onsdag den 9. december 2009

Indvandrerbørn fjernes med tvang

Tunge sociale og sproglige problemer og udsigten til tvangsægteskaber udløser tvangsfjernelser.

Fakta om tvangsanbringelser

  • København har årligt ca. 1.500 sager om anbringelser af børn uden for hjemmet.
  • Omkring 10 procent er tvangsanbringelser og afgøres af et særligt børn og unge-udvalg, der nu skal have ny formand og sammensætning.
  • Udvalget består af tre politikere, en dommer og en børnesagkyndig.
  • På landsplan er godt 12.000 børn mellem 0 og 17 år anbragt uden for hjemmet.
Op mod 80 procent af alle tvangsfjernelser i København drejer sig om børn med anden etnisk baggrund.
Flere medlemmer af kommunens børn og unge-udvalg, der behandler sagerne, er dybt foruroliget over omfanget.

»Vi har nærmest ikke et møde i udvalget uden sager om børn med anden etnisk baggrund. Integrationen halter, og de sociale myndigheder må skride tidligere ind for at vende udviklingen«, siger udvalgets afgående formand, løsgængeren Jette Bautrup.
Det er hende, der sammen med to politiske kolleger, en dommer og en børnesagkyndig afgør, hvilke børn der skal anbringes uden for hjemmet.

Tvangsægteskaber i vente
I år har udvalget behandlet omkring 140 sager om tvangsfjernelser, og selv om der ikke bliver ført statistikker på etnisk oprindelse, hæfter flere udvalgsmedlemmer sig ved overvægten af sager om nydanskere med rødder i f.eks. Tyrkiet, Libanon og Somalia.

Ofte drejer det sig om børn af traumatiserede eller psykisk syge forældre, der er svære at hjælpe på grund af store sociale og sproglige problemer.
Men dertil kommer en række sager om unge piger, der skal tvangsgiftes, og som derfor bliver tvangsfjernet under anonymitet og store sikkerhedsforanstaltninger.
LÆS OGSÅLov om tvangsægteskaber bliver ikke brugt

Også et af børneudvalgets sagkyndige medlemmer, psykologen Birgitte Helmstedt, bekræfter udviklingen, som hun kalder »beskæmmende«.

»Ofte er vi for sent ude, når børnene nærmer sig teenagealderen. Indsatsen burde sættes ind allerede i børnehaven. Det drejer sig ikke mindst om at forbedre børnenes og mødrenes sproglige kompetence, så det er lettere at hjælpe«, siger hun.

LÆS OGSÅ Kommunalt svigt kostede pige mishandling

Manu Sareen (R) har også haft plads i børn og unge-udvalget, hvor medlemmerne to gange om ugen får »et rystende førstehåndsindtryk af, hvordan Underdanmark behandler sine børn«:

»Der er ingen tvivl om, at Københavns sociale problemer har en voldsom etnisk slagside. Tallene viser, hvordan berøringsangsten er forsvundet, og at myndighederne ikke længere skeler til, om barnet hedder Peter eller Ali«, siger han.

Udgør halvdelen af tvagsfjernelsessagerne
Efter kommunalvalget skal København nu have nyt børn og unge-udvalg. SF’s Signe Goldmann står til at overtage formandsposten. Hun vurderer, at nydanskere »kun« udgør omkring halvdelen af tvangsfjernelsessagerne:

»Men jeg går heller ikke så meget op i etnicitet. Til gengæld kan jeg se, at rigtig mange af forældrene er psykisk syge og har brug for hjælp«, siger hun.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.