tirsdag den 27. april 2010

Læsevurdering lavet af PPR Farvskov

Læsevurdering

Status:
Han er i august 2009 tilmeldt som elev i 2. klasse på Skole, som er en kommunal folkeskole med elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse.

Han begyndte i 0. klasse på den nu lukkede Mentiqaskole i Hadsten august 2008, hvor klasselærer i oktober 2008 i udtalelse beskriver ham som en elev, der er meget motiveret for at tilegne sig viden. Han har behov for et roligt og stabilt miljø, hvor dagligdagen er forudsigelig. I matematik blev han vurderet til at være på 5./6. klasses niveau. Han viser evne til at tænke abstrakt og konstruktivt på et niveau betydeligt højere end alderssvarende. Skolen oplever, at han har meget svært ved at lære at læse, og at det især er sammenhæng mellem bogstaver og lyd, der volder problemer.

Han har siden medio september modtaget sin undervisning i hjemmet, hvor indsatsen især har været omkring bogstav - lydkendskab. han er glad for at lytte til lydbøger, der passer til hans niveau og interesser, fx Harry Potter. Moderen oplyser, at han har hørt alderssvarende lydbøger i det omfang, det har været muligt at låne dem via bibliotekets ordning for lån af netlydbøger. Han har desuden fået oplæst mange bøger.

Han er undersøgt mht. syn og hørelse, hvor der ikke er problemer.
Han blev d. 25. marts 2010 tilmeldt NOTA, biblioteksstyrelsens tilbud til børn og voksne med læsevanskeligheder. 
Han har som elev på V Skole april 2010 fået stillet en IT-rygsæk til rådighed med henblik på undervisning i brug af kompenserende programmer.

Han har vanskeligt ved at arbejde funktionelt med bogstaver og skriftens lydprincip - og dermed også store vanskeligheder med at knække læsekoden. Denne problematik har moderen længe været opmærksom på, idet der er familiemedlemmer med omfattende læsevanskeligheder. Moderen oplyser, at han var sen til at tale, og at han indtil 14 mdr.s alderen havde et begrænset ekspressivt ordforråd. De nævnte områder er opmærksomhedskrævende, når de sammenholdes med hans høje intellektuelle niveau i bl.a i matematik.


Han er derfor indstillet til læseundersøgelse ved PPR´s læsekonsulent med henblik på at vurdere hans forudsætninger og aktuelle standpunkt i forhold til omfanget af hans læsevanskeligheder. Formålet er, at der hurtigst muligt iværksættes en målrettet, pædagogisk indsats, som kan støtte og fremme hans læse- skriveudvikling, samtidig med at drengen sikres mulighed for at tilegne sig viden og læring, som er udfordrende for hans faglige niveau.

Læseundersøgelsen indledes med et møde med han og hans mor på V Skole. Formålet er at hilse på ham, høre lidt om moderens og hans egen opfattelse af faglig udvikling og forudsætninger for læsning. Mødet suppleres med orientering vedrørende undersøgelsesforløbet samt en præsentation af de IT-muligheder, der findes til at kompensere i selve læseprocessen.

I samtalen vurderes han til at være en opmærksom og interesseret dreng, der viser initiativ og er nysgerrig og videbegærlig. Han kan selvstændigt sige til, når der er noget han ikke forstår, og når han har behov for pause eller afveksling. Han taler et tydeligt og forståeligt sprog, og efter en naturlig tilbageholdenhed virker han tillidsfuld og imødekommende. Han bliver hurtig træt af snak, hvorefter moderen og jeg fortsætter samtalen, mens han har et spil i gang på computeren. Det observeres, at han fortsat er i stand til at følge vores samtale og kommenterer undervejs. Han er god til at tegne, og på opfordring medbringer han nogle tegninger, jeg må se.

Hans mor er naturligt nok meget interesseret i, at jeg undervejs i hele undersøgelsesforløbet får korrekte oplysninger og viden om hendes søn. Mange oplysninger er meget relevante i relation til undersøgelsen, men det vanskeliggør muligheden for i samtalen optimalt at vurdere ham sprogligt, samt hans evne til at indgå i dialogen. 

En individuel læseundersøgelse kræver, at eleven ikke påvirkes af andre, og at der er tilstrækkelig ro, koncentration og opmærksomhed, således at elevens tilgang til og deltagelse i opgaveløsning og dialog kan observeres med henblik på vurdering af sproglige og hukommelsesmæssige forudsætninger, motivation, forståelse mv. samt at afpasse egnet undersøgelsesmateriale i forhold hertil. Det må derfor bemærkes, at hans mor har været til stede i hele undersøgelsesforløbet, hvilket kan have indflydelse på resultatet.

Det bemærkes, at der har været variationer i hans koncentration, opmærksomhed og interesse. Han trættes forholdsvis hurtigt i den enkelte undersøgelse, og oplever, at opgaverne er kedelige. 

Et par undersøgelser forløb efter nærmere forberedelse og aftale meget struktureret og konsekvent, hvilket tydeligvis havde en positiv indflydelse på hans koncentration i forhold til dialog og opgaveløsning.

Prøvemateriale:
IL -basis Sprog og bogstav
IL -basis 1a: Ane og Bo. Lix 5
Delopgaver fra screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning. Maul
Læseevaluering på begyndertrinnet. Individuel afdækning. Borstrøm m. fl.

Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning:

1. Sprog og begrebsverden:

Kategorisering og associering af genstande på fotos efter overbegreber:
Klares fint. Han kan sikkert, dog med lidt omtanke, benævne de enkelte genstande og de placeres acceptabelt ud fra deres funktion. Opgaven afsluttes med at han på eget initiativ ændrer placeringen af enkelte fotos, og supplerer med en velbegrundet forklaring.

Han kan ligeledes sikkert finde et acceptabelt og dækkende samlet begreb for billedgrupperne.

Opfattelse af rum - retningsangivelser:

Han anmodes om at beskrive billedet, og er først lidt usikker i sin beskrivelse af en surfer, som han mener må være en båd. Jeg spørger lidt ind til figuren, og pludselig bliver han opmærksom på detaljen i billedet mht. surferen. Der ses usikkerhed i bestemmelse af tegningens forgrund, hvor han, ser havbund i stedet for strand. Han ser umiddelbart billedet som et lodret snit frem for et billedperspektiv med dybde i. Først i samtalen ser han dybden i billedet. 

Han  er sikker i figurtegning af kryds, trekant og cirkel, som placeres korrekt henholdsvis til højre og venstre. Han må dog have rækkefølgen gentaget og tegner rent bogstaveligt figurer ovenpå og ikke oven over.

1.4: Opfattelse af passiv og skiftende ledrækkefølge.

Han havde fået opfattelse af, at der kun var én sætning til hvert billede, hvilket gør ham lidt usikker ved passiv sætning nr. 4 ”Moren klippes af drengen”

Samme usikkerhed observeres dog også ved passiv sætning nr. 9. ”drengen klippes af moren”

2. Syns -, og sproglydsopfattelse:

2.5 Opfattelse af b, d, p, q.

Bogstavbetegnelse klares sikkert ligesom udpegning og benævnelse af samme bogstaver på a4 ark klares sikkert og præcist. Han kan også korrigere sig selv ved en fejl.

Visuel og rummelig hukommelse.

Matching med 3 brikker klares sikkert.
Matching ved 4 brikker var kedeligt. Blev opgivet og ikke genoptaget på grund af pause.

Sproglydsdiskrimination:

Skelne forskel og lighed med 38 ordpar klares 100 % korrekt.

3. Rytmisk- motoriske færdigheder

Reproducere tegnemønstre

Tegneopgaven med rette linjer klares nogenlunde harmonisk med de rette retninger på linjerne, og nogenlunde lige på papiret.

Tegneopgaven, hvor linjer og buer veksler, er sværere, og især da Han må dele sin opmærksomhed i forhold til samtidig samtale stopper han op, og den fortsatte tegning ”udjævnes”.

Han skriver sit navn på begge tegninger med meget store bogstaver. drengen afviser, at kunne skrive andre ord, han kender.


Individuel sprog-læseprøve Sprog og Bogstav:

Forståelse af handlingsforløb

Han kan hurtigt og sikkert overskue og gennemskue handlingsforløb ud fra en række billeder.

Han kan aktivt skabe en sammenhængende fortælling, som matcher billedserien. Ved sammenligning med forlæg forstår han ideen med en mulig anden rækkefølge, men overser enkelte detaljer. Han reflekterer over mulig forklaring, og korrigerer selvstændigt ud fra detaljer, som han bliver opmærksom på. Hans sproglig formåen er god. 

Han taler i et tydeligt og sammenhængende sprog, som er reflekterende og situationsuafhængigt.


Sammensatte ord

Sproglig refleksion, spontanitet, præcision, semantisk overblik og fleksibilitet
Ordene benævnes sikkert og drengen kan hurtigt og sikkert bytte ordene. ”bilbrand-brandbil”

Rimord:

Matching af rimpar ud fra billedoplæg klares reflekterende og sikkert. 
Han fremsiger afprøvende om ordpar rimer, før de matches. Han kan selv afgøre, at nogle ord er sammensatte i stedet, fx: ”skole-taske”.

Forlydsanalyse og reduktion (nyt ord)

Alle ti ord klares mht. forlydsanalyse.
8 af 10 ord dannes med nye ord uden hjælp, mens de sidste to klares med hjælp.

Bogstavkendskab – dan ord: Han kan ud fra visuel form benævne bogstaver og fremsige deres lyd, men er lidt usikker ved bogstaverne ”j-æ-f”. Ved ”æ” benævnes det ”g”, som kan vurderes visuelt til at have næsten samme mønster.

I orddannelse viser han forståelse for opgaven, og han klarer umiddelbart 10 ord: a-abe, e-egetræ. i-ida, m-mad, p-pind. s-si. u-ugle, y-yver, ø, å.

Bogstavskrivning:

21 af de 26 nævnte bogstaver skrives især med store bogstaver. Han skriver på eget initiativ seks af bogstaverne med både stort og lille. Der ses spejlvending af det lille d, som ikke korrigeres ved bogstavet lille b.

Der observeres, at der ikke anvendes et fleksibelt blyantsgreb. Bogstaverne skrives nogenlunde på linje.

Det oplyses fra vellev Skole, at han helt aktuelt nu kan skrive alle bogstaver, dog med lidt usikkerhed i a og æ.

Individuel læseprøve: IL-basis: Ane og Bo. Lix 5

Forståelse:

Han lytter opmærksomt og han kan efterfølgende frit redegøre for indholdet med det sidst læste først, hvorefter resten kommer i kronologisk rækkefølge.

Efter egen højtlæsning er forståelsen også god trods væsentlige vanskeligheder med afkodningen. Han støtter sig til den tilhørende illustration.

Afkodning af tekst:

1. linje:

Nu er de i” læses selvstændigt og korrekt – ”byen” støttes m. stavelsesdeling, hvorefter ”by” læses- der støttes med –en. Han kan ved forespørgsel vise, hvor der skal deles.
Tidtagning opgives, mens vi som læsemakkere læser os igennem teksten.

Afkodning af enkeltord:
Han opfordres til at læse de lydrette ord, han umiddelbart genkender: ”i-by-må-”. Det næste ord ”han” læses ”håan – han”. Ved ikke lydrette småord klares ”og-er”. Ordet ”de” læses ”det”.
Til sidst umiddelbart før pause forklares vrøvleordene, og drengen læser selv ordet ”us”.

Læseevaluering på begyndertrinnet: Individuel afdækning
Med henblik på at vurdere ham udarbejdes en individuel afdækning af hans færdigheder indenfor skriftens lydprincip.

Bogstavbenævnelse:
Bogstavbenævnelse for store og små bogstaver suppleret med bogstavernes lyde.
Bogstavernes navn, form og lyd klares med 100 % rigtige.
Det bemærkes at ved denne gentagelse af alfabetets navn, form og lyd er usikkerheden på bogstaverne ”j-æ-m” fra den tilsvarende prøve i Sprog og Bogstav væk.

Fonologisk analyse:
Klares hurtigt og sikkert. drengen forstår hurtigt opgaveformuleringen, og han løser opgaverne selvstændigt ved at benytte hvisken og sin indre stemme til afprøvning af fonemgenkendelse.
Antal stavelsesopgaver: 100 %
Antal forlydsopgaver: 100 %
Antal rigtige udlydsopgaver: 100 %
Antal rigtige indlydsopgaver: 100 % (Lille usikkerhed ved én opgave på grund af upræcis opgaveformulering)

Højtlæsning af rigtige ord:
På dette tidspunkt er han noget urolig og ukoncentreret, så det kan være vanskeligt at vurdere omfanget af hans vanskeligheder. drengen oplyser gentagne gange, at han synes, opgaverne er kedelige.
Han læser selvstændigt 6 ord på 2 bogstaver med skiftevis KV og VK. Øvrige ord opgives.
Læsestrategien er lydering og lydsammentrækning.

Højtlæsning af nye ord:
Første række gennemføres, men med manglende interesse og koncentration. Det motiverer ham, da vi aftaler, at disse nye ord udtales af en Marsmand.
De 7 nye ord i første række læses med forsøg på lydering og lydsammentrækning. Der kommer imidlertid forstyrrende bogstavlyde og endelser med, så første forsøg med afkodning bliver usikker og upræcis. Der er behov for støtte til afkodning af disse nye og ukendte ord.

Øk læses øke
Fo læses flo
Tæ læses tegge-te-tæ (støtte)
Pa læses pea
Ke læses kåe-ke (støtte)
Yb læses ybe
Jus læses jeus-jus (støtte)

Han får blandet konsonantlyde ind i lyderingen, hvilket også blev observeret ved læsning af enkeltord i læseprøven.   

Sammenfatning og konklusion.
Børn af ordblinde forældre kan i førskolealderen med rimelig sikkerhed forudsiges at være i risiko for at få læsevanskeligheder senere i skoleforløbet. Øvrige risikofaktorer er sen tale, benævnelseshastighed og benævnelsesvanskeligheder. Når hans intellektuelle niveau og motivation for at indhente viden medtænkes, kan man imidlertid forvente, at han for længst ville være i gang med læseprocessen.
.
Der er en positiv udvikling i gang, hvor han ved særlig indsats i hjemmet viser, at han har lært den vigtigste forudsætning for at bruge skriftens lydprincip, han har nu et korrekt og sikkert bogstavkendskab, han kan rime, og han kan sikkert og hurtigt ændre på ords sammensætning, samt analysere og bearbejde lyde i forbindelse med forlæg.

Det kan derfor ikke helt udelukkes, at han er vigende i forhold til selve læseprocessen, som han tydeligvis ikke er glad for at arbejde med.

Imidlertid bruges hans bogstavkendskab ikke funktionelt, og han er stadig usikker i konsonanternes lyde i forbindelse med læsning af enkeltord. Hans arbejdshastighed og behov for omtanke, koncentration og refleksion ved samtale og brug af sproget i opgaveløsning har, sammen med hans fortsatte usikkerhed i konsonanternes lyde, indflydelse på hastighed og sikkerhed i afkodningen.

Sammenfattende må undersøgelsen konkludere, at han er i stor risiko for at udvikle massive læsevanskeligheder. Det anbefales, at der følges op på hans læsetilegnelse ved læsning af kendte og ukendte ord med henblik på en mere præcis afklaring om årsag til læsevanskeligheder er af dyslektisk karakter.

Dansk Videnscenter for Ordblindhed har udfærdiget et vurderingsmateriale beregnet for elever i 3. klasse til bestemmelse af årsagen til evt. læsevanskeligheder, herunder en vurdering af dysleksi/ordblindhed. Dette prøvemateriale anbefales at bruge, når han bliver lidt mere sikker i læsning af tekst og ord.

Læseevaluering på begyndertrinnet (0.- 2. klassetrin) omfatter en individuel afdækning i forhold til elever i indskolingen, der er opmærksomhedskrævende. Afdækningen matcher DVO´s materiale for 3. klasssetrin, og er baseret på 4 opgavetyper: Kendskab til alfabetets navn, form og lyd, fonologisk analyse, læsning af rigtige ord samt læsning af nye ord. Dette materiale kan sammen med de øvrige screeningsopgaver give en vejledning om formodede årsager til de vanskeligheder med afkodning, som han har.


ForanstaltningsforslagDet er en kendsgerning at tidlig identificering og tidlig indsats har betydning for læseudviklingen, og derfor giver læsevurderingen også pædagogiske forslag til den tidlige og målrettede indsats, der er behov for.
Han anbefales en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats i forhold til at kunne bruge bogstavkendskabet funktionelt ved læsning af tekster og ord på hans læseudviklingsniveau.
Det vil samtidig være afgørende for hans læring og tilegnelse af viden, at han kompenseres i form af IT - baseret læse- og skrivestøtte samt optimal mulighed for at anvende lydbøger.

Vigtigt:

Fokus på hans mange styrkesider.¨

Motivation: Han har behov for at være motiveret for at arbejde med læse- og skriveprocessen. Det kan anbefales at tage afsæt i interessebetonet læsemateriale, fx fagbøger om fisk, afkodning af nye ord og vrøvleord i form af marsmands sprog/spionsprog/hemmelig kode, mv.

Struktur og forudsigelighed: Han har behov for tryghed og tillid til situationen. Til dette anbefales det at undervisning foregår efter en rimelig fast skabelon, som Han kender og bliver fortrolig med. Der må ske så få ændringer undervejs som muligt. Det kan være godt at sætte tid på ”det kedelige arbejde”.

Inddragelse af forskellige læringstile, fantasi, konkurrencer, aktiviteter mv. til motivation for at arbejde med ”det kedelige arbejde”. Computeren kan være et godt redsakb til at skabe struktur, interesse og indhentning af viden. Elektroniske skriveskabeloner og fx arbejde med digitale billeder kan anbefales. 


Fokus på metakognition: Selvværd, relationer, selvbevidsthed, selvforståelse, selvvurdering med henblik på forståelse, accept, indsats, motivation i forhold til læseinteresse, læseforståelse, videnstilegnelse, læseudvikling, læring og skolegang.

Direkte undervisning i skriftens lydprincip.
Vigtigt med en konsolidering af alle bogstavers navne, lyde og former samt i den funktionelle brug af dem. Benævne, udpege, lydere, skrive, danne ord med begyndelsesbogstav. ”Børnestave” v. skrivning i hæfte. (Lydtræning)

It i videst muligt omfang, hvor der er fokus på at skrive ord, der er lydrette.
”Lydglidning” ved afkodning af lydrette kendte og ukendte ord.

Læse og skrive:
Læseløftprincip inddrages. Læsemesteren af Jørgen Frost kan anbefales.

Brug af børnestavning støtter fortælle- og skrivelyst samtidig med at det træner skriftens lydprincip.
Automatisere ordgenkendelse af 120 hyppige ord. Evt. v. spil, konkurrencer, mv.

Støtte i struktureret visuelt materiale. Fx kan elektroniske skriveskabeloner bruges.

Læseforståelse, strategier, overblik, struktur, forløb mv. forklares til refleksion og viderebearbejdning.
Det kan overvejes om VAKS-materialet, indlæring af læsestrategier, kan være en mulighed, som han kan profitere af.

Lyttelæse, skrive på computer med inddragelse af oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. IDA-stemmen som oplæsningstemme anbefales efter hans egen vurdering.

Al alderssvarende og niveaumæssig læsning læses op.

Tilmelding til NOTA, så der er optimal mulighed for at få og lytte til lydbøger.

Tilmelding til Materialebasen, så undervisningsmateriale kan oplæses via computer.

Undervisning i brug af elektroniske skriveskabeloner.

Brug af læsning, skrivning, sprog i alle sammenhænge. Spil, computer, lege, mobil, beskeder, meddelelser, mv.


SP
Læsekonsulent

tirsdag den 13. april 2010

Frit skolevalg på specialskole området:

Det frie skolevalg

Det frie skolevalg gælder også for børn med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Med lov nr. 335 af 18. maj 2005 fik forældre fra den 1. august 2005 ret til at få deres barn optaget i
en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune. Det er en forudsætning,
at der er plads på den valgte skole. Forældrenes ret til at få deres barn optaget i en folkeskole efter
eget valg gælder tilsvarende ved ønske om skoleskift under skoleforløbet.

Med lovændringen kan forældrenes valg af skole ikke længere afvises ud fra en pædagogisk vurdering,
foretaget af skolelederen på den pågældende skole. Der kan alene gives afslag på optagelse,
hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet umuliggør optagelse.

Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden
kommune, er hverken bopælskommunen eller skolekommunen forpligtet til at yde fri befordring af
barnet til og fra skole i henhold til reglerne herom. Det samme gælder, hvis forældrene i forbindelse
med flytning anvender retten for barnet til at forblive på den hidtidige skole.

Ved bekendtgørelse nr. 672 af 29. juni 2005 om betaling ved skolegang i en anden kommune end
bopælskommunen er der fastsat nærmere regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen,
hvis forældrene anvender det frie valg m.v.

Den mellemkommunale afregning er alene et kommunalt anliggende, der er uden betydning for
forældres mulighed for at anvende det frie skolevalg. Det er derfor ikke nødvendigt for forældre,
der ønsker at anvende det frie skolevalg, at indhente et betalingstilsagn fra bopælskommunen.
Særlige regler om børn med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Med lov nr. 335 af 18. maj 2005 blev der indsat følgende bestemmelse i folkeskoleloven som § 21,
stk. 2: ”Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.”
Denne bestemmelse skal ses som en modifikation af § 21, stk. 1, i folkeskoleloven, hvorefter kommunalbestyrelse kan foretage henvisning af børn til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning.

Ud over folkeskolelovens § 21, stk. 2, er der ikke fastsat særlige regler for børn, der modtager specialundervisning i specialklasser eller i specialskoler m.v.

Det frie valg begrænses dog af, at der er et relevant specialundervisningstilbud på den valgte skole,
jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, 1. pkt., hvorefter frit valg sker ”under forudsætning af, at det kan
ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk.
2.” Herudover er det frie valg også begrænset af, at der skal være plads på den valgte skole. Dette
fremgår i øvrigt også af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 104, Folketinget 2004-05 (2. samling), bemærkningerne til nr. 5 og 6).

Forældre til børn med behov for specialundervisning, herunder børn der er henvist af kommunalbestyrelsen til en specialklasse eller en specialskole i eller uden for kommunen, har således mulighed for at anvende det frie skolevalg, hvis der er plads på den valgte skole, og der på denne skole er et relevant undervisningstilbud. Det er kommunalbestyrelsen i skolekommunen, som tager stilling til, om optagelse på den valgte skole er et relevant undervisningstilbud til det pågældende barn.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.