fredag den 16. marts 2001

Når børn fjernes med tvang


Når børn fjernes med tvang

16. marts 2001 Fyensstiftstidende.dk 

ODENSE: Hvem er det, der med tvang kan fjerne børn fra deres forældre - og hvorfor? Et af de fem medlemmer af Odense Kommunes børn og unge-udvalg, ...


Fakta

Børn og unge-udvalget kan uden samtykke fjerne børn fra hjemmet, når det skønnes, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges ( under 18 år) sundhed eller udvikling lider alvorligt skade på grund af:

Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet,
vold eller andre alvorlige overgreb,
misbrugsproblemer,
kriminel adfærd
eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet
eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet. 

Børn og unge-udvalget i Odense består af fem personer, hvoraf de tre er byrådsmedlemmer: Tina Bue Jensen (S), formand Merete Østerbye (K) næstformand Stig Vorstrup (S) En dommer udpeget af retsvæsenet En pædagogisk-psykisk sagkyndig som er udpeget af Fyns Amt Af Martin Franciere 

ODENSE: Hvem er det, der med tvang kan fjerne børn fra deres forældre - og hvorfor? 

Et af de fem medlemmer af Odense Kommunes børn og unge-udvalg, der tager sig af tvangsfjernelser - også kaldet ??-udvalget - er byrådsmedlem Stig Vorstrup (S). Selv om tvangsfjernelsen af et barn er en stor indgriben i en familie, så ryster han ikke på hånden, når endnu en sag skal op at vende på møderne, der bliver holdt hver anden tirsdag. 

Det er jo ikke en hovsa-løsning, når vi med tvang fjerner et barn fra forældrene. Vi skal tænke på barnets tarv - og har forældrene og barnet fornuftige argumenter, så er ingen sag givet på forhånd, siger Stig Vorstrup. Han fortæller, at han aldrig har taget beslutningen om en sags udfald, før han dukker op til et møde med sagsmappen, som typisk fylder det samme som en "lille telefonbog" - mellem 50 og 100 sider. 

Den lille telefonbog 

Det er første når den "lille telefonbog" dumper ind ad brevsprækken, Stig Vorstrup får kendskab til sagen, som består af sagsakter, udtalelser fra dagpleje eller børnehave, skole og psykologer og den historiske redegørelse. Medlemmerne af udvalget har typisk en lille uge til at sætte sig ind i en sag - selv bruger Stig Vorstrup normalt en til halvanden time. 

Når medlemmerne får kendskab til sagen, kan den have været undervejs i både tre og fire år. Til at starte med har barnet måske ikke kunnet indpasse sig i skolen. For eksempel kan de andre klassekammerater ikke få fred for "lille Kurt" - han larmer og laver ballade. Så har skolen prøvet med en skolepsykolog og specialklasser. 

Hvis det ikke har hjulpet, kan man placere barnet i en anden skole. Derefter har kommunen måske sendt barnet i en social-pædagogisk foranstaltning, eller man har forsøgt at hjælpe barnet i hjemmet med pædagogisk rådgivning. Hvis intet hjælper, når sagen frem til Stig Vorstrup og de fire øvrige medlemmer. 

Når der går kage i det , når sagen frem til vores bord, siger han. Samfundets tunge ende Børn og unge som tvangsfjernes kommer sædvanligvis fra "den tunge ende af samfundet". Det vil sige fra dårligt stillede familier, hvor den ene eller begge forældre er enten alkoholikere, pille-misbrugere, narkomaner eller voldelige. Men oftere og oftere sker det, at børn fra velfungerende familier fjernes. 

Måske fordi forældrene ikke har taget ansvaret om børnenes opdragelse alvorligt. - Selv en professor kan få sit barn fjernet. Mere tydeligt kan jeg ikke sige det, fastslår Stig Vorstrup. Sagen fremlægges Når en sag om tvangsfjernelse gennemgås, tager det fra en halv til flere timer. Først fremlægger forældre og barn og eventuelle advokater deres syn på sagen. Derefter stiller udvalgets medlemmer spørgsmål, hvis der er ting i sagen, som de forstår eller ikke mener stemmer overens med parternes synspunkter. 

Til stede ved mødet er også familiens sagsbehandler og en leder fra områdekontoret - de er nemlig inde i sagen. De blander sig dog ikke i debatten - hvis nogen har spørgsmål fungerer de som en "åben bog". Lyt til børnene Et barn kan højest fjernes for to år ad gangen. Derfor er cirka halvdelen af de 60 årlige sager, som udvalget tager sig af, genanbringelsessager. 

Men selv om en sag har været op at vende tidligere, hører Stig Vorstrup efter, når parterne fremlægger synspunkter. - Det er pokkers vigtigt at lytte - også til børnene. De sender vigtige signaler og har selv en mening, som ikke sjældent er anderledes fra forældrenes, erfarer Stig Vorstrup. Han mener, at udvalgets medlemmer ser de "tungeste tilfælde" og synes ikke, at man tvangsfjerner for mange børn. 

Når "forhandlingerne" er afsluttet, forlader alle på nær udvalgets medlemmer lokalet og der voteres. Hvis bare to ud af udvalgets medlemmer stemmer imod de tre øvrige, bliver tvangsfjernelsen ikke til noget. Det sker cirka i tre tilfælde om året. 

Når afgørelsen er klar, fremlægger dommeren resultatet for familien, som sidder og venter i et tilstødende lokale. Sammen med sagsbehandlerne finder de ud af de nærmere omstændigheder om, hvor barnet skal hentes fra og praktiske ting omkring tvangsfjernelsen. Det har ifølge Stig Vorstrup indtil videre ikke været nødvendigt at bruge politi til at fjerne et barn fra dets forældre. Ikke mange tvinges Stig Vorstrup synes ikke, at antallet af tvangsfjernede børn i Odense Kommune er stort. 

Hvis vi ser på de cirka 400 børn, som er fjernet fra hjemmet i Odense, så synes jeg ikke, at 30 tvangsfjernelser om året er mange. 

Anbringelsen finder sted på amtsinstitutioner, hos plejefamilier og socialpædagogiske behandlingssteder.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.