onsdag den 24. november 2010

Læren og mig November 2010

Brev til læren November 2010


Jeg har skrevet en meget lang forklaring på Ham, læseudredning og PC. Det ligger i hans mappe og jeg sender den til dig så du kan se lidt at det forudgående 1½ år det har taget, hvis du ønsker det. Jeg har vedhæftet læseraporten.

1. Sekretæren har ikke nået at bestille hans PC via SU styrelsen endnu.




Det er ved at blive en øm punkt da tiden for rapportens gyldighed er kun et år ift det regler SU styrelsen har og det er ved at løbe ud dvs. et fejl med en overset detalje, så skal jeg starte helt forfra med læseudredning og alt dette. Det orker jeg bare ikke igen da det har taget over 2 år. 



PCen er gratis for skolen men refunderes fra SU styrelsen pga specialle programmer, såsom CD ord og det andre læseprogrammer til støtte. Den del kræver at skolen oprettes ved SU styrelsen og den raport sendes til dem til behandling. Jeg ved snart ikke hvilke ben jeg skal stå på vedr. dette. Tid står ikke stille og der er ikke mange
uger tilbage før det er for sent da rapportens gyldighed er udløbet i marts. Hvis jeg havde råd til at købe det selv var jeg nu fuldstændigt ligeglad, desværre har jeg ikke og får det hellere ej i nogle år.

2. For at skolen få givet det timer tilbage vi bruger 



på ekstra indsats overfor ham og læsning så mangler vorelæserapport den lille detalje - en forglemmelse fra min side af - inden vi flyttet. SU styrelsen ønsker at PPR skriver præcis det timer på der skal bruges til opgaven (som om man kan være synsk!). Det kræver så et møde med PPR og læsekonsulenten.

3. Det har taget siden maj før det er forstået med hvem skal hvad. 



Det er PPR og læsekonsulenten der har vejledningspligten og udrednigspligten vedr. læseproblemer selv om barnet er på en friskole. SU styrelsen levere hjælpemidlet og timerne efter det rapport via PPR.

PCen er en std. pakke. Hvis der skal andet til f.eks. kurses, andre lydprogrammer osv. så er vi over i socialloven. Marius kan ikke holde lyden ud på alle stemmer, og vi kender ikke det system vi vil få via SU styrelsen da de valgt en anden programpakke end den folkeskolen valgt.

Præcis på det punkt med hans læsning så er ting ikke helt som jeg kun ønske det skulle være. Problemet er der er mange "usynlige kasser" som skal passe sammen. Jeg håber at du forstår hvorfor jeg rykker og bliver mere insisterende udefra det forudgående arbejde der har været. Skolen har også jeres plan med ham, men hvis vi pludseligt står i den situation hvor vi skal start forfra med en hel udredning skulle han have den pc så går det igen ud over ham og det vil være uacceptabelt.

Nu er problemet på dit skrivebord, efter jeg talt med sekretæren. Hvem har kendskab til hans læsning og kan deltage i mødet? Den lærer som havde ham i en overgang men jeg aner ikke om det fortsætter.

Ordblindeforeningen har nogle gode ideer - og de vil også deltage. De er god til at snakke med.



Svar fra læren


Jeg tror faktisk det er den tidligere lærer der ved mest på det punkt som jeg har snakket lidt med efter han er flyttede op, jeg tror vi er ret enige på de fleste punkter, så mit bud er den lærer.


Svar fra mig


Opgaven ligger hos dig nu 


Svar fra læren


OK, så tager jeg med men jeg har min egen ideer!


Svar fra mig


:) Jeg ved du har din egne ideer ... men ved bare ikke hvad det er.

Havde skrevet en memo engang jeg vil forhøre mig men har ikke haft tid tid det. Du sagt noget engang hvor jeg tænkt det må udforskes.

PPR i Odense er i fornægtelse at ordet "ordblindhed" eksister det skal kaldes læse og skrive vanskligheder! Det afskårer mig fra hjælp ... 



Helt præcis ubrugeligt viden, og spild af tid men gav en god idee om  hvordan kassen er strutureret og hvor hans fokus ligger. Herudover virker det som om han ikke har meget kendskab om børn med særlig forudsætninger, og skal lærer det. Det er min vurdering - det kan være jeg tager fejl men igennem tiderne så har jeg fået nogle erfaringer med.

Læsekonsulenten i Favrskov var knalddygtigt i hendes område - hun tog (efter nogle armbøjninger) tests som afslørede der er noget som er et problem, og hun var noget overrasket. Han har mange gode metoder
til at kompensere med, det er slow going og det var "deltaljer som let kunne overses" og med videre testning afslørede noget af hans vanskeligheder. At komme dertil tog en del faglig snak og det var faktisk hendes plan at tage de ting for at bevise for mig at der ikke var et problem ... men jeg fik ret.

Jeg husker han havde svært med at skælne mellem a og e og u og n. Nogle gange også r og n. Hun troede ikke på mig, men jeg så nok noget med min millimenter perfektionisme som andre let vil overse. Han regner det ud, men der er en "tænkepause". Denne ene "tænkepause" er det som afslører der er et problem men "omfanget" er jeg ikke klar over. Jeg ved også han ikke har udviklet sig læsemæssigt så meget som indsatsen der har været og er ville havde givet hvis det var et andet barn med samme potentiale. Det som er vigtigt er at han ikke
stresser over det, så jeg undlader at sige det til ham.

Overordnet passer hans vanskligheder med læsningen udefra det jeg har læst om "stealth dyslexia", det som hans WPPSI test fra 100 år siden afslørede, det måde han skriver og læser, det sekvensproblemer han har
når han lærer metoder, fortæller ting osv. Så er der alt det andet som han også har problemer med - så det er bare med fokus - jeg trækker nogle ting frem og er ikke ekspert i ordblindhed eller læsevanskeligheder (lad os ikke hænge i definitionen af definitionen som PPR O_O).

Jeg har læst en del om emnet og er "noget" overrasket over niveauet af definitionen og det ting der bruges til afhjælpning og den generalisering af definitonen. Hertil er jeg chokeret over at lydterapi og lysterapien (eller hvad de nu kaldes) er generaliseret til et niveau hvor jeg mener det direkte kan skade et barns troen på at lære og læse, efter jeg læst bøgerne hvor ideerne begyndte.

Jeg har gået i "lidt" dybden med det bøger der er i dk, desværre er min stress niveau så højt at det er slow going. Så meget klogere blev jeg ikke helt. Men jeg er af den overbevisning at måden disse børn takles er "forkert" (det sagt jeg aldrig) og indsatsen kommer for sent og er alt for tilfældigt lagt rundt i de små klasser, hvor det er
afhængig af det enkeldte lærer om barnet får et indsats og hvad det indsats er. Men det må jeg hellere ej sige meget om til ekperterne, da det er deres politiske overbevising og de mener det er bedst gjort på den her måde. Om 10 år vil vi se konsekvensen af dette.

Jeg bliver mega irriteret når jeg oplever folk bare finder på "noget smart at sige" - når de ikke har andet viden såsom ved hans gammel skole hvor der var en som bare slynget en tilfældigt sætning ud omkring det hun nu havde fanget omkring læse og skrive problemer. Der fik jeg aha oplevelsen over hvorfor hendes skole havde ekstrem mange børn med læseproblemer ift. resten af kommunen.

Så jeg går mod strømmen, og smart er det ikke altid. Han er kompleks - for kompleks til den PPR psykolog er jeg overbevist om. Jeg har altid holdt fast i og bliver ved med at holde fast i at det er hos Ole Kyed hans skal udredes hvis der skal kom noget ud af det - men i 4 år har folk gået imod mig der og deres tests har været mere eller
mindre ubrugeligt dvs. jeg fik intet ud af dem som jeg kun lære nogetaf for at hjælpe ham. Og jeg er af den overbevisning at han  ikke vil intet få noget ud af at få timer med en læsekonsulent der ikke
kan stop hans svinger i valsen som vi andre er bekendt med. Det er deerfaringer jeg har gjort med tiden.

Nu er det lidt spændende hvad du tænker.

lørdag den 6. november 2010

Hvad har jeg fundet ud af?

Hvad har jeg fundet ud af?

Op indtil nu har jeg fundet ud af hvordan vi får adgang til skolebøger der er scannet ind. Så behøver vi ikke selv at scanne dem ind, hvis han senere skal bruge en læsepen for ikke at have en lærer 100%. Vi har erfaret at det er lettere at PCen læser fra pdf filer end med pennen. 



Vi skal bare tro på at det lykkes en dag, selv om han her og nu er umuligt. For at han lærer disse færdigheder skal han have den PC til sjov og leg opgaver vil jeg mene. Han kan ikke lide at være
usikker på noget nyt, men elsker nye oplevelser også. 



Der er noget som hedder "Frederiksbjerg aftalen" og han er i process med at blive oprettet. Der har været problemer med "hvordan" da det er et nyere tiltag (reelt flere år gammel) at den stilles til rådighed
for "alle skoler". Der var noget med kopiloven som der er kommet et special aftale med, da billeder ellers ikke måtte scannes ind, nu er det på plads mhp. skolebøger derfor kan det eksisterende database ved
NOTA ikke bruges . Så snart jeg ved hvordan det fungere så vil jeg vise alle det - for at de ikke skal bruge så meget tid på det.




Det lyder enkeldt men har taget mange timer at komme hertil og selve databasen er hellere ej lige ud af landevejen. Det som er virkeligt skørt er at læsekonsulenten "vejleder" ikke lærenen om dette men siger
at lærene selv skal scanne ting ind.

Han er oprettet ved NOTA (blindedatabase) osv. hvor vi får alt andet der er scannet ind elektronisk,  og meget andet som ligger som mp3 filer. Det er guld værd og jeg bruger det når vi skal rejse osv. Jeg holdt pause fordi jeg vil have han skal være "sulten" nok til at lære at bruge læsepennen pga. skolebøger. Desværre er bøgerne fra NOTA kedelig da alle billeder er fjernet fra dem pga. kopiloven. Når han har lært at læse via læsepennen, så via pdf systemet så lærer jeg ham at bruge mobilen til bøger. Det er vigtigt at når læsningen hæmmer ham
at han får gode histori oplevelser så han motiveres for at læse ad bagvejen.

Så er der også http://www.klo.dk/ som har en mulighed for at få ting indlæst efter behov. Hertil er der mulighed for at ting sættes specialt over elektronisk, men det er en andet redtape område jeg helst vil undgå. Vi savner brugen af NOTA da han ofte selv kun lytte til historier via PCen. Jeg kan ikke nå at læse så meget som han ønsker.

PCen er som sagt gratis og læseraporten er skrevet godt nok til den. Sekretæren arbejder på den del.

Ekstra støttetimer søges via SU styreslen, men det er PPR som skal lave det rapport som skolen skal sende ind. Det er en af de ting vi skal opnå via læsevejlederen. Hun har bemyndigelse for at sige til PPR der er brug for timerne. Det er nyt for dem, så derfor kan det være en hurdle til den tid. Det er vigtigt at præcisere det er noget Mentiqa ikke plejer ift. børn med særlig forudsætninger ift. at vi bliver mere kendt for det speciale pædagosik tilgang der er ift. børn med særlig forudsætninger.

PPR, læsningen og forhistori


Fra vi startede har det taget 2 år for at nå hertil ift læsningen. At komme på skole har der været snak om det allerede i 2007 - så man skal bare være ekstrem vedholdende.  Vores vej hertil har været tumult for at sige det mildt. 

Læsningen komplicere det en smule. Socialsagen har spildt alles tid og energi, og den kører sit eget løb i det system og dræner mig fuldstændigt. 

Det læsudredning som burde bare tage få måneder er dels, men mest pga. socialsagen været et langsomt process fordi kommunens fokus var et andet sted. Jeg var også tidligt ud med Xxx, hertil har de ikke
meget erfaring med børn er kompensere så godt som xxx kan.

PPR Kommunen valgt i første omgang at skubbe problemet med læsningen til socialsagen, men jeg var klar til at kaste den tilbage. Ordblindhed skal håndteres UAGTET om der er en socialsag. Faktisk er deres interne
retningslinier at de skal være mere omhyggeligt hvis der er en socialsag. Jeg var forberedt. Det taler vi ikke mere om da PPR har skiftet holdning. Du må gerne se den skrappe mail som vendt det situation. Ordblindeforeningen er også klar over at mange af deres medlemmer havner i socialsager pga. barnets trivsels problemer.

Og PPR Kommunen skal hellere ikke bare kaste læseproblemet til Skole, da det er dem som har  "vejledningspligten". Det har de også indset, kan jeg læse i det mail som jeg vidersendt sidst.

Til sagen her og nu:

Jeg er bekymret for at hvis det hele ikke er på plads snart skal vi start hel forfra mhp. hjælp til læsningen, og idet det system er meget langsom er det vigtigt at lige holde tungen i munden. Et lille fejl og alt benarbejde vil skolen så skal gøre forfra, og det har ingen tid til.

Han har desværre fået arvet det her læsefejl både fra hans far og min far via mig, men det kan arbejdes med. At være ordblind er ikke bare så enkeldt som PPR Kommunen vælger med læse/stave vanskligheder, det tanke må vi lade ligge - men holde i mente - indtil jeg finder ud af hvad de mener med dette.

Denne langsom system har kort frister og ift. PCen og støtte er det marts 2010 som er vigtigt ift. da hans udredning kun gælder et år selv om det har taget to år om at få!

Det andet dato ift. støttetimer som skal søges på skolens vegne har jeg ikke fundet ud af endnu, men tror at skolen ved det et eller andet sted, selv om jeg er bang for det er overskredet for denne omgang. Det er bare om at koordinere alt. Det er økonomi i det jeg tænker her.

Siden vi kom til Kommunen er der allerede gået 7 måneder før døren til dialogen er åbnet ift. PPR Kommunen og læsningen og tro mig det var ikke let, da der er en socialsag og PPR er skiftet ud med en ny psykolog der skal lige lære skolen at kende.

Vi skulle jo også lige lade PPR Kommunen falde til ro over at de reelt betaler Skole og regnet med at vores problemer er løst, men ordblindhed er ikke Skoles "speciale" overvejer jeg at bruge som forklaring. Xxx er lidt kompleks, og det er vigtigt at gå forsigtigt og langsomt frem. Jeg har flere argumenter fra artikler om
ordblindhed og profesionelle der kender til det med HBB og ordblindhed. At der måske er andre årsager holder vi også lige i mente ift. ham indtil vi har set læsevejlederen.

Der er mange forskelllige regler osv. for læsestøtte og alt er holdt meget hemmeligt (jeg tror faktisk at deres hemmlighedskrammeri reelt bunder i at ingen kender reglerne men det kan jeg ikke sige højt uden at skabe kaos), men jeg har en veninde på et friskole som hjælper da hun er læsekonsulent og er vandt til støttetimer og PCer til deres friskole for læseproblemer. Hun har hjulpet med processen hertil og faktisk skal jeg igen tale med hende om SU styrelsen osv. men jeg har ikke nået det. Hun kender han meget godt da hun har været "summercamp" leder for den gruppe han har været i gennem mange år.Så jeg er heldigt.

For at alt ikke lige var let skulle PPR Kommunen "lige" selv undersøge og finde ud af at på trods af at vi er en friskole så har de stadigvæk "vejlednings og undersøgelses pligt". Hvad de finder frem til vejledningsniveauet bliver er jeg spændt på at se. Det er min næste trin. Jeg har ikke et konkret plan men justere som tiden går.

For Skoles og min vedkommende er det nu hellere ej lige ud af landevejen med Xxx og ingen kan spå hvad næste uger bringer. Jeg ved bare at Skole virker, han er igen i trivsel og at der er lige noget han har problemer med som de andre ikke har. Han kan sikkert også en hel masse de andre ikke kan.

Ingen af os ved reelt hvornår han igen er parat til skolearbejde på lige fod med andre, men alle kan se han har det bedre, selv med det små tilbagefald der er. Jeg har troen på at jeg er klar når han igen er klar til at lave en indsats mhp. læsningen. Jeg mangler redskaberne for jeg har opdaget at jeg ikke helt er god nok via det jeg har læst
om ordblindhed. Med en god læsevejleder kan vi opnå meget er jeg sikker på. Dette skal ses ift. hvor meget han prøver og hvad han har opnået. Det kræver måske at jeg viser det process udefra det jeg har lavet med ham. Her er jeg sikker på han har nogle ting som vanskliggøre det læseprocess skolen kender.



Desværre er det en skør langsommeligt system som ikke bare er et lille telefonopkaldt væk, derfor er jeg godt igang lang tid inden det ting reelt skal bruges. Men jeg har igen lært at være et par skridt foran.

Havde jeg råd så købt jeg hans PC selv men SU styrelsen stiller gratis til rådighed til skolen. Hans rapport giver adgang til den. Jeg savner den ift. træningen og læsningen. Hertil har jeg den holdning at Xxx ikke skal gøres PC afhængig, men han skal med tiden kan lære at læse. PCen skal bruges når der er meget pres på, fordi han bruger meget ekstra kræfter på at ord giver mening på papir ift. når han lytter. Derfor er det vigtigt at vi finder et metode der virker.

Pædagoisk er det nyt for både mig, PPR, læsekonsulenten og Skole da det er lidt atypisk med ordblindhed og at være med særlige forudsætnigner. Problemet herudover er at alt det "danske sprog" hjælpemidler er ikke gratis til rådighed for ellers havde jeg fundet dem. Der er lavet en masse træningsprogrammer til engelsk, men han kan
ikke engelsk endnu. 



Det som er vigtigt er at enten er vi heldig og der er en som måske kan klare opgaven fra PPR side og letter opgaven eller skolen får timerne for det, det hele tager ekstra tid. Vigtigst er at vi får lidt mere "hvordan" også ift. ordblindhed som de så hellere betegner som læse stave vanskligheder. Ingen ved reelt hvor meget ekstra indsats der skal være for ham indtil vi er klar over omfanget af problemet. Jeg er klar over det er ret gjalt, men jeg lært selv at læse via læsestøtte da jeg var 9 eller 10. Det var få timer om ugen efter skoletiden, med øvelse hjemmefra også.

Det som er svært i hele denne process er  "hvordan". Det kræver lidt mere viden omkring ordblindhed fra vores side af, hertil lidt mere viden om mistrivsel ift. skolens børn for PPRs vedkommende, og "måske" lidt mere udredning af ham.

Han skal helst ikke udsættes for flere nye hoveder med mindre det er strengt nødvendigt. Han får ekstreme reaktioner efter samtaler med kommunens medarbejder, og ingen tager mig alvorligt nok på dette punkt. Jeg har i mente at han måske skal ses af en neuropsykolog eller lign. men det er for uoverskueligt indtil vi har prøvet mere og der reelt er meget mere ro på os alle.


Misforståelser ... skoleleder syg

Lærens svar da jeg videresendt læserapporten

I skolelederens fravær er det bestyrelsen, der varetager al korrespondance og beslutninger, derfor er de nu med på cc. Kontoret er på til elevmappen.

Jeg vil gerne opfordre til, at læsekoordinatoren afholder møde uden dig og dermed har mulighed for at få det bedste billede af situationen. Jeg er af den opfattelse, at der tit er 'støj' mellem dig og din dreng og, hvis jeg må være ærlig, så mener jeg også, at han er mere ærlig og ligefrem, når du ikke er i nærheden.

Jeg vil gerne skrive det til psykologen, men ikke uden din tilladelse, da jeg ikke har været indeover før nu.



Mit svar


Måske er det et god start at du forklarer lige det du skriver til mig i denne mail ... anede slet ikke du havde disse meninger til forældremødet.

Kort og godt holdes møder og korrespondance om mit barn sammen med eller igennem mig.



Lærens svar efter jeg talt med bestyrelsen


Jeg kan forstå at jeg har misforstået dig. Det beklager jeg.

Jeg gør ikke videre, før/hvis jeg bliver bedt om det.



Mit svar til bestyrelsen hvor jeg er desperat omkring PCen

PPR er igang med at finde ud af hvad de kan tilbyde og vender tilbage os. Det kan tage lidt tid eller pludseligt bare være en dato, jeg ved ikke hvornår det bliver. Jeg vil helst have at det sker når skollederen er tilbage og der er tid nok på skolen, men nu er PPR endeligt igang. Så det er et dilemma.

Det er her vi skal samarbejde for at finde ud af hvordan vi går videre. Når PPR melder tilbage, og du har fordøjet det jeg skrev så må vi tale om emnet der hedder "læsning og min søn" samt alt det andet der har indflydelse på det. Evt. også støttelæren da han har ekstra timer der.

Beklager det er langt og kompleks. Du må slet det som ikke lige er din kop te, men uden at jeg forklaret det hele så var der risiko for at flere misforståelser, men hvis jeg forklarer det hele så er det for kompleks. Hvis blodtrykket stiger så har jeg skrevet noget dumt, sige hellere en gang for meget til end en gang for lidt.

Jeg skriver lige lidt om hvad der er gået forud, som ikke står i den
 læserapport. Hvis jeg træder i andres territorier så må I lige sige til så der kan findes et balance.

Vigtigst er at han ikke skal involveres indtil det er på plads hvad skolen kan bruge, hvad jeg kan gøre osv.  og hvad der er behov for. Jeg ser indsatsen omkring ham som en helhed der skal fungere sammen. Jeg er sikker på vi er som altid mere enig end uenig om hvad der skal til. Jeg ved jeg ikke altid er tålmodigt nok, det skal nok komme.

Han  har støj mellem alle parter som han omgås med. Ikke kun mig. Han har nået at hade alle på skolen efterhånden. Når jeg læser/misforstår at læren tror det kun er mellem mig og ham kl 23.30 så kan jeg også reagere og blev faktisk meget ked af det. Jeg vil dog sige at det ikke altid er rent "kæft, trit og retning" jeg er tilhænger af, men har den holdningen nu at "bare det virker". Det her er et kæmpe læreprocess for mig også. Vigtigst er at han i den stor helhed føler at han hører til på godt og ondt. Og det føler han og det skyldes alle på skolen der hjælper ham.

Da han skulle udredes i marts havde læsekonsulenten ikke fået ham til en eneste opgave uden at jeg var til stede. Det skrev hun ikke i hendes rapport. Hvorfor det skete har jeg mange bud, men ikke i dette mail. I har fået ham til rigtigt meget, men oplever også at ting ikke er lige ud af landevejen med ham.

Det andet ting som er vigtigt er at ordblindeforeningen er med i processen, da de har en del erfaring med Odense Kommune. Og de har også kendskab til børn med særlige forudsætninger.

Skolelederens fravær er ikke lige det smarteste lige nu for alle. Især da vi egentligt ikke har aftalt noget ift. læsningen, fordi I skal først have tid til at finde ud af ham.

Var det ikke pga. tidsfrister der er køblet på læseraporten, som jeg forklarer mere om nedenunder, så havde jeg ventet lidt endnu. Det eneste jeg har rykket i var PCens bestilling.

Jeg lovet at når jeg er færdig med alt dette såm får skolen en vejledning til "læseproblemer" og "støtten" dertil via det kommunale. Dengang regnet jeg med 1 times arbejde som nu er blevet til mange timer over flere måneder. Som skabelon I kan arbejde videre med - Han er nok ikke den eneste barn med læseproblemer skolen ser.

Det som er ultra vigtigt er at jeg ikke har talt meget om ham på Mentiqa med PPR andet end at han er kommet i trivsel igen og er glad for skolen. Jeg fornemmer at PPR psykologen gerne skal lære om børnegruppen, der har jeg af dyrt erfaring lært at ikke sige meget om 
noget de ikke er dus med. Hertil specifik får de kun adgang til det

skolen har skrevet til socialforvaltningen. Jeg er sikker på at skolelederen eller en anden nok skal den del forklaret når den tid kommer.

Odense Kommune sparer ca. 800 000 kr ved at have ham på Mentiqa frem for en heldagskole med taxa. Hertil har de ikke et mellemtilbud til børn med særlige forudsætninger der er i mistrivsel dvs. enten skal de børn i folkeskole eller på en heldagsskole hvor de kommer med svær diagnoser. Vi fik Mentiqa som et "mellemtilbud". Derfor ved jeg at kommunen faktisk er meget spændt på hvordan det går, og jeg tænker meget på hvordan Mentiqas specialiseret pædagogik kan fremhæves. I det sidste ende handler det ikke om barnetstarv men om økonomien i det hele. Det er noget skolen må arbejde videre på. Hvert sag er unikt, men med vejledning kan børn af
"fattige" familier også gavne af skolen.

onsdag den 3. november 2010

Endelig møde med en LÆSEKONSULENT

Du deltager, koordinatoren og undertegnede, så vi bliver tre.

Men som skæbnen vil have det så blev det aflyst af MIG.

Begge min børn har dobbelttid hos specialtandlæge torsdag kl 9. Jeg kan slet ikke være i den anden ende af byen så hurtigt efter og det plejer at tage lang tid. De har terminsprøver hele denne uge også. Det er relevant at skolen deltager da det er dem som har ham til dagligt.

Hvad siger du til at vi finder et nyt tid - når jeg lige har snakket med skolen, og sammen med den lærer som skal deltage?

Beklager den ulejlighed, men opdaget jeg skulle være to steder på samme dag i går.

tirsdag den 2. november 2010

Hvem skal lære min søn at læse?

Debatindlæg af Lene Rimestad, mor til to folkeskoleelever

Kære undervisningsminister Bertel Haarder, børne- og ungdomsborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard og overborgmester i København Ritt Bjerregaard,

Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil have at vide, hvem der skal lære min søn at læse. Er det skolen? Er det mig? Eller skal jeg betale en tredje person for at undervise ham?

Hvorfor spørger jeg nu om det? Lad mig fortælle min historie. Min søn går i 3. klasse på en kommuneskole i København. I slutningen af 2. klasse, altså for præcist et år siden, fandt læreren ud af, at han var bagud i dansk. Han kunne hverken læse eller skrive så godt som sine klassekammerater.

I løbet efteråret blev han i flere omgange testet af en læse-specialist, en psykolog og en talepædagog. De vurderede, at han ikke kan følge med i den normale undervisning. I ansøgningen stor der blandt andet: ”Det vurderes, at hans læse- og skrivevanskeligheder kræver særlig hensynstagen og støtte, der ikke alene kan understøttes ved undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.”

Nu har jeg så med posten fået et afslag på de seks timer. Så er det jeg spørger: Hvem skal så lære ham at læse?

Lad mig beskrive det forløbne år herhjemme. Min søn blev hurtigt opmærksom på, at der var noget galt.

En aften i efteråret under alle testene spurgte han mig: ”Mor, hvordan kan jeg få et arbejde, når jeg ikke kan læse og skrive?”

Det siger man jo som forælder: ”Du skal gå i skole, fordi du skal lære at læse, regne og skrive, så du kan få en god uddannelse og et dejligt job.”

Hvad gør man så, når skolen åbent har sagt, at de ikke har ressourcer nok til at lære ham at læse og skrive, fordi han har særlig behov? Når man kan se sin søn krakelere under presset og erkendelse af at være ”dummere” end de andre.

Man går i gang selv. Jeg har brugt 4-6 timer om ugen på at lære min søn at læse – ud over det anbefalede kvarters læsning om dagen. Men jeg måtte opgive at lære ham at skrive, fordi jeg ikke kunne motivere ham. Det var for svært for mig. Jeg har ikke lært, hvordan jeg kan gøre det.

Og imens tænker jeg på alt det sludder, som politikerne fylder mig med om ekstra tidlig indsats over for svagtlæsende, om Københavns Kommuneskoler som Danmarks bedste, om forkromede evalueringer og målrettede planer for eleverne.

Hvad hjælper det, hvis ressourcerne ikke er der, Bertel, Bo og Ritt?

Jeg tænker også på alle dem, der ikke har mine ressourcer, og som bare tabes i systemet, mens politikerne lukker tomme løfter ud til højre og venstre. Der er da en grund til, at så mange ikke kan læse. Der er simpelthen ikke nok penge til at give dem den undervisning, de har brug for. Der er mange børn med særlig behov, og samfundet hjælper dem ikke. De er nærmest i vejen i den såkaldt rummelige folkeskole, der altså næsten ikke en gang kan rumme en elev som min søn, der bare skal have seks ekstra timer om ugen i en periode for at følge med.

Jeg har tålmodigt ventet på de seks ekstratimer – hjælpen – i mere end et år fra problemet blev konstateret. Det er lang tid – alt, alt for lang tid.

Og nu får jeg så et afslag på det. Jeg har spildt et år og en masse tid med møder med specialister.

Hvordan går det op – rent samfundsøkonomisk?

Der er brugt mange penge på udredningen af min søn. Hvorfor bruge al den tid på at komme med en anbefaling, som så bare kan fejes af bordet?

Og lad os så kigge på et ægte statsminister-regnestykke set fra mit lille skrivebord i København NV, fordi med Anders Fogh Rasmussen skal alting gøres op i penge: Jeg er selvstændig erhvervsdrivende. Jeg tager mellem 500 og 1100 kroner i timen for min ydelse. Lad os sige, at jeg lægger halvdelen af min søns hjemmeundervisning i min fritid, den anden i min normale arbejdstid. Kommer han hjem fra skole tidligt, og jeg er hjemme, så ved jeg, at han er nemmere at få til at læse end efter kl. 17, og han får langt mere ud af det. Lad os sige, at jeg holder ferie seks uger om året. Det er så 46 uger à 3 timer à gennemsnitligt 800 kr. i timen. Det giver en tabt arbejdsfortjeneste på 110.400 kroner. Og det vil man kunne læse på min omsætning i år og sidste år. Den er simpelthen de timer lavere.

Folkeskolen kan jo ikke give den undervisning, som der er brug for, hvis ikke der er de midler, der skal til.

Vi har undervisningspligt i Danmark - ikke skolepligt. Det betyder, at jeg som forælder har ansvaret for, at mit barn modtager undervisning. Det offentlige har til gengæld ansvaret for at tilbyde den rette undervisning. Men gør det offentlige det?

Vestre Landsret har netop dømt Fjends Kommune for ikke at give en ordblind dreng den nødvendige undervisning. Drengen skal have erstatning. Er det den vej, jeg skal tage? Sagsøge kommunen for ikke at give mit barn den nødvendige undervisning? Latterligt!

Hvad med alle de andre svage elever? Hvordan tror I, at de har det, Bertel, Bo og Ritt? De for tidligt fødte børn, børn med bogligt svage forældre, bøn med andre særlige behov? Jeg snakker med dem hver dag på mine børns skole, og de har det meget, meget svært. De får ingen hjælp. Fra at være potentielle bidragsydere til vores samfund køres de langsomt ud på et grimt sidespor med en ynkelig udsigt. Glade børn bliver taberbørn. Jeg ser det ske. I forhold til dem er min søns problem lille, for jeg aldrig vil kunne leve med, at min søn ikke lærer de basale færdigheder, der skal til for at klare sig.

Så sig mig, hvem skal lære min søn at læse og skrive? Det skal jeg? Eller I kender måske en dygtig privatlærer, der kan undervise ham?

Papirværk

Mit brev til PPR

Du må havde misforstået det med PCen. Vi har det papirværk til IT rygsækken som du fik en kopi af og den er bestilt. Hvis du har opdaget at det rapport ikke er nok så må du gerne sige til så vi kan lave
rettelser hvis der er noget som vi mangler.

Det er kun hvis skolen vil søge flere timer til ham via SU styrelsen at der i så faldt vil mangle noget på skrift f. eks. antal timer som rapporten ikke indeholder. Og det vil være via dig, vi skal have det.
Men det finder skolen ud af hvordan og hvorledes.

Jeg kan godt tænke mig at være med til mødet med læsekoordinatoren da jeg synes læsning skal støttes hjemmefra såvel i skolen. Når du ved mere om hvilke muligheder der er så kan skolen, mig og dig mødes med koordinatoren. Det er helt klart et stort opgave ift. ham. Jeg mangler klart også redskaber ift. at få ham til at læse uden at jeg pga. uvidenhed skader forløbet, selv om jeg læser meget om emnet.

Med drengen tager jeg en ting ad gangen. For mig er det vigtigste at han igen trives med at gå i skole, det lykkedes og det var et stort arbejde for skolen, drengen og mig. Nu er der mange andre ting som
arbejdes på hvor læsningen er en af tingene.

PPR kommer på skolen

Mit brev til PPR

Jeg har haft forældremøde med skolen dd.

Vi venter på hans PC - det tager tid via SU styrelsen. Han havde lidt problemer med "stemmen" han fik på den pc han havde på hans folkeskole og jeg har fundet ud af at SU styreslen bruger en anden udbyder så alt tyder på at problemet der løser sig selv.

For at skolen kan søge timer til han så mangler vi noget på skrift fra PPR så vidt jeg kan forstå fra SPS ved SU styrelsen. Det er SU strylesen som sørger for tilskud til timerne, men disse giver de ikke
"bare" når en skole henvender sig. Jeg læst om det på emu's hjemmeside. Der er også noget med skæringsdatoer for at vi får timer til opgaven til dette skoleår.

Det er "svært" at undervise ham, men vigtigst er at han er i trivsel. Så det er et meget godt start. Der er mange ting som der tages hensyn til, men arbejdet er givet godt ud. Der er mange områder
vi tager hånd omkring lige pt. Han er heldigvis intereseret i at lære at læse og selv om han er klar over det er svært så vil han gerne.

Jeg antager at du mener jeres læsekoordinator. Det vil være en god ide, da der mangles vejledning til opgaven. Han skal helt klart trænes mere, men der er også behov for at læren og mig kommer godt
igang da det er et nyt område for alle. Jeg har fået adgang til NOTA og snart har vi adgang til fredricksberg aftalen hvor der er skolebøger som er scannet ind. At anvende teknik til læsning er nu
ikke helt let når man er nybegynder, hertil er der sikkert en del gode tips ift. læsetæning osv. Det er langt fra sikkert at skolen kan finde en oplært læsepædagog har jeg erfaret fra det tid han var i folkeskole og skulle have støtte. Koordintoren har måske gode ideer.

Skolen vil gerne med til denne møde. Jeg er lidt usikker på hvordan det bedst koordineres. Hvor vil det møde kun finde sted skal jeg lige vide ift. planlægning. Jeg kan møde på flest dage, så længe han er i skolefritidsordningen.

Jeg håber at du kan bruge det oplysninger jeg har givet og ser frem til vi mødes.

Fra PPR


Jeg skal til møde på Mentiqa onsdag aften så vil jeg lige tale med skolelederen om skolen mangler papirer fra mig. I så fald skal jeg nok anbefale at Marius får en IT-rygsæk. Det er rart at høre at han er i trivsel!

Jo, det var vores koordinator for tale/høre og læse området jeg meget gerne ville tale med. Han skal naturligvis have den bedste hjælp han kan få og dette vil jeg tale med koordinatoren om. Jeg havde efterfølgende tænkt mig et møde, hvor vi kan tale lidt om hvad koordinatoren tænker. Normalt plejer forældrene ikke direkte selv at være med til dette møde, men hvis du synes kan jeg spørge om du kan være med sammen med koordinatoren og undertegnede, vil du gerne dette ellers kan vi holde et møde bagefter, hvad tænker du er bedst?

Jeg synes i øvrigt det er nogle rigtige gode oplysninger du har sendt til mig!

torsdag den 21. oktober 2010

PPR og første kontakt omkring ordblindhed

Min mail til ny PPR


Her er min mail adresse hvis der skulle noget gjalt.
Forældremødet er den 1. Nov der vil jeg gerne tale med skolen om "læsestøtte" udefra læseraporten og evt. håber jeg der er muligheder for at få ham på et kurses. Det handleplan de har mundeligt gennemgået ift til hans skole undervisnings/adfærd støtte får jeg sikkert til det møde.
Vi venter på hans PC, da den skal kom fra SU Styrelsen.
Giv lige besked hvis du ikke kan få kopier af det to opmærksomhedsskemaer fra socialrådgiveren så scanner jeg dem ind til dig. Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke har kontaktet PPR som hun skrev til mig hun ville.


Jeg vedhæfter hanslæserapport som Favrskov Kommune lavede.


Svar fra PPR


Tak for mailen. Som lovet skal jeg nok prøve at finde ud af hvilke tilbud og hvilken hjælp drengen er berettiget til, når han har læse- og stave vanskeligheder og går på en friskole.

Jeg behøver ikke at få et opmærksomhedsskema. Dette er noget socialrådgiverne anvender i forbindelse med en social sag og social sagen kan jeg ikke gå ind i.

Som lovet vender jeg tilbage hurtigst muligt. 



Mit svar til PPR efter jeg talt med ham i tlf



Jeg vil gerne have du uddyber hvad du mener med:
Jeg behøver ikke at få et opmærksomhedsskema. Dette er noget socialrådgiverne anvender i forbindelse med en social sag og social sagen kan jeg ikke gå ind i.
Jeg er godt og grundigt træt af at være et "socialsag" ... og du kan ifm. et samarbejdsaftale begynde med at beskrive hvad et "socialsag" er for noget.  
Jeg vil også gerne vide hvordan vi kan få dokumenteret det støttebehov drengen har hvis du ikke ønsker at sætte dig ind i hans sag?

Mit næste svar til ham da vi igen talt i tlf


Jeg vil OMGÅENDE have et udspil til et samarbejdsaftale med dig. Det er bedst skrifteligt, baseret på din måde at tale til mig på i dag.

Du siger til mig telefonisk at jeg allerede har nægted at mødes med dig. Hvor har du det fra?



Jeg mindes ikke at jeg havde afslået et møde med dig. Jeg mindes om at jeg har et møde med vores skole den 1. november og vil derefter finde ud af hvordan skolen, ordblindeforeningen og PPR kun mødes vedr. barnets dyslexi. Jeg mener jeg ønsker et svar fra dig vedr. at han kan tilknyttes et kurses for ordblinde i kommunen, hvor kommunen samarbejder med friskolen udefra det behov drengen har. Jeg understreger IGEN at han har flere problematikker og at skolen er valgt primært udefra hans adfærdsmæssige behov og den undervisningsfrom der er på skolen som han allerede profitere meget af. At han har et "sekundære" problem med udredt dysleksi er beklageligt men ikke uløseligt. Det kræver bare et intensiv tværfagligt samarbejde omrking ham.



Du siger ydemere "nu kan du godt forstå at der er problemer når du ligger dig ud med alt og alle".
Jeg synes det er urimeligt at du "vælger side" og har "holdninger imod mig" uden at du har fået af dokumenteret eller undersøgt vores side af sagen ISÆR når jeg har brugt tid til at forklare dig hvad jeg mener der har sket.



Jeg synes den slags samarbejde du ligger op til er ikke i orden. Hvis du kan "vælge at vrage" oplysningerne udefra et "ukendt" opfattelse du har UDEN at læse det jeg ønsker at aflevere idet der er noget der bruges i et "udefineret" socialsag så er jeg meget bekymret for hvordan jeg kan kommunikere med dig fremover. Du har tydligvis ikke forstået hvad jeg sagt telefonisk.



Du afslutter samtalen ved at ligge røret på. Efter du fortæller du har en stor sag liggende på mit barn og har derfor ikke behov for at høre mere da jeg vil have en forklaring på hvorfor et socialsags oplysnigner ikke er relevant.



Den slags samarbejde og kommunikations form ønsker jeg slet ikke deltage i da jeg før har oplevet at der så slet ikke kan samarbejde omkring barnet. Det er trods alt ham der har problemerne - og det vil han have selv om der ikke var et socialsag. Lige præcis denne skole udtalelse beskriver hans behov meget klart - og den er faktisk relevant, derfor tilbudt jeg den til dig.



Hertil skal jeg fortælle dig at han i dag er i bedring.  Ikke udefra det tilbud jeg fik af Favrskov Kommune i august 2009, men udefra det tilbudt kommunen havde afslået at behandle igennem et helt år. Ligesom det tilbud Aalborg kommune også havde afslået tilbage i august 2008, hvor efter jeg selv valgt at betale for det i skoleåret 2008/09. Indtil skolen gik konkurs lige inden sommerferie AF 2009 havde drengen været i stortrivsel. Det er bare svært at gennemskue i sagen at han faktisk har haft et kæmpe tilbagefald hvis man ikke ønsker at se sagen udefra den vinkel jeg som forældre også kommer med. En socialsag belyser hellere ikke den del af sagen, så vidt jeg forstår.



Mit barn har været igennem alt for meget udefra manglende forståelse, viden om hans behov, og et beklageligt indsats fra før. Du siger du har læst journalen, men hvad gøre du får at få dokumentret familiens version af hvad der reelt skete i vores sag? Alle sager har to sider, og jeg ønsker ikke at affinde mig i at vi ikke kan få vores version af sagen dokumenteret.



Jeg synes det er noget af et problem når jeg faktisk også ser der bliver behov for yderlige hjælp at det så "allerede" er din holdninger omkring at vi er et socialsag jeg skal kæmpe imod. Jeg bedt dig om at forklare hvad du opfatter et socialsag er for noget, men det vil du ikke "definere". Det kan jeg ikke anvende konstruktivt på noget som helst måde når du tydligvis bruger ordene "socialsag" i at afvise oplysninger i sagen.

Det kan da være en ide at du også beskriver det tværfaglige samarbejde der bør være omkring et barn, for som jeg ser det at hvis der er behov for yderlige hjælp så skal det søges via socialforvaltningen via PPR. Eller gælder der andre regler for familier der har "socialsager"? 



Faktisk efter den samtale i dag så vil jeg finde ud af hvordan vi igen kan kom tilbage til vores tidligere PPR i denne kommune. Hun havde i det mindste givet sig tid til at forstå barnets behov ved at læse det beskrivelser barnet har fra hans skole, selv om det var del af en socialsag. Hun gav sig god til til at lytte og igennem det år jeg har været i kontakt med hende har jeg ikke en gang skullet klage over måden hun talt om eller til mig eller vores sag om.

lørdag den 2. oktober 2010

Alvorlig svigt




Den dumme kom stærk tilbage læse alle artikler ved at klikke her


Kampen for specialundervisning


I ti år har familien Helle og Klaus Raunborg kæmpet for at få erstatning for den manglende specialundervisning i folkeskolen. Familien har klaget til Fjends Kommune, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og Statsamt Nordjylland. De har vundet sagen ved Vestre Landsret, men den 12. februar blev sagen tabt ved Højesteret. Deres lange kamp mod retfærdighed fortæller de om her.

Da Rasmus kom i 2. klasse bliver familien kontaktet af klasselæreren, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Familien er meget tilfreds med at skolen gør noget, for de frygtede, at det var noget familiemæssigt, som havde ødelagt Rasmus’ koncentration. Den første psykolog tog en del test, og konklusionen var, at Rasmus er velbegavet. Han scorer det antal point som svarer til hans alder. Derefter tager en læsekonsulent nogle prøver og familien bliver tilkaldt til en samtale. Ved samtalen bliver Helle bedt om at gøre rede for fødslens forløb. Familien får ingen orientering om, hvad der skal ske med Rasmus, og de næste år bevilliges ingen ekstra undervisning.

Rasmus og familien bliver kontaktet af 8 forskellige psykologer. Ingen af dem laver en egentlig test for at se om Rasmus er ordblind. Rasmus modtager ingen kvalificeret ordblindeundervisning, men bliver sat til at læse i Søren og Mette bøger. Da Rasmus kommer i 5. kl. spørger Helle læsekonsulenten, om ikke hendes søn kan få nogle let læselige bøger, som har et indhold der svarer til hans alder og interesse. Læsekonsulenten svar er: ”Nu må mor lære at forstå, at Rasmus aldrig lærer at læse”. Desværre findes der stadig negative fagfolk, som taler ned til forældrene. Forældrenes ønske om at deres børn lærer at læse er fuldt berettiget. Også dengang fandtes der let læselige bøger for alle aldersklasser.

Rasmus bliver nu henvist til en skole for hjerneskadede og svagt begavede børn. Da familien kender skolen, siger de straks nej tak til tilbuddet. Men psykologerne fastholder at Rasmus er hjerneskadet, og når han og familien ikke vil tage imod tilbuddet, sker der ikke mere i sagen. Familien og lærerne på skolen er enige om, at Rasmus ikke er hjerneskadet. Rasmus har nogle indlæringsvanskeligheder, og han har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og omvendt.

De næste par år bliver der ved med at komme psykologer til Rasmus. De spørger hele tiden familien om ”Hvad er Rasmus da for en dreng?” og de kommer med alle mulige og umulige forslag til familien, om hvordan familien skal opdrage drengen. Et af forslagene går ud på at Rasmus skal sidde med hovedet ind i væggen, for Rasmus kan ikke koncentrere sig, siger psykologerne.

Hvad er årsag og hvad er virkning? Det er jo klart, at han ikke kan koncentrere sig, når han ikke kan følge med i teksten. Psykologerne bliver ved med at hænge fast i symptomerne og får aldrig fat i årsagen til Rasmus’ uro.

På intet tidspunkt bliver han testet for ordblindhed, og kommunen har aldrig anerkendt, at han er ordblind. I landsretten blev der også spurgt, om der var lavet en test om Rasmus var ordblind. Viborg kommune måtte erkende, at det var der ikke. PPR. fra Fjends Kommune (som var den ansvarlige kommune inden sammenlægningen med Viborg) måtte erkende, at der ikke er testet for ordblindhed.

I Vestre landsretten i Viborg gør sagkundskaben ved Carsten Elbro og Kirsten Jacobsen opmærksom på, at der ikke forliger nogen test for ordblindhed. Det er en væsentlig årsag til, at Vestre Landsret dømmer Viborg kommune til at betale erstatning på 60.000 kr., som forældrene har betalt for et ophold på en ordblindeefterskole.

Efter 7. kl. kommer Rasmus på en anden kommuneskole, og der er en læsekonsulent, som anbefaler familien at sende Rasmus på en ordblindeefterskole. Hun kan, ud fra hvad hun har hørt fra lærerne konstatere, at Rasmus er ordblind.

I 9. klasse kommer Rasmus på efterskole. Her hører familien for første gang, at der er kommuner, der betaler for et efterskoleophold, når det er dem, der henviser til ordblindeefterskole. Men Fjends Kommunen fastholder, at det var familiens eget valg. De kunne bare blive i folkeskolen. Familien har været igennem 7 forskellige klagenævn, og de har fået ret mange steder. Til sidst endte det i statsamtet Nordjylland. Der blev sagen henlagt, fordi de retsregler, der gælder på området, var meget svage.

Politikerne og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnes udtalte dengang: ”Nej. Folkeskoleloven er krystal klar. Kommunerne er forpligtigede til at give specialundervisning.”

I 10 år har familien kæmpet for at få opfyldt folkeskoleloven. ”Vi håber ikke vores kamp skal være forgæves, og vi vil gerne opfordre til, at I, de ansvarlige politikere hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet og får lavet en lovgivning man kan være bekendt over for de elever, der har særlige behov. Vi synes ikke samfundet har råd til at lade være”.

http://www.ordblindeforeningen.dk/kampen_for_specialundervisning.asp

fredag den 17. september 2010

Gråzone barn


Det kan være et barn, der både har
• en betydelig funktionsnedsættelse
• en adfærd, der kræver særlig indsats
• forældre med nedsat forældreevne
• forældre med samme problematik som barnet
• behov for handicapkompenserende støtte

Socialt udsatte børn
• barnets vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien
• barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages
• der skal lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste
• forældre skal have støtte til at varetage barnets tarv
• forældreevnen vurderes

Børn med handicap
• samarbejdet med familien tager udgangspunkt i forældrenes egne oplysninger
• der tænkes ikke specielt på at inddrage barnet/den unge
• der tænkes ikke altid på at forældres og børns behov kan være forskellige
• forældre skal kompenseres for de ekstra udgifter og det ekstra arbejde der er en konsekvens af funktionsnedsættelsen
• forældreevnen vurderes som udgangspunkt ikke

torsdag den 9. september 2010

Vidersender den til skolens sekretær


Kære Sekretær

Her er den
 læserapport som fortæller om hans PC behov. Det skulle være nok til SU styrelsen. 


Jeg forventer ikke at den bruges i undervisningen her og nu da det vil skabe meget uro indtil klassen er klar til det. Det er bare sådan at vi har den inden papirværk forældes - det tog 1½ år at komme hertil. 

Hvis vi får den engang så har han den resten af hans skoletid. Når ting er mere på plads og han er god til at bruge den, samt der er et behov så kan den indføres i undervisningen evt. gerne som led i lille gruppe. Jeg fornemmer at det er meget vigtigt at alle føler de får det samme ;) 

mandag den 6. september 2010

Opmærksomhedsskema efterår 2010

Skolen underretter kommunen om psykisk overgreb på tidliger skole, men det nået ALDRIG at være del af social sagen, trods vores underretning. Det blev ikke undersøgt eller fulgt op på men jeg skulle næsten tvinges igennem sagen til jeg næsten faldt sammen, før den blev lukket juni 2011 hvor hun ikke havde nok grundlag at gennemføre en tvangs udredning. Loven siger en §50 må vare 4 måneder og ikke overstiger det sagen handler om - men fagkonsulenten var grundig hun brugt 13 måneder!

Kommunen undersøgt alt de kun finde på og mere til ... faktisk fik de min læge journal udleveret via jobcentret ganske uden samtykke! Dertil var de igang med at bestille "yderlige" læge undersøgelser af mig uden at jeg skulle vide det var til brug i børnesagen.

Kan det være at forbyggelse under §41 ikke er refusions berettighed som en anbringelse? Eller er det formodninger der må føre til lovbrud i kommunalt regi? Hvad fik barnet ud af sådan en behandling og hvad er konsekvenserne for en sårbar familie? Sagen lukkede de således juni 2011, de skulle undersøge men forstået ikke at samarbejde med skolen.






torsdag den 26. august 2010

Kommunen opstarter/fortsætter §50

Kommunen opstarter/fortsætter §50


Du beder om en klar beskrivelse af sagens videre forløb og hvad der er planlagt.

Sagens forløb er således:



Forvaltningen har anmodet om oplysninger fra Mentiqa-Odense Skolen, PPR og din socialrådgiver i social- og arbejdsmarkedsforvaltningen.


Ut. skal have børnesamtaler. Jeg kontakter dig senere vedr. dato, tid og sted.


Du har været til møde d. 19.08.2010 hvor mødets formål var at få dine beskrivelser af dine børn. 
Jf. mail af samme dato, synes du at der var meget at huske og fortælle, hvorfor du selv ønskede at udfylde dine beskrivelser af drengen i hans undersøgelse. 


Ut. har derfor d. 24.08.2010 sendt § 50-skabelonen til dig med posten, med nogle konkrete spørgsmål som omhandlerdin beskrivelse af ham. Du er anmodet om at sende dette retur, så Ut. har det i hænde senest d. 6. september 2010.


Forvaltningen vil herefter sammenskrive ovenstående oplysninger og ud fra dette udarbejde en socialfaglig vurdering.


Du vil herefter blive indkaldt til partshøring på forvaltningen, hvor undersøgelsen vil blive gennemgået med dig. 


Du har efter partshøringen selv mulighed for at indskrive dine kommentarer til undersøgelsen under afsnittet "Forældre kommentarer". Det vil sige, at forvaltningen ikke retter i den færdige undersøgelse, men at dine kommentarer vil fremgår af sagens akter.


Forvaltningen forbeholder sig ret til at ændre på ovenstående rækkefølge og foretage andre sagsskridt, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt for sagsforløbet. 

Såfremt du har nogle klagepunkter i forhold til sagsbehandlingen i din tidligere Kommune bedes du rette henvendelse til dem vedr. dette. Det samme gør sig ligeledes gældende, hvis du finder, at der er oplysninger i deres sagsakter som du ikke mener er konkrete eller korrekte. Det vil sige, at alt vedr. sagsbehandling fra dem skal rettes til dem kommune.


 (Utroligt, da Odense slugt alt råt de fik tilsendt og ikke engang gad notere sig fejl, mangler eller sætte udredninger i vores sag som jeg havde kopiere af, derfra kopierede de i flæng og ukritisk)

Hvis har du andre kommentarer, spørgsmål eller andet, som vedr. sagsbehandlingen i Odense Kommune drøftes det, når du møder til det ovenstående planlagte møde (partshøringen) på forvaltningen. Du vil senere modtage en mødeindkaldelse pr. brev, når forvaltningen har afsluttet undersøgelsen jf. ovenstående.

(TIP drøft aldrig noget mundligt SKRIV, klag og være tålmodigt! Og ved de ignorer alt du siger)

tirsdag den 24. august 2010

Skolebetaling

Brev fra mig til PPR


Så er det nye skoleår started. Børnene har det godt. Vi er i processen med at søge hans PC ved SU styrelsen og det er ret besværligt pga. hans lydfølsomhed og at vi ikke kunne finde frem til programmer SU styrelsen udlevere. 

Det er lidt trist at han skal undvære hans bæbar i processen men sådan virker systemet. Heldigvis bruger han det ikke i undervisningen før han er helt fadet til ro og de kender ham. Jeg håber bare den er klar når der er behov for den. Det er en langsommelig process og jeg har nu bedt om hjælp fra Kirsten som er læsekonsulent så vi kan løse det problem med hans lydfølsomhed inden hans udredning forældes. 
 
Jeg skriver til dig for at skolen kan få deres betaling. Det er skolens sekretær som står for dette vedr. betalingen af skolen. Hun rykkede mig for det i sidste uge. Jeg tror i alt hast er der sket en lille svipser.
 
Vi har fået en ny socialrådgiver som laver et nyt §50 undersøgelse. Jeg forventer at hun kontakter dig på et tidspunkt. Hun hedder SCH. Jeg var lidt overrasket over at hun intet vidste om Mentiqa for jeg forstået det sådan at du i sin tid søgt via børn og unge til skolens betaling. Men nu ved hun dette. 




Brev fra PPR


Tak for din tilbagemeldingen vedr. jeres opstart på Mentiqa, dejligt at høre at det går godt.

Jeg var i dialog med Skoleafdelingen vedr. betaling Mentiqa. Jeg tager fat i Skoleafdelingen og får bragt den økonomiske del i orden. 

mandag den 16. august 2010

Stemmen er træls ... CDord

Tak for din tid i dag. Jeg har en dreng som er "lydfølsesom". Han har brugt CD ord og kun slet ikke holde Carstens stemme ud, og Idas stemme kan han bruge lidt ad gangen før han sagt fra og kun ikke presses til at bruge den. Adgang for alle var ingen success pga. lyden. Han er meget glad for lydbøger. Med lydbøger har det vist sige at der er nogle oplæsere han ikke kan høre på, så det er en velkendt problematik for os. Det har en betydning for os for at han bruger pc'en optimalt. Det har taget meget lang tid at finde frem til og afdække det problem.

Da han flyttet på en friskole skulle vi levere hans IT rygsæk tilbage til vores gammel skole et måned senere. Der var vi i processen at afdække problemet og nu skal vi søge om et nyt rygsæk. Han prøvede Idas stemme men med tiden undgik han at bruge det, pga. lyden der kradsede/generet ham. Jeg har øretelefoner han er glad for at bruge så det er ikke der problemet er. Med Idas stemme har vi prøvet at skifte indstillingerne på tone, hastighed osv. men det virkede ikke. Så det er et væsentlig problem for os idet han undlader at bruge læseprogrammet.

Det er vigtigt for mig at han kommer med et rygsæk der fungere for at skolen kan anvende den, da der er meget andet som også skal tages hånd om og fordi skolen også skal bruge meget tid på at finde ud af hvad der fungere bedst ift. undervisningen og hvordan en IT rygsæk skal anvendes. Dilemmaet er sådan at hvis vi ikke ansøger nu så forældes hans undersøgesler og så skal vi starte forfra med et nyt udredning der tager ca. et år eller længere før vi kan søge om en pc igen. Det nytter hellere ikke noget at komme med et program han ikke vil lytte til så er vi ikke kommet længere og det vil give mere uro. Som med alt der er nyt skal skolen også finde deres metode at anvende PCen, derfor er vores problem med lydfølesomhed noget der gøre det mere besværligt. Han har haft meget gavn af PCen i hans gammel skole så jeg ved han nok skal bruge den igen.

Pga. hans problem med lydfølesomhed har jeg bedt om at få at vide hvilke programmer der udleveres med PCen for at vi kunne fravælge en dyr licens hvis det ikke bruges og søge om andet via socialloven eller købe det der ikke kan søges om. Jeg har forsøgt at finde ud af hvad der er på den bærbar fra SU styrelsen for at vi kan finde en anden stemme/program hvis de også bruger CD ord, eller noget vi kan supplere med hvis der kun er CD ord, da jeg ved der findes flere forskellige slags på dansk.

Jeg fik den følgende generalle liste og besked om at det er ved kommunen vi skal søge yderlige råd og vejledning. Listen giver ingen ide om hvad der er brugt af programmer, kun hvad det enkeldte programmer kan så vi er ikke kunne kom videre. Du nævnt amtcentralen så jeg håber at vi kan kom og afprøve programmerne der så vi finder den rette løsning for ham. For mig er det vigtigt at han får en produkt han kan anvende. DVO ved desværre intet om dette.

Her er listen som jeg fik fra SU styrelsen:
Computer og standardlicenser
Bærbar computer med styresystem
Computerrygsæk Indkøbes af styrelsens leverandør gennem Statens Indkøbsaftale vedr. computere eller udtages fra genbrugslager.
Microsoft Office-pakken
Antivirusprogram
FineReader
Ordprædiktionsprogram
OCR
Dansk talesyntese
Talesyntese på andre sprog
EasyReader
Headset
Gendannelsesprogram

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven) nr. 755 af 24. juni 2010

Beklager at du skal forstyres med dette, men der er vist ingen andre muligheder for at finde ud af det. Det er meget frustrerende at skal bruge så meget energi på en lille ting der har så stor betydning. Vi vil nødeligt starte forfra med processen pga. at papirene forældes som der står noget om på SU styrelsens hjemmeside og som vi før har prøvet.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.