lørdag den 30. november 2002

Amtet: Klogt at kigge på anbringelser



Amtet: Klogt at kigge på anbringelser
30. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

HJEMMEFRA: Kritisk, faglig gennemgang af sagerne er altid godt.


ODENSE: Det er altid en god idé at tage et fagligt, kritisk service-eftersyn af sine sager for at få overblik over, om der nu også gøres det rigtige. Det mener Lilian Vaaben, leder af Fyns Amts familieafdeling, der bl.a. tager sig af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Hun har kendskab til Odense Kommunes planer om at vurdere en række sager på ny. Det sker for om muligt at flytte børn og unge fra nogle af de dyre foranstaltninger til nogle billigere, f.eks. familiepleje. Udgangspunktet for en kritisk gennemgang af sagerne skal helst være, at man vil se kvaliteten efter i sømmene, fortsætter hun.

Lilian Vaaben vil ikke afvise, at det kan lykkes kommunen at finde andre, billigere og lige så gode foranstaltninger til nogle af de unge. Stor forskel i vurdering Men det er et svært område, erkender hun og nævner som eksempel en frisk undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Her er en række sagsbehandlere blevet spurgt, hvad de ville anbefale i en række konkrete sager. Det mest grelle eksempel var en sag, hvor anbefalingen lå fra at sende familien 14 dage på ferie i den ene ende til at tvangsfjerne barnet i den anden. Hvis der er så stor forskel i de faglige vurderinger, er der for alvor grund til at stramme op på kriterierne for de faglige vurderinger. Det vil jeg ikke afvise, at en række kommuner har brug for, siger Lilian Vaaben. Det hjælper faktisk Fyns Amt har efter et succesrigt pilotprojekt besluttet at måle effekten af anbringelserne på alle amtets 315 institutions-pladser.

Resultaterne fra pilotprojektet, der dækkede cirka 100 pladser, viser, at især brugerne (de anbragte børn og unge, red.) synes, foranstaltningerne hjælper. De er meget begejstrede, men også de andre involverede, vi har spurgt, synes, det har en god virkning. Svagheden ved undersøgelsen er, den kun dækker de unge, så længe de er tilknyttet amtet. Det ville være interessant at opsøge dem igen om et par år og se, hvordan det så er gået, mener Lilian Vaaben.

Minister kræver besked


Minister kræver besked

30. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense


ODENSE: Socialminister Henriette Kjær (K) vil vide, hvordan Odense Kommune har tænkt sig at flytte rundt på børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 

Det har hun meddelt kommunen pr. brev, og Odense skal svare ministeren inden fredag den 6. december. 

Hvis kommunen gør noget, som er i strid med Serviceloven, kan det i yderste konsekvens føre til, at de enkelte medlemmer af byrådet idømmes dagbøder. 

Byrådsmedlem Tina Bue Jensen (S) siger til Radio Fyn, at hun har fuld tillid til, at embedsmændene i Børn- og Ungeforvaltningen overholder loven, og at der tages hensyn til det pædagogiske islæt, hvis børn skal flyttes.

Tilsynsrådet skal også kigge på, om kommunen overholder Serviceloven. Det har Kristian Kristensen, forfatter, bedt om. (vol.)

fredag den 29. november 2002

Socialrådgiver: - Vi er ikke idioter

29. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

ANBRINGELSER: Børn og unge fjernes ofte for sent fra hjemmet, mener de ansvarlige .



ODENSE: Socialrådgiverne kan ikke nikke genkendende til servicechef René Junkers udlægning af forholdene på området for anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. I gårsdagens avis gav kommunens servicechef udtryk for, at anbringelser stort set ikke hjælper. Derfor gælder det om at finde andre og billigere løsninger, der er lige så gode - eller bedre. Vi socialrådgivere og de kommuner, vi er ansat i, er jo ikke de rene idioter, der har gjort alting forkert, men ser netop beslutningerne ud fra sociale og faglige vurderinger, siger formand for Dansk Socialrådgiverforenings fynske kreds, Anne Jørgensen, Odense.


Når vi har været med til at anbringe børn og unge på institutioner eller opholdssteder, har vi jo gjort det, fordi vi mener, det var det rigtige. Selvfølgelig punger vi ikke bare ud uden at vurdere kvaliteten. Kommuner og amter forsøger altid at forholde sig kritisk til kvalitet og pris, men det er korrekt, at der mangler forskning om, hvad der har den bedste effekt, siger Anne Jørgensen. Hun finder det påfaldende, at Odense Kommune nu begynder at snakke om ny vurdering af sagerne samtidig med, at der skal spares. Det er beskæmmende, hvis socialpolitikken skal dikteres af konjunkturerne. Sådan må vi opfatte det, der sker lige nu i Odense.

Anne Jørgensen mener, kommunen skulle vende blikket indad og se på, om opgaverne løses godt nok. Burde gribes ind før?  Alt for ofte gribes der for sent ind, og så bliver løsningerne derefter, fordi der ikke er tid nok til at finde ud af, hvad der nu også er bedst for det enkelte barn. Der er masser af muligheder for at tage hånd om familierne på et tidligere tidspunkt. Men ofte går tiden, fordi man regner med, at det nok går, eller fordi der ikke er det rigtige tilbud. Pludselig skal det gå stærkt, hvis omgivelserne kræver det. Og så kommer det, vi laver, ofte til at virke som en slags brandslukning. Vi burde have mere kvalitet i vurderingerne, og det kunne vi få, hvis kommun ville prioritere en tidligere indsats, mener Anne Jørgensen. Hun mener, kommunen umuligt kan finde de 9,5 millioner kroner, der skal spares på området næste år. 

Men Anne Jørgensen har ingen eksempler på, at børn/unge er bragt tilbage til hjemmet, uden af de burde være det. Vi peger på risikoen for, at det kan ske, og at der sker "offentlig omsorgssvigt," siger hun. Servicechef René Junker er ikke overrasket over socialrådgivernes synspunkter. Vi er netop gået i gang med at se på sagerne med friske øjne. Vi har intet ønske om at gå på kompromis med kriterierne for at anbringe børn uden for hjemmet, kun se på, om det kan gøres anderledes og måske billigere.

Fakta: Uden for hjemmet

I praksis er det socialrådgivere, der indstiller, om et barn skal anbringes uden for hjemmet, enten frivilligt eller ved tvang. I år er cirka 650 børn og unge i Odense Kommune anbragt uden for hjemmet, heraf er knap 10 procent, 60, tvangsfjernet fra hjemmet. Ved tvangsfjernelser afgør et udvalg, bestående af en dommer, en pædagogisk/psykologisk sagkyndig fra amtet samt tre politikere, om barnets skal tvangsanbringes. 

På hele området for anbringelser udenfor hjemmet bruges i alt godt 200 millioner kroner om året i Odense. Målet er at spare 9,5 millioner kroner næste år og 11,5 millioner kroner hvert af de næste år. De dyreste ophold koster for kommunen 402.000 kroner pr. person om året. Hvis prisen er højere, hvad den ofte er, betales resten af Fyns Amt.

Ekspert: Tilfældigt med tilbud til børn og unge med Poul Nissen


Ekspert: Tilfældigt med tilbud til børn og unge
29. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

ANBRINGELSER: Kun lidt viden om, hvad der hjælper børn og unge bedst.


ODENSE: Det er ofte mere eller mindre tilfældigt, hvor et barn eller et ungt menneske bliver anbragt, når det bliver fjernet fra hjemmet. Derfor er der grund til at tro, at ikke alle anbringelser er lige succesfulde. Det mener en ekspert på området, lektor fil. dr. Poul Nissen, Danmarks Pædagogiske Universitet. Der mangler simpelt hen viden om, hvilke børn og unge der har gavn af hvilke anbringelsesforløb.Og derfor er der brug for udvikling af nye arbejdsmetoder og -redskaber, siger Poul Nissen. Han arbejder i øjeblikket på to forskningsprojekter, der skal gøre udredningen af de enkelte sager bedre og frem for alt vurdere effekten af de forskellige tilbud til børn og unge, når de fjernes fra hjemmet.

Når det i dag vurderes, om en anbringelse har været vellykket eller ej, er det ofte behandleren selv, der vurderer indsatsen. Den viden, man får derigennem, er ikke særlig videnskabelig, fortsætter Poul Nissen. Han beskæftiger sig også med forarbejdet, før børn og unge anbringes. Her skal der altid laves en undersøgelse, men ifølge Serviceloven skal den ikke være "mere grundig, end der er brug for." De undersøgelser munder ud i en handle-anvisning, der for eksempel kan lyde: "Brug for faste rammer og forudsigelighed." Den anvisning er i allerhøjeste grad åben for fortolkninger. 

Desuden er det ikke sikkert, det anbringelsessted, socialrådgiveren derefter udvælger, har plads. Så bliver barnet anbragt dér, hvor der er plads i stedet for dér, hvor det har mest gavn af at være, påpeger Poul Nissen. Det svarer lidt til, at man bliver henvist til gynækologisk afdeling med en prostata-lidelse, fordi det er dér, der er bedst plads, tilføjer han. 

Der vil være mere og mere fokus på området i de kommende år, fordi udgifterne ventes at eksplodere. I år bruges der omkring otte milliarder kroner på anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. 


Om 10 år venter Kommunernes Landsforening, at tallet er 25 milliarder kroner, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

torsdag den 28. november 2002

Anbringelser af børn hjælper ikke #odense sammen med Poul Nissen


Anbringelser af børn hjælper ikke

28. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

HJEMMEFRA: Servicechef gør op med vanetænkning på børn- og ungeområdet.


ODENSE: Det koster store summer at anbringe børn og unge uden for deres eget hjem. Men trods de dyre tiltag med ophold på institutioner og opholdssteder, så hjælper det ikke et hak. Derfor skal der gøres op med den hidtidige praksis. Det mener Rene Junker, servicechef i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning og dermed leder af den afdeling, der står for anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Det hjælper ikke. Han kom til Odense Kommune den 1. juni og ser med friske øjne på de godt 600 anbringelser af børn og unge.

Alle nyere undersøgelser viser, at frivillige anbringelser uden for eget hjem ikke har den forventede effekt. Skaden ved at blive revet ud af de hjemlige omgivelser er ofte større end ved at bevare en tilknytning til hjemmet, siger René Junker. Børn og unge anbringes uden for eget hjem for at forbedre deres muligheder for et normalt voksenliv. Det viser sig bare, at det får de sjældent, uddyber han.

Undersøger sig selv

En lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fil. dr. Poul Nissen, bakker René Junker delvist op. Når det vurderes, om en anbringelse har været vellykket eller ej, er det ofte behandleren selv, der vurderer indsatsen. Den viden, man får derigennem, er ikke særlig videnskabelig, siger Poul Nissen. 

Han arbejder på to projekter, som skal klarlægge effekten af anbringelser uden for hjemmet. Odense Kommune er i øjeblikket i gang med at undersøge, om nogle af de fjernede børn og unge kan bringes tættere på hjemmet. I nogle tilfælde med henblik på at få dem hjem igen. Dels fordi det er bedre for dem selv og deres familie, dels fordi det er billigere end nu.

Ude af øje, ude af sind 

Der har været en tendens til, at når et barn var fjernet, så skete der ikke mere. Ingen opfølgning eller forsøg på at bringe barnet tilbage til eller i nærheden af hjemmet. Man var lettet over, at der var fundet en løsning, sagen kunne lægges til side, og så var det ude af øje, ude af sind, fortsætter René Junker.

Har det været sådan også i Odense? 

Sådan har det været stort set alle steder. Odense adskiller sig ikke på det punkt, mener han.

Presset til at handle 

Hvorfor er det blevet til så mange anbringelser, hvis der ikke er sket en forbedring af børnenes situation? 

I mange tilfælde handler det om, at den enkelte sagsbehandler føler, at der må gøres noget. De ser, et barn har det dårligt på grund af de og de forhold, og så ender det med en anbringelse uden for hjemmet, fordi der ikke er andre muligheder. 

René Junker peger på, at kommunerne selv skal have flere tilbud i stedet for de næsten "automatiske" anbringelser. 

Reservefamilier 

Det kunne være reserve- eller aflastningsfamilier i nærheden af de unges hjem. Her kunne de overnatte og ellers komme, når der var problemer i hjemmet. Han nævner også egentlige projekter, som fagligt set er lige så gode som opholdssteder, bare billigere. 

Vi har Fly-projektet i Blommenslyst som et godt eksempel. Her er der otte pladser, og aktuelt er fire pladser ledige. Dem skal vi have besat med unge, som i dag er anbragt på de meget dyrere opholdssteder. Hvis der er behov for flere af den slags pladser, så må kommunen overveje at etablere dem, mener han.

torsdag den 14. november 2002

Pris per barn: 1,1 millioner kroner


Pris per barn: 1,1 millioner kroner

14. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Karsten Hüttel

ØKONOMI: Så meget koster det at have en ung på en lukket institution .



ODENSE: Det koster Odense Kommune 402.000 kroner kroner at have et vanskeligt ungt menneske anbragt på en lukket institution. Hertil kommer en udgift for Fyns Amt på 700.000 kroner. Samlet pris: cirka 1,1 millioner kroner. Det fremgik af en redegørelse i byrådssalen fra Børn- og Ungeforvaltningen. Det var Enhedslistens Per Berga Rasmussen, der havde stillet en række spørgsmål, fordi budgettet for 2003 indeholder besparelser på 3,2 millioner kroner i den forebyggende indsats for truede og udsatte børn og unge.


Negativ betydning 

Det fremgik direkte og indirekte af spørgsmålene, at Per Berga Rasmussen er bekymret for, at besparelsen vil få negativ betydning. Rådmand Ruth Larsen (S) oplyste i byrådssalen, at det er besluttet ikke at genbesætte ledige stillinger samt i mindre omfang sætte timetallet ned for enkelte medarbejdere. Overordnet konstaterede rådmanden, at besparelsen ikke vil betyde, at der skæres hjælpeforanstaltninger væk. Derimod vil der være børn og familier, der tilbydes en mindre indsats end i dag - for eksempel vil nogle forløb blive kortere end det, der i dag gælder. 

Lavere serviceniveau 

Besparelsen vil også betyde et generelt lavere serviceniveau, men det skal først politisk besluttes efter en analyse. Ruth Larsen regner ikke med, at der vil blive flere anbringelser, som kunne have været forhindret ved en tidligere indsats. På samme måde konstaterer hun, at det lavere serviceniveau ikke ventes at være lig med, at kriminaliteten blandt de unge stiger. Langt hovedparten af de børn/unge og familier, der er tilknyttet projekter, er ikke kriminalitetstruede, konstaterede hun. 

Den gennemsnitlige pris i særlige projekter er 150.000 kroner per barn. Hvis barnet eller det unge menneske skal anbringes uden for hjemmet, er den gennemsnitlige pris for Odense 366.827 kroner om året. Hertil kan der komme udgifter, som amtskommunen dækker. Det gælder de sager, hvor prisen er over 402.000 kroner.

Fakta: 650 UNGE
I Odense Kommune er cirka 650 børn og unge anbragt uden for hjemmet, oplyser servicechef René Junker. Det koster kommunen 200 millioner kroner om året. På den konto skal næste år spares 9,5 millioner kroner. 60 millioner kroner bruges til forebyggende indsatser. Her skal spares de 3,2 millioner kroner, som blev omtalt på byrådsmødet.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.