anmeldelse til politiet, er det
hensigtsmæssigt for at nedsætte sagsbehandlingstiden, at der medsendes relevante oplysninger om barnet og dets familiemæssige relationer, adfærd i skole, børnehave o.s.v. Relevant information kan fremgå af div. journalark.

Af anmeldelsen skal så vidt muligt fremgå navn, personnr. og adrese på barnet/børnene, forældremyndighedsindehaver og mistænkte, hvis denne er kendt, ligesom der skal være et kort kronologisk resumé af, hvordan mistanken er opstået. Det bør fremgå, hvem barnet betroede sig til, og det skal tilstræbes, at barnet citeres så ordret som muligt. Det bør også fremgå, hvilke spørgsmål, barnet måtte være stillet ved en ”bekymringssamtale”, og hvordan barnet svarede.

Kommunens kontaktperson anføres.

Ved sager om seksualforbrydelser:

Anmeldes til Fyns Politi, ”Afdeling for Personfarlig Kriminalitet”,

Hans Mules Gade 1 – 3,
5100 Odense C.
Ved sager om vold:
Anmeldes til
Lokalpolitistationen.
Sikker mailadr. til anvendelse:
fyn@politi.dk

Odense d. 070116.
Carsten Mogensen, politikommissær.


Javel. Hvis en lærer er voldelig så svarer Fynes politi at en forældre jo ikke var tilstede og barnets forklaringer ikke kan regnes med. Håndledsgreb, førergreb og fastholdelser er "ulovlige magtanvendelser" men desværre kan disse på ingen måde meldes ved politiet. Ikke desto mindre du som forældre vil stå i en sag hvor du pludseligt skal forsvare din familie - annonyme beretninger vægter langt mere end "det kommunen faktisk selv ved". Især når det er kommunen som skirver deres sag - slaraffenland for mennesker som stalker, levere falske anklger pga arrigskab og værst er forældre som ikke kender til systemet finder hurtigt ud ad intet er sikkert.

Men meld aldrig en lærers overgreb. Aldrig. Så opstår der en sag ingen familie vil være en del af. Som alle kan se er lærer, pædagoger og socialperosnale fritaget for at være ansvarlige jvf deres valg af metode. Magtanvendelser (lovlige såvel ulovlige) har konsekvenser - men kun for dem som påvirkes af disse. Som forældre eller barn ... ja så kan vi meldes for vores mistro, manglnde samarbejdsvilje jvf voldelige metoder men værst så skal vi affinde os i overgreb fra lærer og skoleledere. Brådne kår ... de har gyldne tider.

Jeg mener således ikke at alt skal meldes, men der er desværre det problem at Kommunen på ingen måde forstår konsekvenserne af at gentagende gang være i en voldelig elevs vej, eller værst ende med lærer der pga manglenede kompetencer griber fat i børn som prover at kom væk fra vold. Skolevold er ikke en spøgelse det sker. Men ikke på Fyn. Her er forældrene godt nok ildestillet. Børn er desværre ofrene for manglende indsigt i konsekvenser af det besparelser der har været i special pædagogisk område siden 2006. Men meld aldrig en af de kvaksalvere ... og håb at I rammer en af de steder som stopper volden når de selv overså optakten. Det er for let at anklage forældrene.

Godt vi i det mindste er et sted som ikke bekæmper vold med vold. Der er intet værre end at bruge førergreb, håndledsgreb på et diagnose eller rask barn som middel for at få mideltærdig ro. Både forældre, det barn som bliver håndteret forkert og tilskuer tager skade.

Hvis et barn går amok? Lære de andre børn de skal kom væk ... det er en fallit erklæring at låse det udadreagerende barn i et rum, på gangen eller udmyge det barn således at andre børn sætter barnet på palds når lærer ikke kigger. Giv også rum for at et menneske kan gå når de kan mærke at de ikke kan holde et situation ud. Det glemmer skoler i deres unge og forældrepålæg de uddelere til børn med handicap. Oftest af lærer der handler med uvidenhed for deres efter uddannelse er sparede væk ... at magtanvende overfor forældre at disse ikke vil deltage i deres børns skolegang er også et form for magtanvendelse især når det sker fordi skolen er presset, skolen ikke har resourcer eller specialviden.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.