lørdag den 31. marts 2012

Principsag - private aktør



Mon dette samråd skal overveje vores principsag der ligger i ankestyrelsen? Siden 2006 har jeg bedt om, tigget for ... råbt og skældt ud for inden jeg opgav alt og hævede min pensions opsparing og lavede en løsning som kommunen ikke ville give relevant afgørelser om, ja den kom men så var der ikke tid til at anke den - meget passende?

Faktisk, tog det dem fra 2005 til 2008 at kom frem til at de reelt bare siger nej til det jeg mener er en løsning! Efter, ja EFTER at en specialskole for børn med stor mentale vanskeligheder jvf. klagenævnet ikke var en løsning der kunne anvendes og EFTER den børnepsykolog skrev at mit barn er asynkron grundet hans høj IQ og fejl behandling blev let undgået dvs. ingen tog fat om problemet dvs. barnet mistrivedes i børnehaven og moren reagerede på dette ...

I mellem tid ahvde jeg arrangeret med en skole at de kan få ham med støtte - det virker ikke som noget børn der er udsat for vanrøgt normalt har forældre der gøre? Men jeg, som blev anklaget for manglende forældre evner søgt løsninger uden at opgive, og valgt at sige nej hver gang mit barn ikke havde det godt! Jeg glemmer ALDRIG den dag i december jeg fik kontant at vide vi skal på heldagsskolen - det tog noget kræfter for at nogen kun nå ind til mig.

Mit verden faldt i små stykker den dag. Ole Kyed ved alt om det da han tog samtalen og jeg husker ikke hvad han sagt, men noget sagt han som fik mig samlet igen. Sært ser jeg i dag at det skete på den samme dato hvor jeg aflevere en Principsag "den 5. december", det er bare 4 ÅR senere! Så mange ÅR hvor familier forgæves kæmper for at få fagpersoner på i tilfælde af adfærdsproblemer der ikke er omsorgsvigt. Se, hvad jeg skriver og tænk hvis jeg fik dokumentation for problemet i 2008 efter en sej kamp hvad skete der så?


1. Forefindes der lovgrundlag hvorved kommunen kan pålægge den private aktør rammer, hvor den private aktør ikke har fuld aktindsigt og adgang til fuld information, samt forhindrer den private aktør i at modtage relevante oplysninger fra den involverede borger?

2. Er en privat aktør valgt af kommunen fritaget for at skulle følge Forvaltningslovens regler? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger videregivet af kommunen til den private aktør, således at borgeren er informeret? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger indhentet af den private aktør, kommer den berørte borger til kendskab?

3. Hvilke kvalitative og faglige krav defineres til den private aktør, og hvorledes sikres det at den private aktør og kommunen har de fornødne kvalifikationer til at udrede en borger? Her tænkes specifikt på tvivlstilfælde hvor en borger som involveret part i sagen mener at der skal involveres psykolog eller læge med ekspertise på specialområder.

4. Da kommunerne kan vælge en privat aktør er der et spørgsmål om hvorvidt og med hvilken begrundelse en borger kan anmode om at kommunen bruger en privat aktør med relevante kvalifikationer ift. borgerens sag. Hvilke kriterier opstilles for at sikre og afgøre hvilke informationer der er relevante?

Jeg spørger bare: HVAD kan det være at kommunerne som har alt magt vælger at blive VED med at behandle sagerne med en ens løsning til ALT? Hvor er fagligheden, sunde fornuft og ikke mindst forældrene der råber højt og fortæller der er fagfolk derude som VED hvad der bør gøres!

Da vi blev anklaget for at være social udsat havde jeg bil, firma, uddannelse (den 3. som skulle køble to områder sammen) ... aldrig før den da var der et problem med min børn. Jeg glemmer ALDRIG den socialrådgiver eller hendes ledelse der tydeligvis ikke havde udført det loven tilskrev dem. Hvis loven var fulgt så havde vi ikke havnet så langt ude ... men ikke engang klagesystemet vil anerkende sager som min.

Socialrådgiveren sagte jo at jeg ikke havde indsigt i at en enlig mor til to børn ikke hører til på en dansk universitet ... mere krænkende af en udtalelse skal man lede længe efter i sager! Men mange ting krænkede mig igennem årene - og der er intet værre end at socialrådgiverens opfattelser er det eneste gældende. Det har skadet min børn ALLERMEST! Og det tillader Datatilsynet da intet må slettes der skal noteres at der er en misforståelse. Men der er fakta, og så er der krænkende udtalelser samt fejlfortolkninger.

Men hun skrev ALDRIG noget om at jeg som ikke kriminel havde det svært ved at bo i en Ghetto, med et barn der blev banket dagligt i børnehaven - jeg hang sammen dengang FORDI min vennekreds og vores gammel børnehave altid havde tid til at trøste, støtte og give mig mod tilbage. I ved hvem I er ...  Lyt til denne samråd og forstå hvor fortvivlet jeg lytter med når jeg er fanget i den kasse i har igennem 6½ år håbet på NU SES VI! NU, ser politikerne at loven ikke duer - og i visse tilfælder bliver den groft fejlanvendt og misbrugt.

Hvorfor ellers anvender kommunerne private aktører der stilles et million per barn i sigte til at "udrede" familier i sager hvor ting er i hårdknude? Jeg klagede tilbage i 2010 og to år senere er klagen ikke afsluttet - en klage jeg næsten ikke gennemført da som mor bruger jeg kræfterne på min BØRN ... men truslen at de kan tages på forkert grundlag og fejlbehandles endnu værre end der hvor de var giver kræfter - til at kæmpe hvor andre for længst vil give op. Det er kun en mor som kan blive ved!



Og folk der render rundt og tror kommunen ikke kan forsvare sig selv er velkomme til at kom og se hvad det er de laver af fejlvurderinger, grov svigt og hvordan de bruger deres eneret på at dokumentere sig helt ud af alt ansvar. Nej, gang på gang viser det sig kommunen siger der er 100% fejlfrit - men så 2 år senere kommer det frem, shit happens fejl sker! Hvem erstatter familiens tab - INGEN - det er uerstattelig.

fredag den 30. marts 2012

Endnu et barn med IQ 140 skriver til samråd i socialudvalget



Endnu et højt begavet barn ANBRAGT men det sker jo ikke siges det!



Jeg skriver ind med eksempler til samtlige der var i samråd i socialudvalget, for det var mens mit barn var i hænder på de såkaldet "professsionelle fagligt veluddannede" med samfundets store accept af deres høje standard og forståelse for børn, barnets tarv og rettigheder at mit barn blev omsorgssvigtet.

I skolerne...bl.a. oplevede vi en løsning i pædagogisk regi som hed:


-  "din søn er sidst ankommet til denne klasse, så han ryger først ud"...
- i en specialskole afd. i kommunalt regi Odense viste det sig at en af lærerne slog, slæbte og klemte løs på børnene, han blev fyret efter flere forældre klager, dog fik han beskæftigelse igen efter der var gået en lille måned i en anden kommunal skole, mens mit barn gik skoleløs rundt i op til 4 måneder....
- i en anden skole blev han af ekstern psykolog erklæret for dum...drengen har specialiserede intelligenser og en iq på 140.....hun mente han holdt ikke alderssvarende på blyanten samt var for urolig og gik med de forkerte drenge....
- i en anden folkeskole kunne de finde på at sige at han skulle blande sig uden om og holde sin kæft hvis han ville forsvare en uretfærdig handling udført af en voksen mod et barn.....osv osv....

min søn blev ødelagt på krop og sjæl, valgte desværre tidligt at vende sig mod det etablerede samfunds normer.....i dag efter utallige møder hvor min søn sammenarbejdede med systemet gennem årene og som endte op i absolut ingenting..

tog jeg fat med helt andre metoder, nemlig konstant banken på hos div. politiker og socialvagten samt andre henvendelser op til min søns 15 års fødselsdag ca 6 år gik hans barndomsliv med nederlag på nederlag og en familie som led med ham og selv er ramt af systemets fejlvurderinger og manglende viden og mangel på indsigt....

og i dag er han på et opholdssted hvor der bliver rettet en del op på de skader hans selvværd og det mentale efterslæb han har været udsat for.....

torsdag den 29. marts 2012

Lytte med på Samråd i Folketinget - kan klart anbefales!



Der er nok at tage fat på.

Jeg forstår ikke hvad Taskforce skal som VISO ikke i forvejen kan? Men en ting er sikkert kommunerne er ikke så dum at melde sig selv hvis de begår fejl, de er slet ikke engang klar til at indrage VISO i komplekse sager! VISO har nu hellere ej en bemyndigelse ude i kommunerne, og jeg tænker det vil en taskforce nu hellere ej have.

Økonomien
Tilsyn
Kvalifikationer

Alt skal udmønte i en MODEL som kan fungere som løsning. Modellerne er vedtaget og udnersøgt af Rambøll og disse kan læses her: Ensartet hjælp til udsatte børn

Det drejer sig om:

- De utrolige år: En tidlig forebyggende indsats over for de »uadreagerende« 3-8-årige, hvor forældre i grupper lærer at håndtere deres børns adfærd.

- Slægts- og netværksanbringelser. Alternativ til traditionelle plejefamilier.

- Multisystemisk terapi (MST). Intens familieindsats over for 12-17-årige, hvor behandlingen foregår i eget hjem.

- Multidimensionel Treatment Foster Care (MTFC). De mest adfærdsvanskelige børn og unge anbringes midlertidigt i træningsfamilie.

Det er vist tydeligt for de fleste, hvor inspirationen kommer fra: Tv-pædagogik!



Efter jeg havde hørt samrådets svar kan jeg ikke se "noget ændrer sig", men ser flere lag og mere kompleksitet! Politikernes sidste MODELLER som Rambøll lige har evalueret havde absolut ingen mulighed for at alle typer sager bliver belyst!

Dvs. børn med sjælden behov blev ofte ramt af at anbringelsesloven - bliver trukket igennem modeller som nævnt (MST har jeg prøvet men med et 4 og 8 årige børn i 2006/7 mærkeligt at det er til teenager) og nogle gange gennmeført af personer der også ejer spegede opholdssteder. Disse udreder barnet på vegne af kommunen - alvorlige sager - en grælt pengemaskine. En konstruktion som desværre afskærer forældrene fra muligheder som socialloven åbner, fordi socialrådgivere "undlader" at give afgørelser og bruger tid på at stramme op udefra det ministren siger. Hvis man er, som vi var i 2008, heldig og bestå sådant et forløb så kan familiehuset ikke meget andet end "råde" socialrådgiveren som så skal træffe afgørelserne. Kan hun lide det familiehuset anbefaler og er familien enig er det lykken, kan hun ikke lide det familiehuset anbefaler så sætter hun bremserne i og afkorter forløbet. Familien har INTET indflydelse - socialrådgiveren har magten. Vores socialpædagog anbefalede faktisk alt jeg bedt om siden 2006 skulle kæmpe for indtil 2012 ... hvad skete der lige der? Hvor er afgørelser ... det kom aldrig ... så MST tilbudet var spildt penge. 

Jeg har hertil stået model til hver eneste gang der kom retningslinier fra Ministren dvs. fokusområder. Min sagsbehandler havde disse i mente da "vores sag" skulle behandles fokuspunkter frem for min børns behov!

Siden 2006 kom der fokus på udlændinge og at de slår deres børn, enlig mødre ikke kan drage omsorg evt. drikker, så psykisk sygdom til nomade familier som kommunen valgt at have som omdrejningspunkt. Alle disse tiltag har præget vores socialsag! Samtidig er sagen præget af manglende afgørelser, døve ører og børn der led. Siden da, har forskning vist at største parten af enlig mødre reelt er veluddannet osv. Jeg gruer for at se hvad kommunerne får fra Ministeren som de skal forholde sig til fra i morgen af - 10 punkter - 10 fokusområder!

Det er min opfattelse at krav fra regeringen var for stort et mundfuld til socialrådgivere. Alle tiltag mangler at der skal tages et ansvar som ledelse at give afgørelser på barnets præmisser - omdrejningpunkterne i min sag har været at skjule grove fejl, svigt og gentagende gange pege på mig som den der er syndebukken. Ingen overvejet om afgørelser gives efter fokusområder frem for barnets aktuelle behov.

Jeg har to børn, som hver for sig, ikke er som flest. Børn som ikke kender druk, narko, vold i hjemmet ... børn som pludseligt blev udsat for naboer som drak, brugt vold som taleform da jeg skulle vider uddanne mig og flyttet til en ghetto da der ikke var flere kollegielejligheder. Jeg skulle vælge mellem at pendle mellem Århus og Aalborg eller en lejlighed i byen. Min socialrådgiver mente at jeg ikke havde nok indsigt i at acceptere at en udenlandsk enlig mor ikke "hører til" på en dansk universitet og er dermed selv årsag til mit barns adfærdsproblemer i børnehave.

ALT jeg sagt han fejlede i 2005, som min læge også sagt er bekræftet i 2011! Det tog mig 6½ år - tid som kommunen anvendt på at finde ud af hvordan jeg er årsagen til alle problemer. Loven siger §50 skal vare 4 måneder ... vores første varede 3 år! Jeg kendt dengang ikke loven og den daværende Rådkvinde i Aalborg blev ført bag lyset, eller retter sagt sat mig på plads og sagt jeg skal se og samerbejde. Derfra blev afgørelser tilbageholdt, dvs. alle år fik jeg ingen afgørelser! Jeg klagede dog til  klageinstancen for at mit barn fik det rette skoletilbud - en jeg vandt jvf. klagenævnet men skulle betale for tilbudet ved at hæve min pensionsopsparing. Kommunen tog flere måneder at give mig en afgørelse som jeg også ville få medholdt i, men jeg opgav og betalt selv.

Vi kom i trivsel, pendlede 5 timer om dagen, havde fred fra kommunen indtil skolen I Favrskov Kommune gik konkurs. I april 2009 beder jeg selv kommunen om at se på Odense som løsning. 6 måneder senere fandt de deres løsning det blev et grum år. Sjovt nok blev jeg givet skyldt for der ikke var en løsning før! Jeg valgt ikke selv hvem jeg skulle til møde med - men valgt at jeg kun se min børn havde special pædagogisk behov.

Jeg har kunnet skåne børnene indtil maj 2010 hvor der for alvor skulle sparkes dør ind til os og svær emner skulle tages op. Så havde jeg efter et socialrådgiver tvang mig til at tilvejebringe deres holdning til at blive anbragt, to børn som pludseligt blev klar over de skulle tvangsfjernes. Falske underretninger fra nogle som vil sætte mig på plads via internet krydderede sagen. Kommunen ville anvende loven til at "undersøge" dem og for at gøre dette skulle der skjules at de var udredt af kommunens eget PPR, at jeg havde bedt om at flytte til en skole hvor der var fag kompetancer osv. kom aldrig frem. Til gengæld betalt Farvskov Kommune en privat firma at kun fremvise udvalgte dokumenter - en firma der stået klar til at anbringe børnene og tjene styrtende.

Sagen har siden nået til at være en Principsag i Ankestyrelsen som endnu ikke har fået sagens reelle dokumenter. Jeg venter spændt for at kan bevise Favrskov Kommune havde konstitueret en sag for at skjule skolevold, overgreb og manglende afgørelser. Der blev jeg truet af den kommunal direktør men da jeg ikke havde optaget mødet kunne jeg intet stille op. Ankestyrelsen ahr valgt at sige special uddannede psykolog ikke er del af sagen - dermed er sagen lidt mindre! Men ikke mere fair - for børnene kom jo i trivsel fordi de blev mødt af kvalificeret personale.

Vi flytter i maj 2010 til Odense Kommune. Boede 6 uger uden møbler - Favrskov Kommune skulle der lige klages over og min inbo stået i en lejlighed der var erkleret sundhedsskadeligt. Jeg er åben og ærlig. Mentiqa skolen står ved min side, min egen læge - alle bakker op. Men kommunens socialrådgiver får flere fiktive underretninger - der finder jeg ud af hvem der står bag og er chokeret at en person kan forfølge en anden på den måde. Her bliver det noget grum - underretteren påstår at min børn ikke er udredt, eller højt begavet og at jeg har levet på flugt fra myndigheder siden. Socialrådgiveren tror på den person - men undersøger ikke sagen! Socialrådgiveren er ung, par 25 år gammel og har haft flere møder med min gammel kommune og hun er overbevist om vi er en nomade familie. Hun vælger at finde min børns far som vi ikke har set siden 2007, som ikke ønsker at se dem og han bekræfter at jeg ikke er til at samarbejde med.

Så endnu 1 år senere - igen langt over det 4 måneder loven siger er tilladt - beskriver socialrådgiveren os som en Nomadefamilie for at gennemtrumfe en §51 undersøgelse. Hun var desperat, da de ikke kunne true mig til at frivillig går med til en forældre evne undersøgelse. På det tidspunkt  havde jeg set at disse laves for at give kommunerne en anbringelses grundlag, frem for at hjælpe familien så derfor nægtede jeg. Dermed beskrev socialrådgiveren min flytninger vel og mærke efter "nomade retningslinier" og vil have døren sparket ind til os via §51, men det kun hun ikke da min børn havde fået ro nok og efter et år på Mentiqa Odense kom de begge i trivsel! 

Grundet til deres trivsel var at de personer som arbejdede med os havde det fornøden faglige kvalifikationer, fra kompetente lærer med flere års erfaring med børn som dem til uerfaren personale som var en prøvelse. Det har ikke så meget med klogskab at gøre, men mere med at vi blev mødt der hvor vi var og anerkendt. Sagen blev lukket på min 40 års fødselsdag - jeg tænker den dag om min børn risikerede at skulle afhentes samme dag hvis den ikke var lukket? I en akut anbringelse til en udredning for at kommunen kunne sikre sig? Efter 6 års fejlbehandling slap vi fri. Jeg agtede ikke at klage - alt var slut. Jeg agtede ikke at kæmpe for at få journalerne rettet, for i det forudgående 6 år har jeg lært socialrådgivere overholder ikke §6 notatpligt og det er umuligt at overbevise tilsynet om at det sker. Jeg har jo klaget før og fik ikke medhold - men ingen undersøgt sagen og rent ud sagt var min klage for læng!

I sommerferien 2011 kom en personaleskift på skolen, jeg reporterede det til kommunen i god tid for at finde en faglig forsvarlig løsning for min børn der var i trivsel. Jeg bedt om et andet løsning. Skolens personale vælger således at sætte fokus på os som "problem familie". Pludseligt starter sagen forfra og jeg udstilles som dengang til at være den gale svigtende mor. Kommunen går igang med at iværksætte en kæmpe udredning og plan helt uden at jeg blev involveret - en ny socialrådgiver får sagen, ingen oplyser mig om noget og jeg vil sige de løj direkte!

Jeg havde et valg: Jeg kun fortier eller stå frem.

Jeg vælger at står frem da min børn ikke må kom til skade, selv om det betyder kommunen kan handle og fjerne dem pga. det lovgivning der er skrevet som den er, idet politiker ikke har sikret sig om familierne reelt bliver hørt! Politikerne regner med kommunerne overholder loven!

Skolen er nu under tilsyn og UVM har et stort arbejde. På skolen mødt jeg en ansat, der var fra en døgninstitution, som brugt førergreb, råb og trusler mod børnene - jeg kun intet stille op! Jeg optag alt jeg lavede på skolen for at beskytte min børn, men har indset at Odense Kommune ikke overholder loven. Og ingen lytter til optagelserne i den sidste ende.

Hvordan sikre man en familie som min i den ny Model? Inden vi skulle deltage i såkaldte forbyggende instanser havde jeg mit eget firma, en universitets uddannelse hvor jeg fik 10 taller osv.

I dag er jeg insolvent og slidt op af at kæmpe for overlevelse i et system der skulle skjule fejlene frem for at rette op på dem. Jeg mener med hele min overbevisning at det berøringsangst" alle taler om er ikke andet end "sparetiltag" som er gået gjalt og loven der blev brudt så mange gange at skulle kommunen rette op på en sag ville det koste stillinger. Jeg vil vove at sige Ministerens endelige opgave er at sikre at kommunen overholder det lovgivning som er lavet frem for at der sættes flere tiltag i værk! Det minder mig om da ordblinde børn skulle få nye tests for at de kunne udredes, men ingen tjekkede om årsagen til børn blev voksne der var reelt børn som aldrig var blevet testet! Hvis kommunen ikke tester børnene, så er der ikke noget som skal behandles.

Jeg har haft et barn der sat hele systemet i bevægelse, med alle alarmklokker til at kom i trivsel på et friskole til 1200kr om måneden! UDEN støttetimer osv. i 1½ år ...

Kommunen gjor deres bedste forsøg på at få sagen belyst men deres fokus var på omsorgssvigt og hver møde var grov lov overtrædelser. Alt fra hvor børn og unge afdeling kontakter jobcenteret for at de den vej igennem fik fingerne i min læge juornaler (som ikke indholdt noget psykisk sygdome osv som de håbede på), til at da jeg nægtede en undersøgelse af min forældreevner ved børn og unge afdelingen så blev Jobcentret kontaktet og bedt om at  tilvejebringe en psykiatrisk rapport! Alt kunne jeg læse mig frem i interne notater jeg fik ved fejl! Jobcentret mener ikke jeg samarbejder - men jeg anede intet om dette, andet end at jeg stillede spørgsmål til hvorfor hun taler med børn og unge afdelingen uden at jeg gav lov! Det er FÆLT og grænseoverskridende.

Så min sag viser hvordan kassetænkning ender i den sidste led ved kommunerne. Alle tiltag er endeligt OKI som Ministeren og Christiansborg sætter i værk - problemet er det ikke anvendes i kommunerne som tiltænkt. Som der blev sagt i dag: Man kan ikke lave en lov om at loven skal overholdes ... men hvad skal der så gøres? Ministren ser hellere ej ikke på enkeltsager og npr de gøre dette så er det uden at en borger kan sanse at kommenter alt skrifteligt! 14 dage til sådan en omfattende arbejde med 2 børn og sygdom er umuligt.

Var jeg ikke udlænding, havde jeg kendt min rettigheder i starten, så havde kommunen ikke haft så meget at skjule. Jeg ville havde kunnet fået sagen på rette køl men jeg var godtroende indtil ejg fik en kopi af min sag i midt 2007 og min bisidder spurgt mig om jeg er narkoman eller om jeg har vlret i fængsel.

Havde jeg ikke flytted, havde jeg slet ikke vidste mit barn kunne fungere. At begge disse skoletilbud ikke er her mere i dag, hvor den ene gik konkurs og den anden "skiftede" trænede personale ud med andre, kan jeg ikke tage et ansvar for. Jeg ser kun at kommunen igen undersøger min familieforhold -igen er der allerede gået 6 måneder idet vi fejler noget som de ikke helt "begriber" kan give stor adfærdsproblemer. Så meget for avisen, artikler og et 1½ års tæt samarbejde hvor de fik oplysnigner om hvad der fungere og hvorfor!

For det beløb kommunen vil give til en døgninstitution for at min børn skal beskyttes fra deres mor ville jeg kun drive en skole og spare dem millioner for 40 børn som min! Se, jeg ser flere børn som min, alle bliver tabt i flere kommuner, men jeg møder ingen der kan forståelse for at ikke alle højt begavede børn er Elite Talentfulde mennesker som trives i folkeskolen. Nogle af disse børn mangler en indsats for at blive det. Nogle strander i det psykiatriske og kommunale system og overlever modeller de ikke passer ind i - og det koster samfundet! Den som sidder alene kasseret i diverse OBS klasser har det bare svært - men ind i mellem er de heldig og finder en ven, som på samme måde som de blev kasseret ender på et heldagsskole blandt de udsatte pga. adfærden.


Jeg håber at min skriveri her giver andre lidt indsigt i hvordan en familie skal tilpasses Modeller skabt af tilfældigheder, og jeg håber at det vil være med til at Ministeren og alle involverede kan overveje hvordan "afviger" ikke sygeliggøres men ses. Jeg ved at Social og undervisningsminister taler sammen - mon ikke de må drøfte hvordan børn der mistrives i skolen ikke skal tilpadses socialministerens Modeller? Vi vælger ikke at genere folkeskolen - vi passer bare ikke ind i kasserne.

http://www.webtv.uvm.dk/012633943081243 virkede for os i den from vi mødt dengang! Inklusion virkede ikke, da det kræver uddannelse og forståelse som vi ikke mødt. Hertil har jeg et barn som har været et hårdt forløb igennem - som endeligt var grundlaget for at Mentiqa opstået.

Min børn er faktisk højt begavet, den ene er ordblind, Begge mobbet og udsat for en skoleforløb som ikke burde havde sket. De har ikke en chance i en almindelig skole ligesom de ikke passede "helt ind i" skolen kunne jeg se da vi først var på vores type specialskole.

Det gælder for alle børn der har diagnoser også - ikke at højt begavelse er en diagnose men noget som kan give nogle børn sårbare områder!

Hvor mange gange tidligere har systemet ikke taget fejl af "adfærdsvanskelige børn" og mente de var omsorgsvigtet eller diagnosebørn? Hvad skete der iden ADHD foreningen og Autisme foreningen kom på det politiske dagsorden?

Det problem er vist ikke løst endnu da socialrådgivere har for travlt med at tilgodese krav fra deres ledelse, som de får fra Christiansborg - i god mening! Så også lige det med at loven ikke altid overholdes og klagesystemets opsætning som er alt for langsomt når sagen handler om mistrivsel.

Jeg har utallige gange hørt fra dem jeg ringede til for at få hjælp jeg skulle samarbejde - men, det kan man ikke, med mindre modellen passer til ens behov! At opleve magtanvendelse når man er sårbar er et svigt grovere en alt andet man kan udsættes for. Men ikke grovere end at forstå man endeligt ikke kan sige noget, så længe der ikke er en kasse de forstå, beskytter og hjælper en.

tirsdag den 27. marts 2012

Børn får altså blå mærker i skole!

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der er kvalitet, og at der ikke sker overgreb på børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Det kan læses her og i morgen er sidste frist for at tilmelde sig - plads fordeles i morgen. http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/sou/samspm/k/1085280/index.htm

Jeg vil spørge: Hvordan vil samfundet sikre at der er kvalitet  kvalitet, og at der ikke sker overgreb på børn og unge, der er i hvilken som helst institution!





En svar jeg fik fra en politiker var at børn altså får blå mærker i skole, derfor ønsker jeg min læser at besvare mig: HVOR går grænsen? Hvad skal der til for at noget er en uheld vs vold? Og hvordan sikre vi at hvis børn slår børn at de voksne som havde ansvaret skal redegøre for at det var tilladt?

Hvem skal bedømme disse sager? Hvor er loyaliteten? Hvad er barnets tarv i sager hvor kommunen havde ansvaret for barnet - vel og mærke ved både almindelige institutioner og skoler såvel anbragte børn.

Børn der oplever "vold i hjemmet" hjælpes ret hurtigt (håber jeg!) - men hvad sker der hvis der sker "noget i skolen" hvor de kommer hjem, men værre for børn på et institution hvor de ikke kan kom væk derfra? Hvad tilbyder vi vores børn - hvor ligeglad er vi reelt??




Jeg skrev den indlæg efter jeg talt med endnu politiker der ikke havde tid, der faktisk FORTALT mig at børn få blå mærker - min ikke manden bør sæt sig ned og overveje noget i systemet VIRKER ikke. Jeg må håbe at hvis jeg står frem at vi kan stop det galskab OMGÅENDE! Min påstande dokumenteres hvis du klikker her




Endelig en der taler MOBNING højt begavelse, psykisk sårbarhed og diagnoser ...

Denne forsker skriver overraskende ting som jeg har sagt i 7 år! HVORDAN kan det være at forskning og praksis i skoler og børnehaver er så forskelligt fra hinanden? Hvad sker der - mobning involvere alle. Vi mangler faktisk en taskforce der kan kom ud til de børn der er mobbet og sætte de socialrådgivere og pædagoger og forældre på plads! Ja, jeg havde tillid til at skolen kunne håndtere den slags men efter at havde været udsat for flere skoler konstatere jeg at der skal mere til og jeg oplever at lærer og pædagoger samt forældrene helt ikke vil tage et ansvar! Det dokumentere jeg med at der i 7 år ikke står et ord fra en lærer, socialrådgiver eller andre at min børn faktisk blev mobbet. Og jeg oplever at hvis børn mobbes så skal hjemmet tage ansvaret. Spørgsmålet er så hvad er det som alle flygter fra? Nå, jo vi ved der ikke må mobbes så det sker jo slet ikke og hvis det sker er det den som mobbes som er problemet, ikke? Se lige DRs nyeste film længere ned så kan det være forsker på området har noget at fortælle ... men de er jo ikke del af skole, kommunale og forældre "systemer". Jeg spørger så bare hvad det gøre godt for?


Jeg spørger bare: Hvordan er det at forskere taler og skriverom noget kommunerne ikke ønsker at anerkende? Praksis i kommunerne fortæller om børn der i årevis mobbes til de knækker - det bør jo ikke kunne ske, vel? Et barns råb om hjælp mod en der mobbede ham groft. Han tegnede det han ønskede skulle ske for drengen men hvis jeg var mere opmærksomme dengang havde jeg set han blev mobbet af en gruppe ... hans klasse! Jeg skulle havde afleveret billederne af blå mærker til alle forældre og spurgt om det er i orden - men noget siger mig de er af typen som var ligeglad og bare manglede et syndebuk dvs. det barn der reagerede sidst!

At være fan ... er ikke altid så let som man tror!

Min dreng spiller Minecraft og har derfor Skype. På hans skype valgt han et billede taget da JK Rawlings var på besøg i Dk. Han var heldig og fotografen fangede ham og hende i et øjeblik som bare betyder meget for ham. Da han var 7 var hans største ønske at læse hendes bøger, men selv med hans ordblinde diagnose så har det ikke været muligt idet hans læse PC skulle leveres tilbage til den kommune vi flyttet fra og siden maj 2010 har vi kæmpede for at få en igen. Papirværk er 100% i orden, men kommunen har disket op med undskyldninger såsom vi var under udredning for omsorgsvigt, det er skolen som skal levere den (det når skolen ikke anerkender ordblindhed der er udredt til at være andet end døvnskab er et forsømmelse der virkeligt skriger til himlen!) og vores socialrådgiver mener nu ikke at ordblindhed åbner for ansøgninger via socialloven. Klagegangene er lang og kedelig, kommunen ved PRÆCIS hvordan de skal trække en sag i langdrag konstatere jeg. Men at give mig skyldt for at han ikke har det hjælpemidler han burde have er langt ude! Når hans "minecraft" spille venner vil vide hvem billedet er af siger han forventningsfulde hendes navn ... og hver gang oplever han at ingen ved hvem JK Rawlings er og ofte kender børnene ikke engang hendes bøger - de kender kun filmene. I går valgt han så at fjerne billedet og gemme hans Idol i en skuffe. Han har efter mege uger opgivet at få andre til at forstå at han har hende som Idol.

Små film om dyr og insekter

Sælfilm - klik på billede


Flue som spiser - musca-domestica

Klik på billede og se filmen

søndag den 18. marts 2012

Mobning som magtmisbrug?








Mobning er når den fælles social og uformel orden,
udvikles til systematiske udstødelsesmønstre.

Misbrug af
rang
(den fælles social og uformel orden)
opleves af ofre som en krænkelse af deres værdighed.

Professionel mæglere bruger ofte
Fullers definition af "rang i grupper" til at udforske
misbrug af
"ens stilling inden for et hierarki"
fra både dem længere ned og højere op,
samt
"hvordan rang er selvforstærkende i gruppe sammenhænge".

Kommunen, skolen, klassen og hjemmet har et fællesansvar.
Alle er deltagere, dermed part i enten aktiv og/eller passiv mobning.

Enten som tilskuer, offer, mobber
- det er angsten for at blive den næste der driver værket.

Mobning er kontekstsensitiv!
Alle deltagers værdighed krænkes!
Balancen er svær - åbenhed kræver mod!

Derfor er mobning og det magtmisbrug
der opstår i dysfunktionelle grupper
  svært at vende til ægte Inklusion.

Obs klassen i 1970 vs Specialklasse for højt begavede børn i 2012?


Se filmen ved at klikke her - 40 minutter dengang som nutid
Udviklingen gennem et år i en observationaklasse for 8 kontakthæmmede børn.
Tilrettelæggelse: Poul Martinsen og Gunnar Iversen. Fotografer: Henrik Herbert, Flemming Jensen, Frode Jensen, Henning E. Jensen og Jørgen Juul Sørensen.


¨Filmen gjor nok noget ved mig indeni - noget jeg ikke kun forklar til i dag. Se, børnene samledes i den specialklasse, ikke fordi de ikke kunne lære men pga. deres særlig behov. Filmen havde så mange forskellige børn men jeg vil tale om en lille emne "unge med selektiv mutisme" som markandt står frem i denne film. Jeg kender nogle børn der havde det samme - alle højt begavede og alle uden at det egentligt var "noget varigt" og slet ikke noget som man ellers vil give en autisme diagnose for!

De børn, der vælger at forblive tavse: Den triste og overraskende fælles skæbne unge med selektiv mutisme.

I den gammel dansk film er der en lille pige som ikke ønskede at tale. Jeg havde læst om dette for phenomen for mange år siden og blev ret bekymret for autism i min ene barn. Se, han fik et handleplan som var lavet idet at han ikke snakkede og skulle have hjælp til dette i børnehave. Jeg var fuldstændig uforstående - for derhjemme, til skak og spejder talte han UAFBRUDT. Børnehaven forstået ikke noget af det jeg sagte og vi blev uenig.

Uenig? Ja, uenig om hvordan de så ham og hvordan jeg så ham. Efter noget tid forsvandt disse talevanskeligheder ... det varede ikke længe og ingen sagt mere om den handleplan. Jeg tænker så: Super at det ikke blev et stort problem og at de lod ham være for havde de pressede ham med tale pædagoger osv. så havde han stejlet i årevis. Se jeg kender andre danske børn som ham ... og nej de har ikke autisme og opfylder hellere ej kravene på at være deiagnosticeret med selektiv mutisme.

De er bare højt begavede børn som viser deres utilfredshed på en måde få andre forstår og med en stædighed der ikke ses ofte, men som fagfolk der arbejder med disse børn hurtigt genkender og griner af ... men hvor de også kan give redskaber til børnehaven, og forældrene. Men pointen er der skal fagpersoner til der kender til højt begavede børn og dem er der ikke mange af i danmark!


Se lidt fra en engelsk artikel fra Mail Online som jeg har oversat noget af her:

Derhjemme Lucy Parker er en typisk fem-årig, sludrer non-stop, som hun spiller foregiver prinsesser med sine dukker og bamser.

Men hver morgen, når hun går i skole sammen med sin tvillingebror Archie og mor Zoie, hun gennemgår en markant transformation.

Så snart hendes skole kommer til syne hun får roligere og roligere, og da hun når legepladsen hun holdt op med at tale helt.

Og tavse Sådan Lucy forbliver resten af dagen. Indtil hun spioner sit hus igen om eftermiddagen, vil hun ikke sige et ord til lærere eller sine klassekammerater.
Senere i artikelen står der noget om at medicin kan være en løsning men der står også noget om:

"Ja, der er succes, men vi mener, at med denne aldersgruppe, hvis forældre lader være med at presse deres børn til at tale så får børnene det bedre uden medicin."

For dem, hvis tilstand er identificeret tidligt, kan selektiv mutisme simpelthen være en barndom fase.

I dag husker jeg en mor der havde et barn som ikke ønskede at kigge op i timerne, og som ikke snakkede i skolen. Men jeg husker også den ny lærer, med 10 års erfarings stemme. Jeg hører endnu som hun råbar ad barnet: "Kig op når jeg taler med dig".

Moren var klog nok til at se hendes barns lys forsvinde og tog barnet til en ny skole til et frisk start. Som i filmen og som i artiklen og PRÆCIS som det lille barn jeg så her i Odense. Jeg håber inderlig at det barn fik nok med i bagegen for at klare presset.
Se hvad artiklen skriver:
Så i september begyndte hun på en ny skole længere væk fra hjemmet. Fordi ingen kendte hende og havde forestillinger om hende, hun fandt det lettere at tale. "
Jeg spørger bare: Hvordan kan jeg give disse børn en stemme når ingen lytter? Jeg ser i dag en meget vigtig sammenhæng. Da jeg spurgte engang skolelederen hvorfor rejser forældrene igen, så svarede hun at hun ikke vidste hvorfor, det var en gåde. I dag kender jeg svaret:

Børnene blev jo rask, nogle ønskede at være ganske almindige, mens andre blev i deres særlige skole. Det bør være enhver barns ret. Jeg spørger bare: Hvordan vi igen kan få sådan en særlig skole på benene igen? En skole hvor højt begavede børn går hånd i hånd i en inklusions forløb med dobbelt exceptionelle venner ... det var jo det alle i deres uvidenhed glemte at anerkende!

Nogle gange er ro i det rette omgivelser miraklet.


Tak til


Tina Refning fra www.matriarq.dk som var tålmodig nok når det gælder.

Og så min facebook venner som arbejder i døgndrift for at højt begavede børn høres og ses Globalt for denne artikel: http://www.dailymail.co.uk/femail/article-2124284/The-children-choose-stay-silent-The-sad-surprisingly-common-plight-youngsters-selective-mutism.html#ixzz1rWtxmEGr




fredag den 16. marts 2012

Udredning og læseundervisning

Da mit barn var udredt i 2010 og ikke fik hans handleplan iværksat er jeg igang med at undersøge hvordan jeg selv kan betale så vi kan kom videre.

CHOCK: Prisen er 16500 kr og det dækker ikke yderlige undersøgelser ... føj! Vores papir er alle fra 2010 så det yderlige koster 8000kr var en hurtig sat beløb.

Formålet med en læseobservation er

at foretage en analyse af elevens læse-og stavevanskeligheder,
at give en vurdering af mulige årsager til vanskelighederne, og at
komme med undervisningsforslag.

En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange. Eleverne går på 2-mandshold og får undervisning 2 gange om ugen, 3 lektioner hver gang.

Perioden starter med en forældresamtale og en læseundersøgelse.

Ordblindeinstituttets psykolog inddrages i observationsforløbet, hvis det skønnes nødvendigt på grundlag af en konkret vurdering.

Læseobservationen afsluttes med en rådgivning til elevens forældre, lærere og specialundervisningslærere om den videre undervisning. Der sendes en rapport om perioden til PPR-kontoret i hjemkommunen.

Henvisning

Eleven henvises til læseobservation af PPR i hjemkommunen. PPR sender en indstilling med betalingstilsagn til Ordblindeinstituttet. I forbindelse med indstillingen ønsker vi at følgende så vidt muligt sendes med:

en beskrivelse vedrørende funktionsniveau i læsning og stavning
en psykologisk vurdering
en sproglig beskrivelse.

Der er mulighed for privat betalt læseobservationsforløb.

Udvidet pædagogisk rådgivning

Efter et læseobservationsophold kan der aftales en udvidet pædagogisk rådgivning til elevens dansklærer/specialundervisningslærer. Rådgivningen foregår på Ordblindeinstituttet.
Betaling

Læseobservationen koster 16.500 kr. Prisen dækker ikke transport.

Udvidet pædagogisk rådgivning til elevens lærere koster 1.000 kr./pr. time


Efter endt undervisning/rådgivning sender Ordblindeinstituttet en faktura til kommunen.

Ved privat betalt læseobservationsforløb sendes regningen til den, der har givet betalingstilsagn. De anførte priser gælder for skoleåret 2010/2011.

torsdag den 15. marts 2012

Underydere



De elever, der blev frataget privilegier af deres forældre som en metode for at straffe børnenes underpræstation havde en lavere gennemsnitlig præstationsration end de elever, der ikke blev straffet eller som var straffet på anden måde.

De elever, der modtog ingen straf overhovedet, blev rangeret næste i præstationsforhold.

Tilsyneladende er en lav præstationsforhold forbundet med at blive frataget privilegier, hvorledes en høj præstationsforhold er forbundet at forældrene holdt taler og dermed at piskede børnene med ord ..."

Sjovt nok er det også den metode der fungere bedst i længden med højt begavede børn! Det giver stof til eftertanke ... især med Den Grimme Ællings histori om personlig transformation, nu er det lidt sjovt hvilke udgave jeg tænker på men helt klart denne:



Kilde: Philobiblius fra en artikel der hedder: Factors Associated with the Achievement of High School Pupils of Superior Intelligence(pp. 53-68) ~John W. Musselman, The Journal of Experimental Education (Vol. 11, No. 1, Sep., 1942).

lørdag den 10. marts 2012

Hvorfor denne blog?

Her håber jeg at give læseren et indblik i hvad det vil sige at være Twice Exceptional. Barnet kaldes for twice exceptional når barnet har en diagnose f.eks ordblindhed, ADHD, GUU, GUA eller Aspergers SAMTIDIG med at barnet kaldes et "barn med særlige forudsætninger", hvor den sidste betegnelse specifik henviser til at barnet er "højt begavet". På google findes der mange artikler hvis du søger på ordene Gifted Children og 2e. Denne blog vil handle primært ordblindhed og at være højt begavet, da det er den diagnose der kan skjule at et barn er højt begavet, men jeg vil ikke afvise at der kan fortælles om andre diagnoser. Jeg håber jeg kan igennem denne blog fortælle lidt om hvordan jeg opdaget problemet og hvordan vi fandt en passende løsning for at inspirer andre forældre, lærer og pædagoger.
 

torsdag den 8. marts 2012

With what is your child living?

CHILDREN LEARN WHAT THEY LIVE
Dorothy Law Nolte
If a child lives with criticism,
he learns to condemn. 

If a child lives with hostility,
he learns to fight. 

If a child lives with fear,
he learns to be apprehensive.

If a child lives with pity,
he learns to feel sorry for himself. 

If a child lives with ridicule,
he learns to be shy. 

If a child lives with jealousy,
he learns what envy is. 

If a child lives with shame,
he learns to feel guilty. 

If a child lives with encouragement,
he learns to be confident. 

If a child lives with tolerance,
he learns to be patient. 

If a child lives with praise,
he learns to be appreciative. 

If a child lives with acceptance,
he learns to love. 

If a child lives with approval,
he learns to like himself. 

If a child lives with recognition,
he learns that it is good to have a goal. 

If a child lives with sharing,
he learns about generosity. 

If a child lives with honesty and fairness,
he learns what truth and justice are. 
 
If a child lives with security,
he learns to have faith in himself and in those about him. 

If a child lives with friendliness,
he learns that the world is a nice place in which to live. 

If you live with serenity,
your child will live with peace of mind.

Source: Canfield, J. & Wells, H. C. (1976). 100 ways to enhance self-concept in the classroom: A handbook for teachers and patents. Boston: Allyn & Bacon.

Forældreevneundersøgelser skal nu kulegraves af Ankestyrelsen.


FORÆLDREEVNEUNDERSØGELSER I LOVLØST LAND

Kommunernes brug af Forældreevneundersøgelser skal nu kulegraves af Ankestyrelsen. Styrelsen skal blandt andet kortlægge, hvilke faggrupper, der foretager de omdiskuterede undersøgelser, hvilke krav kommunerne stille til kvaliteten og hvor ofte undersøgelserne fører til den konklusion, at forældre er uegnede til at tage sig af deres egne børn.
Det fortæller formanden for Folketingets socialudvalg, Özlem Cekic (SF):



Forældreevneundersøgelser skal kulegraves
: Kommunernes brug af Forældreevneundersøgelser skal nu kulegraves af Ankestyrelsen.

onsdag den 7. marts 2012

Facebook is down in Europe


Facebook is down in Europe. It’s not clear how widespread the issue is, but I have heard reports from users being unable to access the social network from Estonia, France, Germany, Iceland, Ireland, Israel, Italy, the Netherlands, Russia, Spain, Sweden, Switzerland, Ukraine, and the U.K. There has also been whispers of Facebook not working in Egypt, South Africa, and UAE, though these have been harder to confirm. Report your status by clicking here

Meanwhile we can catch up on all the blogs we have not seen lately on facebook. Happy reading folks ... what o system shock LOL it lets me through once in a while ;) Conspiracy theories anyone?

tirsdag den 6. marts 2012

Who sees the forgotten families?

My daughter is so neglected school wise that she basically has not progressed since the progress I saw in the fall of 2008. I trusted the teachers and now I feel abused - I have loads of letters, test results, Parent teacher meeting notes as proof of being an active parent. But here I sit after she wrote an essay that "looks like" an essay she could have produced 5 years ago! I went and did research and noticed I was right - her level is much lower that anybody could have expected. It "could be" dyslexia that was well hidden, but she does not "know" much either, that is about school "stuff" - that realisation I cannot run from.

Actually right now I am trying to see what she "actually learned" at school - but sadly I see what I thought was homework was actually the whole cirriculum. Wow, the trust I had in teachers? What was I thinking? How did I let this happen? Why us?

I see she also passed maths on nothing as well. Passing her 10th grade Math test in 8th grade was not hard at all - the test is written so most kids pass it! I had no idea - and again I feel foolish. I am scared to start scratching the surface, but am going to now. This just goes to show Gifted kids pass achievement tests and it's on basics and not "knowledge". Sure says something about tests, and what they can "disguise"!

So, I sendt her school to get her from there damaged. Apart from not being taught I am also dealing with years of bullies that included 2 broken arms, called nigger child for years, not being able to sit for a week because she got shoved TWICE at two different schools! Her brother also had his fair share. And they never lashed back - since they knew the other kids that did this were having a tough time. I knew that bullying had a price, trusted it would be stopped. I just could not see it coming, to prevent it, since I was not trained to see through what schools actually allow or dismiss! So not all schools allow this - and we were just unlucky? I have yet to find a school that's not a bully central. Sad but true - we have not seen a school that really was nice, inclusive - funny how the other parents had no idea she was so bullied, nor care when I said it out loud! I will never understand why ... and to this day remember the teacher that told them: In her class she will not accept this - that teacher turned tables, but the school closed.

I am to blame for the mere fact that I actually was stupid enough to send her to school, stupid enough not to be able to find a school where she merely just could get a good selv esteem. I see my child in worse shape than her brother, that really has dyslexia. I did not expect this realisation, just as I did not expect her high IQ in 2007.

I would never have imagined what I am seeing right now - a parent fooled by the "words" of a teacher, another dumb parent not noticing that the teacher was just sayin' so I did not think to ask "questions". A parent that is asked not to say anything - being positive solves it all. Well, my positive parenting could not create positiv schooling ... oh, I'd better not blame the school system - they are good at defending their mistakes and letting kids take the blame.

Oh, and hearing and seeing all the other parents talk about their childrens achievements? When I mentioned she has not achieved I got met with, this is the best part: SHE must have Autism, you know it's something Gifted Children have. No, she has been bullied, changed schools often hoping to be seen and helped - she is paying the price so many underprivlidged Gifted Children pay.

So there you all have it! Another kid with an IQ in 98th percentile coming out of school as an uneducated child. I am not oki at all. I am still digesting it - thinking about how to solve this mess. We ALL knew she was high IQ since she was 10, we knew she was not noticed - I begged for help, went to people that promised help ... just to find it was a waste of many nights I tried to figure stuff out. I was not silent about it - I asked for help over and over. "Trust the teacher" was the answer.

Well, reading my kids story am I to blame? I will never ever trust the teacher again! My apoligies to the great teachers we have met on our way - you know who you are! But sadly its too late for BOTH my kids, the damage has been done - now it's recovery time. Again.
I am not trying to scare people, but to enlighten them so they do not end up with scary stories. Hiding the truth about your childs needs, does not work - I tried that too! Finding people that can help, works - but we need to help eachother and "create" more helpers, not hide our "sad stories" or make them into forgotten voices. Remember be carefull, but stand together and become stronger - what do we have to loose? 

So see this is why it's sad ... sad to read those words and even sadder to see I could not, "even with the knowledge about Giftedness", provide for my kids - I guess I can just smile and be positive and dance while chanting: Don't worry - they are Gifted all will be fine! And trust teachers to help them. Teachers do not have the training to fix things gone wrong. We are working with a tutor now, I work at night planning the next day - but I fear I woke up too late! Both my kids are achieving at the lower end of the achievement scale.

The realisation I failed my children, I failed to provide their first stepping stones in life is not something other parents should wake up to. This is not the first time I felt like this - but looking back I see the obstacles where hurdles too big for any mom to clear alone. We needed specialised help to advocate for "Our needs" in a system built for all the other children - maybe then we would not be as lost as we are now. Who sees the forgotten families?

søndag den 4. marts 2012

Udviklingsprogram: Udvikling af resurser og stærke sider

Udvikling af resurser og stærke sider hos børn, voksne og deres omgivelser


JEG KAN

Et udviklingsprogram baseret på samvirke

Ben Furman Tapani Ahola Sirpa Birn Tuija Terävä



Jeg Kan - hvad er det?


Jeg Kan er en positiv og morsom måde at nærme sig børn med adfærdsproblemer på, dvs. problemer som opstår ved visse adfærdsformer. Her skal bogen læses for at forstå det. Jeg Kan er i første række skabt til behandlere, speciallærere og specialpædagoger, som gennem samarbejde vil hjælpe barnet med at erstatte problematiske/uønskede adfærdsformer med ny adfærd, som er ønsket. Det er udformet sådan, at det ikke er svært at anvende for andre som ønsker at hjælpe et barn med at klare et problem.

Grundprincippet er: 

- Man ikke forsøger at påvirke barnet til at holde op med et uønsket adfærdsmønster. Man stræber efter at barnet lærer noget andet, eller bliver bedre til en ønsket adfærd, som naturligvis mindsker den uønskede adfærd der er tale om. 

- Man gør sig ingen anstrengelser med at stoppe fx aggressiv adfærd. Barnet opmuntres til at lære sig selvbeherskelse, venlighed eller en anden lignende færdighed, som mindsker den aggressive adfærd. 

Jeg Kan bygger på samarbejde og det gennemføres sammen med barnet og barnets forældre eller dem som passer det. Jo mere aktivt barnet, dets forældre og andre i omgivelserne tager del i processen, desto større er chancerne for at programmet giver det ønskede resultat.

Jeg Kan er en proces som begynder med at man afdramatiserer eventuelle psykiatriske diagnoser ved i stedet konkret at beskrive den specifikke problemadfærd, som man ønsker at ændre. 

Af denne beskrivelse vælges kun en adfærdsting, som man vil arbejde med. Afstraffelse, skyldpålæggelse eller kritik af den uønskede adfærd har ingen plads i dette program.

Hold en DAGBOG
 
 
En vigtig del af Jeg Kan er en dagbog hvor de forskellige trin i processen følges. På forsiden af denne arbejdsbog kan barnet sætte et foto af sig selv eller et billede af den, fiktiv eller virkelig figur, som barnet ser som en hjælper i at lære sig den nye adfærd.

Jeg Kan dagbogen skal  anvendes til at tegne tegninger af de forskellige trin i processen. Hertil en side til at skrive barnets indlæringsmål på, og en anden side til en liste over de "gavnlige" resultater, endnu en side til at opregne de mennesker som kan støtte, en side til at beskrive i hvilken grad barnet allerede behersker den færdighed der er tale om, en side til at beskrive træningsprogrammet, en side til at beskrive fremskridt osv. 

Jeg Kan dagbogen tjener flere formål. Den giver projektet en struktur, hjælper barnet og familien med at tale om projektet med andre mennesker. Den tilbyder barnet en mulighed for at føle den stolthed ved at kan vise andre beviser for sine fremskridt.

TRIN FOR TRIN 

Lav en liste over de forskellige problemadfærdsting som barnet har.
Lav listen om til konkrete beskrivelser af hvordan problemadfærden ytrer sig i praksis. 
Vælg en problemadfærdsting fra listen, som barnet aktivt skal arbejde med og ændre.
Beskriv færdighed som barnet skal lære sig at klare som løser problemet.  

Gerne med flere der kender barnet.
 
Fortæl barnet om den færdighed som de voksne forventer at det lærer. 
Forudsig de gevinster der er ved at barnet lærer den færdighed der er tale om.
Forøg barnets motivation gennem at kortlægge dets resurser.
Giv denne problemadfærd et kælenavn eller et arbejdsnavn som barnet
synes er godt.
Styrk barnets tiltro til at det kan klare at lære den færdighed.

Kortlæg situationen som den ser ud lige nu.
Beskriv indlæringen som en trinvis proces med flere konkrete delmål. 
Udform et morsomt træningsprogram sammen med barnet. 

Ros barnet for træning og forsøg, såvel som for fremskridt - synliggøre resultaterne.
Udbred hyldest og lad barnet takke alle som har bidraget til dets fremskridt.
  
Afstraffelse, skyldpålæggelse eller kritik af den uønskede adfærd har ingen plads i dette program.

Læs mere her: Jeg Kan

lørdag den 3. marts 2012

Børn Kan - kidsskills.org

Det er ærgeligt at denne metode ikke har slået igennem i den danske skolesystem. Men den bedste sælger vandt ... jeg er tilhænger af at arbejde med børnenes styrker fremfor deres uvaner.

Jeg vil klart anbefale denne system til brug i specialpædagogik.

Med det metoder der bruges anvender man tvang og magt og det ender bare med et barn der er fuldstændigt resistent overfor alt.

En af metoderne er at at dele en klasse op i grupper og tillader at de børn som ikke opfører sige ordentligt at sidde skærmet, eller væk fra gruppen ... indtil barnet selv vælger at samarbejde er en af det mest destruktive metoder jeg nogensinde har været vidne til - værst er at det BRUGES hver eneste dag i folkeskoler, friskoler, specialklasser uden omtanke og med stor opbakning fra ALLE.

Sporger man barnet så vil barnet svarer det er "oki" og barnet vil finde det positive der er at sige om placeringen f. eks. for så får jeg fred, eget bord ...  men ser man på barnet så ser man et barn der opgivende tænker hvordan kan jeg opnå noget jeg er ekskluderet fra? Men sure sokker det valgt barnet jo selv da barnet var den forstyrrende element - hermed oplærer vi alle i at det er oki at ekskludere dem som ikke "passer ind"!





http://www.kidsskills.org/Dansk/index.htm

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.