søndag den 15. december 2002

Odense bryder ikke loven


Odense bryder ikke loven
15. december 2002 Fyens Stiftstidende Odense Karsten Hüttel



ODENSE: De seneste ugers debat om Odense Kommunes anbringelse af børn uden for hjemmet fik en foreløbig afslutning på det sidste byrådsmøde inden jul. I et svar til en række spørgsmål fra Enhedslistens Per Berga Rasmussen slog børn- og ungerådmand Ruth Larsen (S)fast, at Odense Kommune ikke bryder loven, hvad Socialministeriet så sent som i denne uge har tilkendegivet. I sit svar henholdt rådmanden sig blandt andet til en udtalelse fra foråret 1999, hvor ministeriet blandt andet skriver: "En gennemgang af anbringelsessager dikteret af budgetmæssige årsager vil ikke i sig selv være i strid med servicelovens regler, hvis vurderingen af den enkelte sag sker ud fra, hvorvidt det er fagligt forsvarligt at revidere planen og derefter ændre en igangværende foranstaltning"

Kraftig reaktion 

På anbringelsesområdet skal Odense Kommune næste år spare næsten 10 millioner kroner, og det har ikke mindst fået kommunens socialrådgivere til at reagere kraftigt. Per Berga Rasmussen: Vi er bange for, at økonomien kommer til at styre indsatsen og ikke behovet. Det er unge menneskers fremtid, det handler om. Vi skal simpelthen gøre den indsats, der er nødvendig, sagde han. Ingen andre byrådsmedlemmer kommenterede rådmandens redegørelse.

onsdag den 11. december 2002

Tina Bue går enegang blandt socialdemokrater


Tina Bue går enegang blandt socialdemokrater
11. december 2002 Fyensstiftstidende.dk

ODENSE: For første gang i sine 13 år som medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe stemmer Tina Bue Jensen (S) imod gruppen på byrådsmødet i aften.


Stridens æble er først og fremmest et ekstra sparekrav på 6,2 millioner kroner til børnehaver og vuggestuer, fordi kommunen har passet flere børn end forventet i år - med ekstraudgifter til følge.

Partikammeraterne i Børn- og Ungeudvalget - heriblandt rådmand Ruth Larsen - sprang i målet, selv om de i første omgang positivt anbefalede en ekstrabevilling til daginstitutionerne, som i forvejen skal spare 17 millioner kroner næste år.


- Et stort skridt

Tina Bue Jensen er således helt på egen hånd i gruppen ved at stå fast på ønsket om en ekstrabevilling til området.

Lige så isoleret er hun i spørgsmålet om en ekstrabevilling på tre millioner kroner til anbringelsesområdet, hvor ekstraudgifter også har sprængt budgetrammerne.

- Det er et utroligt stort skridt for mig at tage, og jeg står helt klart alene i gruppen. Men jeg synes ikke, jeg kan se mig selv i øjnene og være mig selv bekendt, hvis jeg deltager i endnu en besparelse på daginstitutionerne og anbringelserne, siger Tina Bue Jensen.

- Jeg er bare nået dertil, at jeg ikke vil være med til det her. Jeg har gennem flere år været med til at indgå budgetforlig, og jeg er fuldt ud klar over nødvendigheden af dem, ligesom jeg finder det både rigtigt og naturligt at indgå dem. Men med så store besparelser, som vi her taler om, går den ikke længere, mener hun.

Børnepasningen og anbringelserne er i budgetsprog såkaldt "styrbare områder", der som oftest selv skal spare sig ud af budgetoverskridelser. At områderne langt hen ad vejen styres af udefra kommende krav - for eksempel børnetallet - har været til diskussion i årevis.

- Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er vigtigt at overholde indgåede aftaler, og jeg har også tidligere bøjet nakken og stemt med byrådsgruppen imod tillægsbevillinger i forbindelse med forlig. Men hvis de parter, man indgår forlig med opfører sig på en måde, så det grænser til det ubøjelige, så finder jeg, at så må man tage konsekvensen og sige, at lige netop her står jeg af, siger hun.


Ja fra partiforeningen

Tina Bue Jensen afklarede sin holdning med sin partiforening mandag aften, hvor en enstemmig bestyrelse bakkede hende op.

- Vi skal fra byrådets side vise, at når vi med den ene hånd ønsker pasningsgaranti, så er vi med den anden hånd også parat til at følge op med økonomi til det antal børn, der skal passes.

- Jeg véd godt, at min holdning ikke ændrer noget i morgen, men for min troværdighed er det nødvendigt at stå fast nu. Jeg kan ikke længere leve med, at vi skal skære ned alene for princippernes skyld - vi skylder befolkningen også at se på indholdet af den politik, vi vedtager, fastslår hun.

lørdag den 7. december 2002

You harmed a family #autism #fostercare


Panik og frygt styrer kamp imod misbrug
http://www.information.dk/291358


You harmed a family
By Trine Munk Petersen7 December 2002
Personal in social management thought the family was about to go off track when the municipal staff support person came with an increasing number of reports of how badly it went. Nobody suspected the caregiver before she abducted the child she was given to help.
Eight-year-old Rasmus is in his element. With one hand firmly on the older brother Peter's shoulder teetering   on a blue nylon rope that is stretched over one meter above the ground between the playground swing set and jungle gym. Back and forth, back and forth without falling down. Every time he comes to the end of the rope he sends a happy smile for the photographer.
Rasmus is now a happy, active and loving boy.
He is not like some other
shy and humanly hostile autistic children. He thrives in his life where he from Monday to Friday lives in a special institution for autistic children, while weekends and all holidays spent at home with family in Bagsvaerd.
Three years ago, Rasmus' parents, Marianne Munck and Torben Riis-Nielsen, never thought they ever would again see their son so happy and at ease.
At that time a  conflict with Gladsaxe social services sent the whole family into a deep crisis. For a long time Rasmus' parents do not know why things ran more and more awry for them and why they caseworkers were more and more skeptical about whether the parents were even able to look after their child. 
Only when the municipal staff support person, one who should help and relieve the family, dramatically abducted Rasmus and only handed him back when the police became involved, the they realised what the problem was. 


And employees in the administration became aware that there was something wrong with the support person, because the reports they had full confidence in repeatedly recommended that Rasmus should be more away from home and less with his parents."It was actually only then, I realized that it was not  Marianne that was hypersensitive and hysterical when she claimed that the support person interacted and slandered about us to the administration," says Torben Riis-Nielsen.

"It was scary, we nearly had a broken relationship broke on that account because Marianne was under so much pressure and not supported by any body, not even from me," he adds.But how can it be that social workers in a local government receive one incriminating report after another about a family without ever seriously confronting the family with accusations?

"Misunderstandings were in my opinion already founded when Rasmus was just a year old," says Torben Riis-Nielsen:"The health care nurse noted that he did not behave like other babies, including that it was difficult to make eye contact with him. 

It was initially interpreted as being a result of lack of stimulation, as well as possile neglect on our part. And although a child psychiatric examination, quickly established that Rasmus' deviant behavior was due to a disability called 'infantile autism', the suspicion that we were unable to take care of our child, apparently stuck. 

"Marianne and Torben had no details og this before they several years later sought access to their case and got familiar with the notes written by ever changing caseworkers, about them in journals."It was a big shock for us and terrible to read all the things about us that we could not recognize. 

Things shown to be wrong, not to say outright lies - and stuff that had just been allowed to pile up in our journal without our knowledge" says Torben.The volume of misunderstandings was probably the reason why changing caseworkers did not react when the family's new support person, who was hired in 1998, gradually began to make more and more serious allegations and more reports about the parents' lack of being able to care for Rasmus and their bad influence on his well-being.

"In the beginning we were actually very happy to have her, she had a good grip on Rasmus, and it was a welcome help in periods when I was very hung up professionally. But after a while began Marianne feel that the support person "running around the bush" with us. She made statements about our agreements, she claimed that we had forgotten what was agreed, and interfered in things that was not her job, "says Torben Riis-Nielsen.The couple have never concealed, the fact that Marianne Munck had some mental problems, problems that she since childhood have had to be treated for. 

But instead of supporting her and show respect, Marianne Munck felt, that the support person used his knowledge to run her down mentally.In the journal, parents have subsequently been able to read the many reports that Rasmus did not thrive, and that the parents had been unable to give him the structured life, an autistic child needs. 

The support person discloses, in no uncertain terms that Rasmus has got worse after having been on holiday with his parents and 11-month educational work now is wasted. She suggested that Rasmus then stays a whole week with her."But did not at all agree. We had allready decided, that the support person had been given too many days with Rasmus and we gradually began to doubt whether he really had it so good with her, as she claimed," says Torben."When he came home after a long period of time with her, we could see that he had lost weight, his teeth looked as if they had not been brushed for several days, and he was much more grumpy and hard to please, than when we handed him to her."Torben Riis-Nielsen have since repeatedly asked themselves what could be the motive for the slander she exposed the family to.

"And the only logical answer I can think of is money," he says. "The more we looked incompetent, the more care would be would recommend by the municipality, and the more money the support person would earn. The goal was probably that Rasmus should completely removed from our home and placed with her full time. 

And I must admit that when I read the reports about us, I was amazed that the municipality did not progress to a forced removal of Rasmus", he says. A weekend in mid-December the caregiver took Rasmus with her, without the parents permission and and refused for several days to return him. The support person was promptly fired, and for the next four months, Rasmus' father recieved salary compensation to be able to part time  care for him at home.

"The four months gave us the opportunity to prove to ourselves and the world that we largely powerless to take care of Rasmus. All have recognized the positive developments that happened to him during that period, "says Torben Riis-Nielsen: The long-standing conflict with the municipality, however, has had serious consequences for the family. 

Certainly thrive Rasmus again, but Marianne Munck had to have prolonged psychological treatment to get over the psychological problems, the continual distrust inflicted her. And Torben Riis-Nielsen, a university educated biologist, is currently unemployed, because the thought of the injustice, his family has been subjected to, eventually made it impossible for him to concentrate on his research. 

Now he uses instead all her spare time to help other parents who similarly pinned in the municipal system."But our own case virtually never ends," Torben Riis-Nielsen points out: "As long as our journal at the municipality is filled with false information about us, we will always live with the uncertainty that the old information can and will be used against us, f. eks. if it ever comes to forcibly placing Rasmus against our will. 

"The family has corrected alot of the Journal's information, but most things are allegations, that is impossible to do anything about. There is no time limitation, and details can not be deleted or corrected.Torben Riis-Nielsen and his family's troubles culminated in December 2000. Since then, Gladsaxe made what looks like a U-turn on its way to tackle social issues when they a year ago adopted a new set of rules and objectives for their social work."Our position today is that parents are an important partner, and to be able to work closely with the parents of the child is crucial," says the head of the social services family department, Susanne Kitaj. She took only her position in August 2001 and cannot and will not comment on the case."Today we have a clear statement of intent that the family must constantly be able to keep track of what is written about them in the journal, and if there is a disagreement, the family's position is also apparent," she says. 

"There is no doubt that precise records is an extremely sensitive area, and the way we as professionals write things, it can easily be offensive. Therefore it is important that the family knows what considerations we make - and why we believe as we do. "Susanne Kitaj also hope to eventually have a booklet that tells the family department users which rights they have, including to follow its own documents. http://www.b.dk/danmark/man-gjorde-en-familie-fortraed

 

Rådmand afviser anklager


Rådmand afviser anklager
7. december 2002 Fyens Stiftstidende Odense Vagn Erik Andersen


ODENSE: Når sagsbehandlerne i Odense Kommune for tiden tjekker efter, om børn, der er anbragt uden for hjemmet, skal flyttes til andre tilbud, er det ikke alene for at spare penge. 

Det forsikrer rådmand Ruth Larsen (S) i et svar til Socialministeriet, som havde spurgt Odense Kommune til sagen. 

Ifølge DR Radio Fyn skriver Ruth Larsen til ministeriet, at hun udmærket er klar over, at kommunen ikke må ændre på anbringelserne alene for at spare. Hun erkender i brevet, at der er lavet en plan for, hvordan man kan spare ved at se nærmere på 40 sager. Men hun understreger, at der ikke på forhånd er sat navn på, hvem der skal flytte.

tirsdag den 3. december 2002

Byge af Berga-spørgsmål


Byge af Berga-spørgsmål
3. december 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer



ODENSE: Enhedslistens Per Berga Rasmussen ønsker fuld klarhed over, om det er lovligt, når Odense Kommune vil til at se på området for anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. 

Derfor har han stillet en række spørgsmål, som han ønsker besvaret på næste byrådsmøde, onsdag den 11. december - det sidste i år. Cirka 650 børn og unge i Odense Kommune er i dag anbragt uden for eget hjem. <p>Som følge af kravet om besparelser på knap 10 millioner kroner i 2003 og knap 12 millioner kroner de næste år, er Børn- og Ungeforvaltningen begyndt at gennemgå alle sager. Det sker med henblik på at finde en billigere - og lige så god - løsning som i dag.

Per Berga Rasmussen vil bl.a. vide, om det er lovligt ifølge Serviceloven at vedtage generelt, at familier ikke længere kan tilbydes anbringelser i døgnregi. Det har forvaltningen lagt op til i et af sine forslag. Et andet forslag er som hovedregel at anbringe unge over 17 år på eget værelse med støtte (tilsyn, red.) Også her ønsker Per Berga svar på, om det er lovligt med en hovedregel om det, og han spørger i samme åndedrag, om ikke kommunen skal visitere til den indsats, der individuelt gavner den enkelte bedst muligt. Han spørger også om, hvorvidt det er lovligt at finde andre typer af anbringelser for børn ud fra målet om at finde den løsning, der er billigst for kommunen. 

Per Berga ønsker endelig at vide, om der er lavet vurdering af risikoen ved at omvisitere børn, unge og familier, der gennem en grundig forberedelse er anvist ophold på en døgninstitution. 

Spørgsmålene er formuleret som en forespørgsel. Den slags besvares altid skriftligt, og uden at der kommer nogen egentlig debat ud af det i byrådssalen.

lørdag den 30. november 2002

Amtet: Klogt at kigge på anbringelser



Amtet: Klogt at kigge på anbringelser
30. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

HJEMMEFRA: Kritisk, faglig gennemgang af sagerne er altid godt.


ODENSE: Det er altid en god idé at tage et fagligt, kritisk service-eftersyn af sine sager for at få overblik over, om der nu også gøres det rigtige. Det mener Lilian Vaaben, leder af Fyns Amts familieafdeling, der bl.a. tager sig af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Hun har kendskab til Odense Kommunes planer om at vurdere en række sager på ny. Det sker for om muligt at flytte børn og unge fra nogle af de dyre foranstaltninger til nogle billigere, f.eks. familiepleje. Udgangspunktet for en kritisk gennemgang af sagerne skal helst være, at man vil se kvaliteten efter i sømmene, fortsætter hun.

Lilian Vaaben vil ikke afvise, at det kan lykkes kommunen at finde andre, billigere og lige så gode foranstaltninger til nogle af de unge. Stor forskel i vurdering Men det er et svært område, erkender hun og nævner som eksempel en frisk undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Her er en række sagsbehandlere blevet spurgt, hvad de ville anbefale i en række konkrete sager. Det mest grelle eksempel var en sag, hvor anbefalingen lå fra at sende familien 14 dage på ferie i den ene ende til at tvangsfjerne barnet i den anden. Hvis der er så stor forskel i de faglige vurderinger, er der for alvor grund til at stramme op på kriterierne for de faglige vurderinger. Det vil jeg ikke afvise, at en række kommuner har brug for, siger Lilian Vaaben. Det hjælper faktisk Fyns Amt har efter et succesrigt pilotprojekt besluttet at måle effekten af anbringelserne på alle amtets 315 institutions-pladser.

Resultaterne fra pilotprojektet, der dækkede cirka 100 pladser, viser, at især brugerne (de anbragte børn og unge, red.) synes, foranstaltningerne hjælper. De er meget begejstrede, men også de andre involverede, vi har spurgt, synes, det har en god virkning. Svagheden ved undersøgelsen er, den kun dækker de unge, så længe de er tilknyttet amtet. Det ville være interessant at opsøge dem igen om et par år og se, hvordan det så er gået, mener Lilian Vaaben.

Minister kræver besked


Minister kræver besked

30. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense


ODENSE: Socialminister Henriette Kjær (K) vil vide, hvordan Odense Kommune har tænkt sig at flytte rundt på børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 

Det har hun meddelt kommunen pr. brev, og Odense skal svare ministeren inden fredag den 6. december. 

Hvis kommunen gør noget, som er i strid med Serviceloven, kan det i yderste konsekvens føre til, at de enkelte medlemmer af byrådet idømmes dagbøder. 

Byrådsmedlem Tina Bue Jensen (S) siger til Radio Fyn, at hun har fuld tillid til, at embedsmændene i Børn- og Ungeforvaltningen overholder loven, og at der tages hensyn til det pædagogiske islæt, hvis børn skal flyttes.

Tilsynsrådet skal også kigge på, om kommunen overholder Serviceloven. Det har Kristian Kristensen, forfatter, bedt om. (vol.)

fredag den 29. november 2002

Socialrådgiver: - Vi er ikke idioter

29. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

ANBRINGELSER: Børn og unge fjernes ofte for sent fra hjemmet, mener de ansvarlige .



ODENSE: Socialrådgiverne kan ikke nikke genkendende til servicechef René Junkers udlægning af forholdene på området for anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. I gårsdagens avis gav kommunens servicechef udtryk for, at anbringelser stort set ikke hjælper. Derfor gælder det om at finde andre og billigere løsninger, der er lige så gode - eller bedre. Vi socialrådgivere og de kommuner, vi er ansat i, er jo ikke de rene idioter, der har gjort alting forkert, men ser netop beslutningerne ud fra sociale og faglige vurderinger, siger formand for Dansk Socialrådgiverforenings fynske kreds, Anne Jørgensen, Odense.


Når vi har været med til at anbringe børn og unge på institutioner eller opholdssteder, har vi jo gjort det, fordi vi mener, det var det rigtige. Selvfølgelig punger vi ikke bare ud uden at vurdere kvaliteten. Kommuner og amter forsøger altid at forholde sig kritisk til kvalitet og pris, men det er korrekt, at der mangler forskning om, hvad der har den bedste effekt, siger Anne Jørgensen. Hun finder det påfaldende, at Odense Kommune nu begynder at snakke om ny vurdering af sagerne samtidig med, at der skal spares. Det er beskæmmende, hvis socialpolitikken skal dikteres af konjunkturerne. Sådan må vi opfatte det, der sker lige nu i Odense.

Anne Jørgensen mener, kommunen skulle vende blikket indad og se på, om opgaverne løses godt nok. Burde gribes ind før?  Alt for ofte gribes der for sent ind, og så bliver løsningerne derefter, fordi der ikke er tid nok til at finde ud af, hvad der nu også er bedst for det enkelte barn. Der er masser af muligheder for at tage hånd om familierne på et tidligere tidspunkt. Men ofte går tiden, fordi man regner med, at det nok går, eller fordi der ikke er det rigtige tilbud. Pludselig skal det gå stærkt, hvis omgivelserne kræver det. Og så kommer det, vi laver, ofte til at virke som en slags brandslukning. Vi burde have mere kvalitet i vurderingerne, og det kunne vi få, hvis kommun ville prioritere en tidligere indsats, mener Anne Jørgensen. Hun mener, kommunen umuligt kan finde de 9,5 millioner kroner, der skal spares på området næste år. 

Men Anne Jørgensen har ingen eksempler på, at børn/unge er bragt tilbage til hjemmet, uden af de burde være det. Vi peger på risikoen for, at det kan ske, og at der sker "offentlig omsorgssvigt," siger hun. Servicechef René Junker er ikke overrasket over socialrådgivernes synspunkter. Vi er netop gået i gang med at se på sagerne med friske øjne. Vi har intet ønske om at gå på kompromis med kriterierne for at anbringe børn uden for hjemmet, kun se på, om det kan gøres anderledes og måske billigere.

Fakta: Uden for hjemmet

I praksis er det socialrådgivere, der indstiller, om et barn skal anbringes uden for hjemmet, enten frivilligt eller ved tvang. I år er cirka 650 børn og unge i Odense Kommune anbragt uden for hjemmet, heraf er knap 10 procent, 60, tvangsfjernet fra hjemmet. Ved tvangsfjernelser afgør et udvalg, bestående af en dommer, en pædagogisk/psykologisk sagkyndig fra amtet samt tre politikere, om barnets skal tvangsanbringes. 

På hele området for anbringelser udenfor hjemmet bruges i alt godt 200 millioner kroner om året i Odense. Målet er at spare 9,5 millioner kroner næste år og 11,5 millioner kroner hvert af de næste år. De dyreste ophold koster for kommunen 402.000 kroner pr. person om året. Hvis prisen er højere, hvad den ofte er, betales resten af Fyns Amt.

Ekspert: Tilfældigt med tilbud til børn og unge med Poul Nissen


Ekspert: Tilfældigt med tilbud til børn og unge
29. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

ANBRINGELSER: Kun lidt viden om, hvad der hjælper børn og unge bedst.


ODENSE: Det er ofte mere eller mindre tilfældigt, hvor et barn eller et ungt menneske bliver anbragt, når det bliver fjernet fra hjemmet. Derfor er der grund til at tro, at ikke alle anbringelser er lige succesfulde. Det mener en ekspert på området, lektor fil. dr. Poul Nissen, Danmarks Pædagogiske Universitet. Der mangler simpelt hen viden om, hvilke børn og unge der har gavn af hvilke anbringelsesforløb.Og derfor er der brug for udvikling af nye arbejdsmetoder og -redskaber, siger Poul Nissen. Han arbejder i øjeblikket på to forskningsprojekter, der skal gøre udredningen af de enkelte sager bedre og frem for alt vurdere effekten af de forskellige tilbud til børn og unge, når de fjernes fra hjemmet.

Når det i dag vurderes, om en anbringelse har været vellykket eller ej, er det ofte behandleren selv, der vurderer indsatsen. Den viden, man får derigennem, er ikke særlig videnskabelig, fortsætter Poul Nissen. Han beskæftiger sig også med forarbejdet, før børn og unge anbringes. Her skal der altid laves en undersøgelse, men ifølge Serviceloven skal den ikke være "mere grundig, end der er brug for." De undersøgelser munder ud i en handle-anvisning, der for eksempel kan lyde: "Brug for faste rammer og forudsigelighed." Den anvisning er i allerhøjeste grad åben for fortolkninger. 

Desuden er det ikke sikkert, det anbringelsessted, socialrådgiveren derefter udvælger, har plads. Så bliver barnet anbragt dér, hvor der er plads i stedet for dér, hvor det har mest gavn af at være, påpeger Poul Nissen. Det svarer lidt til, at man bliver henvist til gynækologisk afdeling med en prostata-lidelse, fordi det er dér, der er bedst plads, tilføjer han. 

Der vil være mere og mere fokus på området i de kommende år, fordi udgifterne ventes at eksplodere. I år bruges der omkring otte milliarder kroner på anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. 


Om 10 år venter Kommunernes Landsforening, at tallet er 25 milliarder kroner, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

torsdag den 28. november 2002

Anbringelser af børn hjælper ikke #odense sammen med Poul Nissen


Anbringelser af børn hjælper ikke

28. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

HJEMMEFRA: Servicechef gør op med vanetænkning på børn- og ungeområdet.


ODENSE: Det koster store summer at anbringe børn og unge uden for deres eget hjem. Men trods de dyre tiltag med ophold på institutioner og opholdssteder, så hjælper det ikke et hak. Derfor skal der gøres op med den hidtidige praksis. Det mener Rene Junker, servicechef i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning og dermed leder af den afdeling, der står for anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Det hjælper ikke. Han kom til Odense Kommune den 1. juni og ser med friske øjne på de godt 600 anbringelser af børn og unge.

Alle nyere undersøgelser viser, at frivillige anbringelser uden for eget hjem ikke har den forventede effekt. Skaden ved at blive revet ud af de hjemlige omgivelser er ofte større end ved at bevare en tilknytning til hjemmet, siger René Junker. Børn og unge anbringes uden for eget hjem for at forbedre deres muligheder for et normalt voksenliv. Det viser sig bare, at det får de sjældent, uddyber han.

Undersøger sig selv

En lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fil. dr. Poul Nissen, bakker René Junker delvist op. Når det vurderes, om en anbringelse har været vellykket eller ej, er det ofte behandleren selv, der vurderer indsatsen. Den viden, man får derigennem, er ikke særlig videnskabelig, siger Poul Nissen. 

Han arbejder på to projekter, som skal klarlægge effekten af anbringelser uden for hjemmet. Odense Kommune er i øjeblikket i gang med at undersøge, om nogle af de fjernede børn og unge kan bringes tættere på hjemmet. I nogle tilfælde med henblik på at få dem hjem igen. Dels fordi det er bedre for dem selv og deres familie, dels fordi det er billigere end nu.

Ude af øje, ude af sind 

Der har været en tendens til, at når et barn var fjernet, så skete der ikke mere. Ingen opfølgning eller forsøg på at bringe barnet tilbage til eller i nærheden af hjemmet. Man var lettet over, at der var fundet en løsning, sagen kunne lægges til side, og så var det ude af øje, ude af sind, fortsætter René Junker.

Har det været sådan også i Odense? 

Sådan har det været stort set alle steder. Odense adskiller sig ikke på det punkt, mener han.

Presset til at handle 

Hvorfor er det blevet til så mange anbringelser, hvis der ikke er sket en forbedring af børnenes situation? 

I mange tilfælde handler det om, at den enkelte sagsbehandler føler, at der må gøres noget. De ser, et barn har det dårligt på grund af de og de forhold, og så ender det med en anbringelse uden for hjemmet, fordi der ikke er andre muligheder. 

René Junker peger på, at kommunerne selv skal have flere tilbud i stedet for de næsten "automatiske" anbringelser. 

Reservefamilier 

Det kunne være reserve- eller aflastningsfamilier i nærheden af de unges hjem. Her kunne de overnatte og ellers komme, når der var problemer i hjemmet. Han nævner også egentlige projekter, som fagligt set er lige så gode som opholdssteder, bare billigere. 

Vi har Fly-projektet i Blommenslyst som et godt eksempel. Her er der otte pladser, og aktuelt er fire pladser ledige. Dem skal vi have besat med unge, som i dag er anbragt på de meget dyrere opholdssteder. Hvis der er behov for flere af den slags pladser, så må kommunen overveje at etablere dem, mener han.

torsdag den 14. november 2002

Pris per barn: 1,1 millioner kroner


Pris per barn: 1,1 millioner kroner

14. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Karsten Hüttel

ØKONOMI: Så meget koster det at have en ung på en lukket institution .



ODENSE: Det koster Odense Kommune 402.000 kroner kroner at have et vanskeligt ungt menneske anbragt på en lukket institution. Hertil kommer en udgift for Fyns Amt på 700.000 kroner. Samlet pris: cirka 1,1 millioner kroner. Det fremgik af en redegørelse i byrådssalen fra Børn- og Ungeforvaltningen. Det var Enhedslistens Per Berga Rasmussen, der havde stillet en række spørgsmål, fordi budgettet for 2003 indeholder besparelser på 3,2 millioner kroner i den forebyggende indsats for truede og udsatte børn og unge.


Negativ betydning 

Det fremgik direkte og indirekte af spørgsmålene, at Per Berga Rasmussen er bekymret for, at besparelsen vil få negativ betydning. Rådmand Ruth Larsen (S) oplyste i byrådssalen, at det er besluttet ikke at genbesætte ledige stillinger samt i mindre omfang sætte timetallet ned for enkelte medarbejdere. Overordnet konstaterede rådmanden, at besparelsen ikke vil betyde, at der skæres hjælpeforanstaltninger væk. Derimod vil der være børn og familier, der tilbydes en mindre indsats end i dag - for eksempel vil nogle forløb blive kortere end det, der i dag gælder. 

Lavere serviceniveau 

Besparelsen vil også betyde et generelt lavere serviceniveau, men det skal først politisk besluttes efter en analyse. Ruth Larsen regner ikke med, at der vil blive flere anbringelser, som kunne have været forhindret ved en tidligere indsats. På samme måde konstaterer hun, at det lavere serviceniveau ikke ventes at være lig med, at kriminaliteten blandt de unge stiger. Langt hovedparten af de børn/unge og familier, der er tilknyttet projekter, er ikke kriminalitetstruede, konstaterede hun. 

Den gennemsnitlige pris i særlige projekter er 150.000 kroner per barn. Hvis barnet eller det unge menneske skal anbringes uden for hjemmet, er den gennemsnitlige pris for Odense 366.827 kroner om året. Hertil kan der komme udgifter, som amtskommunen dækker. Det gælder de sager, hvor prisen er over 402.000 kroner.

Fakta: 650 UNGE
I Odense Kommune er cirka 650 børn og unge anbragt uden for hjemmet, oplyser servicechef René Junker. Det koster kommunen 200 millioner kroner om året. På den konto skal næste år spares 9,5 millioner kroner. 60 millioner kroner bruges til forebyggende indsatser. Her skal spares de 3,2 millioner kroner, som blev omtalt på byrådsmødet.

tirsdag den 23. april 2002

Bremse på tilskud til unge efter Brian-sagen


Bremse på tilskud til unge efter Brian-sagen

23. april 2002 Fyens Stiftstidende Odense Mads Graves Larsen og Jørgen Volmer


OPSTRAMNING: Fyns Amt vil se på 140 sager. Ekstra-regning kan ende hos kommuner .


Efter den 1. maj går Familieafdelingen i Fyns Amt i gang med at gennemgå i alt 140 sager, hvor amt og kommuner i fællesskab har dækket udgiften til et ungt menneske, der af den ene eller anden årsag er anbragt uden for hjemmet.
Eller som i Brian Duckerts tilfælde er under den nye straf, ungdomssanktion.
I alle tilfælde er der tale om, at beløbet ligger over grundtakst-beløbet på 33.500 kroner om måneden, som kommunen skal betale.
Vi skal ind og vurdere, om der er pædagogisk og juridisk belæg for de kontrakter, der er indgået, siger kontorchef i Familieafdelingen i Fyns Amt, Torben Jørgensen.


Er der ikke det, må vi i en forhandling med kommunerne finde en løsning på hvem, der skal betale regningen, tilføjer han.

Odense betalte 

Netop i sagen om Brian Duckert sagde Fyns Amt nej, fordi amtet ikke fandt nogen pædagogisk begrundelse for Miami-turen. Odense Kommune endte med at betale.
Indtil den 1. januar delte amt og kommune udgiften i den slags sager lige imellem sig, uanset hvor stor den var.
I forbindelse med indførelsen af grundtakst-modellen er der lavet et sæt overgangsregler, der gør, at amtet kan se på ældre sager.
Det kan i sidste ende betyde, at regningen ender hos kommunerne.
Flere andre amter har gennemgået deres ældre sager. I Københavns Amt har man hentet op imod fem millioner på den konto.
Penge at hente på Fyn 

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt forudser, der også kan findes penge her.
Jeg tror helt sikkert, at der er penge at hente. Jeg har siddet i Assens Byråd i 12 år og det er klart min erfaring, at når vi sagde, "amtet betaler halvdelen", så gled sagen meget lettere igennem, siger Ib Dalsfledt (DF) Det svarer lidt til, at hvis din nabo skal betale halvdelen af dit tapet, så bliver tapetet automatisk dyrere, føjer han til.

Færre udgifter 

Grundtakst-modellen betyder, at amtets udgifter til anbringelser reduceres væsentligt.
I 2001 var der sat i alt 362 millioner kroner af. I år er der kun reserveret 61 millioner.
Kommunernes øgede udgifter dækkes ind af staten gennem bloktilskud.
Men alt i alt vil det føre til mådehold og dermed færre offentlige udgifter.
Det er en logisk konsekvens, mener Ib Dalsfledt.

Fakta: Ny model
* Efter den nye model for fordeling af udgifterne til unge anbragt uden for hjemmet betaler kommunen op til 33.500 kroner pr. måned pr. plads.
* Hvis pladsen er dyrere, betaler amtet, men først efter ansøgning.
* Amtet har ret til at sige nej, hvis det skønner, der ikke er belæg for det.

onsdag den 10. april 2002

Børneskæbner koster dyrt


Børneskæbner koster dyrt

10. april 2002 Fyens Stiftstidende Odense Niels Chr. Bastholm


ODENSE: Odense Kommune bruger stadig flere penge på anbragte børn, specialundervisning og handicappede børn. I går fremlagde børn- og ungeudvalget 2001-regnskabet, og her er der brugt godt 11 millioner flere kroner end budgetteret på nogle af de mest sårbare børnegrupper. 

Alene udgifterne til boligskift for handicappede børn og deres forældre kostede knap fire millioner kroner mere end forventet. Det er en udvikling, vi har set i de seneste år i hele Danmark.

Antallet af børn, der bliver anbragt uden for hjemmene stiger fortsat i hele landet. Og det gør udgifter til specialundervisning og boligskift for handicappede børn også, fortæller rådmand i Børn- og ungeforvaltningen, Ruth Larsen (S).

Det er specielt trist i forhold til anbringelser uden for hjemmene. Det er små børneskæbner, der ligger bag alle de kroner og ører. Der er for mange hjem, der ikke fungerer godt nok, siger rådmanden. 

Ifølge Ruth Larsen arbejder Odense Kommune tæt sammen med de største provinskommuner i Danmark i en fælles kamp for at finde løsninger på problemerne. Det gælder også de stigende antal børn, der modtager vidtgående specialundervisning. Den udgift er blevet to millioner kroner dyrere end budgetteret. 

Vi diskuterer blandt andet, om folkeskolen er rummelig nok, for det er bekymrende, at så mange børn bliver skilt ud, siger børnenes rådmand.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.