søndag den 22. december 2013

Another child not heard #denmark

En af mine tidligere klienter - en far, der har timer af optagelser af hans lille søn, der fortæller hvordan morfar misbruger ham - er netop blevet anholdt og varetægtsfængslet efter 1,5 måned under jorden med hans lille dreng. Nogle vil kalde det en desperat mands handling, jeg er overbevist om at drengen og far taler SANDT. Det har været en årelang kamp for familien!

BT bragte historien for noget tid siden - jeg kan oplyse, at jeg tvang et møde igennem på forvaltningen sidste år, da de hidtil havde mødt far med kvælende tavshed. Forvaltningen troede ham ikke!! Mødet var flankeret af Børne- og Kulturudvalgsformanden, Børneforvaltningschefen, en jurist og lederen for sagsbehandleren (der ikke selv turde deltage).

Efter en times tid forlod vi mødet. De udviste 100% fakta-resistens og vurderede, at der var tale om en bitter far, der lyver i sagen. INGEN gad høre optagelserne med lille X, TIL TRODS for at der er gået 11 underretninger afsted fra børneorganisationer herunder bla Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet. Kuno Sørensen skriver bla; "der er tale om valide lydoptagelser med et barn, der i ufærdigt barnesprog forsøger at fortælle om misbruget".
Vi skred da Børne- og Kulturudvalgsformanden svarede mig; "jamen, tænk hvis nu påstandene mod morfar ikke er sande", hvortil jeg svarede, at en mand i hans position - som BØRNE- og Kulturudvalgsformand - burde tænke; "tænk hvis nu påstandene mod morfar ER SANDE!!"

Hvorfor er der INGEN der vil høre på alle "mine" børn??!! Hvorfor er det at fagpersoner der arbejder med børn svigter så helt utroligt?!

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at der under mødet allerede var en ransagning igang hos morfar grundet mistanke om børneporno. Hvis politiet har fundet anledning til at gå til en dommer med mistænkelige ting, og dommeren har givet en kendelse på baggrund af mistanken, HVORFOR skal den mistanke IKKE komme barnet til gode?!

Der går ikke en dag uden jeg tænker på den lille dreng. Det var den første sag på mit bord som fik mig til at græde over mit arbejde. Danmark er et U-land på børneområdet. Jeg væmmes hver dag. Men vi kæmper videre!!

Ikke for sart sjæle: https://www.youtube.com/watch?v=ny8MgetT9cI&sns=em


Måske er det bare på tide at menige ved Kommunerne ikke skal håndtere tung sager. Gang på gang vurderer de - ingen menneske behøver gå under jorden, blive bang eller trues - hvad er det for en kompetance de udviser? 

onsdag den 18. december 2013

#forældreevne #kommunen #udsatte #vold Hvad er forskellen på støttet samvær og overvåget #samvær og må samværet optages?


Ankestyrelsens juridiske hotline har modtaget følgende spørgsmål:

Jeg har brug for en præcisering af forskellen på overvåget og støttet samvær for et barn, der er anbragt uden for hjemmet. Ligeledes har jeg brug for afklaring på, om det er ok, at moderen optager samværene på bånd - altså hvad støtte/overvåger siger under samværene.

Juridisk hotline svarede:

"Ankestyrelsen kan oplyse, at ved et overvåget samvær i sager om anbragte børn er der en repræsentant fra kommunen til stede under hele samværet. Årsagen til, at der skal være en overvåger kan være, at der er bekymring for barnets eller den unges sikkerhed under samværet, eller at barnet eller den unge har det meget svært med samværet med forældrene, fx hvis der i længere tid ikke har været kontakt mellem barnet eller den unge og forældrene.
Forældrene kan ikke give samtykke til overvåget samvær. En sådan afgørelse skal således forelægges børn og unge-udvalget.
For at kunne træffe afgørelse om overvåget samvær skal det være nødvendigt af hensyn til det anbragte barns eller den unges sundhed eller udvikling, at samværet kun må foregå under tilstedeværelse af en overvåger.
Overvågeren skal lave samværsbeskrivelser for de enkelte samvær. Disse beskrivelser bruges bl.a. ved efterprøvelsen af samværsafgørelsen, ligesom de kan være en hjælp for forældrene til at udvikle/forbedre samværet og kontakten med deres anbragte barn.
Støttet samvær, hvor forældrene selv ønsker en støtte til gennemførelsen af samværene med barnet eller den unge, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Da det er en frivillig ordning, vil forældrene kunne forlade samværet med barnet eller den unge, uden at støttepersonen vil kunne forhindre dette. Der skal heller ikke laves samværsbeskrivelser.
I forhold til dit spørgsmål om hvorvidt samværene må optages på bånd, skal det bemærkes, at kommunen fastsætter rammerne for samværene og kan dermed fastsætte nærmere vilkår for gennemførelsen af samværet og kontakten. Det er derfor vores umiddelbare opfattelse, at kommunen kan fastsætte nærmere vilkår for optagelse af samvær på bånd, herunder forhindre optagelse af samvær på bånd, hvis det forstyrrer samværene eller er til gene for barnet og/eller overvågeren. En sådan afgørelse vil kunne påklages til Det Sociale Nævn.
Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse."

Hvordan beskytter forældrene så børnne mod at overvågerne ikke underretter det som barnet fortæller "uopfordret" ... og hvordan skal forældrene ved hvad de opfattes som hvis INGEN vil snak om samværet eller gennemgå raporte?e

Værst er hvordan en person fortolker noget, og den næste læser situationen UDEN at forældrene ved at de forklar på en måde hvor det de siger misforstås som uduelige eller hvor deres handlinger er bygget op af mange års special pædagogisk erfaring som ingen af det andre ved noget om kan da være katastrofalt.

Faktisk efterlades barnet i et meget grimt sted. Barnet skal svigtes enten ved at forældrene gøre modsat opholdsstedet eller ved at forældrene gøre som opholdsstedet mod bedre overbevisning. Barnets specialbehov bemærkes ikke da der oftest ikke er en ansat som kan se det ...

Bånd? Ja, når overvågning har det formål at skule "uhensigtsmæssige handlinger" som forgår på Opholdsstedet så er det den eneste MÅDE forældrene og barnet kan beskytte sig selv. Det er det eneste de har som kan overbevise deres advokat ... og advokaten skal så kunne argumentere som bare pokker.

Rigelig retssikkerhed til forældrene (og børnene)?

Som systemet fungerer i dag, nægter Ankestyrelsen at tage stilling til

forældreevneundersøgelsernes kvalitet, fordi loven ikke angiver nogen
kvalitetskrav, som man kan bede kommunerne leve op til ...

http://www.sakkyndig.com/psykologi/artvit/p1-2012.pdf

Når man misbruger samværsraporter for at fjerne børn er systemet derud hvor det er godt nok forvrænget. Misbruget sker når forældrene skal møde op helt alene uden bisidder og observeres af mennesker som basalt set "lever af" at der er en dårlig udfaldt jvf. samvær - helt uden støtte eller viden om hvordan systemet anvender deres skivelser. Jo voldsommer Kommunen fjerner børn jo bedre sandsynlighed har Kommunen for at beholde børnene og fjerne fokus fra sagens "kerne" over til forældrenes inkompetence beskrevet af nye Fagfolk.

Özlem Cekic mener, at undersøgelserne bør foretages af et tværfagligtteam under ledelse af en erfaren psykolog. På den måde sikres det også,at alle sager vurderes af flere øjne.
Ord som siger det hele. Men ingen ser familien tværfagligt - trods intentionen. Børnene fjernes enten jvf. annonyme opkald, eller en forældreevne undersøgelse eller overvågning uden bisidder. ALT helt uden en "reel" tværfagligtæm for se, Kommunen styre opgaverne igennem dem de betaler.

Forældrene er pioner og børnene gidslerne. Er Ankestyrelsen ude på at sikre Kommunerne kan gøre lige som det passer dem - uden at børnene eller forældrene har en chance? Jeg tror Ombudsmanden må lige se på det her sat i perspektiv med Amysagens fjernelse jvf. fagpersonerne som blev anvendt og hvordan, forældreevne undersøgelserne og ikke mindst samværets overvågning ... udført af Opholdsstedet eller via en tæt samarbejde mellem flere andre aktører ansat af Kommunerne.

Ombudsmanden har ret i når han siger Ankestyrelsen har ansvaret for at fagpersoner anvendes. Ankestyrelsen har ret i at sige Kommunen har ansvaret for at fagpersoner anvendes. Kommunen har ret i at sige Kommunalstyrelsen har ansvaret for at fagpersoner anvendes ... spændende hvor sorte per så lander - måske lige der hvor sagen startede? Man kan altid håbe ... nu hvor

Vold og indespærring af elever på Bækholmskolen i Odense er hverdag

Vold og indespærring af elever på Bækholmskolen i Odense er hverdag, mener en gruppe af forældre.
Elever på Bækholmskolen i Odense bliver sparket og låst inde i klasselokalerne af lærerne.
Det beretter en gruppe forældre, der har sendt en fælles klage til Odense Kommune, skriver Fyens Stiftstidende torsdag.
Ifølge forældrene bruger skolens personale taekwondo-spark og politigreb mod eleverne.
En af de vrede forældre er Mette Frydenslund, hvis 10-årige søn går på skolen.
- Min søn bliver sur og løber væk, og da lærerne får fat på ham igen, lægger de ham på maven. Der er tre voksne om at holde hans arme og ben, forklarer Mette Frydenslund i avisen.
Ifølge psykolog Bo Hejlskov, der er en af vestens førende eksperter indenfor børn med problemskabende adfærd, er det dybt uforsvarligt.
- De metoder er under al kritik. Den skole burde lukkes, siger han.
I Odense Kommune mener man dog have styr på problemerne, forklarer pædagogisk chef i Odense Kommune Bent Stokholm.
- Vi har ansat en psykolog, der skal rådgive personalet, siger hun.


Og det sker mange andre steder. Faktisk spærres børn ind på Opholdssteder og det er bærn som IKKE har en kriminel baggrund!

Det sker også på andre skoler - Bent Stockholm, ja han vil ikke høre det. Men hvad med resten af os som havde klager? Er vi bare glemt ... kan vi regne med at Odense Kommune behandler børn ordentligt imens avisen ikke kiggede med?

Ja, ingen ved noget - en ting er sikkert: Jeg har set mere end jeg havde behov for og Tilsynet kiggede med af flere omgange. Nu er jeg bare sådan lidt måbende: Hvorfor bliver det ikke stoppet ... hvad skal der til for at børnene og forældrene høres? Er det en opgave for frivillige og må Kommunen nægte "hjælp" og føre en tvangsdialog hvor forældrene skal acceptere forholdende?

Hvor grov er truslerne og er det muligt at tvangsfjerne børn af Whistleblowere? Ja, det vil tiden vise ...

"Plejebørnene Laura og Lars blev fjernet fra deres plejeforældre den 1. december. De er blevet anbragt på hver deres institution på Fyn."
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2176087.ece


Og sååå er det lige en bekymrende annonce, velvidende at Ordblindeforenignen, ADHD forenignen og alle de andre også drives af frivillige. Skal Psykiatrien nu også gøres mere frivillig i tider hvor familier ikke får kurser, vejledning eller hjælpen?

Jeg mener at sådan en opgave som er udbydt her i alle højeste grad kræver et tæt samarbejde med læger, psykiater og psykologer IKKE som opgave for "frivillige". Jeg må sige hvis myterne om psykisk sygdom skal afleves så er det best via uddannede sundhedsfaglige personale - frivillige personer - giver ikke den tryghed som fås ved sygdomsforståelse, og dog ind i mellem er de en gave grundet deres erfaringer. Men den her er lige så langt ud som socialrådgiverens vurderinger udenom lægen!

Her er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.

Projektet ”Tværfaglig indsats for børn og unge i familier med psykisk sygdom”

Kan du skabe hygge, er du nærværende og omsorgsfuld, har vi rigtig meget brug for dig!

Odense Kommune har af Sundhedsstyrelsen fået tildelt ca. 4,8 mill. kr. til et 4- årigt projekt ”Tværfaglig indsats for børn og unge i familier med psykisk sygdom”. Projektet er forankret i Handicap- og psykiatriafdelingen i perioden 01.05.11 til 31.04.15.

Formålet med projektet er blandt andet at sikre tilbud, som støtter/ hjælper børn og familier med at håndtere de særlige problemer, der er forbundet med at være barn i en familie med psykisk sygdom.

Børn og unge er pårørende fra det øjeblik de bliver født, og har brug for tilpas viden om forældrenes sygdom, for at kunne skabe mening og begribelighed med det de oplever.

Får børnene ikke denne viden, overlades de ofte med følelser som skam, skyld, tvivl og usikkerhed.

Via projektet tilbydes blandt andet børne- og ungegrupper for børn i alderen 6-17 år, der har en mor, far eller søskende med psykisk sygdom.

I grupperne mødes vi 3 eftermiddage af 2 timers varighed og taler om psykiske sygdomme, følelser, hvem er gode at tale med og hvem kan hjælpe mm.
Mens børnene er i børne/- ungegruppen stiller vi et lokale til rådighed for forældrene. Her har forældrene mulighed for at hygge sig, og danne netværk med andre forældre, og måske tale om de glæder og udfordringer der er forbundet med at være forældre, samt de særlige forhold der kan være gældende når der er psykisk sygdom i familien.

Til at skabe en hyggelig og rar atmosfære for forældregruppen søger vi en udadvendt og omsorgsfuld person, der venligt tager imod familierne når de kommer, og sørger for the og kaffe til forældrene, imens børnene er i børne/ ungegruppen.

Denne annonce er oprettet af Frivilligcenter Odense. Frivilligcenter Odense er et af landets ca. 50 lokale frivilligcentre. Et frivilligcenter er - blandt andet - en slags arbejdsformidling for frivilligt socialt arbejde. Frivilligcentret kender de lokale organisationer og henviser mennesker, der vil tilbyde deres frivillige arbejdskraft, til relevante organisationer og foreninger. Henvend dig gerne til frivilligcentret, hvis du vil vide mere om ovenstående job eller om de øvrige muligheder for at blive frivillig i Odense.
Bemærk...

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.

søndag den 15. december 2013

#Neuroscience and #Education needs to get Married!


Neuroeducation - Vision for education - #Neuroed2013

Rather than change the way we teach, what is needed is to
include cognitive programs as part of the curriculum so
that students spend part of the day training their brains
– the very organ they use to learn the curriculum and
that they need when learning how to learn. Education
becomes neuroeducation – the perfect marriage between
neuroscience and education – and it will be about
changing the capacity of the learner to learn as they learn.
Through this partnership, the capacity to learn becomes
as important as what is being taught.



Barbara Arrowsmith-Young is recognised as the creator of one of the first practical treatment applicationsusing the principles of neuroplasticity. As the founderof the Arrowsmith Program, she began using these principles in 1978 to develop cognitive programs to
deal with learning disorders, first starting with her own debilitating set of brain deficits. In her presentation she will talk about her journey of discovery, the lines of research she combined and the outcomes achievedover her 30-plus years as an educator and researcher.






She will describe a number of learning disorders, fromthose that affect the learner in school to those thataffect us in life. She will discuss ‘cognitive glitches’ –those areas of weakness that we are all familiar with and often explain away by saying, ‘I am just not good
at navigating/recognising faces/[fill in the blank]’.

She will discuss ‘cognitive mismatches’ – situations  we find ourselves in where the demand of the taskis incompatible with our cognitive functioningand the challenges this presents. The nature of thetransformation that occurs as the function of deficitareas are stimulated through cognitive exercises will be presented.


More: http://www.eatonarrowsmithschool.com/conference-neuroplasticity-and-education/

BIG news for #gifted children #US #UK #EU #bmsf

Strong advocacy from the editorial board of the New York Times
http://www.nytimes.com/2013/12/15/opinion/sunday/in-math-and-science-the-best-fend-for-themselves.html?_r=0

The Guardian said similar words about needing funding for Neuroscience to unleash the potential of Gifted Children, funding that can only be provided by politicians ... now if Advocacy sells a product like the article mentioned above ... we must hope that politicians include the advocates in order to make that product successfully. And we need to acknowledge In Math and Science, the Best Fend for Themselves. What most people do not realise is that the best innovative scientists also excell artistically mastering music, painting, creative writing, and / or story telling - that's their secret ingredient: They find pleasure in creatively playing and learning while the work towards brilliant ideas.

Then there will be no time wasted on politicians explaining "failure of educators" after having wasted time on comparing "results" ... we all know the ones that excel are the ones everybody notices ... so why not focus on what they tell us and get on with the job?

Imagine if half the money spent om comparing results were used on implementing changes so needed for the students so desperately in need of change?

Nytimes explained the "benefits" very well and the Guardian explained unknown "challenges" very well.


We need to stop spotting and get going ... the real dream of every Politician advocating Education now we must hope they read, and get the ball rolling by noticing the "Real Advocates" and start working together with them ... win win for all parties involved especially for the children.


 

http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/dec/06/boris-johnson-missed-point-iq

lørdag den 14. december 2013

#UVM #dkPol #Odense Minister ind i sag om privat handicapskole #Friskole #Gifted #Handicap #Inklusion #Selektion

Minister ind i sag om privat handicapskole

Undervisningsministeren bliver nu inddraget i sagen om en privat handicapskole i Odense, som ikke kan få tilskud fra kommunen.


Friskoler MÅ IKKE AFVISE børn med funktionsnedsættelser det ved vi fra andre sager f.eks ADHD sag i Århus mm. Inklusions tankegang er jo fremtiden ... men de selektere endnu? Det er ikke helt i orden, men desværre sker det.

Hertil må skoler hellere ikke åbne friskoler for særlig grupper - men selektion sker, og der er en hårfin balance - skolelederen skal kunne tale hans eller hendes sag for!


Friskoleloven selekterer og sorterer ikke - oktober 2013

..... udrag .....Det fine ved friskoleloven er, at den - i god dansk demokratisk ånd - ikke selekterer og sortere i, hvem der kan benytte den. Friskoleloven er udtryk for en mindretalsbeskyttelse med mulighed for, at forældre kan tage ansvar for deres børns undervisning enten ved hjemmeundervisning eller ved at oprette en friskole.
En demokratisk ret, vi i Danmark skal være stolte af, og som gælder for alle danske borgere uanset hår-, øjen- og hudfarve.

Men friskoleloven definerer ganske nøje, hvilke krav man skal leve op til, for at være tilskudsberettiget.

Om skolens formål står der: "Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene".
Stop nu al den snak om "dem og os". Alle friskoler lever op til lovens ord, ellers stopper statens tilskud. Alle de frie grundskoler med hver deres pædagogiske- eller religiøse- profil ser sig som en del af den samlede danske grundskole, hvor vi med folkeskolen har en fælles ambition, nemlig at alle børn skal blive så dygtige som muligt, og at det skal være muligt for familierne at vælge en skole, der passer til deres holdning til tilværelsen, uanset om det er en katolsk-, kristen, grundtvig-koldsk eller muslimsk friskole. http://www.friskoler.dk/da/presse-og-politik/indlaeg-i-dagspressen/div-indlaeg/regionale-medier-okt-13

Privatskoler afviser handicappede børn


Privatskoler har ikke længere ressourcer til at rumme de meget tunge elever. Der er kommet markant flere af dem, og de får mindre i tilskud.
Det sker fordi skolerne ikke længere kan stå inde for undervisningen af børn med for eksempel ADHD, spasmer eller problemer med synet.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/09/29/030725.htm

Privatskoler afviser handicappede børn

Privatskoler har ikke længere råd til børn med handicap , fordi antallet af børn, der har brug for ekstra hjælp, er eksploderet
- Meget beklageligt, siger undervisnings- minister Bertel Haarder (V)
De frie skoler er ikke frie for alle. http://www.fyens.dk/article/1330780:Indland-Fyn--Privatskoler-afviser-handicappede

Inklusion er en ting. Specialskoler med specialfunktioner også en vigtig element MEN der er lovgivning i EU som forbyder oprettelse af særlige specialklasser med mindre børnenes IQ er under 70 jvf. Inklusionstankegangen som vi her i landet har fået støtte til at indføre på samme måde som landbrugsstøtte ... så, det er reelt nok ... men som alle kan se er der nogle praktiske problematikker.

Sagen er forklaret her hvor der i den retssag, det lang version forklares hvad og hvordan børn må placeres i specialskoler. Denne retssag definere "placeringer" og dermed er rigtig mange Interneskoler ved Opholdssteder ligefrem ulovlig og derfor arbejder UVM mod at alle børn Inkluderes.

Det er sådan at skoler skal skabe rummelighed for at Inkludere børn ikke sende børn på alle mulige sær anstalter - http://www.errc.org/article/european-court-of-human-rights-says-state-parties-must-take-positive-measures-against-wrongful-placement-of-romani-children-in-special-schools/4089

Problemet er vi har i mange år segeregeret alt og alle som ikke er som flest - og ingen vil Inkludere visse grupper. Sejt den gruppe forældre vil skabe arbejdspladser :) ved at tage sagen i eget hænder og faktisk vise at et ydelse kan leveres for langt færre penge end andre steder kræver ... ved at kombinere eksisterende muligheder.

Idet meningen er at Pengene skal følge barnet hvis Inklusion reelt skulle betyde noget, så skal en hel del mere laves om og jeg tror bestemt at Kommunerne er mæt jvf. forandring på skoleområdet pt. Lige nu er det umuligt at få støttetimerne, eller få lov at beholde timerne overført fra tidligere kommuner osv. Hertil er barnet afhængig af skolelederens forståelse for barnets behov. Det har jeg erfaret. Og det er også sådan UVM har valgt det skal være.

Se, i 2008 afgjørt Klagenævnet vi skulle have støtte, 3 måneder senere startede vi i Folkeskolen, men Kommunen vælger så alligevel at ikke have støttetimer klar til barnet trods vores klage, møder og aftaler. Vi skulle ligefrem klage forfra. Barnet stået uden hjælp imens - det kun barnet ikke klare. Derfor hæver jeg min pensionsopsparing og betaler selv profesionelle for opgaven via en Flytning og en Friskole som tilfældigvis havde lige det rette personer ansat, perosner som tilfældigvis havde træning.Vi pendlede 5 timer om dagen mens vi ledt efter en bolig i 8 måneder af det skoleår.

Efter det år kigger jeg tilbage og ser på super resultater, så godt at jeg står og tænker hvorfor at det polimik om selektion. Resultater som er dokumenteret jvf. psykolog raporter før skoleforløbet og igen efter hhv. 2007 og 2009. Hertil en del lærerudtalelser.

Så skete det at skolen lukker brat, uvarslet indenfor 12 timer - surt sjov. Igen er vi tilbage i Folkeskolens rammer. Det tog dem 6-8 uger før barnet skulle igen have 20½ timers støtte om ugen, uden at kunne modtage undervisningen, jeg fik ansvaret trods jeg ikke var i nærheden af skolen da barnert havde en taxa ordning.

Jeg vælger så at hjemmeundervise og kræver udredninger som viser at barnet havde en skjult "for os" funktionsnedsættelse, præcis som vores forrige skole beskrev inden konkursen ramte, og som vi havde bedt om hjælp til fra starten af. Så 2 år senere står jeg pludseligt med et medhold igen og nu med 3 "problem områder" grundigt dokumenteret jvf. mit barn. (adfærd, ordblind/angst, hbb). Helt uden fagpersoner andet end for mistanke omdorgsvigt og trusler frem for at iværksætte handleplanerne jvf. skolegang.

Udefra alt dette betaler Odense Kommune heldigvis gerne at vi kommer på en ny Specialskole som er oprettet som Friskole jvf. at de optog ham og beskrev hans problematikker. Desværre, uden at tænke på konsekvenserne fjerner PPR barnets aktuelle støttetimer og nægter noget form for Dialog jvf. barnets skjulte funktionsnedsættelse - handleplanen blev ignoreret, skolen blev ignoreret og jeg kæmper igen. Skolen klarer opgaven i kraft af deres personales erfaringer og vi har kun ordblindhed som volder os stor problemer.

Desværre går det helt gjalt efter en massiv personale udskifting og præcis på den dag skolen får deres tilskud - ja, så er jeg problemet og de klager til Kommunen med fatale følger for os. Det var ufin, og Kommunen vil tvinge os tilbage efter en sej omgang? Uden at dokumentere vores synspunkter ... andet end at jeg var umulig. Jeg bedt om psykolog opfølgning da vi sidst havde en i 2009, for at vise hans udvikling havde brug for det støtte vi blev lovet i 2010. Psykologen skrev det ikke er hendes opgave, en adnen blev anvist og fjernet og den som var ved skolen uden at sætte noget i værk svarede ikke ... hertil hellere ikke læsepsykolgoen da handleplanne handlede om læsningen. Så der stået jeg uden "psykolog" andet end lærernes beskrivelser.

Disse forældrer som har et behov for en særlig skole hvor der er fokus på børnenes motorik viser at vi ikke er nået så langt jvf. Inklusionstankegangen endnu. Det lyder som en super ide - og udnerstøttet af fagpersoner og læger vil det kun gavne børnene.

Deres skole er vist kun tilladt jvf. ABA træning i hjemmets lovgivningen og dermed skla de selv betale hjemmeundervisning oveni. Hjemmeundervisning skal forædlre selv betale. Der er dog ingen lov der som forbyder dem at træne sammen. Se Ombudsmandens udtalelse på ABA's hjemmeside eller længere ned i denne indlæg http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/10/cultural-bias-in-gifted-assesment.html og min klage fra 2010 som præcisere reglerne om hjemmeudnervisningen http://intelligenteboern.aforumfree.com/t754-klage-vedr-undervisning-med-svar-fra-uvm i Odense får de næppe lov til ovenstående, set udefra vores froløb og som lovgivingen er dd.


Problemet er at Friskoler OFTERE afviser børn med mindre de er brug for børn for at holde kvoterne så skolen ikke mister deres tilskud. Så kan det ske at en skole beholder et barn trods barnet ikke trives, eller får det rigtige støtte jvf. barnets behov. Forældrene vælger selv om de bliver. Metoden med at underrette og trække det tilbage er velkendt blandt mindre fine skoler.

Det skaber noget af en ondt cirkel - for hele skolen - desværre er det barn som det hele går ud over taberen dagen efter den 5. september hvor skolen har fået deres penge for dette barns skolegang. Hvis skolen regner med de har børn nok, så smider de simpelthenne disse børn ud - det er en ufin metode - og i disse dage er en trussel om underretning nok tilat flest forældre hurtigt rejser.

Jeg hilser det velkom at penge for støtte følger barnet på en mere reelle måde end i dag - men det sker vist først om 100 år men stor held, som loven er lavet nu. Med mindre barnet er udsat - så er kommunerne hurtigt med at levere deres valg af skole. Lige nu følger pengene barnet kan jeg forstå - men der er ingen mulighed for at tjekke om børn får det rette hjælp. Klagevajen er lang og overbelastede.

Odense Kommune har længe betalt Friskoler til at tage imod børn med funktionsnedsættelser - UDEN - det relevant støtte, når der er tale om flere funktionsnedsættelser andet end at Kommunen betaler Friskolen! Det fungere ret godt der hvor skolen besidder særlig perosnale som ved prævis hvordan et barn skal takles.

Hertil er det også sådan at støttetimer ved en Friskole kun refunderes til at barnet får 25% af hvert time betalt så det er ikke attraktiv for friskoler at inkludere børn med funktionsnedsættelser.

(læser man loven så er det 50% betalt MEN puljen skal deles blandt alle og der er ikke penge nok ergo det reelle refusions beløb falder til at skolen kun får 25% eller mindre refunderet for hvert time de selv yder!) Jeg kan ikke læse mig frem til hvordan det blev ændret da alle børn skal inkluderes jvf. skolereformen så hvis andre ved det smid mig en kommentar ;) 

Så, er det sådan at Kommunen også finansere Interneskoler ved Opholdssteder som koster 4 gange det en folkeskole koster ... oftest uden at børnene får afgangseksamener altid begrundet i omsorgsvigt. Børnene placeres der fordi ingen mener at barnet kan klare sig i en normal skole samtidig med at ingen vil tillade barnet at få relevant  støtte ... det er jo valg som Kommunen træffer.

Det er et dyrt løsning som UVM er opmærksom på og hvor UVM har afgjort at det må være en sidste løsning - alle anbragte børn, frivillig såvel tvangsanbragte skal i enighed med forældrene skoleplaceres og altid i en Folkeskole osv. Ift. vores behov har det gået ret gjalt ved at Kommunen egetrådig fravælger fagpersoner som fungerede over hele linien og erstatter dem med fagpersoner som virker noget desperat og tydeligvis ikke aner at de selv er årsag i at barnets adfærd forværres. Men ingen vil se det.

Loven om friskoler og privatskoler åbner ikke mulighed for at oprette alternative skoletilbud til handicappede.
- Det gør rigtigt ondt at se børnene ikke have et skoletilbud, hvor de er velplacerede, siger Janika Heide.
Fem børn var i første omgang skrevet op til Uglehulen og forældrene havde i foråret i samarbejde med IKEA indsamlet 20.000 kroner til skolestarten.
Men nu må børnene i stedet blive på Enghaveskolen eller Nørrebjergskolen som er de kommunale tilbud til handicappede børn. http://www.tv2fyn.dk/article/440262:Lov-spaender-ben-for-handicapskole

Det er Kommunens ansvar at vælge en skole, og klart sådan en specialskole financeret som Friskole vil spare Kommunen noget penge - samtidig tiltrække arbejdskraft.  Jeg undres over hvordan det er tilladt for Kommunen af financere Private tilbud ved Opholdssteder som deres første valg og ikke flere særlige Private tilbud for handicappede.

     § 68 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang.

    ...

    Stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.

    http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/12/kommunens-opgaver-i-forbindelse-med.html

Trods gældende lov ses det desværre for ofte at Barnets Behov ændres således at barnet tilpadses skolen ... det er oftest derfor at børn kommer i mistrivsel i deres skoler.

Det er vist svært for målgruppen som Uglehulen har - deres motoriske problematiker kan vist "ikke bøjes" eller "skjules" og træningen kan ikke helt klares i alm. skoler med timeplaner som er lavet for raske børn. Som flest ikke er klar over er det med at planligge en skoleskema faktisk noget som kræver en helt del hjernekræfter da meget skal huskes for at skabe det bedste lærings muligheder osv.

Mark Grossman har fat i noget - mon han også kan forklare hvordan et barn som var placeret på en af Odenses Friskoler som reelt er en slags specialskole (og som vist ikke må være det jvf. ny lov som Alex Arendsen undersøger ) ender med domsanbragte? Uden at havde haft lignede problematikker inden anbringelsen jvf. barnets udredninger i begyndelse af anbringelsen?

Skolen barnet var på minder om http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2149555/kloge-boern-staar-i-koe-til-specialskoler skolen psykologen kommunen brugt til barnets udredning anbefalede var en læseklasse som den Odense Kommune faktisk ejer. Skolen som Børn og Unge vælger og anbefaler via en tredjie psykolog som ikke ville udrede barnet i 2011 men som placere barnet uden at se barnet i 2013, og alt er blåstemplet af PPRs ledelse? I en Internskole men et helt andet målgruppe, end det barnet var vurderet til i starten af anbringelsen. Barnets skolebehov er genskrivet og ugenkendeligt. 

Gåden som er ikke løseligt for mig er hvordan barnets profil belv ændret til at barnet nu passer ind i det valgte skole - konsekvenserne ses allerede HVIS barnet reelt høres. Men pt. er alt beskrevet som at være morens negativitet og at det som skolen gøre ikke behager moren - uden at en eneste person overvejer om moren faktisk har forstand på barnets skjulte funktionsnedsættelse som socialrådgiveren slet ikke beskrev? Alle lytter kun på fagpersoner som får mange penge ift. dem fra før ... hvordan kan det være at barnet faldt 3 år tilbage jvf. 2011? Intet af det her giver mening andet end at den Internskole lover mere end de reelt kan takle.

For at gåden løses, og Odense Kommune kan spare mange penge kræver det at nogen ser lidt tilbage, inkludere fagpersoner og at de sammenligner 4 tidligere skoletilbud.

Også at Reelt ville høre på fagpersoner som ved hvad de taler om  (disse var 100% godkednt af Kommunens eget tilsyn så det behøver ikke være så svært da jeg mener de har bevist deres værd igennem 5 år) og disse er mennesker som kender barnet for at stoppe en fejludvikling med det samme - moren kan spørges jvf. det hun oplevede og fremvise barnets skoleting ... en anbrignelse bør ikke forværre barnet og familiens tilstand, nogensinde!

Det er ikke ligefrem noget AST eller §18 udvalget forstår ... afgørelsen i 2012 forstået ikke at barnet havde en specialundervsinings behov for det kunne ikke "ses" med det blotte øje da alt mindede om groft omsorgsvigt og var beskrevet af socialrådgiveren som morens svigt.

Beskrivelser psykologen bakkede socialrådgiveren op i samtidig at psykolgoen anbefalede en særlig tilbud præcis som moren ahvde ansægt om - socialrådgiveren glemt at give skolerapporter med i det tusendvis af sider hun valgt for at belyse hendes synspunkter.

Ligeledes som hun "manipulerede" ved at bruge halve sætninger eller ved at bruge udtalelser fra mennesker som slet ikke havde set barnet i 6-7 år. Måske gav psykolograpporter ikke så meget mening for hende? Eller måske er det modellen som hun avde valgt og nu skla barnet passe ind?

Men nu er skole området ikke det som Børn og Unge afdelingens har til opgave ...  Morens beskrivelser blev banket på plads med grove ord som viser at Ankestyrelsne slet ikke mente at barnet havde særlig behov. Socialrådgiveren glemt at beskrive at Kommunen placeret barnet i en skole udefra barnets særlig behov i 2010, og at det virkede indtil fagpersoner rejser - det fremmede vist ikke hendes formål jvf. vores familie.

Socialrådgiveren var klar over alt men valgt at belyse sagen helt uden at hidkalde fagpersoner som kender barnet, trods morens ansægnignerne herom. Hun fandt nogel nye for at evaluere om der var noget i det moren snakkede om - og disse anede ikke hvad moren mente da ingen talt med moren men evaluerede morens synspunkter. (Det mener ombudsmanden at AST har kompetencerne for at sikre at der er brugt fagpersoner og AST traf en Principel afgørelse som gav Kommunen det ansvar således at Kommunen skal sikre sig at alt er gjort inden de sender sagen til AST ... ingen tjekkede idet sagen var massiv og alle mente at moren var inkluderet i forløbet eller valgt fra fordi hendes handlinger udviste inkompetence som forældre) 

Jeg fik mavepine da jeg så socialrådgiveren slet ikke formået at fjerne oplysnignerne som AST havde erklæret ugyldig en gang, hertil at hun bevidst undviger at beskrive barnets skolegang hvor barnets problemer var belyst og undlader alt hvor barnet var glad for skolen takket dygtige støttepersoner. Det er så uden formål at alt som fungere fjernes for at rette op på det som ikke fungere - men det forstået socialrådgiveren slet ikke, idet hun ikke anede at barnet ahvde en reel funktionsnedsættelse jvf. en udviklingsforstyrrelse da hun ikke kan se forskellen mellem det og omsorgsvigt.

Det bliver ikke så let for Kommunen at gøre det samme med børn hvor deres handicap kan ses af alt og alle. Hvor deres handicap ikke KUN er afhængig af IQ'en eller en udviklingsforstyrrelse. Så disse forældre er heldige at deres børns handicap kan ses.

Jeg læser spændt med - det her kan både luk en eksistrende specialskole, åbne flere specialtilbud under friskoleloven eller præcisere det Kommunal ansvar. 


Min kamp hvor vores udredning blev lavet om til noget helt andet - ja, det skal vist igennem Ombudsmanden som tingene står nu.

Heldigvis ved jeg at Socialministeren og Undervisningsminsiteren har lavet en fornuftig vejledning - men den er ikke indført på det Kommunale plan og hellere ikke når AST træffer afgørelser, ting tager vist lang tid.

Heldigvis er det er præciseret at forældre SKAL indrages i deres børns skoleplacering - så det er super sejt at Janike Heide tør åbne en skole.

Desværre ved jeg ikke engang hvad mit barn får af undervisningen andet end hans Opholdssted mener han skal i deres Internskole. Jeg ved de skriver han er set af en psykolog - desværre er personen en konsulent dvs. en lærer som tildeler børn med særligbehov skoler udefra det Opholdsstedet og Anbringende Kommune siger. Så meget kan ejg da læse jvf. deres email korrespondance.

De havde placeret mit barn og rettede efterfølgende hans skolebehov til så ahn passer ind i den skole. Barnet hader tilbudet - det er så trist at se, men værre at ingen reagere på det barnet siger PRÆCIS som ved et sag i samme sted fra 2008. Jeg ved ikke hvordan fejl bare gentages uden reflektion. Der var ingen klagemuligheder idet PPR med et telefon opkaldt fik Klagenævnet overbevist om at klagen var ugyldig. Klagenævnet - ja de var vist glad for at slippe for en kompleks sag.

Jeg gennemskuede også disse Friskoleregler i 2011 så opgav jeg min plan om at skabe en Friskole som har et specialfunktion, da det ikke er helt lovligt at åbne friskoler og sortere eleverne - herudover er hjemmeundervisning ikke hilst velkom i Odense.

UUO mente sådan noget var ligefrem ulovlig, og Børn og Unge som havde opgaven til koordinatin  ville ikke arrangere at Skoleafdelingen førte det lovpligtig tilsyn. http://intelligenteboern.aforumfree.com/t754-klage-vedr-undervisning-med-svar-fra-uvm

Desværre treode alle på socialrådgiverens vurderinger, vurderinger hun lavede uden at få et barn tested, uden at have det fornøden kompetencer og træning for at evaluere noget placeret ved skoleforvaltnignen og værst hun fastholder hendes synspunkter ved at få lignede vurderinger fra alle, undtagen moren og barnets skole. Det er vildt at være vidne til samtidig at være dømt ude. Jeg vil se hvordan hun forklar hendes valg modsat mine i et samråd - men nu er vi ikke Ministre så dette sker ikke.

Sjovt at det andet barns skole giver hende alt det hun mente og reelt har vi et barn som er vist lidt svært at undervise. HVIS barnets udsagn reelt høres og ikke det socialrådgiveren vælger at nedskrive. Barnet er ikke gammel nok til at vælge alt selv, men barnet fortæller at noget ikke fungere og kan beskrive hvad havde fungeret ... det er åbentbart ikke noget børn må være en del af. Og anbragte børns behov er usynlige trods alle samtaler.

Det andet barn elsker skolen, sjovt nok et tilbud selvsamme socialrådgiver mente ikke kun lade sig gøre? Som alle mente moren ikke hvad forstadn nok da moren valgt det ...

Hvor kunne jeg øsnke mig at Odense Kommune turde lave skoler som var en smule anderledes. Der var engang Kommunen solgte pladser til nabo Kommuner ... men nu køber de flere og flere tilbud hvor de får børn hjemme uden afgangseksamener eller betaler for ret så dyrt STU forløb.

Jeg er sikker på en Dialog baseret på ligeværdighed kan igen vende det fejl udvikling - hvis vi skal tiltrække arbejdskraft er det vigtigt at vores skoler er så fornuftige at arbedjskraften vil bosatte sig her i Kommunen så vi får skatte indtægter og ikke bare står med slitage!

mandag den 9. december 2013

#Fejldiagnose: Susan Boyle lider af #Aspergers Syndrom #Autisme #Hjerneskadet

http://www.youtube.com/watch?v=_kTQx93k60E

Gennem hele sit liv har sangerinden Susan Boyle været stemplet som hjerneskadet.

Kort efter sin fødsel for 52 år siden, fik Boyle diagnosen, som har fulgt hende på godt og ondt – lige indtil for et år siden.


Den skotske sangerinde, der tog hele verden med storm, da hun i 2009-udgaven af ’Britain's Got Talent’ sang sig ind i alles hjerter, fortæller nu til avisen The Observer, at hun sidste år fik en ny og langt mere præcis diagnose.

Susan Boyle lider af Aspergers Syndrom. http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article2168782.ece
 

Aspergers syndrom (ofte forkortet AS) er en diagnose inden for autismespektret. Syndromet viser sig primært i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan forekomme en række andre karakteristiske træk som motoriske problemer, meget snævre interesser og speciel sprogbrug. De forskellige træk kan dog vise sig med mere eller mindre intensitet hvor nogle børn med Aspergers syndrom faktisk kan opføre sig næsten som børn uden Aspergers.

Gifted Children: https://www.giftedchildren.dk/open/documents/factsheets/Parents/PP%20Fact%20sheets/F02%20Aspergers%20Syndrom%20og%20hoj%20begavelse%20-%20Gifted%20Children.pdf


Fordi at kendetegnene for begavede børn kan ligne Asperger Syndrom, og er dermed direkte arsåg i at mange højt begavede børn fejlagtigt diagnosticeres vil jeg fremhæve nogle af disse ligeheder og prøve at forklar hvordan foreskellen kan ses. Jeg mener at lærer, pædagoger og sundhedspersonale har brug for at vide mere om kendetegnene af højt begavede børn samt det sociale / følelsesmæssige behov de børn måtte have. Jeg er bekymret over at begavede og talentfulde unge hyppig misdiagnosieres eller overdiagnoses.

Det sker jævnligt at problematikker som konfrontationer med andre klassekammerater, mobning og stædighed får klasselærer til at ikke vide hvad hun skal gøre for at nå barnet - hverken menneskelighed eller fagligt - det samme sker ved både et Højt begavet barn og er barn med Asperger. Når læren indkalder til et møde med skolespykologen (PPR) ender det tit i en lang opremsing af hvad barnet ikke "kan"! Så begynder skolens psykolog at tale om autisme og Asperger syndrom forældrene bliver mere chokerede, da de som regel ikke har det samme billede af deres barn. Værst er at de jævnligt får at vide at "børn" tit er anderledes i skolen end derhjemme.

Aspergers er en diagnose der bliver "vildledende" blandt begavede unge. Selv om der kan være lighedspunkter mellem en begavet barn og et barn med Aspergers, så der er meget klare forskelle. Børn med Aspergers kræver ofte en langt mere intensiv behandling, mens en begavet barn kan nyde godt af enkle interventioner så som mulighed for at interagere med passende "jævnaldrende". Grundigt evaluering er nødvendigt for at skelne mellem begavede børns ofte usædvanlige og undertiden enestående sociale interaktioner fra børn med Aspergers. På samme måde, er en grundig evaluering også nødvendigt for at skelne ADHD fra adfærdsmæssige problemer og uopmrksomhed der skyldes andre årsager, såsom angst, traumatiske oplevelser (fx misbrug), uhensigtsmæssig læseplan, eller endog fattige forældre.

- "Kvalitativ forringelse" i det sociale samspil

Optræder også i begavede børn. De børn har atypiske sociale interaktioner eller usædvanlige måder for at kommentere eller for at lave sjov på og det kan ofte fejlfortolkes som kendetegn for Aspergers. Men et nærmere kig viser f. eks en "mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed" er karakteristisk for Aspergers, mens begavede børn oftest "viser en enorm bekymring for andre". De kan ikke altid vide, hvordan man kan udtrykke det på behørig vis, men den bekymring er til stede!

- Begrænsede interesser karakteriseret ved en "omfattende optagethed med en eller flere ... interesse (r), der er unormale enten i intensitet eller fokus."

Professionelle viden om Aspergers beskriver en intens fascination med en særlig interesse, der kan komme og gå, men som vil dominere barnets fritid og samtale. Børn med Aspergers kan også vise ujævn evner med bemærkelsesværdige langsigtede hukommelse, ekstraordinære koncentration, når der udøver deres særlige interesse, og en original metode til problemløsning. I modsætning hertil kan de også vise motordrevne klodsethed, og manglende motivation og opmærksomhed til aktiviteter, der ville engagere jævnaldrende. Social tilbagetrækning, drilleri fra jævnaldrende, og vanskeligheder i forbindelse med andre børn i en alders-relevant måde er andre markører for Aspergers.

Alle ovennævnte egenskaber er også almindeligvis set hos højt begavede børn og kan derfor let forveksles med Aspergers af en person som ikke er fortrolig med "asynkron udvikling" og det særlige behov begavede børn har. Den usædvanlige opførsel af mange begavede børn misforstås tit som "kvalitativ forringelse" i sociale interaktioner. Selv om den begavede barns interaktioner teknisk set viser en "kvalitativ forringelse," er det bestemt af en anden art og har sandsynligvis forskellige årsager (f.eks, tanker og bekymringer ved en begavet barn om interagere).

- Gensidige interaktion eller diskussion om et emne.

I praksis ses det at når talentfulde unge får mulighed for at interagere med "intellektuel jævnaldrende" i et bestemt område, så er deres interaktioner er ikke kun fejlfri, men også ofte typiske. I et barn med Aspergers, er det ikke sandsynligt at se gensidige interaktion eller diskussion om et emne, selv om begge børn har en interesse i samme emne. Dette står i skærende kontrast til begavede unge, som vil indgå i en yderst intens og også gensidige samtaler, hvis de begge deler interesse i, sige, Pokemon eller Harry Potter.

- Mobning


Højt begavede børn er tit mobbeoffer, fordi de er så anderledes og følsom. Tit forværres dette pga. deres store
retfærdighedssans og stædighed når de f. eks beskytter et andet barn i klassen, hvor de udviser "intensivt vrede" som bliver argumentet og alibi for at mobbe dem. Det samme ses hos børn med Asperger syndrom hvor mobningen gøre dem vrede, og så bliver deres vrede både argument og alibi for at mobbe dem. Istedet for at standse og opløse mobningen, eller når de står i en social situation, hvor de har ret, men er i mindretal socialt, taber Asperger børn de på almindelige menneskers mulighed for at danne klikker og dermed have adgang til gruppepres. På samme måde kan den højt begavede barn som ikke har et stærk socialt netværk i klasseværelset, pga. deres anderledeshed og følesomhed, ikke løse problemet og det kan dermed let misforstås. http://intelligenteboern.aforumfree.com/t518-asperger-syndrom-kontra-hojt-begavede-born



Asperger barn Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel
- Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?

- Dårlige relationer til kammerater og lærere
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme

- Har eleven svært ved at forstå kollektive beskeder og skal eleven have meget detaljerede instrukser og har han/hun svært ved at lave sine opgaver i klassen og sine lektier, trods rimelig intelligens?

- Tilbagetrukken i klassesammenhæng
- Fungerer ikke i gruppesammenhæng
- Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige
- Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive
- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
- Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske

- Er eleven ofte mål for drillerier og mobning på grund af sin væremåde? Reagerer eleven aggressivt på drillerierne?

- Intense følelsesladet reaktioner
- Selvretfærdige set udefra
- Følelsesmæssigt ustabile
- Ekstrem følesomme

- Er det svært for eleven at finde på noget at lave i frikvartererne?

- Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting.
- Mangler andre med det samme interesser.
- Være utålmodige, når de er motiverede.

- Er eleven uforstående over for hvordan hans/hendes opførsel påvirker andre? Modsiger eleven læreren, må andre børn ikke være med i hans/hendes lege, taler han/hun for højt, eller overreagerer han/hun på at tabe?


- Dårlige relationer til kammerater og lærere
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Er det svært for eleven at klare forandringer i den daglige rutine – for eksempel at der kommer en vikar, eller klassen skal ind i et andet klasseværelse?

- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske

- Har eleven det svært når der er gruppearbejde?

- Er utålmodige når de er motiverede
- Har det svært i gruppesammenhænge
- Foretrækker voksne
- Stille provokerende spørgsmål
- Ved det de skal lære allerede

- Virker eleven ængstelig i travle og støjende sociale situationer, som for eksempel frikvarterer, gymnastiktimer og i kantinen?

- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Rastløse og uopmærksomme.
- Stille provokerende spørgsmål
- Er meget selvkritiske
- Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Har eleven et kropssprog, der får ham/hende til at skille sig ud? For eksempel mærkelig kropsholdning, manglende spontane bevægelser og få, usædvanlige ansigtsudtryk.

- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Manglende selvtillid

- Har eleven en stemmeføring, der er anderledes end hans/hendes jævnaldrende?

- Er utålmodigt når motiverede
- Kan snakke hurtigt, næsten uforståeligt når de er optaget af en emne.
- Er meget selvkritiske

- Bruger eleven ord og udtryk der er usædvanlige for hans/hendes alderstrin?

- Opmærksom på mange fænomener
- Avanceret udvikling
- Tidligt og veludviklet ordforråd.
- Kan tænke og ræsonnere abstrakt.

- Har eleven en adfærd eller interesser, der får ham/hende til at skille sig ud?

- Viser sjældent interesse for skolearbejdet
- Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
- Opslugte af deres egen indre verden
- Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alde
- Foretrækker voksne
- Beskæftiger sig med andre ting





Kilde:

Misdiagnosis of Asperger's Disorder in gifted youth: An addendum to Mis-Diagnoses and dual diagnosis of gifted children by James Webb, Ph.D.

Misdiagnosis and dual diagnosis of gifted children

Giv plads til de intelligente børn

Kilde: "Teaching Bright Pupils", Nottingham University School of Education

Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Videnscenter fr autisme

The Misdiagnosis of Aspergers Children

Some "Aspergers" children do not have Aspergers at all ...they are simply "gifted." Has your child been misdiagnosed?

No one knows exactly how many gifted kids are misdiagnosed by clinicians and pediatricians who are not trained in the unique emotional difficulties of the gifted youngster. A common belief is that gifted kids do not have any particular social or emotional problems. Yet, research indicates that up to 20 % of high school dropouts test in the gifted range.

Some gifted kids may not seem different than other “behaviorally-difficult” children in their behavior and emotions, but the underlying causes are different. Any youngster can become withdrawn, aggressive, depressed, anxious, or sad – or exhibit any number of other problem behaviors given the right circumstances. However, there are a many aspects of giftedness that create unique challenges. http://www.myaspergerschild.com/2011/11/misdiagnosis-of-aspergers-children.html

fredag den 6. december 2013

Lægen mener, at Maria har været fejldiagnosticeret som #DAMP-barn: Fjernet af #Odense Kommune #ADHD







12-årige Maria vil hjem til sin mor





12-årige Maria blev tvangsanbragt på en fynsk døgninstitution i august sidste år. Hun stak af 10 dage senere til sin mormors kolonihavehus. B.T. har mødt Maria og hendes mor, som er under jorden på femte måned.





"Hun ringede og sagde til mig: Mor du må love, at jeg ikke kommer tilbage på institutionen. Hun var så ked af det.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne da kun love hende det," fortæller Bettina Gath, 38 år og enlig mor til Maria.

Den 12-årige pige blev tvangsanbragt på institution i august sidste år. Begrundelsen fra Odense kommune hed: mistrivsel i hjemmet.

Mor og datter er nu efterlyst af politiet, og de kan ikke komme nærmere ind på, om de har været hver for sig eller sammen under jorden.

"Jeg ved, at jeg er efterlyst for kidnapning. Det var politiets forklaring, da de besøgte min mor i Odense, men jeg har ikke kidnappet min datter, og hvordan kan man overhovedet kidnappe sit eget barn, som man har forældremyndighed over," spørger Bettina Gath.

Familien Gath er trætte af at gemme sig. Stress-symptomerne er begyndt at melde sig, og både mor og datter har været til behandling hos lægen Eva Graungaard fra Rødovre, som er kendt for at hjælpe folk, som er under jorden.
"Det er utrolig stressende at være under jorden. Immunforsvaret går i bund, og både mor og datter er blevet behandlede for blærebetændelse," siger lægen.
"Maria har ikke været i skole i fem måneder og har ikke været sammen med jævnaldrende, men hun har fået undervisning, og gode mennesker har taget sig af hende," siger Bettina Gath, som virker mest påvirket af livet under jorden.

Datteren siger:
"Det har på en måde været spændende at være under jorden, for jeg har aldrig besøgt så mange steder før, men nu vil jeg gerne hjem til vores lejlighed. Det ville være skønt, hvis jeg kunne tage mit tøj, tage hjem til lejligheden i Odense og være sammen med min mor."

Den 12-årige pige har også haft tid til at læse masser af bøger. Det er blevet til "Hobitten", "Silas og den sorte hoppe", "Onkel Toms Hytte", "Ringenes herre" og "Robinson Crusoe" er nogle af dem, hun nævner.

"Jeg vil også gerne læse Harry Potter," siger hun.

Maria virker både ordinær og ualmindelig på samme tid for at være en 12-årig pige. Hun læser mange bøger, og har styr på hvad hun gerne vil være, når hun bliver voksen.

"Jeg vil først være student, og så har jeg tænkt på psykolog eller dyrlæge," siger hun snusfornuftigt.

Men Marias liv har på ingen måde været almindeligt.

"Der har løbende været noget med Maria i hele hendes liv," som moderen formulerer det.

Datteren har lidt af koncentrationsbesvær og har ind imellem haft problemer med at huske.

Bettina Gath tilskriver problemerne lægemidlet fenemal, som hun fik under graviditeten, fordi hun var plaget af bækkenløsning og begyndende gigt.
Fenemal har været under mistanke for at have svækket intelligensen hos tusindvis af danske børn, fordi deres mødre er blevet behandlet med lægemidlet.

Maria er også blevet behandlet med ritalin i en toårig periode. Det er et amfetaminlignende stof, som ofte gives til DAMP-børn, og hun har også været igennem utallige undersøgelser hos læger og neurolog.

Bettina Gath mener, at Odense kommune har handlet over hals og hoved og føler, at det hele mere handler om en heksejagt på en enlig mor end om at hjælpe familien med aflastning.

"Jeg havde selv bedt om at få en socialrådgiver til at hjælpe os. Jeg ville gerne have diskuteret min forældrerolle igennem. Jeg har været enlig mor hele tiden og blev mor for første gang som 18-årig.

En socialrådgiver har kigget på Maria i 10 minutter, og været på hjemmebesøg hos os i sammenlagt en time og 45 minutter, derefter valgte de at tvangsanbringe Maria på en døgninstitution til observation."
Men Maria ville ikke være på institutionen. Hun beskriver de 10 dage som fulde af frygt og psykisk terror.

"Jeg gad ikke at være dernede. Jeg var bange for en dreng, som truede mig med voldtægt, og pædagogerne fik det altid til at lyde som om, det var børnenes skyld, hvis der var nogle problemer," siger Maria som med en voksen mine og kyndige hænder viser, hvordan flere af de ældre børn pillede tobak ud af cigaretter for at fylde dem op med knuste panodiler.

Hun fortæller også om, hvordan der blev røget pot på værelserne og i haven:
"De store på 13-14 år brugte en plastikflaske og et stykke vandslange, når de røg pot i haven. Der blev grinet helt vildt.

De sagde, at de fik "griner", når de gjorde det," fortæller Maria, mens hun tegner flotte blomster og bamser på en paptallerken.

Maria fik nok af institutionen og flygtede hjem i sin mormors kolonihavehus, hvor hun selv lavede mad på gaskomfuret, gemte sig bag en hæk når der kom folk for tæt på huset.

Hun ringede først til sin mor efter nogle dage, fordi hun var bange for at blive sendt tilbage på institutionen.

Bettina Gath siger om sin egen mor-rolle:
"Jeg har ikke altid stolet på, at jeg var god nok som mor, men har gjort det så godt, jeg kunne.

Jeg har aldrig været på stoffer, og jeg har aldrig ville se spiritus i mit hjem. Maria har altid været første prioritet i mit liv. Jeg er faktisk stolt af mit hjem," siger Bettina Gath.

Lederen af døgninstitutionen Dyrehaven, Birgit Hjelme ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men siger:
"Der vil altid være forskellige opfattelser af, hvad der er sket i virkeligheden, mere vil jeg ikke sige."

Odense kommune ønsker heller ikke at kommentere sagen.

Marias skæbne bliver sandsynligvis afgjort i næste måned. Sagen skal for Landsretten 27. februar. Lægen Eva Graungaard er gået ind i deres sag, og vil hjælpe familien.

Hun har fået alle sagens akter, og har netop lavet en lægeerklæring på Maria. Den skal bruges i retten.

"Maria skal tilbage til sin mor. Det er det eneste rigtige. Jeg er ikke nervøs for moderens omsorg for barnet, men der er grund til bekymring for de børn, som befinder sig i institution Dyrehaven."

Lægen mener, at Maria har været fejldiagnosticeret som DAMP-barn:
"Hun har fået store doser Ritalin, og det er nok til at slå enhver ud. Det er derfor, hun har været så urolig, men hun er mere begavet end gennemsnittet.
Hun kan spille skak, skrive lange stile og er meget kunstnerisk. Hvor mange børn på 12 år kan det?" spørger Eva Graungaard.

Det jeg undres over er at jeg læste i avisen at Lars og Laura også var på medicin for ADHD men er i dag medicinfri. Hvordan er det disse børensager vurderes? http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2013-12-01-b%C3%B8rneadvokat-det-er-et-overgreb-p%C3%A5-lars-og-laura

Se Støttegruppen for dem på Facebook her: https://www.facebook.com/LarsogLaura?fref=ts



Hvis børn løber væk i dag bliver deres samvær og alt indraget og de sendes til små ø-er rundt omkring. Det kan læses i Ankestyrelsens Principafgørelse 124-13 Det er horribelt at læse denne og ved at Odense Kommune igen i 2011 havde endnu et fejldiagnosticeret andre drenge. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-36278441:b%C3%B8rn-f%C3%A5r-adhddiagnose-efter-%C3%A9n-samtale.html

Han har fået medicin og blev sendt på specialskole. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-36225601:gustav-fik-fejlagtigt-diagnosen-adhd.html

Hvad sker der for dem at børn fejldiagnosticeres, anbringes blandt byens kriminelle eller psykisk syge børn. Sjovt nok er min dreng også placeret i en ADHD institution - og bedst af alt har ahn også læseproblemer ... 12 år senere med samme problemer? Nej, det her er ikke i orden.

Når jeg læser Maria's sag kan det være min dreng som beskrives. Bortset fra at han ikke har turde løbe hjem - selv om han bare vil hjem. Han beretter også om det samme ting som Maria og får pryl fra de stor børn. Hans skolegang er ikke noget han vil kalde at gå i skole. Det koster Kommunen millioner!Værst er at Kommunens udredning henvist ham til en læseklasse og derefter en normal Folkeskole. Psykologen overvejede ikke at han skulle på en specialskole for højt begavede børn efter læseforløbet. Kommunen gav hende ikke kopier af hans tidligere udredninger - og undlod vist en del i deres beskrivelse af ham. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/12/becoming-dull-in-few-weeks.html


I oktober 2012 så han sådan her ud, inden han kom på døgninstitution. Nu er han et helt andet barn - desperat for at komme hjem. Han vil ikke meregrædt han til sidste samvær og det har han gjort hele anbringelsen igennem.






Han er en glad dreng ... med det behov han nu engang har. Nu får han bare endnu flere problemer - ingen vil se ham! Hvordan kan ingen se han mistrives - eller bliver alle børn voldsomt udadreagerende med en vægt fordobling hvor der skla magtanvendes? Han prøver alt at komme væk - dog ved han at han ikke må løbe hjem, for så bliver det meget værre. Er det et barndom at byde et ikke kriminel barn med kendte funktionsnedsættelser - EFTER - socialrådgiveren nægtet at samarbejde med det fagpersoner som vil og kan håndtere ham? Lærer som underviser UDEN magtanvendelser hvor han går til skak, har adgang til lydboger, og kun gå i Klub hvis der var støtte omkring ham som de også nægtede? 




Havde haft børn på Mentiqa Århus, da den lukkede, flyttede til Odense for at komme på skolen.
Meget udadreagerende, chok over at starte i skole – svært i det danske system.(Han blev hvad jeg vil betegne som mishandlet i en Folkeskole efter et super år på Mentiqa Hadsten, Odense Kommune var informeret om at der var tale om skole trauma og ordblindhed som så blev ignoreret)
Bliver stresset og urolig. Kan have det svært med klassekammerater.
Skal være meget præcist hvad han skal.
Reagere på alle forandringer.
Har det bedst i små faste trygge rammer. De samme mennesker omkring sig.
Rolige men bestemte mennesker – blive hurtig sur, men hurtig sig selv igen.
Børnesagen blev lukket mens han var på Mentiqa Odense.
Efter Mentiqa Hadsten lukkede tog moren ham ud (de glemt at skrive af anvist Folkeskole ... se så skulle ingen undersøge hvad der forgik der! Grundlaget for at Odense Kommune betalt Mentiqa Odense som løsning placeret hos fagpersoner med erfaring i 2010)
Han skal have små stabile rammer, for at kunne trives.
Han må ikke blive undervurderet.
Det kan tage lang tid at bygge relation op igen, det skal være
Selvfølgelig skal han lære at læse, men det skal ikke være tilgangen undervisningsmæssige, men noget andet fagligt han har interesse i. Skal have lov til at dyrke egne stærke sider. (Hjemmeundervist var han på 5. klasse igen grundet massiv trauma og skældt ud stagnerede hans stærk side - nu er han faldet til 3. klasse og skulle lære at regne forfra - dvs. 3. gang i hans kort skoletid. Da han var i Hadsten lavede han 6. klasses matematik som 7 årige før det var sjovt, hjemme svarede han på Gymnasistof for at drille storsøsteren ... men uden læsning og med mobning var selv matematik umuligt)
Passer ikke ind i gruppen. (Som mange andre børn jvf. avis artikler - http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2149558/intelligensen-tvang-frodo-ud-i-selvmordstanker )
Det er ikke sikkert han kan læse lige nu – tag udgangspunkt i hovedinteresse. Skal oparbejde en succes oplevelse. (Han kun ikke læse på Mentiqa Odense men jeg lært ham at læse mens jeg kæmpede med Odense Kommune for et korrekt tilbud, kommunen anbragt ham efter de ikke via tvang kun tvinge mig tilbage på Mentiqa - hvor en uerfaren lærer brugt førergreb som pædagogisk redskab, men anbragte børn oplever meget værre metoder som min blog beskriver! Værst er deres skolegang resulter i 70% som ikke får en 9. klasses eksamen)
Skal ikke i folkeskolen lige nu, men på sigt kan han måske hvis han får hjælp til at navigere i pauserne.
Hvis I får brug for mere information, må han meget gerne vende tilbage.
Ppp fra Mentiqa vil være en relevant person – hvis der skal enkeltstøtte på et tidspunkt. Ppp har haft stor succes sammen med ham.


Det er grotesk at børn skal det her igennem ... hvert ÅR ... mere horriblet var atr give mig skyldt for forløbet. Jeg traf ikke beslutnignerne - men bedt om hjælp! HVORFOR er mit barn gemt i en skole for Domsanbragte? Tænker ingen i dette system eller er det bare så VIGTIGT at spare mod refusion ... ja, der hvor han bor og går i skole er en historik af narko - ikke byens bedste børn bliver leveret tilbage til Odense Kommune som trofast betaler millioner. Uden virkning. Værst er at se hvordan Kommunen sælger deres egne specialpladser og omskrive et barns skolehistorik for at deres valg er det eneste rigtige. Uden at barnet høres og med fuld enighed - uden at en eneste i Børn og Unge Udvalget lyttede til barnets behov eller at deres Socialrådgiver gættede og lappede situationen mod at betale andre for det hun havde brug for - tænk de skrev endda "I dette sag må der ikke ske flere fejl" og "Bisidderen må ikke kom med til møderne", møder hvor de så havde et 10 årige barn MUTTERS alene, skræmt ud af hans gode skind!

I år er Frodo beskrevet - en dreng som flyttede helt fra Norge for at kom på specialskolen i Aalborg. Vi flyttede selv fra Aalborg inden skolen var klar til Hadsten, hvor skolen efter et år gik konkurs så til Odense. Og ja, selvmordstnaker har min dreng også i dag siden han blev så voldsomt fjernet fra hjemmet. http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2149558/intelligensen-tvang-frodo-ud-i-selvmordstanker


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.