tirsdag den 11. december 2001

Tak for støtten


Tak for støtten
11. december 2001 Fyens Stiftstidende Odense Elna Jensen, Gyldenløvesgade 11, Odense C


TVANGSFJERNELSE: Som formand for Borgerhjælpen i Odense vil jeg gerne forsvare de unge, som mødte op ved et byrådsmøde, hvor tvangsfjernelsen af Maria blev behandlet. Ingen forsvarede Maria dengang, ingen gjorde noget, da Tina Bue Jensen fik pigen fjernet. Ifølge avisen blev hun hentet i skolen og, uden et farvel til sin mor, kørt til en institution i Kerteminde. Maria stak af derfra da to drenge slæbte hende ind på deres værelse. Hvad kunne der ikke være sket? Hvem har forsvaret Maria?

<Elna Jensen er formand for Borgerhjælpen.

Jo, det gjorde Sean og Paddy. De tænkte på andre end sig selv, de tænkte at Maria trængte til hjælp. Jeg syntes, at skal de to unge, der i denne anledning forstyrrede et byrådsmøde nu straffes, hvad skal man så gøre ved Tina Bue Jensen? Der må da været et vist ansvar for Maria og andre, som tvangsfjernes. 

Jeg kommer i tanke om en anden sag, hvor et barn blev fjernet. Da han udeblev efter en ferie, ville Tina Bue Jensen have ham tilbage til institutionen. Sagen endte i landsretten i København, her dømtes drengen hjem. 

Villy Søvndal, SF'er og medlem af Folketinget, har i bladet Femina den 1. marts 2001, nr. 9 en stor artikel om tvangsfjernelse af børn, som har ret til en talsmand, og på at blive hørt inden anbringelse nogen steder. Også børn under 12 år kan høres alt efter skøn, og at børn som regel elsker deres forældre. Villy Søvndal fortsætter: "derfor skal man overveje, hvad man udsætter barnet for". 

Det burde Tina Bue Jensen rette sig efter. Hvad udsatte du Maria for? 

Paddy og Sean reagerede. De skal nok blive gode for de små i samfundet og for de svage. De bør ikke straffes, ej heller med en bøde. Loven siger også, at børn fremover selv kan udpege en talsmand, som kan følge dem i hele sagen. Søvndal fortsætter, at man ikke kan forvente, at forældre skal acceptere, at de ikke magter forældrerollen. At far og mor ikke er gode nok. 

Angående loven skriver Villy Søvndal meget mere om den nye lov om tvangsfjernelse, efter alt hvad der er at læse om dette emne, burde Paddy og Sean slet ikke straffes for at tale Marias sag. At trænge ind på et byrådsmøde var vel den eneste måde de kunne komme til orde på. 

Men det skal åbenbart have følger for Paddy og Sean, som i deres vrede over denne sag og for at komme til orde trængte ind i byrådssalen. 

Ingen led overlast. 

Det kunne Maria have risikeret, ingen straf og ingen, som tager ansvaret for det. 

Derfor mit ønske: tiltalefrafald for de to raske svende, Paddy og Sean. Tak I to.

mandag den 19. november 2001

Anbragte børn følges pr. telefon


Anbragte børn følges pr. telefon

19. november 2001 Fyensstiftstidende.dk

ODENSE: Kommunen har fortsat store problemer med at følge de børn, der er anbragt på en institution eller i familiepleje. Den melding kommer i hvert fald fra byens socialrådgivere i håb om, at pol...



Rådmand er tryg

ODENSE: Kommunen har fortsat store problemer med at følge de børn, der er anbragt på en institution eller i familiepleje.

Den melding kommer i hvert fald fra byens socialrådgivere i håb om, at politikerne inden valget vil tilkendegive, om de er tilfredse med det nuværende niveau.

Problemerne med at følge med i, hvordan det går de anbragte børn, har været et varmt emne i Odense gennem flere år. Kommunernes Revisionsafdeling har ved de seneste to revisioner påpeget, at lovens krav ikke har været fulgt, og det udløste for nyligt næser til lederne på tre af de fire områdekontorer.

Deres leder, servicechef Svend Erik Rasmussen, stod også til en sanktion, men processen blev sat i stå, da han i stedet valgte at søge væk fra kommunen.

Polemikken blev endnu mere voldsom, da den ene af områdekontorlederne, Hans Kvolsgaard fra Vollsmose-kontoret, i vrede over at få en næse forlod sin stilling.

Bagefter slog både rådmand Ruth Larsen (S) og direktøren i Børn- og Unge-forvaltningen, Peter Steen Jensen, fast, at problemerne med at følge op på handleplanerne, nu var passé. Nu var alt i orden, lød det, men det er socialrådgiverne langt fra enige i.


Taler ikke med barnet
-Man har fortsat ikke de nødvendige ressourcer ude på områdekontorerne, og derfor foregår opfølgningen på handleplanerne ofte som en administrativ opfølgning. I stedet for at køre ud til lille Peter på døgninstitutionen eller hos plejefamilien er der kun tid til at ringe derud. Man får altså ikke talt med barnet, og man ved reelt ikke, hvordan det går. Derefter kan man så skrive i journalen, at man har fulgt op. Men vi ønsker ikke at gøre vores arbejde for at tilfredsstille revisorerne, men for at hjælpe børnene og deres forældre, siger socialrådgivernes tillidsmand Anne Jørgensen.

Ifølge loven skal der følges op på handleplanerne første gang efter tre måneders anbringelse og derefter hver sjette måned. Men disse opfølgninger er altså ofte telefoniske ifølge socialrådgiverne.

-Det ville være rart, hvis politikerne kom med et bud på, hvor tit de mener, at vi skal tale med lille Peter. Hvis det var deres egen lille nevø, ville de nok synes, at det var alarmerende, som det foregår i dag, siger Anne Jørgensen.


Rådmand er tryg

Men rådmand Ruth Larsen (S) afviser kritikken.

- Jeg stoler på, at vores ansatte følger op den måde, der er mest hensigtsmæssig. Hvornår man kan nøjes med at ringe, har jeg ingen jordisk chance for at svare på. Men hvis et barn er vel anbragt og har været det i flere år, kan en sagsbehandler godt udskyde et enkelt besøg til en anden gang og i stedet ringe plejefamilien eller institutionen op, siger RuthLarsen.

Hun er også tryg ved, at der er bevilget flere penge både til flere ledere, psykologer og sagsbehandlere til områdekontorerne.

- Ved at gøre antallet af sagsbehandlere afhængigt af antallet af sager har vi sikret os mod igen at havne i en situation, hvor vi ikke har ressourcer til at følge op på handleplanerne. Men nu skulle det være i orden, siger Ruth Larsen.

søndag den 4. november 2001

Uro omkring anbragte børn


Uro omkring anbragte børn
4. november 2001 Jyllands-Posten Sektion 1 Side 2 Niels Højland

Politiker konstaterer, at sagsbehandlingen i Odenses børn- og ungeforvaltning sejler.


Arbejdet i Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning er tæt på kollaps. Sådan opleves det af medarbejderne efter den seneste uro i ledelsen af børn- og ungeforvaltningen. Og det socialdemokratiske byrådsmedlem Tina Bue Jensen, der er formand for kommunens tvangsfjernelsesudvalg, siger rent ud, at tingene sejler. Fire chefer på mellemlederniveau har fået verbale påtaler og skriftlige irettesættelser på grund af forsømmelighed. Blandt andet er det påpeget, at cheferne i en række konkrete sager ikke har efterlevet de lovkrav, der gælder i forbindelse med børn, der er anbragt uden for hjemmet. Det er den øverste administrative chef for Odense Kommunes børn- og ungeafdeling, administrerende direktør Peter Steen Jensen, der har i praksis har formuleret kritikken og uddelt reprimanderne.


Har forladt jobbet
To af de udskældte chefer er imidlertid blevet så fortørnede, at de med omgående virkning har forladt deres job. Mens den ene har fået ny stilling som socialchef i Kjellerup Kommune, har den anden ikke en ny stilling på hånden. 

De to andre ledende medarbejdere har taget kritikken til efterretning. Det er sket, selv om de reelt ikke har haft noget ansvar for de forhold, der kritiseres, idet episoderne omhandler ting, har hørt under tidligere ledere af afdelingerne under en tidligere struktur. 

"Der mangler effektiv ledelse, og medarbejderne er ved at bukke under af arbejdspres på grund af administrative opgaver i stedet for sagsbehandling. Der er behov for, at der mere skarpt bliver sat struktur på arbejdsopgaverne. Sådan som jeg ser det, så sejler det på Odenses Kommunes områdekontorer inden for børn- og ungeområdet," siger den socialdemokratiske formand for kommunens tvangsfjernelsesudvalg, byrådsmedlem Tina Bue Jensen. 

Hun tillægger skiftende omfattende strukturomlægninger inden for børn- og ungeforvaltningen i Odense gennem de seneste år en væsentlig del af skylden for, at ledelsen har mistet overblikket, og at der er store problemer med sagsbehandlingen. Det var i går ikke muligt for at træffe den politisk ansvarlige rådmand, Ruth Larsen (S), eller børn- og ungeafdelingens administrerende direktør Peter Steen Jensen. niels.hoejland@jp.dk

mandag den 1. oktober 2001

Nyt politisk opgør om det gamle Courage-projekt

Nyt politisk opgør om det gamle Courage-projekt
1. oktober 2001 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

BUDGET: Rådmand Ruth Larsen vil bevare omstridt projekt, Venstre og radikale imod .

ODENSE: Der er lagt op til et nyt politisk opgør om det tidligere Courage-projekt for otte-ti adfærdsvanskelige, udenlandske drenge. Projektet, der har fået navneforandring til det knap så overskrift-venlige "Heldagsskolen på Blangstedgaard", kører på en tillægsbevilling dette år ud.

Og der blev ikke plads i det nye budget til de 3,7 millioner kroner, det vil koste kommunen at føre skolen videre.
Men rådmand Ruth Larsen (S) er indstillet på, at pengene alligevel skal findes på det bestående budget.
Der skal altså prioriteres om endnu en gang, ligesom der skal, når hun vil finde lidt penge til forbedring af legestuerne.
- Jeg mener, det er bedst, vi løser opgaverne lokalt frem for at sende de unge langt væk, siger Ruth Larsen (S).
Hun har endnu ikke undersøgt mulighederne for at skaffe de 3,7 millioner kroner.
- Der er tale om drenge, som har behov for en særlig pædagogik. Og det er vigtigt at få vendt den negative udvikling, de er inde i. Derfor er det politiske signal fra os, at vi må finde pengene, tilføjer rådmanden.

Venstre imod

Det bliver dog ikke med Venstres hjælp, Ruth Larsen får de økonomiske ender til at nå sammen.
Venstre tordnede mod tillægsbevillingen på 2,4 millioner kroner til heldagsskolen, da den blev vedtaget i byrådet i januar efter en hed debat.
Og modstanden er intakt hos medlem af børne- og ungeudvalget, Lars Chr. Lilleholt. Han er også politisk ordfører for sit parti.
- Vi ser helst projektet stoppet. Resultaterne er for dårlige i forhold til prisen på cirka 300.000 kroner pr. elev, siger Lars Chr. Lilleholt.
- Det er også forkert, at der ligger et element af belønning i det at komme på heldagsskolen. Bare man har gjort sig tilstrækkelig umulig, så sættes der alt muligt i værk. Det bryder vi os ikke om, i stedet skal der være et element af straf, hvis man opfører sig meget dumt, mener han.
Den radikale Erik Simonsen, som ganske vist ikke er medlem af udvalget, så netop den manglende bevilling som et af de få lyspunkter ved budget-forliget i tirsdags.
- Heldagsskolen er et bundløst kar, og det er godt, den nu nedlægges, var hans kommentar efter forliget.

SF støtter ideen

Om det går sådan, afgøres i sidste ende af SF's Morten Rettig og den konservative Lasse Bork Schmidt.
De er hver for sig tungen på vægtskålen i udvalget.
Morten Rettig vil støtte Ruth Larsen i bestræbelserne på at finde pengene til heldagsskolen.
- Alternativerne til heldagsskolen, f.eks. anbringelserne uden for hjemmet, vil ofte være endnu dyrere. Derfor er det en god idé, hvis skolen kan fortsætte, siger Morten Rettig.
- Men det kræver nok en større økonomisk øvelse at få det hele på plads. Den deltager SFgerne i, tilføjer han.
Det var ikke muligt at træffe Lasse Bork Schmidt for en kommentar.

Fakta: COURAGE-HISTORIEN

Courage-projektet blev startet i 1999, finansieret af EU's socialfond med 3,2 millioner kroner. I både 2000 og 2001 har de fynske skatteydere betalt Courage-projektet. Odense Kommune har ydet 2/3, amtet resten. Bevillingen i 2001 lød på i alt 3,6 millioner kroner. I år er navnet ændret fra Courage-projektet til Heldagsskolen på Blangstedgaard. Rent fysisk ligger den ved Rosengård Ungdomsskole ved Hus 88 i Blangsted-gaard-bebyggelsen i Odense SØ. Der er plads til 10 elever.

tirsdag den 8. maj 2001

Odense svigter ved anbringelser af børn


Odense svigter ved anbringelser af børn
8. maj 2001 Fyensstiftstidende.dk

ODENSE: De 600 frivilligt anbragte eller tvangsanbragte børn og unge i Odense fik sidste år ikke den behandling af kommunen, de har krav på efter love...



HANDLEPLAN OG TILSYN

Ifølge Serviceloven skal områdekontorerne udarbejde en handleplan, når et barn/ung anbringes.

Det kan være familiepleje, døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted.

Handleplanerne er en slags kontrakt mellem kommunen, anbringelsesstedet, familien og den unge.

Handleplanen følges op første gang efter tre måneder. Derefter hvert halve år.

Plejefamilien skal have et årligt tilsynsbesøg.


ODENSE: De 600 frivilligt anbragte eller tvangsanbragte børn og unge i Odense fik sidste år ikke den behandling af kommunen, de har krav på efter loven.

Odense Kommunes Serviceafdeling har i den anledning fået en gevaldig opsang fra Kommunernes Revisionsafdeling.

Herfra konstateres det, at områdekontorerne ikke overholder Servicelovens bestemmelser om handleplaner for børnene og de unge.

- Vores gennemgang har vist, at tidsfristerne for handleplaner for de unge i flere tilfælde ikke efterleves, ligesom det er konstateret, at kvaliteten og omfanget af opfølgningerne er meget svingende og ikke lever op til lovgivningen, påpeger revisionen.


Også kritik sidste år

Revisionen henstiller, at kommunen snarest foretager nødvendige justeringer i administrationen for at bringe sig på højde med loven.

Det er anden gang på to år, kommunen får ris for sin sagsbehandling på området.

Allerede sidste år blev kommunen kritiseret af revisionen for ikke at overholde tidsfristerne for opfølgning på handleplanerne i 1999, men problemerne fortsatte.


Et svigt i rådgivningen

- Det er et svigt, når rådgivningssystemet ikke følger med. Jeg kender flere plejefamilier, der ikke har haft det årlige tilsynsbesøg fra kommunen, ligesom der ikke er fulgt op på handleplanerne, siger byrådsmedlem Stig Vorstrup (S), der selv har tre plejebørn.

Han sidder også i tvangsfjernelsesudvalget i Odense Kommune.

- Man er nødt til at stramme op. Ellers er der nogen, der må sidde med røde ører i kommunen. Men vi kender jo godt sangen om, at de ansatte på områdekontorerne har for travlt, siger Stig Vorstrup.

Han er også bekymret for, om kommunen kan leve op til en ny lov vedrørende anbringelser. Siden 1. januar har forældre, der har fået deres barn anbragt, fået ret til en personlig rådgiver.

- Kommunen skal finde en rådgiver til forældrene, hvis de ikke selv peger på én. Og det er kommunen slet ikke kommet i gang med, siger han.

Det lykkedes ikke i går at få en kommentar til kritikken fra rådmand Ruth Larsen (S) eller servicechef Svend Erik Rasmussen.

Børn- og Ungeforvaltningen forklarer over for det politiske udvalg, som behandler sagen i dag, at forvaltningen har taget initiativ til at få løst problemerne.


600 handleplaner

Konkret har områdekontorerne iværksat, at samtlige cirka 600 handleplaner er fulgt rettidigt op pr. 1. april i år.

Sagsbehandlerne har fået hjælp til at bruge nogle elektroniske værktøjer, der kan lette behandlingen af sagerne.

Desuden har alle lederne i Serviceafdelingen været igennem et lederudviklingsforløb.


Savner støttebesøg

Familieplejen på Fyn i Ringe får mange henvendelser fra plejefamilier, der gerne ville have støttebesøg fra familie-plejen.

fredag den 16. marts 2001

Når børn fjernes med tvang


Når børn fjernes med tvang

16. marts 2001 Fyensstiftstidende.dk 

ODENSE: Hvem er det, der med tvang kan fjerne børn fra deres forældre - og hvorfor? Et af de fem medlemmer af Odense Kommunes børn og unge-udvalg, ...


Fakta

Børn og unge-udvalget kan uden samtykke fjerne børn fra hjemmet, når det skønnes, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges ( under 18 år) sundhed eller udvikling lider alvorligt skade på grund af:

Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet,
vold eller andre alvorlige overgreb,
misbrugsproblemer,
kriminel adfærd
eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet
eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet. 

Børn og unge-udvalget i Odense består af fem personer, hvoraf de tre er byrådsmedlemmer: Tina Bue Jensen (S), formand Merete Østerbye (K) næstformand Stig Vorstrup (S) En dommer udpeget af retsvæsenet En pædagogisk-psykisk sagkyndig som er udpeget af Fyns Amt Af Martin Franciere 

ODENSE: Hvem er det, der med tvang kan fjerne børn fra deres forældre - og hvorfor? 

Et af de fem medlemmer af Odense Kommunes børn og unge-udvalg, der tager sig af tvangsfjernelser - også kaldet ??-udvalget - er byrådsmedlem Stig Vorstrup (S). Selv om tvangsfjernelsen af et barn er en stor indgriben i en familie, så ryster han ikke på hånden, når endnu en sag skal op at vende på møderne, der bliver holdt hver anden tirsdag. 

Det er jo ikke en hovsa-løsning, når vi med tvang fjerner et barn fra forældrene. Vi skal tænke på barnets tarv - og har forældrene og barnet fornuftige argumenter, så er ingen sag givet på forhånd, siger Stig Vorstrup. Han fortæller, at han aldrig har taget beslutningen om en sags udfald, før han dukker op til et møde med sagsmappen, som typisk fylder det samme som en "lille telefonbog" - mellem 50 og 100 sider. 

Den lille telefonbog 

Det er første når den "lille telefonbog" dumper ind ad brevsprækken, Stig Vorstrup får kendskab til sagen, som består af sagsakter, udtalelser fra dagpleje eller børnehave, skole og psykologer og den historiske redegørelse. Medlemmerne af udvalget har typisk en lille uge til at sætte sig ind i en sag - selv bruger Stig Vorstrup normalt en til halvanden time. 

Når medlemmerne får kendskab til sagen, kan den have været undervejs i både tre og fire år. Til at starte med har barnet måske ikke kunnet indpasse sig i skolen. For eksempel kan de andre klassekammerater ikke få fred for "lille Kurt" - han larmer og laver ballade. Så har skolen prøvet med en skolepsykolog og specialklasser. 

Hvis det ikke har hjulpet, kan man placere barnet i en anden skole. Derefter har kommunen måske sendt barnet i en social-pædagogisk foranstaltning, eller man har forsøgt at hjælpe barnet i hjemmet med pædagogisk rådgivning. Hvis intet hjælper, når sagen frem til Stig Vorstrup og de fire øvrige medlemmer. 

Når der går kage i det , når sagen frem til vores bord, siger han. Samfundets tunge ende Børn og unge som tvangsfjernes kommer sædvanligvis fra "den tunge ende af samfundet". Det vil sige fra dårligt stillede familier, hvor den ene eller begge forældre er enten alkoholikere, pille-misbrugere, narkomaner eller voldelige. Men oftere og oftere sker det, at børn fra velfungerende familier fjernes. 

Måske fordi forældrene ikke har taget ansvaret om børnenes opdragelse alvorligt. - Selv en professor kan få sit barn fjernet. Mere tydeligt kan jeg ikke sige det, fastslår Stig Vorstrup. Sagen fremlægges Når en sag om tvangsfjernelse gennemgås, tager det fra en halv til flere timer. Først fremlægger forældre og barn og eventuelle advokater deres syn på sagen. Derefter stiller udvalgets medlemmer spørgsmål, hvis der er ting i sagen, som de forstår eller ikke mener stemmer overens med parternes synspunkter. 

Til stede ved mødet er også familiens sagsbehandler og en leder fra områdekontoret - de er nemlig inde i sagen. De blander sig dog ikke i debatten - hvis nogen har spørgsmål fungerer de som en "åben bog". Lyt til børnene Et barn kan højest fjernes for to år ad gangen. Derfor er cirka halvdelen af de 60 årlige sager, som udvalget tager sig af, genanbringelsessager. 

Men selv om en sag har været op at vende tidligere, hører Stig Vorstrup efter, når parterne fremlægger synspunkter. - Det er pokkers vigtigt at lytte - også til børnene. De sender vigtige signaler og har selv en mening, som ikke sjældent er anderledes fra forældrenes, erfarer Stig Vorstrup. Han mener, at udvalgets medlemmer ser de "tungeste tilfælde" og synes ikke, at man tvangsfjerner for mange børn. 

Når "forhandlingerne" er afsluttet, forlader alle på nær udvalgets medlemmer lokalet og der voteres. Hvis bare to ud af udvalgets medlemmer stemmer imod de tre øvrige, bliver tvangsfjernelsen ikke til noget. Det sker cirka i tre tilfælde om året. 

Når afgørelsen er klar, fremlægger dommeren resultatet for familien, som sidder og venter i et tilstødende lokale. Sammen med sagsbehandlerne finder de ud af de nærmere omstændigheder om, hvor barnet skal hentes fra og praktiske ting omkring tvangsfjernelsen. Det har ifølge Stig Vorstrup indtil videre ikke været nødvendigt at bruge politi til at fjerne et barn fra dets forældre. Ikke mange tvinges Stig Vorstrup synes ikke, at antallet af tvangsfjernede børn i Odense Kommune er stort. 

Hvis vi ser på de cirka 400 børn, som er fjernet fra hjemmet i Odense, så synes jeg ikke, at 30 tvangsfjernelser om året er mange. 

Anbringelsen finder sted på amtsinstitutioner, hos plejefamilier og socialpædagogiske behandlingssteder.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.