torsdag den 21. oktober 2010

PPR og første kontakt omkring ordblindhed

Min mail til ny PPR


Her er min mail adresse hvis der skulle noget gjalt.
Forældremødet er den 1. Nov der vil jeg gerne tale med skolen om "læsestøtte" udefra læseraporten og evt. håber jeg der er muligheder for at få ham på et kurses. Det handleplan de har mundeligt gennemgået ift til hans skole undervisnings/adfærd støtte får jeg sikkert til det møde.
Vi venter på hans PC, da den skal kom fra SU Styrelsen.
Giv lige besked hvis du ikke kan få kopier af det to opmærksomhedsskemaer fra socialrådgiveren så scanner jeg dem ind til dig. Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke har kontaktet PPR som hun skrev til mig hun ville.


Jeg vedhæfter hanslæserapport som Favrskov Kommune lavede.


Svar fra PPR


Tak for mailen. Som lovet skal jeg nok prøve at finde ud af hvilke tilbud og hvilken hjælp drengen er berettiget til, når han har læse- og stave vanskeligheder og går på en friskole.

Jeg behøver ikke at få et opmærksomhedsskema. Dette er noget socialrådgiverne anvender i forbindelse med en social sag og social sagen kan jeg ikke gå ind i.

Som lovet vender jeg tilbage hurtigst muligt. 



Mit svar til PPR efter jeg talt med ham i tlf



Jeg vil gerne have du uddyber hvad du mener med:
Jeg behøver ikke at få et opmærksomhedsskema. Dette er noget socialrådgiverne anvender i forbindelse med en social sag og social sagen kan jeg ikke gå ind i.
Jeg er godt og grundigt træt af at være et "socialsag" ... og du kan ifm. et samarbejdsaftale begynde med at beskrive hvad et "socialsag" er for noget.  
Jeg vil også gerne vide hvordan vi kan få dokumenteret det støttebehov drengen har hvis du ikke ønsker at sætte dig ind i hans sag?

Mit næste svar til ham da vi igen talt i tlf


Jeg vil OMGÅENDE have et udspil til et samarbejdsaftale med dig. Det er bedst skrifteligt, baseret på din måde at tale til mig på i dag.

Du siger til mig telefonisk at jeg allerede har nægted at mødes med dig. Hvor har du det fra?



Jeg mindes ikke at jeg havde afslået et møde med dig. Jeg mindes om at jeg har et møde med vores skole den 1. november og vil derefter finde ud af hvordan skolen, ordblindeforeningen og PPR kun mødes vedr. barnets dyslexi. Jeg mener jeg ønsker et svar fra dig vedr. at han kan tilknyttes et kurses for ordblinde i kommunen, hvor kommunen samarbejder med friskolen udefra det behov drengen har. Jeg understreger IGEN at han har flere problematikker og at skolen er valgt primært udefra hans adfærdsmæssige behov og den undervisningsfrom der er på skolen som han allerede profitere meget af. At han har et "sekundære" problem med udredt dysleksi er beklageligt men ikke uløseligt. Det kræver bare et intensiv tværfagligt samarbejde omrking ham.



Du siger ydemere "nu kan du godt forstå at der er problemer når du ligger dig ud med alt og alle".
Jeg synes det er urimeligt at du "vælger side" og har "holdninger imod mig" uden at du har fået af dokumenteret eller undersøgt vores side af sagen ISÆR når jeg har brugt tid til at forklare dig hvad jeg mener der har sket.



Jeg synes den slags samarbejde du ligger op til er ikke i orden. Hvis du kan "vælge at vrage" oplysningerne udefra et "ukendt" opfattelse du har UDEN at læse det jeg ønsker at aflevere idet der er noget der bruges i et "udefineret" socialsag så er jeg meget bekymret for hvordan jeg kan kommunikere med dig fremover. Du har tydligvis ikke forstået hvad jeg sagt telefonisk.



Du afslutter samtalen ved at ligge røret på. Efter du fortæller du har en stor sag liggende på mit barn og har derfor ikke behov for at høre mere da jeg vil have en forklaring på hvorfor et socialsags oplysnigner ikke er relevant.



Den slags samarbejde og kommunikations form ønsker jeg slet ikke deltage i da jeg før har oplevet at der så slet ikke kan samarbejde omkring barnet. Det er trods alt ham der har problemerne - og det vil han have selv om der ikke var et socialsag. Lige præcis denne skole udtalelse beskriver hans behov meget klart - og den er faktisk relevant, derfor tilbudt jeg den til dig.



Hertil skal jeg fortælle dig at han i dag er i bedring.  Ikke udefra det tilbud jeg fik af Favrskov Kommune i august 2009, men udefra det tilbudt kommunen havde afslået at behandle igennem et helt år. Ligesom det tilbud Aalborg kommune også havde afslået tilbage i august 2008, hvor efter jeg selv valgt at betale for det i skoleåret 2008/09. Indtil skolen gik konkurs lige inden sommerferie AF 2009 havde drengen været i stortrivsel. Det er bare svært at gennemskue i sagen at han faktisk har haft et kæmpe tilbagefald hvis man ikke ønsker at se sagen udefra den vinkel jeg som forældre også kommer med. En socialsag belyser hellere ikke den del af sagen, så vidt jeg forstår.



Mit barn har været igennem alt for meget udefra manglende forståelse, viden om hans behov, og et beklageligt indsats fra før. Du siger du har læst journalen, men hvad gøre du får at få dokumentret familiens version af hvad der reelt skete i vores sag? Alle sager har to sider, og jeg ønsker ikke at affinde mig i at vi ikke kan få vores version af sagen dokumenteret.



Jeg synes det er noget af et problem når jeg faktisk også ser der bliver behov for yderlige hjælp at det så "allerede" er din holdninger omkring at vi er et socialsag jeg skal kæmpe imod. Jeg bedt dig om at forklare hvad du opfatter et socialsag er for noget, men det vil du ikke "definere". Det kan jeg ikke anvende konstruktivt på noget som helst måde når du tydligvis bruger ordene "socialsag" i at afvise oplysninger i sagen.

Det kan da være en ide at du også beskriver det tværfaglige samarbejde der bør være omkring et barn, for som jeg ser det at hvis der er behov for yderlige hjælp så skal det søges via socialforvaltningen via PPR. Eller gælder der andre regler for familier der har "socialsager"? 



Faktisk efter den samtale i dag så vil jeg finde ud af hvordan vi igen kan kom tilbage til vores tidligere PPR i denne kommune. Hun havde i det mindste givet sig tid til at forstå barnets behov ved at læse det beskrivelser barnet har fra hans skole, selv om det var del af en socialsag. Hun gav sig god til til at lytte og igennem det år jeg har været i kontakt med hende har jeg ikke en gang skullet klage over måden hun talt om eller til mig eller vores sag om.

lørdag den 2. oktober 2010

Alvorlig svigt




Den dumme kom stærk tilbage læse alle artikler ved at klikke her


Kampen for specialundervisning


I ti år har familien Helle og Klaus Raunborg kæmpet for at få erstatning for den manglende specialundervisning i folkeskolen. Familien har klaget til Fjends Kommune, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og Statsamt Nordjylland. De har vundet sagen ved Vestre Landsret, men den 12. februar blev sagen tabt ved Højesteret. Deres lange kamp mod retfærdighed fortæller de om her.

Da Rasmus kom i 2. klasse bliver familien kontaktet af klasselæreren, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Familien er meget tilfreds med at skolen gør noget, for de frygtede, at det var noget familiemæssigt, som havde ødelagt Rasmus’ koncentration. Den første psykolog tog en del test, og konklusionen var, at Rasmus er velbegavet. Han scorer det antal point som svarer til hans alder. Derefter tager en læsekonsulent nogle prøver og familien bliver tilkaldt til en samtale. Ved samtalen bliver Helle bedt om at gøre rede for fødslens forløb. Familien får ingen orientering om, hvad der skal ske med Rasmus, og de næste år bevilliges ingen ekstra undervisning.

Rasmus og familien bliver kontaktet af 8 forskellige psykologer. Ingen af dem laver en egentlig test for at se om Rasmus er ordblind. Rasmus modtager ingen kvalificeret ordblindeundervisning, men bliver sat til at læse i Søren og Mette bøger. Da Rasmus kommer i 5. kl. spørger Helle læsekonsulenten, om ikke hendes søn kan få nogle let læselige bøger, som har et indhold der svarer til hans alder og interesse. Læsekonsulenten svar er: ”Nu må mor lære at forstå, at Rasmus aldrig lærer at læse”. Desværre findes der stadig negative fagfolk, som taler ned til forældrene. Forældrenes ønske om at deres børn lærer at læse er fuldt berettiget. Også dengang fandtes der let læselige bøger for alle aldersklasser.

Rasmus bliver nu henvist til en skole for hjerneskadede og svagt begavede børn. Da familien kender skolen, siger de straks nej tak til tilbuddet. Men psykologerne fastholder at Rasmus er hjerneskadet, og når han og familien ikke vil tage imod tilbuddet, sker der ikke mere i sagen. Familien og lærerne på skolen er enige om, at Rasmus ikke er hjerneskadet. Rasmus har nogle indlæringsvanskeligheder, og han har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og omvendt.

De næste par år bliver der ved med at komme psykologer til Rasmus. De spørger hele tiden familien om ”Hvad er Rasmus da for en dreng?” og de kommer med alle mulige og umulige forslag til familien, om hvordan familien skal opdrage drengen. Et af forslagene går ud på at Rasmus skal sidde med hovedet ind i væggen, for Rasmus kan ikke koncentrere sig, siger psykologerne.

Hvad er årsag og hvad er virkning? Det er jo klart, at han ikke kan koncentrere sig, når han ikke kan følge med i teksten. Psykologerne bliver ved med at hænge fast i symptomerne og får aldrig fat i årsagen til Rasmus’ uro.

På intet tidspunkt bliver han testet for ordblindhed, og kommunen har aldrig anerkendt, at han er ordblind. I landsretten blev der også spurgt, om der var lavet en test om Rasmus var ordblind. Viborg kommune måtte erkende, at det var der ikke. PPR. fra Fjends Kommune (som var den ansvarlige kommune inden sammenlægningen med Viborg) måtte erkende, at der ikke er testet for ordblindhed.

I Vestre landsretten i Viborg gør sagkundskaben ved Carsten Elbro og Kirsten Jacobsen opmærksom på, at der ikke forliger nogen test for ordblindhed. Det er en væsentlig årsag til, at Vestre Landsret dømmer Viborg kommune til at betale erstatning på 60.000 kr., som forældrene har betalt for et ophold på en ordblindeefterskole.

Efter 7. kl. kommer Rasmus på en anden kommuneskole, og der er en læsekonsulent, som anbefaler familien at sende Rasmus på en ordblindeefterskole. Hun kan, ud fra hvad hun har hørt fra lærerne konstatere, at Rasmus er ordblind.

I 9. klasse kommer Rasmus på efterskole. Her hører familien for første gang, at der er kommuner, der betaler for et efterskoleophold, når det er dem, der henviser til ordblindeefterskole. Men Fjends Kommunen fastholder, at det var familiens eget valg. De kunne bare blive i folkeskolen. Familien har været igennem 7 forskellige klagenævn, og de har fået ret mange steder. Til sidst endte det i statsamtet Nordjylland. Der blev sagen henlagt, fordi de retsregler, der gælder på området, var meget svage.

Politikerne og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnes udtalte dengang: ”Nej. Folkeskoleloven er krystal klar. Kommunerne er forpligtigede til at give specialundervisning.”

I 10 år har familien kæmpet for at få opfyldt folkeskoleloven. ”Vi håber ikke vores kamp skal være forgæves, og vi vil gerne opfordre til, at I, de ansvarlige politikere hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet og får lavet en lovgivning man kan være bekendt over for de elever, der har særlige behov. Vi synes ikke samfundet har råd til at lade være”.

http://www.ordblindeforeningen.dk/kampen_for_specialundervisning.asp

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.