lørdag den 18. april 1998

Mors lille dreng 18. april 1998





Mors lille dreng

18. april 1998

RADIO OG TV

I middagsradioavisen fredag kunne man høre en dame udtale, at hun som leder af en institution for tvangsfjernede børn trygt kunne anbefale både den og sig selv, fordi man her kunne "tilbyde børnene et professionelt, tværfagligt miljø og medmenneskelig ansvarlighed."'

Det lyder som (og er i realiteten også) en reklame for et børnehjem, en kostskole eller en anden totalinstitution for unge i en nyliberalistisk, markedsorienteret økonomi, hvor det er vigtigt for institutionerne og de ansatte at synliggøre sig. Og som damen så rigtigt sagde: "Hvordan skal det gå, hvis ikke børnene får den rigtige behandling?"

Grunden til, at damen var hentet til mikrofonen og uimodsagt kunne fremsætte sine reklameinficerede floskler, var tv-journalisten Lars Højs dokumentarprogram Er du mors lille dreng?, som TV 2 sendte mandag aften.

Danskerne var knap kommet over påskens excesser, før de blev præsenteret for en grum historie om manglende forældreegnethed, omsorgssvigt og hvad man ellers kalder det, når folk ikke magter at tage vare på deres børn. Resten af ugen har medierne stået i tvangsfjernelsernes tegn.

Det har ikke skortet på bastante råd, skinhellige bekendelser og forvanskede erfaringer fra socialpædagoger, politikere, psykologer etc., som uden at ryste på hånden har anvist vejen til det gode liv og den rigtige måde for naboen at passe sine børn på.

Der er ikke plads til her at gengive handlingen i programmet. Det genudsendes på TV 2 i morgen kl. 12.45. Men der er god grund til at gøre opmærksom på nogle problematiske træk ved det for at sige det mildt.

For det første var facit givet på forhånd. Der var ikke tale om, at seerne fik den mindste mulighed for at drage deres egne konklusioner. Fra start til mål var hensigten håndfast at overbevise folk om, at mange flere børn skal fjernes fra forældrene ved tvangsadoption, end det er tilfældet nu. Norske tilstande er idealet. Derfor var det afgørende, at man kunne få nogen til at stille op og hævde, at barnet i den pågældende sag led ubodelig skade. Det gjorde to af de ansatte på den familieinstitution, hvor forældrene og barnet opholdt sig, beredvilligt.

Hertil er kun at sige, at deres udsagn var helt amatøragtige og frem for alt afspejlede deres egen sociale baggrund.

For det andet blev det antydet, at når drengen som i dette tilfælde blev anbragt i kærlig familiepleje, var alle problemer løst. Det passer ikke. Sandheden er, at langt de fleste børn, der tvangsfjernes, bliver anbragt på børnehjem, og det er ingen lystig oplevelse.

For det tredje var programmet som de fleste tv-udsendelser totalt blottet for historisk viden og bevidsthed. I virkeligheden er problemet det samme som i mellemkrigstiden, hvor lægestanden var stærkt optaget af spørgsmålet om racehygiejne, og hvor man skar igennem og tvangssteriliserede folk. Det princip har man forladt i dag, og alle klapper i hænderne. Men man har bare flyttet problemet.

De uegnede må gerne få børn, de skal ifølge programmet bare tvangsfjernes og bortadopteres 2-3 uger efter fødslen. Det kaldes humanisme og civilisatorisk kraft.

For det fjerde dokumenterede udsendelsen en usædvanlig uanstændighed over for forældrene. Enhver kunne se, de ikke har mange brikker at flytte rundt med. Det har været let at overtale dem til at medvirke i noget, der skulle i fjernsynet.

Ser lederen af familieinstitutionen også sådan ud oppe i hovedet. Ja, i det store og hele. Det er beskæmmende.

Ifølge Danmarks Statistik kommer hvert 3. barn i folkeskolen i kontakt med en skolepsykolog på et eller andet tidspunkt. Forklaringen er, siger pædagogerne, at børn er mere uregerlige og rodløse end før. Det er forkert.

Det handler om noget helt andet, nemlig om en behandling og overvågning af børn og deres forældre (og arbejdsløse, bistandsklienter, venstreorienterede og andre samfundsundergravende elementer). Det kræver en aktiv medvirken fra befolkningen, og som man har kunnet se på reaktionerne i medierne i denne uge, går det helt fint.

Der er ingen, der er mors lille dreng. Vi er højst statens små børn.




onsdag den 15. april 1998

Kommuner vil tvangsadoptere


Kommuner vil tvangsadoptere

15. april 1998 Politiken Sektion Af Gitte Svanholm og Rune Huvendick Jensen


Politisk opbakning til at sikre truede børn via adoption - kommuner vil gribe hurtigere ind. Landets tre største kommuner er positivt indstillede over for at bortadoptere flere helt små børn med tvang, når deres forældre ikke magter at tage sig af dem. De konservative og Det Radikale Venstre mener, at muligheden bør bruges væsentligt mere. I Københavns Kommune finder socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S), at den nuværende lovgivning gør det meget svært at bortadoptere med tvang. Hun ser gerne, at lovens ånd, der i dag dikterer, at der altid skal arbejdes på, at børn bliver hos deres biologiske forældre, bliver ændret.

- Kommunerne bør have den mulighed at tvangsbortadoptere, som stort set ikke eksisterer i praksis nu. Man kan spørge sig selv, om det altid er i barnets tarv, at det skal hjemgives til far og mor. Jeg har i hvert fald set nogle sager, som skærer i hjertet, siger Winnie Larsen-Jensen. I Odense har formanden for børne- og ungdomsudvalget Tina Bue Jensen (S) aldrig oplevet et barn blive bortadopteret med tvang. Men hun er ikke i tvivl om, at det indimellem er nødvendigt. - Vi burde helt sikkert gøre det noget mere. Det er ikke barnets tarv at blive sendt hjem til nogle forældre, som ikke kan passe det, men vi gør det jo alligevel, siger Tina Bue Jensen.

MANGLENDE MOD

Hun mener, at hjemgivelsesprincippet er det rigtige udgangspunkt for lovgivningen. Problemet er, at lokalpolitikerne ikke har haft mod til at sende et signal til sagsbehandlerne, om at det er i orden at bortadoptere med tvang. Og uden politisk opbakning, sker der ikke noget, mener Tina Bue Jensen. I Århus Kommune undrer rådkvinde Lis Særkjær Petersen (S) sig over, at der i Norge bliver bortadopteret 100 børn med tvang om året mod kun ét i Danmark, når de sociale problemer givetvis er de samme. Hun vil nu bede sin forvaltning undersøge mulighederne for at bortadoptere med tvang og vil ikke tøve med at gå til socialminister Karen Jespersen med eventuelle forslag til lovændringer.

HURTIGERE BEHANDLING

Fra Christiansborg sender socialordfører fra Det Radikale Venstre, Anders Samuelsen, en kraftig appel om at skærpe retningslinierne, så en bortadoption kommer til at gå meget hurtigere. I dag kommer alle løfterne om bod og bedring af problemerne forældrene til gode, mener Anders Samuelsen: - Tvivlen bør komme børnene til gode, det er dem, der tager varig skade. Der er absolut ingen grund til at vente på, at ulykkerne sker. Også hos de konservative, som traditionelt er imod indgreb i familien, er der støtte til bruge muligheden for tvangsadoption meget mere. Den langvarige sagsbehandling og den frivillige model for anbringelse af børn, vi kender i dag, bygger på et misforstået hensyn til familien, mener socialordfører Jens Heimburger.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.