tirsdag den 29. november 2011

Skoleleder - bestemmer? Men har en skoleleder fornøden kompetencer og viden?



Fremmøde af min børn var stort set 100% beviser ses ved at klikke her
Det som han glemte
Og mere som blev glemt

Den anden skole havde ikke ressourcerne og kommunen afvist at gå "ind i andet" end dialog med denne skoleleder ... og godt forsøgt af ppr at få os til at udmelde børnene for så er det ikke deres ansvar men min - dereret special pædagosik del som skal tages hensyn til jvf. spykolograporter og jvf. vores skolestart på MentiQA!!!

Den 29. nov. 2011 08.10 skrev Skoleleder

Til Mor og PPR

Blot for god ordens skyld skal jeg naturligvis korrigere min forkerte erindring om at det IKKE var den 1. november men den 4. november, som moren korrekt påpeger at jeg fik meddelelsen mundtligt på kontoret om at xxx og ppp var ”på prøve på en anden skole – uden angivelse af hvilken skole eller hvor lang tid” – derfor i lyset af det faktum at vi på skolen ikke har haft fremmøde siden henholdsvis 24. oktober og 31. oktober og ej heller modtaget skriftlig meddelelse om at børnene var udmeldte af skolen, gør jeg som jeg er forpligtet til, underretter de sociale myndigheder herom.


Med venlig hilsen

Skoleleder


Emne: Vedr.: Fwd: Underretning/Opmærksomhedsskema Skolebørn

Kære Mor

Ligesom i alle andre sammenhænge skal en skoleleder underrette de sociale myndigheder hvis elever der er indskrevet på skolen udebliver fra undervisning.

Da du ikke har givet nogen tilbagemelding på hvorvidt børnene er udmeldt fra Mentiqa og opstartet i andet tilbud, tænker jeg ikke, du giver skoleleder anden mulighed end at underrette.



Venlig hilsen

PPR





Emne:        Fwd: Underretning/Opmærksomhedsskema Skolebørn  




Kære PPR

Skoleleder valgt at sende endnu en underretning til en ny afdeling i kommunen end tidligere. Jeg forstår ikke hvorfor det ikke er sendt til dig da vi har en sag "allerede". Kan du forklare dette?

Jeg var på skolen den 4. november samme dag han kontaktede mig. Han skrev også et brev der. Jeg tror alle er klar over situationen.

Jeg havde Natteravn med som vidne den 4. november 2011 da jeg var på skolen. Skoleleder skrev at jeg var der den 1. november.

Jeg har fremsendt alt til vores advokat som du kan se i modtager til denne mail.


Mor

---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: Skoleleder
Til Odense Kommune
 
Jeg skriver til idet vi her på skriver ikke har haft fremmøde af hverken xxx eller ppp (hans storesøster) siden henholdsvis den 24. oktober og den 31. oktober og indtil i dag.
Jeg har haft en enkelt samtale med moren den 1. november,  hvor hun meddelte mig at begge børn er ”på prøve” på en anden skole men nævnte ikke hvilken og de er jo pt. stadig er tilmeldte som elever her. Derfor skal vi naturligvis gøre jer opmærksomme på som dem der betaler for deres skolegang (Odense Kommune) at de som sagt begge to har været fraværende siden som sagt 24. og 31. oktober 2011 – hvilket jeg finder er alt for lang tid selvom de evt. skulle have være på en prøve uge andre steder eller lignende – ligesom vi ingen besked om fravær eller sygdom har modtaget fra hjemmet efterfølgende. Derfor denne Indberetning.
 
Med venlig hilsen
Skoleder

mandag den 28. november 2011

Kan vi reelt klage over det undervisning vores børn får?

Jeg tænker efter at havde læst sammenhæng i tingene om det muligvis er at skoleledere har fået alt for stor et ansvar ift. kompetencer der forventes af et menneske? Samtidig er de det mest kompetente, men mangler undervisning. Igen svigter kommunen børnene og hertil kan de selv beslutte om de udføre loven korrekt. Hvis I følger mig og læser resten igennem har vi måske noget at tale om!
Forstå mig RET jeg tænker om skoleledere bør kunne holdes ansvarlig for undervisningen som de ikke har en jordisk chance for at kunne levere ... samtidig med at forældrene henvises til de har frit skolevalg ... kikser samarbejde indrages kommunen. Kommunen ved udmærket godt at der er noget som mangler da de jo få utallige henvendelser.

Som forældre har jeg søgt igennem mange tilbud inden jeg fandt en skoleleder der vidste en smule om højt begavede børn. Undersøgelserne viser at kun 88% af skoleledere mener det er OK at tale om denne børnegruppe. Nu tænker jeg hvor mange af disse personer ved reelt noget om højt begavede børns "behov"? For ikke at nævne ordblinde børns behov! Eller børn med andre handicaps ... hvem har ansvaret at de får det viden?

Når jeg så tænker over det og så ser på "klage muligheder" jeg som forældre har, efter jeg har læst tonsvis af paragraffer og sat en del ting sammen så taber jeg mod. Modet taber jeg idet det langt om længe har gået op for mig at kommuen ikke vejleder mig i det rettigheder jeg og mit barn har. Alt bliver mere og mere trist da man så enten skal bevæge sig mod enten handicap området eller mod tilsynet for at få hjælp inden man bliver et børnesag. Begge områder ved endnu mindre om undervisning eller differentiering og slet intet om højt begavede børn. Bliver man en børnesag så henvises man til andre instanser som ser alvorligt på skoleskift, selv om det var tænkt som et fornuftig løsning til et problem. Så taler alle om stabilitet, kontinuitet og at forældrene ikke kan samarbejde ... måske ikke kan varetage deres barns tarv.
Jeg ved jo fra erfaringer med begge områder at ingen ved ret meget omkring denne børnegruppes behov for differentiering, for ikke at nævne noget om deres sociale og emotionelle behov. Nu ved jeg tilfældigvis også at tilsynet selv vælger hvilke sager de vil kigge på. 
 Derfor strander alt og jeg tænker hvor mange af disse børn BELASTER systemet med skoleskift, klager og AKT problematikker frem for at de får undervisnings differentiering? Prøv se selv:

Bortset fra afgørelser vedr. specialundervisning i specialskoler, specialklasser eller støtte i den overvejende del af undervisningen kan kommunens afgørelser vedr. undervisning i folkeskolen ikke indbringes for en højere myndighed. 
 Spørgsmål om kommunens overholdelse af lovgivningen generelt, herunder på folkeskoleområdet, kan indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder, som i dit tilfælde vil være Statsforvaltningen Syddanmark i Aabenraa. 
Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at det inden for folkeskoleområdet er muligt at indbringe visse sager om specialundervisning for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det fremgår bl.a. af folkeskolelovens § 51, stk. 3-5, at afgørelser om henvisning til specialundervisning inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse til forældrene kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Du kan læse mere om klagenævnet på nævnets hjemmeside på adressen: www.klagenaevnet.dk. 

Folkeskolelovens § 18, stk. 1 siger at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Princippet om undervisningsdifferentiering, idet undervisningen i alle fag forudsættes at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod, hvad den enkelte elev kan nå. 
Folkeskolelovens § 18, stk. 2 siger at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.
Iflg. rapport fra Evalueringsinstituttet 2011 skriver de at:


- der er usikkerhed om, hvad begrebet undervisningsdifferentiering dækker
- lærerne anvender primært evalueringsresultater bagudrettet.
- ledelsen varetager primært ansvaret for at lærerne differentierer undervisningen ved at udvise tillid til at lærerne løser opgaven professionelt


Hertil er det målt via Niras 2010 – Talentindsatsen 

Der er i Danmark at enighed i befolkningen om at det er oki at at omtale en person som dygtig og talentfuld tallene er således:


- blandt skoleledere 88%
- blandt folkeskolelærere 91%
- i befolkningen som helhed 86%


UVM

Skriver at ansvaret for folkeskolen ligger hos kommunerne, og Undervisningsministeriet kan derfor ikke tage stilling til konkrete sager på området og kan alene udtale sig vejledende om fortolkningen af folkeskoleloven.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen oprette klasser og sørge for undervisningen af alle børn, hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen. Gælder det også højt begavede børn?


Efter folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2, skal undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag og emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Folkeskolen skal derfor kunne tilbyde en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og bør derfor kunne tilbyde særlig undervisning for begavede børn, der imødekommer højt begavede børns særlige behov

Hvis du ikke mener, at distriktsskolen, som kommunen har henvist jer til, lever op til dine forventninger til et passende skoletilbud til din søn, har du mulighed for at fravælge denne ved at benytte dig af reglerne om det frie skolevalg, som Folketinget vedtog i 2005, jf. også vedlagte notat om det frie skolevalg for børn med behov for specialundervisning.


Efter folkeskolelovens § 32 er ethvert barn, der bor her i landet undervisningspligtig. Efter lovens § 33 medfører undervisningspligten, at barnet skal deltage i undervisningen i folkeskolen eller modtage undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.


Hjemmeundervisning


Såfremt forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder, jf. § 34, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler. Efter samme lovs § 34, stk. 2, skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.


Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet, jf. § 35, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler, og kan efter § 35, stk. 2, forlange at barnet går til en prøve for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis kommunen skønner, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 35, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler.

søndag den 27. november 2011

Talentfulde elever i grundskolen osv.

Undervisningsministeren har i den april 2011 offentliggjort nogle forslag til at gøre noget ekstra for talentfulde elever i grundskolen. Det er godt. Læs mere her: UVM

Rapporten hedder:
Talentudvikling, evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet. Talentrapport

Denne rapport findes også i en kortere version i et link på højere side af den side som åbnes: Talentudvikling: Hvor står vi – og hvad bør der gøres?

Hvad der er knap så godt er, at højt begavede børn gør man intet for i grundskolen! For ikke at nævne at starte i børnehaver så det observationer der videregives skolerne. Rapporten nævner HELDIGVIS at

Det er samtidig vigtig at holde sig for øje, at talenterne ikke blot
er de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at
identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede
børn og unge.

I Sheelagh Bisgaards nyligt offentliggjorte speciale ”De højt begavede børns skoleliv – et børneperspektiv” fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har hun som den af de første herhjemme forsket i børnenes egne oplevelser af det at være højt begavede. Hun sælger den for 300kr.

Hun beskriver at højt begavede børn mobbes ofte af andre elever, fordi de er anderledes, hyper-engagerede og følsomme, og lærerne træder gerne til for at ensrette dem. Selvværdet står dagligt for skud og angst slår igennem; depressioner er ikke ualmindelige hos de højtbegavede børn pga. omgivelsernes uforstand og nul-tolerance. Børnenes forgæves forsøg på at rette ind, ikke stikke ud og være ligesom de andre er hjerteskærende læsning i Bisgaards speciale. Nu er der en Talentrapport om talentpleje lavet med fokus hvad de voksne oplever, og hvad de mener som skal ændres - uden at huske de børn som er skoletrætte og utilpassede at:

Arbejdsgruppen må dog konstatere, at der ikke har været gennemført systematiske og dækkende undersøgelser af undervisningsdifferentiering i forhold til de stærke eller talentfulde elever. Der mangler således stadig didaktiske principper, som kunne føre til konkrete metoder og strategier for undervisning af denne gruppe. Der er dog grund til særligt at bemærke det arbejde, der i det seneste tiår er gjort i forhold til særligt begavede elever, ofte institutionaliseret i få særlige skoler som Mentiqa-skolerne i Ålborg og Odense eller Athene-skolen i Søborg.

 I den Talentresume som skrives af rapporten skriver de videre at:

Talentindsatserne hviler på ildsjæle, enkeltindsatser og frivillighed. Der er ikke formuleret klare og stærke målsætninger for talentudviklingen. Det er kun inden for få områder, at der er tradition for at tænke i talentudvikling. Og i forhold til at sikre en systematisk talentindsats mangler der en klar sammenhæng mellem niveauerne i uddannelsessystemet, ligesom det kniber med kompetenceudvikling af undervisere.

Samtidig er der ret begrænsede erfaringer med og viden om talentarbejde i Danmark og i de lande, vi sammenligner os med. Der er stadig barrierer for, at talentindsatsen bliver en sammenhængende indsats, der er rodfæstet i hele uddannelsessystemet. De må fjernes, hvis vi systematisk skal udvikle og stimulere de dygtigste børn og unge i Danmark.

Hvad der slår mig efter endt læsning er ikke blot de højtbegavede børns elendige "vilkår for læring og udvikling", men at de reagerer så gennemført sundt, dvs. følsomt på elendige vilkår? Og der er ingen beskrivelse af hvilke mængde ressourcer det tager fra "læringen".

Hvis nogen ser det udefra barnets behov og det potentiale barnet skal gemme på for at få en almindelig hverdag så begynder det at være indlysende. Her er der penge som spildes ... mon ikke vi kan ændre noget simpelt?

Grundlaget for det udlandske projekter som de beskrev, samt Athena og Mentiqa skolerne har været børnenes trivsel. Har Talentarbejdsgruppen ikke haft nok "viden om" at det den børnegruppe som de havde nævnt som 1-2 procent med særlig vægt på IQ de beskriver som Højt begavede børn ikke trives i brede modeller? Jeg ser ikke disse børn indraget i deres rapport ... men rapporten siger nu hellere ej meget om børns trivsel i skolen generelt. Måske er trivsel ikke et vigtigt faktum mere i den skolemodel vi arbejder mod at implementere?

Har talent rapporten ikke overvejet at lave uddannelses grænserne mere flydende - dvs. at tillade den kompetente barn at start tidligere på Gymnasium f.eks med enkeltfag? Beskrive at klassetrin ikke skulle være alt for fast i aldersgrænser - lad det kompetente barn have lov til at kom videre. Det er ressource krævende at holde barnet tilbage ... og nogle er klar til at være sammen med ældre børn.

Tilbage til Sheelagh Bisgaard som faktisk henviser til Professor Shirley J. Kokots sammenfatning af positive og negative egenskaber og adfærd hos højtbegavede børn, noget som i årevis har været brugt her i landet:

"Positive egenskaber og adfærd VS Negative egenskaber og adfærd
Har let ved at lære. VS Udvikler ligegladhed, dovenskab, forsømmer detaljer, tager ikke imod vejledning.

Ræssonerer abstrakt, har et filosofisk overblik. VS Stræber imod lette løsninger, pseudo-intellektualiserer, finder på undskyldninger, mister realitetssansen, bliver virkelighedsfjern.

Spørgelystne og med udviklet kritisk sans. VS Utålmodig og kritisk over for andre. Fremstår ”anderledes” og skaber problemer i relationer med kammeratskabsgruppen.
Evner at arbejde selvstændigt, formulerer enestående idéer. VS Kan blive meget elitær, skiller sig ud og passer ikke i sammenhængen.

Besidder en udviklet sans for humor. VS Kan være smertelig ironisk eller sarkastisk til det grusomme.

God hukommelse og analyseevne. VS Bryder sig ikke om rutiner og gentagelser af enslydende opgaver. Uvillig til at påbegynde arbejdet og keder sig let.

Arbejder målbevidst og dedikeret. VS Stædig og ufleksibel.

Er interesseret i mange områder. VS Nogle gange indsnævres interesser sig til et enkelt, snævert felt.

Ivrig, opvakt og højt energiniveau. VS Frustration hvis tingene ikke går som han/hun vil, mister hurtigt interessen.

Sensitiv, følsom, modtagelig. VS Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik."

Se engang ned over listen. De højt begavede børn er idéelle for læring – positivsiden. Men er læringen ikke idéel, reagerer de højt begavede børn med ikke-læring – negativ-siden. Er det disse børn som benævnes af Talentgruppen:

de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.
Med andre ord: Når læreren (og de andre elever) går ud fra, at den højt begavede elev uanset vilkår præsterer det optimale, tager han/hun helt fejl. Det samme lærer, sammen med hendes tæm sender disse børn til heldagskoler eller specialklasser med handicappede børn. Hvem samler dem op og hvordan? Rapporten nævnt deres eksistens men de står uden et indsats, i glemmekassen. Er det denne brønegruppe som også æder ressourcer hos det som betegnes Udsatte børn - hvor de endnu engang overses?

Talentrapporten fortæller i en lille sætning at de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.
Talentrapporten anbefaler talentvejledere i alle skoler samtidig med at selve rapporten beskriver at vi skal have mere viden om, hvordan vi bedst muligt underviser talenter. I dag ved vi meget lidt.

Talentrapporten har valgt udefra at der ikke er enighed om en definition for Højt begavede børn at definere deres "egen målgruppe". Det er nu ikke mig som skal bestemme noget her og det har den fordel at flere børn får en mulighed. Men jeg har brug for at der også laves noget for det målgruppe som de nævner men gav en tilbud til - hvem skal jeg kontakte? Hvordan?

Talentgruppen har selvsagt skrevet at "gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for at udvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov" men desværre har talentarbejdsgruppe intet skrevet om denne særlige børnegruppe og hvordan de tilgodeses, gruppen er helt ud af fokus. Hvem tager sig af dem? Prøv selv at se Talentrapportens definition:

De to grupper benævnes typisk henholdsvis børn og unge med særlige forudsætninger eller talentfulde og begavede børn og unge (10-15 procent) og de højtbegavede (1-2 procent med særlig vægt på IQ). Der er dog ikke konsensus om brugen af begreberne for disse to grupper, ligesom der heller ikke er enighed om en definition af gruppernes egenskaber. Arbejdsgruppens analyse og anbefalinger for talentindsatsen omfatter begge grupper, men har hovedfokus på den første brede talentgruppe. Gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for at udvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov.

Hvis nogen nu tror, at jeg kritisere rapporten eller forskningen omkring højt begavede børn, må de tro om igen. Tværtimod. Jeg synes bare at det er fantastisk, at vi har Børn og Unge gående iblandt os der reagerer hudløst ærligt på læringsforhold der ikke tilgodeser deres behov, forældre der kæmper også. Er gruppen for lille til at de opdages? Hvor ligger problemet? Er forældrenen for trætte til at kæmpe med deres fornuft? Eller bekriger folk hinanden?

Talentrapporten beskriver også noget om Udvælgelse af talentfulde elever:

92 procent af lærerne vurderer selv, at de i nogen eller høj grad er klædt på til at spotte talentfulde elever, uanset hvilket led i uddannelseskæden der er tale om.
Undersøgelsen viser, at identifikation og udviklingen af talent ikke foregår efter bestemte mønstre, da der mangler en fælles forståelse af begrebet og kun i meget lille omfang er diskussion af, hvad talentbegrebet indebærer og dermed, hvad der skal spottes. På nogle uddannelsesniveauer findes der barrierer i forhold til at italesætte, hvem der er talenter.

Ingen går ud fra eller stimulerer det at børn vil lære noget, har evner for abstraktion, er spørgelystne og kritiske, evner at arbejde selvstændigt, har humor, hukommelse, analyseevner, er målbevidste, interesserede i alt, og er ivrige og følsomme. Alle reagere på hvordan de SELV opfatter barnet! Talentrapporten har i det mindst udpeget at der mangler særlige talentvejledere og ikke mindst en uddannelse til sådanne talentvejledere. Jeg siger vi mangler herudover en rejsegruppe der kan vejlede institutioner og uddannelsessteder, og ikke mindst en videnscenter.

Tværtimod er det ironisk, at det er dagligdag i Danmark, når man, som Sheelagh Bisgaard fortæller det, har positive resultater ved at lade højt begavede børn være i klasser sammen får en Talentrapport der fokuser på en bred børnegruppe! Og nævner denne særlige børnegruppe eksister, nævner at problerner ses, nævner at der skal være noget særlig tilrettelagt ... men klarlægger at fokus er på den brede gruppe af børn.

Jeg skriver ikke det for at gøre højt begavede børn til noget særligt men for at de også fortjener at have lov at være dem de der. Jeg skriver fordi de har brug for at deltage i skolen hvor de genkendes og hvor deres positive egenskaber og adfærd tolereres. Hertil skal vi kalde disse klasse for specialklasser, når det burde være normalklasser for højt begavede elever! Hvor mange mistrives i så en alvorlig grad at deres talenter overses 100%?

Et forarbejde til Sheelagh Bisgaards speciale kan læses her

torsdag den 24. november 2011

Zebra Striber ... børn med særlige forudsætninger og et liv sammen med dem.



Wendy Skinner deler hendes families historie. Kampen og succes historier i at arbejde med skolesystemet for at opfylde børnenes behov. Oplysende anekdoter om hendes erfaringer demonstrere strategier for minimering af forældre-skole konflikt. Lær at opbygge tillidsfulde relationer til lærere og administratorer, og hvordan din stemme kan ændre dit barns liv.

Infinity & Zebra Stripes: Life with Gifted Children

mandag den 14. november 2011

All birds can fly ... underachievement




We know penguins cannot fly, but how well can eagles swim? Yet they are all birds and need differentiated treatment to survive. So heck what's the problem when it comes to Gifted Children? Some fly, others glide ... if people care to notice!

søndag den 13. november 2011

Hvad betyder "Twice exceptional" ?




Jeg fandt en samling artikler som jeg vælger at fremhæve for at forklare hvad det vil sige at være "twice exceptional". Da disse artikler henviser til en gruppe af børn og voksne som i forvejen kun omfatter 5% af alle mennesker, så kan I se at vi taler om en meget lille gruppe mennesker. Nok derfor at deres behov ikke genkendes. Hele ebogen er gratis tilgængeligt ved AAEGT som står for den "Australian Association for the Education of the Gifted and Talented" som repræsentere højt begavede børns interesser.

Her er en lille forsmag, resten er endnu bedre. Læs endeligt resten på hjemmesiden hvor der er nogle ekstreme gode løsningsforslag baseret på forskning sammenskrevet af Catherine Wormald., som findes i "Chapter 1" ved at klikke her
Twice exceptional (2e), "doubled labelled" eller Gifted with learning disabilities (GLD) er alle udtryk, der anvendes til at beskrive en unik delmængde af højt begavede mennesker. Forskning viser, at forekomsten af ​​disse studerende varierer fra 2,5% til 36% af alle højt begavede mennesker (Baum & Owen, 1988; Silverman, 1989: Whitmore, 1981). Rogers (2010)  fandt i alt 14%, viste en form for "twice exceptionality". Desuden noterede hun, at 3% af de dygtigste studerende demonstreret specifikke indlæringsvanskeligheder, 7% ADHD karakteristika, 3% emotionelle adfærdsforstyrrelser og 1% Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Baum, Owen og Dixon (1991) identificerede tre undergrupper af GLD studerende:

- Den første gruppe er studerende, identificeret som højt begavede, der har subtile indlæringsvanskeligheder, der viser sig som omfanget af skolearbejde stiger is sværhedsgrad. Denne gruppe er ofte placeret i programmer for talentfulde studerende, men skaber frustration for læreren og dem selv, da de ikke opnår de forventede resultater jo sværere skolearbejdet bliver.

- Den anden gruppe er dem, der hverken er identificeret som højt begavet eller som med indlæringsvanskeligheder, fordi de "klarer sig" i skolen. Disse studerende vil ikke kunne nå deres potentiale, da de i forvejen er på overarbejde for at de kan følge med i timerne.

- Den tredje gruppe er de studerende, der er identificeret at have en indlæringsvanskelighed. Disse studerende er ofte placeret i specielklasser. Tanken om at de måske er højt begavede er ikke engang overvejet eller identificeret.

I denne ebog, fremhæver mange forfatter således vigtigheden af at der udvikles "​​identifikations strategier" for at disse elever opdages. Carol Barnes, en forælder til GLD børn,lavede liste over tidlige advarselstegn, som disse børn kan udvise. Munros undersøgelse angiver, hvilken type af aktiviteter, der kunne bruges til at identificere indlæringsmønstre af GLD studerende. Rogers har endevidere samlet 11strategier til identifikation af disse elever. Disse er:

1. Et niveaudelt system til identifikation er nødvendig.
2. Der er behov for en identifikationsteam til at identificere eleverne præcist.
3. Identifikationenstæmet skal uddannes i at bruge en identifikationsprotokol.
4. At WISC - 4 er værdifuld i at fremhæve inkluderende data om potentielle twice exceptionelle børn.
5. Kig ikke langt fra personens "familietræ".
6. Viden om at opdage "twice exceptionelle" børn kan være nemmere i klasser for højt begavet børn fremfor blandede klasseværelse.
7. Det er vigtigt at vi leder efter støtteberettigede piger med "twice exceptionalle" problematikker.
8. Identificere "twice exceptionelle" børns udviklingsmæssige forskelle der kan forkomme.
9. Skolesygeplejersken (nok PPR eller en socialrådgiver) kan være en af ​​de bedste til at identificere disse elever.
10. Det er vigtigt at hjælpe forældre til at forstå vigtigheden af ​​tidlig identifikation.
11. Vi må se på klasseværelser, skoler for højt begavede børn og specialklasser for at identificere "twice exceptionelle" børn.

Jeg vil takke både Catherine Wormald og Wilma Vialle for deres arbejde og håber andre drager nytte af det. Det ovenstående er kun en lille del af bogens "introduktion" .pdf og selve bogen har 136 sider og 13 kapitler med emner som "Hvad sker der hvis barnet er Højt begavet, har ADHD og er ordblind"!

Jeg har valgt at gengive en smule på dansk for at skabe læselysten til resten af bogen som var lavet udefra præsentationer givet ved den Asia Pacific Conference afholdt i Sydney i juli 2010. Jeg kan kun anbefale at alle lærer, pædagoger og psykologer læser med.

Det 13 pdf filer som omfatter "twice exceptional" kan downloades her. Der er de opdelt i chapter 1-13 som jeg har skrevt en liste af nedenunder.  Men hav tålmodighed da australien bruger kobber ... og lad bare siden stå åben imens du snupper kaffe ;) tro mig pdf filen dukker op.

1. Introduction
Catherine Wormald

2. Helping Gifted Children with Autism Spectrum Disorders Succeed
Maureen Neihart

3. From GLD to Gold
Frances Hill

4. The Emotional Toll of Being a Twice Exceptional Adult: A Case Study
Claire D. Spicer

5. Does This Sound Like Anyone You KnowE Identifying GLD Children at School G One MotherJs Experience
Carol Barnes

6. Gifted Students Who Have Academic Learning Difficulties: Analytical Sequential Processing Problems
John Munro

7. Thinking Smart About Twice Exceptional Learners: Steps for Finding Them and Strategies for Catering to Them Appropriately
Karen B. Rogers

8. Grappling With the Effects of Attachment: A Gifted Model for Dual Exceptionality
Mimi Wellisch, Jac Brown, Alan Taylor, Ross Knight & Lynn Berresford

9. TeachersJ Knowledge of Gifted Learning Disabled Children in NSW
Catherine Wormald

10. Mathematics: I Just Know It. Do YouE The Gifted Student with Asperger.
Belinda Holmes & Lesley Sutherland

11. The Saudi Arabian Perspective on the Misidentification Issues of Challenging Gifted Learners and the Development of the Four Misses Model of Giftedness and AD/HD
Faisal Alamiri

12. The Pilot Project of Twice-Exceptional Gifted Education in Taipei G Reflections on the Policy
ChingSFang Yen

13. When Giftedness, Dyslexia and Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) Meet: Two Case Studies of Educational Management

fredag den 11. november 2011

Svar til Ankestyrelsen om principsagen - de forholder sig til at kommunen skal kunne

Ankestyrelsen Postboks 9080 1022 København K     
Vedrørende:  sag om børnefaglig undersøgelse.

 I brevet dateret den 7. januar 2010 har Favrskov kommune afgjort at §50 undersøgelsen skulle afdække det behov jeg har for at få særlig støtte til min børn.
 1. Forefindes der lovgrundlag hvorved kommunen kan pålægge den private aktør rammer, hvor den private aktør ikke har fuld aktindsigt og adgang til fuld information, samt forhindrer den private aktør i at modtage relevante oplysninger fra den involverede borger?
2. Er en privat aktør valgt af kommunen fritaget for Forvaltningslovens regler? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger videregivet af kommunen til den private aktør er informeret til borgeren? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger indhentet af den privat aktør er informeret til borgeren?
3. Hvilke kvalitative og faglige krav defineres til den private aktør, og hvorledes sikres det at den private aktør og kommunen har de fornødne kvalifikationer til at udrede en borger? Her tænkes specifikt på tvivlstilfælde hvor en borger som involveret part i sagen mener at der skal involveres psykolog eller læge med ekspertise på specialområder.
4. Da kommunerne kan vælge en privat aktør er der et spørgsmål om hvorvidt og med hvilken begrundelse en borger kan anmode om at kommunen bruger en privat aktør med relevante kvalifikationer ift. borgerens sag. Hvilke kriterier opstilles for at sikre og afgøre hvilke informationer der er relevante?
Det støtte vi har fået i sagen siden 2010 indtil nu har været at Odense Kommune betaler skolepenge til Mentiqa Odense, samt at efter en klage, hvor vi reelt boede i Odense, blev der betalt indskud og til en flyttebil af Favrskov Kommune. Vores nuværende udlejer tillod os at bo her uden at betale indskud, fremfor at vi skulle blive boedende i en bolig uegnet for menneske beboelse pga. en bygningsfejl og fugtskader.
 Vi har været under aktiv §50 udredning indtil juni 2011 hvor vores børnesag blev afsluttet - dvs. 1½ år med trusler  om tvangsfjernesle (optaget på bånd i januar 2011) og uvidenhed om min børn skulle på børnehjem for udredning på trods af at jeg 100% stået til rådighed og kommunen havde adgang til alle sagens akter, samt Mentiqa Skolens personale.
Hertil også flere år uden afgørelser i Aalborg Kommune. Siden 2005 hvor vi har skullet kæmpe om for at blive hørt. Alle kommunenes "vurderinger" fra 2008 har jeg i dag fået afkræftet igennem min børns skoleforløb på Mentiqa. Men på trods af dette har drengen i dag, endnu ikke fået det hjælp ift. hans skolegang f. eks. til ordblindhed og som hans  psykolog udredninger beskriver andet endt jeg selv fremskaffer via min netværk. 
Udredninger som kommunen tilbyder på et døgninstitution vil skade Drengen mere end det forløb vi gennemgik! At pigen skal indrages og gennemgå sagen må jeg bede ankestyrelsen om at se nærmere på udefra hendes skolepapir. Det er lærer, nu tidligere lærer, fra Mentiqa som støtter os i det omfang de kan som privat personer. Situationen er meget belastende. Jeg er dybt taknemlig for deres støtte og det vi fik af andre private og min vennekreds, og håber at Ankestyrelsen vil kunne får vores behov for at bruge en relevant for os som familie privat aktør med relevans i drengens og pigens behov beskrevet i sagen.
 På tirsdag skal jeg undersøges akut og til samtale den 14. december på Odense Sygehus, og som det ser ud nu, planlægge at jeg igen opereres i januar 2012, alt afhængig af hvad der bliver lavet af en handleplan. Der er tale om en lægefejl hvor der er formendeligt glemt noget kirurigsk udstyr ved fejl. Dette belaster situationen yderliger og kræver at jeg bruger alt det ressourcer jeg har.
Dette blev opdaget tilfældigt efter en længere sygdomsperiode uden et kendt årsag dvs. siden oktober  2009 hvor jeg blev opereret 3 gange. (april, august og oktober primært grundet en lægefejl i april). Pga. manglende journalnotaer er omfanget af min sygdom ikke beskrevet i børnenes journaler.  Jeg har ikke givet jobcentret besked om dette endnu, grundet at jeg ikke har helt konkrete svar og skal først igen til møde med dem i januar 2012.
Jeg tror ikke at dette har betydning for vores sag om en "børnefaglig undersøgelse", men  hvis Ankestyrelsen ønsker information om min sociale situation, indtægter og arbejde vil jer gerne bistå dette i det omfang jeg kan. Jeg vedligger en kopi af min CV som udgangspunkt.
Børnesagen siden 2005 er årsagen til at jeg skulle endelig afbryde min uddannelse flere gange inden og endeligt i 2008, for at medvirke i familiebehandling, eller passe drengen i hjemmet grundet diverse uregelmæssigheder som ikke er beskrevet i hans journaler, eller støtte drengens' skolegang osv. Meget af dette dokumentation er ikke anvendt af VITAE eller gjort synlig af Favrskov Kommune.


Kommunerne  ønskede kun at vi som famlie udredes for omsorgsvigt.

Det er min opfattelse at sagens kompleksitet blev forværrede af at kommunen modarbejde mig som person. På trods af dette at jeg har fået min børn udredt privat ved Psykolog Ole Kyed i 2007  og igen 2008 medvirkede Ole Kyed i drengens børnehave i en samtale om vores familie som helhed hvor både børnehavden og kommunen afvist hans anbefalinger, via PPR flere gange i 2007, 2008, 2009 og læseudredt i 2010 hvor han vist til at være ordblind.

Herudover var drengen testede at være et barn med særlige forudsætninger, ligesom hans storsøster. Det skoleløsninger jeg fandt for min børn har også fungerede! Alt dette kom ikke med i det undersøgelse VITAE skulle udføre. Da vi flyttede til Favrskov kommune var det for at drengen kun start på Mentiqa Hadsten skole i 2009, hvor drengen og pigen havde en sucess oplevelse indtil skolen lukkede med en aftens varsel pga. skolens konkurs.

Favrskov kommune skrev andet i vores journaler. Jeg betalt selv for dette da Aalborg Kommune ikke vil samarbejde omkring denne løsning.   Vi fraflyttede Farvskov Kommune midt i børnesagen efter en "horriblet folkeskoleforløb"   til Odense Kommune var dette i samarbejde med Odense Kommune for at drengen og pigen igen kun kom på en Mentiqa skole og få det fornøden hjælp idet der ikke endnu findes folkeskoleforløb for børn med særlig forudsætninger andet ved svær autisme diagnoser eller såkaldte udsatte børn som skal på heldagsskoler.

Farskov Kommune besvarede ikke Odense Kommunes henvendelse på min vegne allerede i 2009 dvs. 8 måneder inden vi flyttede. Dette var vores ønske siden Mentiqa Hadsten lukkede i april 2009, hvor jeg blev tvunget til at acceptere det løsning forslået af Favrskov Kommune og dertil en meget trist og kompleks forløb.

Dette forløb er  "undladt" i sagen der blev afleeveret til VITAE men jeg har dokumentation f.eks. en avis artikel fra juni 2009, flere emails og referater som blev "omskrevet" fra møder med kommunen, inden vi blev sendt til VITAE i januar 2010 for en udredning. VITAE fik instrukser til at ikke måtte tage imod dokumentation fra mig af med mindre akterne var godkendt af Mie Nørgaard.

Følgevirkning af dette var at fysisk og psykisk vold mod drengen er den dag i dag udokumentret i børnesagen andet via emails mellem mig og kommunen, herunder borgmesteren. Jeg har forsøgt at søge tabt arbejdsfortjeneste men dette blev også afvist, grundet at drengen ingen diagnose har. Hans tydelige funktionsnedsættelser blev ikke "anerkendt".

Hertil er vores klage til det social nævn ikke behandlet korrekt. Jeg sendt tre klager og kun den ene blev sendt tilbage til nævnet. Nu er der pludseligt en kopi af alle tre klager i ankestyrelsen. Kommunens svar på det andre klager findes i det dokumenter jeg fik tilsendt 5. september og disse behandler ikke det to resterende klager af 25 februar 2010. Jeg har forsøgt at gøre det social nævn opmærksom på dette, uden sucess da det 3 klager blev til en. Jeg er glad for at jeg igen ahr en kopi af disse klager og ønsker vejledning om hvordan det gribes an så lang tid efter.

Grundet vores komplekse sagsforløb hvor jeg ofte, uden varsel, skulle stå fuldt til rådighed er eller hvor kommunen ikke kunne planlægge møder, tvungen eneundervsingen til drengen udenfor min uddannelsestidspunkter  er jeg på kontanthjælp på trods af at være fuld dagpengeberettigehed. Alt dette er ikke dokumenteret i vores journaler. Jeg håber at jeg kan finde nok dokumentation som kan belyse vores oplevelser, skulle det være relevant for Ankestyreslen.

Det er svært, grundet min sygdomsforløb og det tid ejg skal bruge på min børn især på drengen der har en flersidig behov. Sagen er over 2000 sider stor. Der ligger flere uafsluttede §38 eller §50 undersøgelser, handleplaner jeg ikke har set eller underskrevet som bruges til dokumenter påstande osv.  Jeg har kommenteret sagens akter jeg fik tilsendt den 5. september bortset jvf. det vedlagte dokument oversigt, da min kommentar er delvis forsvundet eller ikke sat i vores journaler tidligere.

Pga. min sygdomsforløb håber jeg at der tages hensyn til hvor meget jeg kan "dokumentere" og "kommentere" hertil er vi som familie TYDELIGT mærket af det meget komleks forløb med mange tillidsbrud. Sagen er derfor meget fejlbehæftet, fejl gentages på trods af rettelser så jeg prøver at gøre min bedste for at få kommenteret sagsakterne der kommer til Ankestyreslen som et minimum. Især, fordi der ikke er enighed over sagsforløbet mellem Favrskov Kommune og mig.

Her har jeg indhentede journalakter fra f.eks. statsamtet, Århus Kommune, sundhedsplejersker og udtalelser fra andre til at dokumentere dette bedst jeg kan. Herudover har jeg siden 2008 brugt Solveig Gaarsmand fra forældrerådgivningen som bisidder til det fleste møder, som også har referater og må gerne kontaktes.

Igennem årene har vi prøvet at få kommunen til at samarbejde med en Psykolog Ole Kyed som privat aktør men pga. jeg ikke havde selv kunne betale forløbet og kommune afviste det til fordel for deres egne private aktører er jeg at den overbevising at sagen har fået en ekstrem opslidende forløb. Ole Kyed i over 30 år sideløbende med hans job som souschef ved Lyngby-Taarbæk PPR fungeret som privat praktiserende psykolog med rådgivning og terapi for voksne, par, familier, samt børn og unge. Ole Kyeds særlig erfaring med børn med særlige forudsætninger kun havde fået en meget mere skånsomt forløb for vores familie som alle er tydligvis slidt pga. det lang, ofte uhensigtsmæssig for os, forløb.

Jeg håber at ved at belyse vores komplekse sagsforløb ankestyrelsen kan give både forældre og kommunerne muligheden for at bruge eksterne aktører. Jeg håber at børnene ikke kommer i klemme i en interesse konflikt hvor disse eksterne aktører også skal bistå familierne i anbringelses sitationer fremfor at børn får hjælp i hjemmet.

En meget kendt ekstern aktør er VISO, men min sag blev aldrig sendt til VISO idet VISO kun tog imod hendvendelser direkte fra kommunen dvs. jeg som borger kunne ikke få hjælp fra VISO uden at vores socialrådgiver ønskede dette.

Siden 2006 har jeg ønskede at vi blev set af VISO i håb om den vej igennem kunne få relevante konsulenter tilknyttet,  at der kom oprydning i sagens kaotiske akter, men det har endnu ikke lykkedes mig at få en afgørelse. Jeg håber at denne princip afgøresle vil åbne mulighed for at borger såvel kommunen kan få hjælp af VISO eller andre relevante eksterne aktør i komplekse sager. Med rammer der tilgodeser børnenes behov.

Alle børn har ret til en skolegang hvor undervisningens tilrettelæggelse svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er her jeg som forældre har behov for en privat aktør til at hjælpe min kommune til at forstå hvordan min børn ligger udenfor det gænske normer. Det er en basale rettighed alle børn med særlig behov har uagtet om børnene har en handicap, funktionsnedsættelse eller er socialt udsat.

onsdag den 9. november 2011

Computer spil og internet

Jeg er af opfattelsen af at ​​vi som forældre og lærer skal være meget opmærksomme på, hvordan vi bevidstgøre børnene i at selv træffe "fornuftige" valg på internet, ifm. computerspil og andre social netværkssider. Dette er langt mere complex end dengang vi selv som børn fik adgang til en video maskine og kunne leje film ... der var det ligesom kiosk manden der sat en grænse skulle vi tage noget der var for farligt. Med internet bevæger børn sig frit ... og ofte uden opsyn selv om opsyn er "ønskeligt" så er internet overalt i disse dage.

Hvordan vi skal tillade computer spil eller ej er en meget individuel beslutning har jeg resoneret mig frem til, herudover er det oveni nødvendigt at tage hensyn til hinandens "kulturelle" normer ...  


Når det er sagt, at jeg kan relatere til, da jeg første gang mødte et krig inspirerede PC-spil: Jeg kunne ikke lade være og spillede en del - indtil jeg opdagede at jeg blev på en måde for bange til at gå i parken om natten,. Jeg kunne finde frem til at spillet forhøjede min "fight or flee" følelser. De andre havde ingen problemer med spillet, eller troede de?  

Jeg var helt nyt for denne spil verden og ikke vant til at blive overeksponeret, da jeg lige kommet i europa. Efter min oplevelse blev jeg mere kritisk omkring hvordan et PC spil påvirker mig og andre. Dengang var jeg 25, havde jeg været yngre så havde jeg nok ikke kunnet kom frem til at jeg skulle lige tage en pause.

Det har
givet mig nogle kritiske tanker om, hvordan vi "hver især" skal vælge hvad vi er i stand til at klare eller ej ... og efter min oplevelse og pga. min opmærksomhed på kulturelle forskelligheder kan jeg nu indse, hvor svært det er at få en baseline for hinandens synspunkter synspunkter.  


Jeg kan godt lide ideen and hvert spil er på forskellige niveauer, hvor forældrene SÅVEL som barnet kan ændre indstillingerne for at hjælpe lære børnene hvordan man kan klare sig i denne meget frie meget Globale spille miljø. Minecraft har mulighed for at vælge om spillet skal være mere eller mindre farligt imens man spiller - disse indstillinger vælger min børn helt frivillig - de mærker efter hvad de selv kan rumme! 




Men for at de selv kunne vælge om de ønsker at spille peaceful havde de brug for en gode "baseline" at vælge udefra. Det kom af at vi som familie bruger vores computere "sammen" og i fællesskab deltager i hinandens "online" liv.

lørdag den 5. november 2011

How do we misdiagnose children?


How do we misdiagnose children? Easy as pie since parents do not speak the same language as therapists! Sounds horrible but it's true ...

Once my kid loved puzzles. I was elated that the remedial teacher wanted to use puzzles to help him function better. Some weeks later she was at her wits end 'cos he would not sit still nor concentrate ... actually it took more time to get him to do the puzzle play activity than the actual activity.

One day my son stood with us. He stood with a puzzle in his hand and showed her he had buildt it. Actually he was showing me something too. I just did not understand.

Although I did notice something ... Only years later it struck me what I noticed. Why did I not notice that day? Why did I not advocate for him? Would she have heard me? I doubt it, or maybe that would have been the breakthrough? I will never know.

See I knew he was building 200 piece puzzles at home by himself and helping me on 2500 piece puzzles ... So what was the problem? The remedial teacher had puzzles for him. He was 5 or so years old then, she even found topics that interrested him.

It was very simple: Her puzzles had only 10 pieces! She was wasting his time 'cos he was not interrested in her form of play - he had other things on his mind. Being so young, he did not have the "right" language to explain himself and I did not know "how" to notice.


Today he does not build puzzles anymore. Actually he stopped then. I never thought about it ... only once in a while he'd touch one. Like the other day at the doctors office. He is starting again, the trauma of it all has slowly begun to ebb out of his memories. I am lucky, I now notice alot more.

It took time to learn and great teachers to teach me to see. Hopefully I can give a bit of what I have learned to his new teachers so they too will take a deep breath and notice him.

fredag den 4. november 2011

Det glemte ...

Fredag d. 4 november 2011, var jeg med moren inde og hente ppp bøger på Mentiqa. 
På gangen udenfor kontoret sad en lille pige i fosterstilling op af væggen og var meget ked af det. 
Moren kendte hende godt og prøvede at tale med hende, men der var ingen respons. Det var meget ubehageligt at se på og mor fortalte at det ikke var første gang at det var sket. 
Jeg spurgte hvorfor hun ikke var til time og svaret var at klassen var ude på tur og hun åbenbart ikke ville med. Mens vi stod der og ventede på at timen var til ende, så vi kunne gå ind i klassen og hente ppp bøger, kom skolens sekretær ud ikke mindre end to gange fra kontoret og gik forbi pigen uden at ænse hende et blik, ligeså da hun kom tilbage til kontoret.
Nu har jeg flere gange været på Mentiqa for at hente eller besøge xxx og ppp og hver gang har det slået mig, at stemningen på stedet var utrolig trykket. Der er ingen glade børn der leger og render rundt. Slet ikke som børn burde være og have det. Nu kan jeg jo sammenligne med min datters skole -----censur----- og Friskolen ---- som både xxx og ppp var kommet over på, hvor børnene var meget gladere og mere udadvendte, en dimentral modsætning.




Natteravn

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.