lørdag den 28. januar 2012

Skolebørn: Samrådssvar om mulighederne for at modtage it-hjælpemidler?



[02.02.2011]
Undervisningsminister Tina Nedergaard var den 1. februar 2011 i åbent samråd om mulighederne for folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne for at modtage it-hjælpemidler.

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med at følge op på Uddannelsesudvalgets beretning over B 33, 2009-10, om at styrke mulighederne for ordblinde folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne for at modtage it-rygsæk."

I "Læseløftet" stilles også forslag om at indskærpe kravene til kommunerne for at forbedre elevernes læsefærdigheder i 2. klasse ved at indføre et nationalt fastsat minimumsniveau for alderssvarende læsefærdigheder. Hvis eleverne på baggrund af en den nationale obligatorisk læsetest i efteråret i 2. klasse vurderes ikke at kunne forventes at læse sikkert og alderssvarende inden udgangen af 2. klasse, får kommunerne pligt til at iværksætte en intensiv opfølgende læseindsats baseret på fagligt anerkendte undervisningsmetoder.

Den aktuelle situation
• Den aktuelle situation er altså, at en del elever ikke har fået identificeret deres læsevanskeligheder ved overgangen fra folkeskole til videre uddannelse. Der er også elever med vanskeligheder i indskolingen, som ikke opdages i tide. Det tager vi selvfølgelig også ansvar for at gøre noget ved.

• For at afhjælpe problemet med lange sagsbehandlingstider har styrelsen
iværksat en række initiativer, jævnfør også mit svar på udvalgets spørgsmål 195 (alm. del). Initiativerne omfatter automatiseret genbevilling af visse typer af støtteformer, hvor der ikke kræves en fornyet stillingtagen til støttebehovet. Herudover er det andre former for it-forbedringer samt analyser og omlægning af arbejdsgange, der kan effektivisere sagsbehandlingen yderligere. 
Kilde: UVM

Nu spørger jeg bare: Kommunerne har fået det ansvar for at sørge for at et ordblind barn får hjælp. Men den aktualle situation er at kommunerne ikke identificere disse børn, og nu skal der udvikles "test".  Mit barn er tested med tests som udmærket kan bruges og som er udviklet ... tests som vi dengang inden alle strukturændringer brugt i amterne.

Hvis nu kommunerne ikke ENDNU identificere børnene, hvordan går det så med at sørge for de børn får hjælp? Jeg har kendskab til sager hvor ordblindebladet igennem flere år beretter at der stor problemer! Hvordan sikres det at forældrene får adgang til hjælp til deres børn? Hvor mange børn er identificeret men står uden klage muligheder eller uden hjælp? Hvad er problemet ... uvidenhed, kompetance mangel, økonomien?

ER det ikke på tide at UVM fastsætter en basis IT-Rygsæk med til eller fravælg muligheder? Dvs. inkludere smartphones, PCer, adgang til NOTA og materiale databasen, læse støtte VED uddannede personale ... faktisk giver skoleledere en grundigt vejledning i hvad et ordblinde barn har brug for af hjælp?

Hvad har UVM opnået i det år der er gået. Så vanskeligt er det da ikke for alt er jo beskrevet på www.dvo.dk en side som nedlægges og omskrives. Trist at så meget viden tabes hver gang "nogen" skal ændrer strukturen!

FAKTISK er det endnu værre at se voksne har muligheder for at få hjælp, mens skolebørn skal klare sig selv. Hvem kan gennemskue at der faktisk er et process som er ugennemskuelig svært for forældrene at komme igennem for at få det fornøden hjælp?

It-rygsække hjælper elever videre

Ti ud af ti er videre i uddannelsessystemet i stedet for at være droppet ud

Kilde: It-rygsække hjælper elever videre


 OBS: Husk Iphone eller Android der er en masse den kan!

Hvordan kan det være at en pigen fortæller:
"Lige siden jeg startede i skolen, har jeg haft problemer med at læse og stave. I 8. klasse fik jeg en it-rygsæk, og i dag vil jeg sige at jeg har forbedret min læsning mere end 1000 gange,"

Hvorfor fik hun først den rygsæk da hun var ved at "droppe" skolen helt?

"Det er et rigtigt godt resultat. Der er tale om elever, der har haft det rigtig svært med at læse og stave i skolen, men som er blevet hjulpet så godt igennem, at de nu kan gå videre"

Jamen er en skoleleder så kompetent hvis det pige er en af mange som blev "dropout" før hun får hjælp? PPR har er jo ikke andet end en rådgivende instans! PPR har til opgave at rådgive og vejlede men hvis skolelederen ikke synes det er nødvendigt ...


Skolelederen
Skolelederen træffer afgørelse om skolens
elever inden for skolens rammer. Sådanne
beslutninger kan ikke indbringes for andre
myndigheder.

Hvis der på skolen kommer personale udefra,
der blot bruger skolens lokaler til at undervise
skolens elever, og hvor skolelederen ikke har
nogen instruktionsbeføjelse, vil afgørelser om
denne undervisning kunne påklages til kom-
munalbestyrelsen.
Kilde: Specialundervisningen DUKH se mere ved at søge special undervisning på  http://www.dukh.dk 

HVORNÅR  vil nogen ser vi har børn som tabes og endnu flere når UVM laver reglerne til alt støtte under 12 timer om ugen bortfalder. Inklusions ideen er super men uden "faglighed" får VUC i hvert tilfælde brug for deres læse centrer de udbygger lige nu idet mange børn kommer ud af 9. klasse uden at kan læse og skrive på et niveau hvor de kan kom videre i systemet!

fredag den 27. januar 2012

Panik og frygt styrer kamp imod misbrug

 


Panik og frygt styrer kamp imod misbrug

Ikke engang retssikkerhed skal stå i vejen for bekæmpelsen af seksuelle overgreb mod børn. Sådan lyder det ofte efter store misbrugssager som den i Rebild. Men det skyldes frygt og udløser panikløsninger, mener kritikere. Måske skal man i stedet erkende, at ikke alle sager kan forhindres
24. januar 2012
Det skorter ikke på sanktioner og tiltag, når politikerne i en fart skal finde løsninger på de opsigtsvækkende sager om seksuelle overgreb i familier: Et nyt it-system skal overvåge de såkaldte nomadefamilier, der flytter misbrugte børn rundt mellem kommunerne for at undgå tvangsfjernelse. Kommunerne skal have større beføjelser til at trænge sig ind i borgernes hjem. Og det skal gøres strafbart for socialrådgiverne ikke at handle på en mistanke om seksuelle overgreb.
Sådan lyder en række af de udmeldinger, der er kommet i kølvandet på den såkaldte Rebild-sag, hvor både fagfolk og politikere efterlyser mere kontrol og overvågning af familierne for at komme problemet til livs.
Men eksperter advarer nu mod forhastede panikløsninger, der ikke nødvendigvis virker efter hensigten og truer de grundlæggende retsprincipper.
For vi kan alligevel aldrig gardere os fuldstændig mod en ny Rebild- eller Brønderslev-sag, siger psykolog, ph.d. og lektor ved center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet Karen Pallesgaard Munk.
»Der hersker en forestilling om, at man fuldstændig kan komme det onde til livs, men det er en illusion, som ingen tør italesætte. Og det, man overser, er, at det har en meget høj pris, når man jagter den forestilling med alle tænkelige midler,« siger Karen Pallesgaard Munk.
»Det er ikke det samme som, at man skal acceptere seksuelle overgreb, men netop nu er det nødvendigt med en reel diskussion af, hvilke retssikkerhedsmæssige konsekvenser det har, når vi forsøger at overvåge, kontrollere og straffe os ud af problemet i disse sager,« siger hun.

Hastetiltag

Nyheden om, at kommunen først fjernede børnene i Rebild-sagen fem år efter, at politiet anmeldte faren til politiet, fik forleden familieordfører fra Dansk Folkeparti Mette Hjermind Dencker til at foreslå socialminister Karen Hækkerup (S) at gøre det strafbart for kommunale medarbejdere ikke at handle på mistanke om overgreb.
Men ligesom Karen Pallesgaard Munk efterlyser også ph.d. og underviser i socialforvaltningsret på Professionshøjskolen Metropol Idamarie Leth Svendsen mådehold fra politikere ovenpå de mange sager om seksuelt misbrug.
»De her sager kalder igen og igen på nogle brede samfundsmæssige overvejelser om, hvor langt vi vil gå i forhold til overvågning og kontrol for at komme problemet til livs. Det kan godt være, at det er muligt at forhindre samtlige overgreb med nogle mere skrappe regler — men så skal man bare være helt klar over, hvad det koster,« siger Idamarie Leth Svendsen.
Peter Høilund er professor på RUC og har skrevet bogen ’Frygtens Ret’, som beskriver, hvordan det danske samfund igennem særligt de seneste 10 år er blevet præget af frygt, der påvirker politikernes måde at handle på. Ifølge ham er den seneste uges politiske udmeldinger om yderligere beføjelser til kommunerne endnu et eksempel på denne udvikling:
»Løsningen er ikke at haste sig til ændringer i loven, nye reformer eller tiltag, for de fleste kommuner har intet råderum til at ændre deres praksis rent økonomisk. Derfor bør politikerne have modet til at tage sig tid til en grundig undersøgelse af de sociologiske årsager, der ligger bag denne udvikling. På den måde kan man lave begrundede ændringer, der ikke er båret af hverken samfundsstemning eller frygt,« siger Peter Høilund.

Omvendt logik

Men skal man bekæmpe de mange misbrugssager, er man slet og ret nødt til at gå på kompromis med retssikkerheden, pointerede formand for de kommunale socialchefer Ole Pass i fredags til B.T.
Han opfordrede socialministeren til at give kommunerne yderligere beføjelser, »så sagsbehandlerne ikke længere skal vente med handling, til skaden er sket.«
»Vi vil givetvis komme til at genere nogle familier, der ikke har gjort noget forkert. Men det må vi tage med, hvis vi vil de her sager til livs,« sagde Ole Pass til B.T.
Dette er endnu et udtryk for det normskred, der har influeret de politiske og faglige udmeldinger i løbet af de seneste år, mener Peter Høilund.
»Når fagfolk siger, at man hellere skal anbringe et barn for meget end et for lidt, er det udtryk for en skrækkelig panikhandling. Man skal huske på, at tvangsfjernelser af børn er et meget alvorligt indgreb i enhver familie, som de uagtet skyld i anklagerne aldrig vil komme sig over. Derfor må vi opretholde en høj grad af retssikkerhed på det her område,« siger Peter Høilund.
Men som vi har set med de seneste udmeldinger, hersker der en omvendt logik på dette område, pointerer han:
»Inden for kriminologien siger man, at vi hellere må lade en skyldig gå fri end dømme en uskyldig — men på det her område gør det omvendte sig gældende.«
Peter Høilund er dog ikke overrasket over de forhastede handlinger. Udviklingen er derimod symptomatisk for den populisme og frygtsomhed, der driver langt de fleste politiske udmeldinger:
»Det er som oftest drevet af frygt, når politikere farer ud med signaler eller lovforslag. De står på skuldrene af hinanden for at indføre ny lovgivning og reformer for at fremstå handlekraftige over for befolkningen.«
Men det er frygtstemningen, der genererer deres handlinger, påpeger Peter Høilund. Og så bliver handlingerne forhastede og hverken forankret i videnskab eller i erfaring.
»Det resulterer i symptombehandling i stedet for at opgradere den viden, der kan forklare de bagvedliggende årsager til udviklingen med de mange misbrugssager,« siger han.

Film din far

I sidste uge opfordrede formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen misbrugte og udsatte børn til at dokumentere de handlinger, de bliver udsat for.
Når børnene er vidner til overgreb mod eksempelvis deres søskende, skal de bruge deres kameratelefoner til at filme hændelserne, så kommunerne kan effektivisere deres tvangsfjernelse med konkret bevisførelse.
Denne udmelding illustrerer, hvordan panikløsningerne forplanter sig til alle led af aktører på området, mener Peter Høilund.
»Der er en helt forkert udvikling og en skræmmende tendens at bekæmpe frygten med yderligere frygt i stedet for at søge ned i årsagerne til de her overgreb.«
Karen Hækkerup mener dog ikke, at forældrenes retssikkerhed kan stå over barnets tarv i sager, hvor kommunen har mistanke om seksuelle overgreb.
»Vi risikerer at være medansvarlig for, at overgreb finder sted. Det skal vi for alt i verden forhindre. Det er nu engang lettere at sige undskyld overfor en voksen for, at man har truffet en forkert vurdering og lavet en fejl, end det er at komme mange år efter og sige til et barn ’hov, der røg din barndom, fordi vi hellere ville være på den sikre side’. I de her sager handler det om én ting, og det er barnets tarv.«

torsdag den 26. januar 2012

Underydelse - hvordan ser det ud?


• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet
• Stor generel viden
• Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
• Fungerer ikke i gruppesammenhæng
• Dårlig motivation
• Ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid
• Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige
• Fastlåst tankegang
• Tilbagetrukken i klassesammenhæng
• Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting
• Ingen ambitioner.
• Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
• Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
• Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber problemer med kammeraterne
• Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
• Sarkastisk grænsende til det grusomme
• Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let
• Stædig, vil ikke ændre retning
• Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt
• Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
• Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
• Svært ved at tilpasse sig omgivelserne
• Viser sjældent interesse for skolearbejdet
• Keder sig helt klart
• Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
• Opslugte af deres egen indre verden
• Krænkende og utålmodige over for langsomme kammerater
• Har ofte ældre venner
• Selvkritiske
• Dårlige relationer til kammerater og lærere
• Følelsesmæssigt ustabile
• Selvretfærdige set udefra
• Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
• Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet;
• vil gøre tingene “ på deres egen måde”
• Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet;
• Virker tvære, samarbejdsvillige eller apatiske
• Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
• Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
• Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
• Tilbagetrukne; uvillige til at deltage i gruppearbejder;
• Ser ud til at foretrække deres eget selskab
 3. klasse to beskrivelser fra lærene og SFO:

Barnet er tilbageholdende og virker tit ked af det når hun kommer i skole, og kommer tit for sent, virker mange gange ked af det.

Hun er fint integreret i pigegruppen, men har tit haft ”uoverstemmelse” med en pige fra klassen. Konflikterne er hun god til at løse, og de bliver venner igen.

I undervisningen virker hun ofte lidt fjern og ukoncentreret. Hun når derfor ikke altid så meget af det skriftlige arbejde. Dog bedømmes hun dygtig og omhyggelig, såvel mundtligt og skriftligt

SFO beskriver hende som trist og træt. Hun har meget brug for voksen kontakt når hun kommer fra skole, hun vil gerne have en lille sludder med en voksen for sig selv. Hun bliver også ked af det hvis hun selv må gå hjem fra skolen.

Derefter kan hu fint deltage i en leg med andre fra klassen. Er der ikke andre fra klassen kan hun fint selv sidde og tegne eller spille spil med en voksen. Hun er ikke pågående eller plagende overfor andre børn for at deltage i en leg. Hun deltager ikke gerne i aktive fysiske leg men gerne rolige lege.

Når hun er i konflikt med en anden pige fra klassen, som gerne kan være en ”bagetel”, bliver hun meget ulykkeligt og meget svær at trøste. De bliver sat sammen til at snakke om problemet og resten af dagen går uden problemer.




4. klasse beskriver lærene og SFO:

At hun har tiltagende koncentrations og skrive problemer. F.eks begynder hun at stave ord forkert hun kun stave i 1. klasse. Hun beskrives som ikke at være deltagende i klassen som senere vender sig til at når hun spørges, så kender hun svarene. Kan meget mere mundtligt end skriftligt. Går mere og mere op i fag som håndarbejde, billedkunst.

Laver ikke lektier, holder op med at læse til frilæsning. Tænker meget over tingene - læser avis når ingen kigger! Elsker det ny SFO, og elsker det så meget at hun vil i SFO hurtigst muligt, bare hun ikke skal til undervisningen.

Har en bedste veninde, er ikke populær blandt alle de andre børn - men heller ikke uvenner med de andre. Vil gøre meget for venner - ikke skille sig ud, være som de andre! Får ros fordi hun er sød, glad og venlig.

Løsning:

Lidt fagstof når barnet TRIVES

Forslag til menneskelige alternativer

• HUSK højt begavede børn har lige såmeget brug for anerkendelse og succesoplevelser som alle andre børn
• giv dem plads til fordybelse og selvstændighed
• begrund med saglig argumentation for relevante ting – og stå fast!!
• accepter disse børn IKKE behøver repetere!
• hav overensstemmelse mellem dit kropssprog og talte sprog – ingen vaklen
• hvis du ikke bryder dig specielt om barnet, så vær professionel overfor det! De opdager helt sikkert, hvis du prøver at lade som om, du kan lide dem. Dette finder de uretfærdigt –og så mister de respekten for dig
• du skal ”turde” dem. Deres ”grænsesøgning” virker så meget mere ekstrem, fordi de er så stærke både verbalt og tit også i deres personlighed og temperament. Men inderst inde er de altså kun børn – og de har mindst lige så meget (hvis ikke mere) brug for struktur, tryghed og følelsen af at kunne se op til nogen, som kan hjælpe en, hvis man er bange eller usikker, som alle andre!!
• HUSK ”just don´t hinder them” citat: Henry Tirri, Nokia



En aktuel oplevelse:

Ser jeg tilbage fik hun en ubrugelig individuel undervisningsplan, der var lavet 12. Nov 2007. Klasselæren havde ikke erfaring nok, skolelederen bremsede for PPRs forslag. Jeg har ikke fået mere at vide om ”individualiteten” af hendes undervisning. Skolen nægtede at tale om dette. Med følge at:
Min datter kedede sig meget igennem hendes skoletid! Hun kedede sig så meget at hendes 4. klasses lærer troede at hun var "under gennemsnits begavede"! Som lærerne beskrev hende, sådan mobbede de andre børn hende også f. eks. blev hun kaldt fjern ... havde lærerne snakket om det foran de andre børn?

Hendes WISC test viste at hun lå 2-3 år foran hendes jævnaldrende, hvis man "tilbageregner" hendes IQ ved at finde barnets mentale alder regnet ud vha. barnets IQ! Intelligenskvotienten eller IQ, er en tal hvor ens IQ er beregnet som forholdet mellem barnets mentale alder (MA) og kronologisk alder (KA). Dvs. med lidt omregning så kan man argumentere at barnets mentale alder stiger i takt med at barnets IQ stiger ... hvis man er til matematik kan en lille udregning fremvise min påstand.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bedt om at hun skulle sprænge et klassetrin, slet ikke at PPR ikke tilbyde det som løsning. Måske var jeg så optaget i alt det daglige kaos med et barn i mistrivsel at jeg ikke kun finde en løsning. Jeg forstår ikke at PPR skulle fra januar 2007 til juni 2008, kunne medvirke at et barn tydeligvis miste lysten til at gå i skolen. Det er trods alt skole og PPR som har mere erfaring end forældrene i et barns skolegang. Faktisk forgik det så grælt at ser jeg tilbage forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke bare rejst med hende – men i situationen kunne jeg ikke se hvor grælt det var.

Hun fik svarende til ingen undervisnings differentiering!
Til vores forældremøde forklarede hendes dansk lærer en del vedr. ”metoder omkring gruppering af børn”, ”opgavefordeling” osv. Min datter forklarede at alle får det samme opgaver, og at børnene selv vælger hvem de vil være sammen med. Alt dette forstået jeg ikke helt.

F.eks. fik hun en 6. klasses engelsk bog, da hun var i 4. klasse. Bogen var ubrugeligt da det er en bog der skal bruges sammen med en arbejdsbog!  Vi måtte ikke få opgave bogen, jeg tilbudt at selv tage en kopi for at aflaste læren.
 

F.eks allerede i 3. klasse var hun på højeste niveau i diktat, faktisk allerede lige efter skoleåret startede, i november. Det var nogenlunde det samme dikat de fik i 4. klasse, knap et år senere. Nu lavede hun en del fejl i den – fejl som jeg tilskriver underydelse! Dels keder hun sig og dels pga. at hun bytter bogstaver om – noget som tyder på at hun ikke koncentrer sig. Faktisk kunne hun ikke stave ord hun raskvæk stavede i 1. klasse.



F. eks. Til vores sidste forældremøde i 3. klasse aftalt læren at hun evalueres ift. hendes matematik, – jeg fik jeg ingen tilbagemelding. Faktisk skulle der gå 3 år mere før vi finder ud af at hun ligger flere år foran jævnaldrende, men hun skulle læse en bog i matematik timerne var løsningen så længe at hun næsten ikke kun huske hvad hun havde lært.

Matematik blev differentiereti 3. og 4. klasse. Til mødet med PPR blev der bedt om at give hende det på en skånsomt måde da hun ikke ønskede at de andre ser hun får noget "ekstra". Jeg anede ikke andet end at min datter fik knald pink ark med ekstra matematik. Hun var rædselsslagen for at få opgaverne, og bang for at blive mobbet med dem. Værst var da jeg så at mange af det ark hun havde fået, idet læren forbud hendes at tage dem med hjem, så var alle ark hun også lavet året før! Så ikke underligt at barnet mente at de opgaver ikke var inspirerende.
I hendes 4. skoleår har jeg ofte skullet i skole for at skrive hendes lektier ned, da hun ikke selv fik dette gjort. Jeg har siden 2. klasse bedt om hjælp mhp. lektier der ikke skrives ned og sedler der ikke kommer hjem for at hun kunne få lidt struktur på dette. Ingen kunne hjælp hende, så hun fik ingen brugbare teknikker, men heldigvis læste hun brevene - så jeg fik beskerne. I dag ved jeg at hendes breve blev smidt ud som led af mobning. Jeg ved også at hun som mange andre børn med særlig forudsætninger har store problemer med at holde styr på løse ark.

Herudover venter jeg siden april 2007, at hun udredes for dysgrafi – noget som PPR havde lovet mig vil finde sted i august 2007, igen i 2010 kom vi så langt at klasselæren sat ord på det og læsekonsulenten var enig men hjælp udebliver - vi blev aldrig indkaldt eller givet en handleplan. Nu er der gået 2 år mere. Hun skriver som et ordblind barn, men har ellers ikke problemer med at tegne osv. Det er et problem vi har i vores familie og som ofte ses ved børn med særlige forudsætninger.

 

Kendetegn på børn med særlige forudsætninger

• Bevidst og årvågen gennem barndommen.
• Opmærksom på mange fænomener.
• Højt aktivitetsniveau.
• Lille søvnbehov.
• Avanceret udvikling.
• Ivrigt observerende.
• Ekstremt nysgerrig.
• God hukommelse.
• Tidligt og veludviklet ordforråd.
• Lærer hurtigt.
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt.
• Følsom.
• Perfektionist.
• Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder. 

Kilde:HELP - OUR CHILD IS GIFTED


Definition af underydelse:


Hvorfor skal vi vide hvem "de begavede underydere" i en klasseværelse er?

• Da det er afhængig af hvilke definition af underydelse vi vælger om "den begavede underyder" anerkendes/ spottes. Denne genkendelse er afgørende for om eleven så vil få en passende undervisningsprioritering.

• Når begavede underydere er anerkendt, vil lærernes forventninger til disse studerende ofte flyttes opad. Forskning antyder at bedre akademiske resultater fås fra disse elever som lærenes forventninger til dem øges.


Det er derfor afgørende, at akademisk underydende begavede studerende er anerkendt. Passende definitioner er afgørende for denne proces.


Almindeligt anvendte definitioner


• Generelt kan det siges, underydelse er almindeligt anerkendt som en uoverensstemmelse mellem
potentiale og resultater (Reis & McCoach, 2000).

• Underydelse er simpelthen defineredede der hvor elevens resultater bedømmes til at være betydeligt under det niveau der forventes i skolen, baseret på visse pålidelige beviser for at der foreligger potentiale for højere præstation(Whitmore, 1987, s. 1).


Underydelse er almindeligt anerkendt som en væsentlig forskel mellem potentiale og ydeevne.


>Usynlige< underydere

Men der er problemer med definitioner af underydelse præsenteret ovenfor.

• Hvordan kan vi effektivt bestemme potentialet for højere præstation?

• Hvad med børn som ikke præstere i en IQ test eller andre normalt pålidelige screenings metoder?
For nogle underydere, er det de samme faktører der påvirker resultater i klasseværelset som påvirker deres resultater er under begavede screening processer, såsom ved en IQ test.

• Derfor et dilemma: Underydelse ift. potentielle akademiske præstationer både i klasseværelset
og gennem testning vil ikke resultere i at barnet er identificeret som en begavet akademiske underyder hvis disse almindeligt anvendte definitioner følges. Vi har således brug for en metode til at tage højde for sådanne elever og dermed anerkende denne form for vanskeligheder i form at svært-at-detektere underydelse.


Disse elever er »usynlige« underydere (Chaffey, Bailey & vinmarkerne, 2003). Kendetegnene for dem er at de underyder både i klasseværelset og ved almindeligt anvendte tegn på særlige begavelse.


"Usynlige" begavede underydere findes i alle lag af samfundet, men de er mere tilbøjelige til at være fundet i kulturelt mangfoldigt og lav præsenterede kulturelle grupper. Usynlige underydere er blevet beskrevet som "skygger i tåge '. Det svag "glimter" af deres høje akademiske potentiale bliver synlige fra tid til anden, men det er yderst vanskeligt at identificere dem med sikkerhed.

Typer af underydere:

Lav akademisk selvstændighed
Underjordiske eller maskerede elever dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation".
Twice-exceptional eller 2e
Perfektionisme
Kedsomhed
Visuel-spatial elever
Metacognition (bevidsthed om dine tanke processer herunder det mand ved om ens kognitive evner og kontol over ens kognitive evner)
Vellykket elev som er drevet udefra lærer accept
Udfordrende elev
Dropouts



Arbejde med den begavede underyder ift. typen:


Problem Løsning Forbudt

Selvstændighed

• Mestring: Begynd på et lavere niveau end elevens potentiale ser ud til at være på.
• Giv akademiske rollemodeller eleven kan forholde sig til.
• Fastholde høje forventninger selv når den studerende virker "frakoblet". Din høje forventninger er afgørende.
• Erkende, at disse studerende vil give op hurtigt og har brug for din støtte til at mestre opgaven.
• Giv ydeevne feedback og ros som følgende af mestring.

• Giv ikke op, selv når den studerende nægter til at deltage. Giv alle trin i aktiviteten for kunne mestre opgaven.
• Start ikke disse elever på niveauer som passer til deres potentiale.
• Giv aldrig ufortjent ros.
Underjordiske eller maskerede elever
(dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation")

• Inkludere familien i undervisnings process (Sylvia Rimmʼs
TRIFOCAL Model)
• Fremme en kultur af accept af akademiske præstationer som en positiv ting.
• Giv rollemodeller, der opnår akademisk såvel som i fysiske eller kreative områder, såsom sport eller kunst.
• Giv begavede elever mentorer og rådgivning for at hjælpe dem forstå deres begavelse.
• Forstå, at mange udsatte studerende kommer fra et samfund hvor en gruppe press dilemma om præstation eksistere.

• Lad ikke den studerende skiller sig ud når en underground dilemma er indlysende.
• Fremhæve ikke resultater i ikke akademiske områder på bekostning af akademiske resultater.
• Du kan ikke løse problemet ved at adskille individer fra deres samfund eller peers.

Indlærings Problemer

• Vær opmærksom på, at indlærings problemer kan maskere særlige begavelse og talent.
• Få eleven vurderet for indlæringsproblemer hvis du har mistanke om at de er særligt begavede og de underyder uden indlysende grund.
• Tæt samarbejde med deres forældre om eleven og hvordan man optimere deres læringsresultater.
• Indhente rådgivning om den bedste måde at lette elevens læring.
• Vis den studerende, at du holder høj forventninger for hans skolegang.
• Hjælp de studerende klassekammerater til forstå problemet.

• Tag ikke elevens evner som selvfølge.
Perfektionisme
• erkende, at perfektionisme har meget positive resultater og er kun et problem, når det fører til at en elev ikke kan sætte pris på egne kompetence eller føler sig utilstrækkelige.
• Lad eleven opleve fejl/svigt på en måde, som er ikke-truende, fx i nogle ikke-akademiske aktiviteter.
• Lad eleven eksperimentere og behandle mislykkede resultater som en lærerig oplevelse.
• Lad elev engagere sig i opgaver, der kun kan ske i små trin, fx at lære at spille en musik instrument.
• Brug bibliotherapy (se nedenfor) til at hjælpe eleverne med at vokse i en socioemotional forstand og til at blive klar
over at andre særlig begavede mennesker eksisterer og at de har lignende udfordringer.
Bibliotherapy går ud på at anvende karakterne fa en bog og at give elever mulighed for at sammenligne sig selv med andre som har haft lignede følelser, problemer og erfaringer. Det bruges som et middel til at eleven får indsigt i konsekvenser samt deres egen adfærd. Colangelo (2003).

Forvent ikke for meget af elven bare fordi hun/han er særligt begavet.

Kedsomhed

• Elever kan hævde at kede sig som en maske for at skjule en frygt for fiasko.
• Mangel på engagement eller dårlig adfærd kan reflektere ægte kedsomhed.
• I usynlige underydere kan kedsomhed kan nemt blive fejlfortolket som dårlig opførsel pga. deres ikke -
akademiske potentiale. Undersøg sagen nærmere.
• Giv opgaver som matcher elevens egne niveau.
• Brug åbne opgaver, der tillader eleven til at udvide sig.
• Lad eleven vælge sin egen områder af særlig interesse.

Forvent ikke entusiasme fra eleven hvis han har mestret opgaven længe siden.

Visual-spatial
(VS) learners
www.gifteddevelopment.com

• Erkende at de elever lære udefra helhedssynsvinkel og ikke trin for trin.
• Indse, at de fleste uddannelsesinstitutioner andvender en trinvis tilgang, og dermed hæmmes den VS
elev og øger sandsynligheden for, underydelse.
• Etablerer tæt samarbejde med elevens forældre.
• Hjælp eleven til at indse, at hun er helt normal, men har en anden læringsstilstil.
• Gruppe VS elever sammen, hvor muligt.
• Brug hands-on og visuelle tilgange.
• Brug computere.
• Giv opgaver, der kræver kreativitet.

• Brug ikke tabel træning og "drill"
• Test under tidspress er ikke gavnligt og giver ugyldige resultater.
• Stress ikke elevens svaghedes såsom dårlig håndskrift.



En anden tilgang:

Findes her: Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988 og du skal lidt over halvvejs for at finde en overskueligt tabel. Artiklen er sat op i en matrix med følgende overskrifter mod det adfærd der udvises af typer af særligt begavede børn. En udfyldt matrix kan ses i den ovennævnte artikel.



Følelser og holdninger

Adfærd

Behov

Voksne & "peers" opfattelser af type

Identifikation

Støtte i hjemmet

Støtte i skolen
Type I
Den vellykkede
Type II
Udfordrende
Type III
De Underjordiske
Type IV
Den Udfald
Type V
Dobbelt-mærket
TYPE VI
De autonome lærende


Denne matrix vil være nyttigt i en række forskellige måder. En anvendelse som et redskab til inservicing pædagoger om begavede og talentfulde børn og unge i almindelighed og om differentieret sociale og følelsesmæssige behov på det bestemte typer i særdeleshed. Modellen kan også bruges som et pædagogisk redskab med henblik på at udvide de studerendes bevidsthed om og forståelse af betydningen af giftedness og den indvirkning de har på deres læring og relationer. "

Modellen kan også fungere som et teoretisk grundlag for empirisk forskning inden for definitionen, identifikation, uddannelsesmæssige planlægning, rådgivning, og barnets udvikling. Ved at se nærmere på problemet og følelser af begavede og talentfulde unge, bedre uddannelses-programmering kan udvikles til at opfylde deres forskelligartede behov.



Kilder:


Helping the Child og Exceptional Ability”, Susan Leyden 1985.

“Teaching Bright Pupils”, Nottingham University Scool of Education.

“Begavede børn i skolen - duelighedens dilemma” Gunilla Wahlström.

“På det jævne og i det himmelblå - talenter i skolen” Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen.

Betts, G. T., & Neihart, M. (1988). Profi le of the gifted and talented. Gifted Child Quarterly, 32 (2), 447-452.

Reis, S. M., & McCoach, D. B. (2000). The underachievement of gifted students: What do we know and where do we go?
Gifted Child Quarterly, 44 (3), 152-170.

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Tina Refning www.matriarq.dk

lørdag den 21. januar 2012

Kære læsepsykologen

Marius har haft en læserapport siden maj 2010 med en konkret handleplan.

Først i maj 2011 valgt vores lokale PPR at henvise mig til dig som er Odense Kommunes læsepsykolog. Det var efter en meget lang brev udveksling som varede et år. Bl. andet mente PPR de ikke vil involvere sig idet vi havde en social rådgiver som lavede en børnefaglig undersøgelse. Jeg forklarede at Marius har en flersidig behov, og at han får Mentiqaskolen betalt som tilbud men har stadigvæk brug for læsehjælp i kraft af at han er ordblind. Mentiqaskolen havde ikke "læseproblemer som speciale", men deres ekspertise med højt begavede børn skulle vi også bruge.

Jeg ringede til dig inden sommerferien 2011. Den første møde med dig blev aflyst jeg pga. min børn havde begge tandlæge aftaler med specialtandlægen som ikke kunne flyttes. Det andet møde ved jeg den dag i dag ikke hvem aflyst, Anders siger det var mig - men jeg skrev at jeg ikke anede noget om det.

I juni 2011 kontaktede hans dansk lærer PPR for at bede om hjælp. Jeg bedt ham om at hjælpe mig med sagen da jeg kunne se jeg ikke kan kom videre. Han havde taget kontakt til PPR og var igang med at lave aftaler om støtte. Blandt andet om undervisning efter skoletid med en ordblinde specialist, eller en hel overflytning til en ordblindeklasse for en kort periode. Da han blev sygemeld, kontakter jeg dig.

Efter sommerferien 2011 skriver jeg til dig på email hvor jeg fremsender lærer udtalelser og fortæller at det det går særligt skidt med hans læsning bl. anden fordi han ingen hjælp har fået igennem 1½ år, og jeg opdagede at skolen endnu ikke endnu har ansøgt at få en læse PC til ham fra SPS ved SU styrelsen som bevilger den udefra hans læserapport. Skolen har givet han kortvarige perioder med individuel læsetræning, men men ikke som man ville gøre ved et ordblind barn og uden PC støtte, træning og andet hjælp som aftalt jvf. hans læseplan.

Efter noget tid, i efteråret 2011, kontaktede jeg dig igen. Primært fordi jeg ikke hørte noget og situationen er meget tilspidset hvor Marius havde en tilbagefald i hans læsning og skulle starte forfra med det samme bøger fra et år forinden. Han havde nu glemt alt det han havde lært læsemæssigt og blev grov mobbet som værende dumme pga. at han ikke kunne læse.

Her lavede vi en aftale at du kontakter mig tilbage med noget konkret vedr. Marius's læseproblemer før Jul. Da jeg ikke hørt fra dig ringede jeg til dig igen hvor du forklarede at du skrev til Mentiqaskolen og regnede med at problemerne var løst da skolen ikke svarede dig. Jeg fortalt så at Marius' lærer anvendt førergreb da han handlede i affekt og langede ud efter et barn der mobbet ham for værende dum og eg således har valgt at hjemmeundervise ham imens vi leder efter et andet skoletilbud. (Sagen kan læses her: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/03/ndvendigt-at-passificere-ham-i-et.html og inden den ny skolelærer samt personale gruppe var det et glad barn, trods læseproblemerne skole så samt lukkede vores socailsag med ... men få uger senere sker det utænkelige!)

Mentiqaskolens personale rejst alle i løbet af sommerferien dermed er det kompetence vi fik skolen bevilliget efter ikke til stede mere. Jeg fortalt at aldrig før havde Marius reagerede på en måde hvor en lærer skulle anvende vold, så jeg mente det var uforsvarlig at sende ham tilbage til den lærer. Jeg forklarede at jeg har informeret PPR og at den del af sagen er hos din leder. Vi blev enig om at børn med læseproblemer får adfærdsproblemer hvis deres handicap ikke bliver afhjulpet, jvf. artikler i ordblinde bladet. Jeg fortalt dig at vores socialrådgiver ikke mener et barn med ordblindhed skal have hjælp efter socialloven, uden at hun har set eller læst om hans ordblindhed.

I december 2011 forklarede jeg igen at skolen ikke har bestilt hans hjælpemidler og ikke har meget viden om ordblindhed og det har jeg brug for hjælp til for at Marius' læse handleplan, udarbejdet af en læsekonsulent fra vores forrige kommune, kunne sættes i værk. Du forklarede mig at du har en vejledende rolle. Jeg forklarede at vores socialrådgiover ikke mener ordblindhed er noget der kræver hjælp via socialloven. Du forklarede at det er skolen der skal sørge for hjælpe midler til os. Jeg fortalt at jeg kan se skolen har mulighed for at bestille en læse PC fra SPS ved SU styrelsen, men hvad er der ellers er af muligheder kunne jeg ikke finde frem til. Jeg havde brug for hjælp til at inde frem til dette.

Vi aftalt at du skulle senest fredagen efter nytår 2012 kontakte mig. Da jeg ikke hørt fra dig og ringede bedt du mig om at sende en sms så ville du kontakte mig - jeg glemt den sms men ringede til dig igen mandag 9. januar 2012.

Igen blev det forklarede at du har en vejledende rolle og at det er skolens som skal sørge for at vi får hjælp. Jeg forklarede at skolen havde ikke ansøgt om hjælpemidler. Jeg har nu indhentede aktindsigt fra SU styreslen så ejg er i afmagt over at ikke kan få vores hjælpemidler så vi kan kom videre i sagen. Marius er meget berørt af at være lovet en læse PC i snart to år som aldrig kommer og hvor jeg ikke kan sætte en definitiv dato på hvornår han får den. Han har lånt en inden maj 2010 og havde gavn af den derfor ved han den kan bruges.

Dette er på trods af en læserapport, efter en udredning via en læsekonsulent i vores forrige kommune, samt en handleplan - akter som nu snart er 2 år gammel dvs. mit barn har ikke fået hjælp i snart to år!

Jeg forklarede også at jeg for anden gang har fået aktindsigt hvor SU styrelsen bekræfter skolen endnu ikke har fået en ansøgningen indsendt til SPS. Jeg står i den situation at jeg som mor ikke kan indsende den ansøgningen pga. det regler der er på på området - igen henvist du mig til skolen. Desværre løser det her ikke mit barns læseproblemer.

Jeg har bedt dig om at sende mig hvad din vejledende rolle indebærer på skrift og en vejledning til hvordan vi kan få hjælpemidlerne når skolen ikke bestiller dem. Jeg ahr igen ikke hørt fra dig og det er nu endnu 3 uger senere. Hvad er meningen med at jeg som forældrene der har et barn med komplekse behov skal kæmpe så hårdt for at få bare en område løst?

Lære at scanne: Ofte er bøger allerede scannet - du skal bare have adgang!



På skolekom er der noget som hedder materialedatabasen. Hvor der samles en mængde scannede dokumenter fra diverse skolebøger så enkelte elever  og lærer ikke behøver at bruge tid på at scanne dokumenterne ind.

Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.

Hvis skolelederen ønsker det, kan der udfyldes en kontrakt - den skal kun bruges til internt brug på skolen.

Skolelederen accepterer (læs betingelserne her) med sin underskrift / tilmeldingen, at eleven er omfattet af Ophavsrettighedslovens § 17.

Oplæsning på iPhone og iPad

Tutorial: Tal til din iPhone



Diktér på dansk

Firmaet Nuance, der har været en af de stærkeste leverandører af talegenkendelse i årevis, er kommet på banen her i landet efter Siri-lanceringen. Forleden lancerede de Dragon Dictation-apps til iPhone og iPad også på dansk.

Siri er et program som følger med Iphone hvor man på engelsk kan styre sin Iphone.
 
En hurtig test af både Google Translate og Dragon Dictation viser, at selvom teknologien har potentiale, så kræver det stadig en vis tilvænning både hos menneske og maskine at kunne styre sin mobil med stemmen.

På internet er der en del youtube film s'hvor andre viser hvordan Dragon fungere. Google translate tale til tale er ikke kommet på dansk endnu, men der er en tekst version som skla bruges forsigtigt pga. gramatisk fejl der ændrer ord som f. eks Gifted til dyslexia ... disse to ord betyder noget meget forskelligt.

Her kan du tale din tekst ind og få det oplæst på din smartphone

Dictus til Smartphones (Android telefoner)
og tablet PC'er

 

 

Slip for bøvlet med at taste sms'er, e-mails og andre beskeder på telefonen.

Dictus er tilgængelig på Smartphones som har Android styresystem, fx HTC, Samsung, Sony Ericsson Xperia.

Skærmen på en mobiltelefon er ikke særlig velegnet til at skrive fra. Derfor har Dictus den fordel at det meget nemmere at tale beskeder ind - især hvis man også har andre skrivevanskeligheder.

Sådan virker det:
Efter klik på mikrofon knappen er Dictus klar til at modtage dit diktat. Når du er færdig kan du få den genkendte tekst læst højt ved at klikke på højtaler knappen.

Hvis du klikker på sms knappen kommer du straks ind i 'Meddelelser' funktionen og teksten indsættes så du bare behøver at angive hvem du vil sende til.
På samme måde kan du sende e-mails og status opdateringer på Facebook.
Du kan også 'klippe' og 'indsætte' teksten i andre programmer du har på din telefon. Tilsvarende kan du indsætte tekst fra andre programmer og få den oplæst i Dictus.
Hvilke telefoner virker det på?
Se listen. 
Dictus virker ikke på iPhone og andre telefoner som ikke kører Android.

Dictus (Android) findes i 2 versioner:

  1. Dictus til 99 kr.
  2. Dictus Free er gratis,
    men begrænset til 20 transaktioner inden for 24 timer

Gode råd:

  • Lån ikke din telefon ud til andre (så ødelægges din stemmeprofil)
  • Tal klart og tydeligt (gerne lidt langsomt)
  • Undgå baggrundsstøj (mikrofonen er ikke retningsbestemt)
  • Du skal have god netværksdækning (evt. WIFI)
Læs mere på:

onsdag den 18. januar 2012

UU nægter hjælp, nu håber vi på ventelist plads

Nu er det siden 31 oktober vi prøvet en anden skole der ikke fungerede da de ikke differentierede og jeg valgt at hjemmeundervise. Pigen kunne ikke gå op som privatist da kommunen nægtede at vejlede jvf. §14 i Folkeskoleloven og direkte afspørede alt. Men hvor der er huller fandt jeg dem og Gymnasium vil gerne give hende en chance ... MEEEEN igen de øsnker også at UUO er inde over, men UUO nægter ... tiden løber! UUO tilbud hende et plads i et kano projekt for skoletræt unger da jeg ringede og forklarede vores behov - ikke just den fremgangsmåde vi regnede med! Slet ikke når jeg troede at Kommunen forstået hendes psykolog rapporter og behov. Her er der tale om en Pige som aldrig har lavet ballade, som har dysgrafia og er særdeles velbegavet ... men stor mén pga. årelange mobning ... og dog vellidt og populær bland børn og voksne vi besøger. Ingen har noget negativt at sige og synes det er grotesk at hun skulle mobbes ...

Kære Mor
Tak for din e-mail. Ansøgningsfristen til landets gymnasier var den 15.marts, og vi havde flere ansøgere end vi kan optage. Derfor er optagelsen til mmm for næste skoleår lukket. Hvis pigen vil stå på venteliste til mmm, er I velkomne til at indsende en ansøgning.  Dog skal I vide, at der allerede på nuværende tidspunkt er ansøgere på venteliste til klasserne. 
Med venlig hilsen
Gymnasium


UU vejleders behjulpsomme svar da vi søgt hjælp: TVANG dvs. vi presses til at skifte skole til vores lokale skole eller selv betale en friskole

Kære Mor

Jeg har ikke på noget tidspunkt talt med omtalte læreren om din datter. Jeg var på Mentiqa i starten af januar, bl.a. for at tale med 8. årgang om introduktionskurser på ungdomsuddannelserne, og i den forbindelse nævnte skolelederen, at Pigen er indskrevet på Mentiqa, men ikke deltager i undervisningen. Der blev ikke talt yderligere om Pigen. (hun husker ikke alt ... der blev sagt! og skrevet, men sjov blev det da en anden social rådgiver som vi ikke kender pludseligt vidste alt! Og kunne se "barnet var tilmeldt"! Elektronisk overvågning for forældrenes fejl fremfor at løse et problem? Hvor langt må en kommune strække den ... )

UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og omegn) skal vejlede unge om ungdomsuddannelserne. Der er tilknyttet en vejleder til alle folkeskoler og privatskoler.

Det er Odense Kommunes skoleafdelings opgave at finde et undervisningstilbud til Nicole.

Når Pigen deltager i et undervisningstilbud, er det muligt at benytte sig af UUO's vejledningsaktiviteter.

mvh.








Aftaler de ting i kuliserne ... alle børn i 8. klasse har ret til vejledning! Flere ...


Kære Mor.

Det viser sig at det er en fejl, at jeg har har sendt dig et kontaktbrev, idet pigen endnu ikke har opfyldt sin skolepligt på 9 års skolegang. Det vil sige, at min organisation (UUO) ikke skal tage sig af hende endnu. Jeg undskylder fejlen.

Jeg vil henvise dig til Odense Kommunes skoleafdeling. De kan hjælpe dig med at finde et passende skoletilbud til pigen. Hvis du oplever yderligere problemer, vil jeg anbefale dig at henvende dig til Odense Kommunes børn og ungeafdeling.






Mit SVAR


Kære UUO
I hvilke forbndelse har læren meldt at Pigen ikke er i skolen? Jeg vil informere dig at der er undervisningspligt - ikke skolepligt. Dvs. I Danmark er alle børn undervisningspligtige, men der er ikke skolepligt.
Så dvs. hun først skal til dig i 9. klasse. Hvad med det forløb hun er tillmeldt i 8. klasse? Jeg mener at vi var informeret om at der er et planlagt forløb. Jeg ønsker at få tid til at du kan fortælle mig hvilke muligheder der for et barn som Nicole hvor vi sammen kan vurdere om det mål hun har sat er gennemførbart.

Det er nu også et voldsomt brev du sendt hvis du ikke engang har set efter om hun hører til. Sådan en omgang system arbejde hvor man føler sig truet af hvad kommunen kan frem for at kommunen er der for at hjælpe var bare ikke rart at få. (I brevet stået der at min børnepenge tages fra mig med mindre hun OMGÅENDE møder op i en skoletilbud)
Odense Kommunes skoleafdeling har desværre ikke haft andet end vores lokale skole som tilbud og magtanvendelse hvis vi ikke acceptere dette.

Hvad finder kommunen så på?

Ja, luskede samtaler på tværs af afdelinger ... ulovligt
Visitation uden at involvere familien ... næppe lovligt

Gad vide hvordan barnet har det på nuværende tidspunkt imens hun fordøjer hendes socialsag for nu skal hun selv svare alt da hun er 15! Hun grædt som pisket da hun læst papir hvor hun ikke kunne genkende sig selv eller hendes familie. Men hvis hun skal tale men Børn og Unge eller Ankestyrelsen så skal hun ved havd der er skrevet ... ikekaf mig, men af hendes rar socialrådgiver!





søndag den 15. januar 2012

Tangram




Tangram

Tangram er et ældgammelt kinesisk spil.
Det består af 7 brikker.
Med de 7 brikker kan man lave forskellige figurer.
• Alle syv stykker af Tangram skal bruges, når man danner en form.
• Ingen dele af Tangram må overlappe.
• Alle dele kan benyttes omvendt (oversiden nedad) hvis nødvendigt.

Tangram bruges til forskellige motiverende opgaver. I øvelse med arealer, omkreds, aksesymmetri, lighed mellem former, under bevis af Pythagoras læresætning og ved forklaring af rationelle tal. Det bidrager også til i geometri at indøve isometriske transformationer.

Det er imidlertid ikke et ideelt værktøj til undervisning i geometriske begreber, da det kun består af én
ud af syv typer trekanter (retvinklet ligebenet trekant), af to firkanter (kvadrat og parallelogram) og det indeholder ikke nogen cirkel. Se her for en grundig forklaring og oversigt Kilde






På denne side kan du finde et spil som ikke er så let som man ville tro: Klik her
Her er en side hvor spillet er lettere og på dansk: Klik her

Her er let instrukser hvor alle kan lave deres egne: Klik her

Se på youtube brug historier på engelsk til sporgstimulering eller rejs til kina ;) måske kan du spille

lørdag den 14. januar 2012

Gange ... kan du 1, 2, 3 og 4 tabellen så kan du resten!



Jeg indrømmer at jeg ALDRIG har lært gangestykkerne. Og det er ikke let at ikke kunne lære dem. Prøv selv denne metode :)

Du og din hund


Du og din hund
David Taylor
(1998) Gode råd om hundes helbred, adfærd, sygdomme, valg af hunderace, opdræt, pasning m.m.

Bognummer: 30517
Forlag: Danmarks Blindebibliotek
Indlæst efter udgave: Gyldendal, 1992
Spilletid: 13 t., 43 min.
Det er en bog som jeg købt brugt som han "læser" sammen med en lydbog. Han lærer at læse med ord og at lytte da han affotografere HELE ord. Og min held er at denne bog er en han vil høre igen og igen så det med at vi tager et afsnit for at øve læsning passer ikke helt dårligt. Med DAISY kan vi også se bogens sidetal så han kan læse andre afsnit uden problemer.


Vi læser med DAISY som kan indstilles i hastighed. Når han bare skal høre bogen skruer han rigeligt op for tempoet. Når han skal læse "hjælper jeg" samtidig med at han bruger hans finger for at vise han følger med. Der er det en fordel at DAISY kan gøres langsommer. Jeg har valgt at ikke have højt læsning som så, men arbejder på "ord indlæring". Når ahn igen er klar tager vi "højt læsning" men det er svært for han gider under ingen omstændigheder læse nemme lix bøger ... han er træt af dem og har dårlige erfaringer fra 2009.

Denne bog findes også på engelsk og vil være ret god for en hundeelskende barn at små afsnit barnet kender høres på engelsk.

torsdag den 12. januar 2012

Personlige og fortrolige oplysninger lækkes skam også internt




Man kan
frygte, at nogle borgere vil blive tilbageholdende med at komme med oplysninger til jobcenteret. Det kan betyde, at indsatsen bliver mindre målrettet og relevant forborgeren. Jeg hæfter mig dog ved, at alle parter i denne sag er enige om, at det er åbenbart, at jobcentrene skal overholde gældende regler om tavshedspligt og omgang med fortrolige oplysninger.

Man kan OGSÅ frygte at oplysninger misbruges af andre afdelinger jvf. anbringelsessager! I sager hvor kommunen kan spare penge og psykisk mishandle en borger frem for at det rette støtte iværksættes. Eller som jeg oplevede at kommunen ULOVLIGT bruger en anden afdeling at skaffe sig oplysninger om en borger.

Se den 21. juni lukkede Kommunal Styrelsen min børnesag, men mærkeligt nok ville Børn og Unge Afdeling have oplysninger om mig dvs. lægelige privat oplysninger. Jvf. mailen kan det ses at Børn og Unge Afdeling venter på en "udredning" og at Jobcentret mener bestemt ikke at jeg samarbejde. Problemet er BARE at jeg INTET aner og at Jobcentret selv bedt mig om at ikke videregive min læge aftaler mm. da det er for komplex! Indtil denne samtale havde jeg meget grundigt oplyst om alt hver gang, også ønske om tabt arbejdsfortjeneste og diagnoser jvf. min egen læge, sygehusets læger osv. Kopier af kommunens interne mails ligger jeg her (link kommer) 


Folketingsmedlem Mai Henriksen (KF) har den 21. december 2011 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1399, som hermed besvares.
 
16. januar 2012J.nr. 2011-00180077

Spørgsmål nr. S 1399:

”Hvordan forholder ministeren sig til rådmand for Arbejdsmarkedsudvalget iOdense Kommune, Peter Rahbek Juuls, forklaringer i Fyens Stiftstidende den 20.december 2011, i sagen om, at Odense Kommunes Beskæftigelsescenter nu gentagne gange har lækket personlige og fortrolige oplysninger om borgere til helt til-fældige mennesker?”

Endeligt svar:

Helt overordnet kan jeg oplyse, at det er kommunerne, der har ansvaret for, at dealmindelige forvaltningsretlige principper overholdes. Den konkrete sag kender jegkun fra medierne.Reglerne på området er klare. Når en borger har kontakt til kommunen, så er det etgrundlæggende princip, at kommunen behandler alle oplysninger fortroligt, og at kommunen overholder sin tavshedspligt. 
 
Dette gælder selvfølgelig også de enkeltejobcentre.Det er således i strid med de gældende regler, hvis et jobcenter sender fortroligeoplysninger til en forkert borger, og det bør ikke ske.For mig er det afgørende, at borgerne kan have tillid til, at jobcenteret behandler al-le oplysninger med fortrolighed. Hvis denne tillid forsvinder, så er det min vurde-ring, at det kan få betydning for dialogen mellem borger og jobcenter. 
 
Man kan frygte, at nogle borgere vil blive tilbageholdende med at komme med oplysninger til jobcenteret. Det kan betyde, at indsatsen bliver mindre målrettet og relevant forborgeren.Jeg hæfter mig dog ved, at alle parter i denne sag er enige om, at det er åbenbart, at jobcentrene skal overholde gældende regler om tavshedspligt og omgang med for-trolige oplysninger. Så der er tydeligvis ikke tale om ukendskab til reglerne, men om en yderst beklagelig procedurefejl, der hurtigst muligt bør rettes op på.Jeg kan tilføje, at jeg som led i denne sag har fået oplyst, at Datatilsynet har hen-vendt sig til Odense Kommune og anmodet kommunen om en redegørelse. Datatilsynet har blandt andet anmodet om at få oplyst, hvad Odense Kommune gør for at sikre, at personoplysninger, som behandles i kommunens systemer, fremover ikke kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med forkerte fremsendelser.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen

Rådmandens svar ... som en lærer sagt: Kommunen har den sidste ord.

Kære Mor

Tak for din mail vedrørende en række forhold om din søn XXX.


Jeg forstår godt, at du som mor gerne vil det bedste for dine børn, så de trives.

Nedenstående svar knytter sig derfor til de punkter, du har opstillet i din mail.


(LYDER POSITIVT)

Ad 1) Anmeldelse af episoder på skolen er et anliggende mellem skole og forældre.

Såfremt der ikke kommer et tilfredsstillende resultat ud af en henvendelse til skolen, så bør man kontakte skolebestyrelsen.

PPR har forsøgt at skabe mulighed for dialog mellem skole, hjem og PPR gennem de møder, der har været inviteret til.

(DER ER ANVENDT FØRERGREB! Det er meldt PPR, socialrådgiver og skolebestyrelsen samt skolederen)


Ad 2) PPR genkender ikke at have afvist din søns ordblindhed.


På baggrund af dine aktuelle beskrivelser af din søns vanskeligheder og udtalelser fra skole, finder jeg det relevant at at lave en ny vurdering af hans aktuelle standpunkt.

Til dette stiller PPR sig gerne til rådighed.

(OKI, skal han ANBRINGES eller klare restan af hans dage uden hjælpemidler? Hvorfor har han ingen hjælpemidlerhvem har ansvaret? Har hun lige overset min version? Barnet har haft diagnosen siden april 2010 og jeg blev henvist til skolen UDEN hjælp ... dokumentation HAVES men rådkvinden er meget ligeglad og min tillid til hendes plan med en ny vurdering er på NULL! Klik her for beviser )


Ad 3) Som svar på din forespørgsel om støtte til klub har Skoleafdelingen den 1. august 2011  fremsendt en mail til dig. I mailen gives der afslag på muligheden for at tilknytte en person fra Mentiqaskolen, når din søn er i fritidsklub. Begrundelsen er, at denne service ligger ud over Odense Kommunes serviceniveau.

Der blev i mailen anbefalet at tage en snak med SFO´en om et samarbejde i forbindelse med overgangen til klub.

(MEN jeg fik jo ingen afgørelse, ergo ingen klage mulighed – selv justits? Jeg ansøgt om konsulent hjælp da han nu er i 4. klasse og skla over til et klub tilbud som alle andre børn i kommunen. Det ligger udover Mentiqaskolen, klubben advarede mig jeg spilder min tid. Han kun ikek fortsætte da jeg kender hans behov og kun se at uden "undervisning" bliver det en negativ oplevelse for mit barn. Han er ked af det, men ikke så ked af det han ville ahvde været hvis det gik helt gjalt. Jeg lovede ham efter Jul men anede ikek at kommunen vil kunne modabrjede så meget!)


Ad 4) Når en leder er involveret i en klagesag, vil dennes chef naturligt blive orienteret. Dog vil chefen ikke være involveret i detaljer om sagsakter.


(JA, jeg orienteret hende men hun gjor intet … journalen er ikke skrevet … se min blog for 13. oktober. SJovt at Odense Kommune har deres helt eget notat metode ... den stemmer ikke overens med det jeg harlært om notatpligt)

Ad 5) Det er godt at høre, at XXX på et tidspunkt trivedes på Mentiqaskolen.

Det er vigtigt for et barn, at det trives i sit læringsmiljø og modtager et relevant undervisningstilbud. Opgaven med at vurdere det specialpædagogiske behov ligger hos PPR.

Jeg er enig med dig i, at arbejdet skal koordineres mellem afdelingerne. Som tidligere nævnt stiller PPR sig gerne til rådighed for at lave en pædagogisk psykologisk vurdering af det specialpædagogiske behov.

(Et tidspunkt: MERE END ET ÅR LÆNGST TID I HELE HANS LIV siden han kom i mistrivsel som 3½ årige. Jeg følte som jeg blev slået da jeg læst dette - en rådkvinde der åbentlyst ikke kan forstå at børn der har det svært også har følelser. JA, PPR afvist mig fuldstændigt og sagen blev overgivet med følgende besked fra alle afdelinger, og smid os i socialsag helvede hvor ingen hører på vores behov da det jo kun er forældrene der ikek kan opdrage deres børn:

 
Kære mor


Jeg vil bede dig om at rette henvendelse til børn- og ungesocialrådgiver MAH, som varetager koordineringen af xxx og ppp sag mellem Børn- og Ungeforvaltningens afdelinger jvf. rådmandssvar af 12.januar 2012.



Venlig hilsen

PPR og alle andre afdelinger ergo også Ungdoms vejlederen?)

Ad 6) Når det er relevant at spørge til, hvilken distriktsskole et barn er tilknyttet, skyldes det, at distriktsskolen har undervisningspligt for barnet.

Hvis forældre vælger at tage barnet ud af skolen, overtager forældrene undervisningspligten. Hvis et barn kræver særlig hensynstagen og støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvilket dog kræver en pædagogisk psykologisk vurdering.

(Ja, det er jo derfor Odense Kommune BETALER Mentiqa som specialpædagoisk tilbud. Jeg har ansvaret at fortælle kommunen hvis det ikek længere er tilstede … det gjor jeg gentagende gange sinde juni 2011 og selv da mit barn håndteres med ikke tilladt ingreb vælger kommunen at ignorer mig!)

Ad 7) Skoleafdelingen er tilsynsførende på skolen og har ført tilsynet på Mentiqa. Odense Kommune kan ikke forholde sig til, hvad der er sket i andre kommuner.

(Ja, hvor blev de af da jeg underretter kommunen om forholdene? Hvad har tilsynet gjor med min underretning om førergreb, barnet i fosterstilling, special pædgosik viden mangel? Lærerskift? Børneflygt?)


Jeg er orienteret om, at PPR har indkaldt dig til tre dialogmøder med Metiqaskolens ledelse, Skoleafdelingen samt sagsbehandler for at drøfte, hvorledes der skabes de bedste betingelser for samarbejde og varetagelse af problemstillinger, du har italesat omkring Marius, samt finde løsninger for dine børns skolegang.

 
(WHAT?? Er vores sag ikke journalført … godt jeg optog alt der blev sagt! Beklager søde rådkvinde men jeg tager ikke en dialog med mennesker som bryder loven ... jeg har optaget alle samtaler og herefter bedt Odense Kommune om at stille op med alt på skrift - men de har UANMELDT hjemmebesøg for at fuldføre deres dokumentation der ikke kan bevises)

Jeg kan forstå, at du har aflyst disse møder, seneste med begrundelsen, at du har været bekymret for mødets dagsorden.

Dialogmøderne har haft til hensigt at skabe nogle gode samarbejdsmuligheder.

Desværre har det ikke været muligt at afholde dialogmøderne med dig, hvor man i fællesskab kunne drøfte sagen, og derfor har Børn og Ungeforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke set sig i stand til at finde gode løsninger vedrørende dine børns skolegang.

(Ja, jeg sender ikke mit barn i situationer hvor han kan kom til skade. DET er min forældre ansvar! HVAD skal vi i fællesskab DRØFTE når der er skrevet falske notater???? Kommunens frifundelse eller min børns tarv - om ikke at nævne de andre børns tarv der skulle se på dette her. Samarbejde eller TVANG og TAVSHED? Tja, 10 måneder senere tog Kommunen barnet ved tvang uden varsel og derfra er barnet fjernet, sat ind ved halv voksen kriminelle og har den dag i dag ingen ordblinde hjælp fået ... Kommunen kan lige som det passer dem!)


Jeg vil bede dig om i fremtiden at rette henvendelse til børn- og ungesocialrådgiver MAH, som varetager koordineringen af din søns sag mellem Børn- og Ungeforvaltningens afdelinger.


Jeg håber, at du dermed kan få et konstruktivt samarbejde med forvaltningen fremover.

 
(Jeg har svært ved at se hvordan sådan et forløb kan blive konstruktiv. Ærigtalt er jeg decideret chokeret over det magt Odense Kommune har … hvad med vores retssikkerhed? Nu er det juni og hun kan ikke give afgørelser og svare dem med at hun ikek kan svare pt imens hun skimper for en anbringelsessag - FLOT - Odense Kommune anbringer ... det sparer de jo på ved at nægte hjælpemidler, samarbejde og konsulent hjælp ... men bedst af alt glemmer de at der er et tre mennesker involveret! Mennesker der får deres liv destryeret pga en sagsbehandling der slet ikke lever op efter lovens forstand men hvor fokus er der hvor kommunen vil have det - IKKE på Børnene)



Venlig hilsen



Rådmand

Odense Kommune

Børn- og Ungeforvaltningen


lørdag den 7. januar 2012

Struktureret og kærligt blindskriftsprogram



 Klavaro er et GRATIS blindskrivningsprogram der lærer brugeren at skrive ved hjælp af tifingersystemet. findes her: http://sourceforge.net/projects/klavaro/files/Klavaro-1.9.0-win.exe/download



Min børn gider ikke tid tagning og fejl markeringer

Dagens fokus, mundtligt

Hver elev får et sæt bogstavbrikker. Eleverne opdeler dem i en bunke med konsonanter og en
med vokaler. Rummikub er en tilgængeligt billig løsning.


 Vokal spillet: http://elevdelta.emu.dk/main.php?v=1.09&area=danish&page=spellgame.swf&type=0&classId=-1&taskId=-1




http://www.dvo.dk/fileadmin/Unge_ordblinde_skriver_loes/Skriv_loes_med_it_-_laerervejledning.pdf

fredag den 6. januar 2012

FRIVILLIG hjælp søges ...


Jeg har fået en del artikler osv. som jeg har fået lov til at oversætte til dansk. Idet jeg ikke er Dansk og nogle dage skriver uforståeligt pga. min ordblindhed så tænker jeg om vi ikke i fællesskab kan arbejde på noget?

Jeg forstiller mig at oversætte artiklerne igennem google docs hvor jeg giver adgang til en arbejdsgruppe. Først vil jeg kun have en arbejdsgruppe ad gangen og hvis det går godt vil jeg stille flere grupper op så hvert person kan vælge noget udefra deres fagområde eller interesse.

Der er ingen krav på hvor meget eller hvor lidt ... når dokumentet er færdig kommer der et nyt. Med tiden opbygger vi også en ordbog for standard ord f.eks oversætter google ordet Gifted til at være ordet ordblind ;) det duer ligesom ikke!

Vi har afprøvet google docs før og det virker ganske glimmerende. Hertil kan flere rette i det samme dokument på det samme tidspunkt.

Indtil videre har jeg fået lov til at ligge det oversatte dokumenter ud og på sigt vil jeg ligger det som "database" og arbejde mod en Dansk Hoagies hvor alt vedr. denne børnegruppe samles. Det er ildsjæle som stiller deres arbejde gratis til rådighed, for at informere om denne børnegruppe. Jeg får lov udefra at have en hensigt til at informere andre - dette håber jeg at vi kan respektere og til enhver tid henvise til "forfatteren".

Lige nu ser jeg på flere gratis løsninger og med tid blive der valgt noget hvor vi med sikkerhed ved at andre kan linke til uden at vores links ændrer navn. Indtil da må vi nøjes med intelligente børn forumet. Idet vi ikke har et fast lønnet arbejdsplads så kan jeg ikke se hvordan projektet vil udvikle sig, men jeg håber at det er et start på at give alle forældre, lærer og andre adgang til materialer på DANSK.

Har du noget du ønsker at gøre tilgængeligt skriv til mig. Vil du deltage i oversættelses arbejdet skriv dit gmail adresse til mig.

Inden artikler publiceres tjekkes dette ved et journalist og af en fagperson så vi sikrer os at der ikke sniger sjove fejl i. 
 Ser du noget "oversættelse" som du er uening i, så er der mulighed for at kommenter dette i google docs. derfra vil der med tiden ses på alle kommentar og rettelserne vil gennemføres. Hermed håber jeg at arbejdet kvalitetssikres. Nu må det kom an på en prøve ... kom glad og frisk.
 Ideen stammer fra Roya Klinger og Bente Kjeldsen. Tak for jeres gode fif ... nu bruges det!

søndag den 1. januar 2012

Tvangsbehandling: Tvang og Kommunen - der er ingen regler når kommunen er ind over


Støtte- og klagemuligheder beskrevet af Landsforeningen Auitsme




Den findes her som pdf du skal gem filen
Den læses med f. eks Acrobat pdf reader som er gratis!


DUKH - www.dukh.dk

DUKH yder gratis rådgivning om handicapkompenserende ydelser i sager mellem en borger og typisk en kommune. Vi er uvildige og tager derfor hverken parti for borgeren eller myndigheden, ligesom vi ikke kan fungere som bisidder eller partsrepræsentant.

Du kan bruge DUKH, hvis du forgæves har forsøgt at få rådgivning i din kommune, og fortsat:
  • mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre
  • har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren
  • undrer dig over kommunens behandling af din sag
  • oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige afdelinger
  • er i tvivl om lovgivningen
  • er i tvivl om du får de ydelser, som du har ret til ifølge loven
  • er utilfreds med en afgørelse i din sag, og er i tvivl om mulighederne for at klage

DUKH kan ikke
  • udmåle støtte/tildele en ydelse
  • være bisidder, partsrepræsentant eller advokat for dig
  • rådgive om et specifikt handicap – vi rådgiver kun om sagsbehandlingen og lovgivningen
  • træffe eller ændre en afgørelse i din sag

DUKH beskrevet ved Erik Jappe


Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. http://erikjappe.blogspot.dk/2010_09_01_archive.html



Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien
Hvis det mod patientens vilje er nødvendigt at give psykiatrisk behandling, skal de samme betingelser, som gælder for tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, være opfyldt. På samme baggrund kan man tvangsbehandle for en legemlig sygdom, hvis patientens liv eller helbred er i væsentlig fare. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen.

Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ en sag om problemer ved tvang på psykiatriske afdelinger. Et væsentligt spørgsmål angik mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven.

Sundhedsministeriet udtalte, at psykiatrisk behandling af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, ikke betragtes som tvang i psykiatrilovens forstand. Iværksættes behandlingen uden informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, skal det derimod altid ske inden for rammerne af psykiatriloven. Ministeriet var ved at udarbejde et udkast til lovforslag om ændring af psykiatriloven og forventede, at udkastet ville indeholde forslag til tydeligere regler om mindreårige patienters retsstilling. Ombudsmanden tog dette til efterretning. http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2015-51/

Tvang og kommunallæger

Affødt af den i medierne omtalte sag om tvangsundersøgelse af et barn, som kommunens sociale myndigheder havde mistanke om var blevet omskåret, anmodede FAS - efter aftale med formanden for FAKL - Lægeforeningens juridiske afdeling om at udarbejde et juridisk responsum om de forpligtelser, en kommunalt ansat læge måtte have i henhold til forvaltningslov og andre love i at medvirke ved tvangsforanstaltninger, som besluttes af den kommunale arbejdsgiver.

DADL havde herefter udarbejdet et notat af 3. marts 2003. I UFL nr. 11 udtaler FAKL’s formand sig om sagen på grundlag af notatet. FAKL’s formand giver udtryk for, at sagen er dybt alvorlig og at såfremt den skaber præcedens, vil det nærmest være umuligt at fungere som børne- og ungelæge, fordi sagen strider mod Lægeloven, Lægeforeningens etiske regler, og at man tilmed risikere strafferetslige problemstillinger som kommunallæge.

Han giver endvidere udtryk for, at sagen illustrerer, hvor vigtigt det er, at der foreligger en præcis funktionsbeskrivelse for kommunallægen samt endvidere et godt kendskab til loven.

Lægeforeningen vil i en kommende leder, der blev omdelt på mødet som et udkast, give udtryk for, at der principielt altid skal foreligge et informeret samtykke, når læger skal deltage i undersøgelse og behandling af enkeltpersoner.

Endvidere bør læger afstå fra at deltage i nogen form for tvangsmæssig undersøgelse, der ikke hviler på et meget klart retsgrundlag og Lægeforeningens etiske udvalg har hæftet sig ved, at der i sagen fra Aalborg, som den er beskrevet i medierne, ikke har foreligget et sådant klart retsgrundlag for at pålægge kommunal lægen at undersøge barnet.

Lægeforeningen udtrykker endvidere bekymring over en meget rigoristisk tolkning af lægers indberetningspligt, der indebærer en betydelig risiko for, at man i de miljøer, hvor omskæring er en mulighed, undlader at søge behandling i andre sammenhæng på grund af risikoen for, at fortrolighedsforholdet mellem læge og patient ikke forbliver intakt.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.