tirsdag den 18. juli 2017

Parents report the municipality of Odense to the police

A couple is so frustrated by the treatment of their autistic daughter by Odense Municipality that they have chosen to report staff in the municipality of Odense to the police. Video here: https://www.tv2fyn.dk/artikel/foraeldre-vi-anmelder-odense-kommune-til-politiet

The parents have struggled with the municipality of Odense for a new school offer for their autistic daughter. A fight that ends at the police.
The parents are so frustrated that they have chosen to police the municipality to the police.
They are particularly frustrated by the fact that no pedagogical psychological assessment has been prepared which is required when a child is referred to a new special school.
"The offer they have given her now was turned down by the professional team and it was agreed that it could not accommodate their daughter's needs, so it's a little strange that it's suddenly the right placement, without us being informed or told why the school now can accommodate her. We are not given any answers when we question changes, says the mother.
Special school changed
Restructuring in management at the school and the teaching staff at the school to which their daughter went to meant that they homeschooled their daughter after recommendation by the school.
"We were asked to keep her at home until they figured out the situation. She was home for three months, and then a new schedule was put in place so she went to school four times a week for one and a half hours, but then she ended up being taught by the kitchen lady and a student" according to the mother.
When their daughter is not understood her condition worsens. She has some kind of autism called childhood disintegrative disorderas well as anxiety and OCD, therefore she needs a highly specialized staff. She has not been in school for a year.
On 28 June 2017, the parents received a notification from Odense Municipality, where the municipality accused them of keeping their daughter home from school and neglecting her school needs. It was the last straw for the family.
- The municipality knows, from specialists and from us parents that she was hit by school anxiety at that time. It's frustrating to be exposed to this. It's a kind of extortion, if you can call it that, says the father.
He believes that the municipality is doing this for economic reasons.
"I think of it mostly as something to do with the deliberately trying to drag out the case for a long time," says the parents:
"It is the school's management that has suggested that there is another school offer. It's not us who took her out, she says.
Many other complaints to the National Complaints Board (Ankestyrelsen)
The parents do not stand alone when it comes to disagreements with Odense Municipality's decisions.
63 percent of the complaints in cases about the child welfare area in Odense are being changed by the National Complaints Board. This means, therefore, that there is either a mistake in case handling or a failure in the municipality's decision. On Funen, it has only been surpassed by the municipality of Nordfyn, which has a conversion rate of 75 percent.
See the overall overview of the appeals cases in the child welfare area here.
Parents of disabled children go together
The family, together with several other parents of disabled children in the municipality of Odense, joined forces to make a call.
In a paper they write, among other things:
"There is relevant school offerings outside Odense Municipality, but Odense Municipality does not want to refer children from the municipality"
"They try to make me responsible for my son's disability."
"My son, despite his disabilities, has a lot of resources, but with all the school attempts Odense Municipality has offered him, he is getting worse and worse and is now both self-harming and suicidal at the age of 13 years."
The Children and Youth Administration in Odense Municipality has not wanted to comment on the specific case but refers to the establishment of a special cooperation forum where parents of children with disabilities meet with the Children and Young People Council to discuss the work with children and young people with disabilities. (Note: This forum does not deal with single cases!)

Autism Spectrum Disorders (ASF) is a common term for all diagnoses within a profound development disorder.
Children with ASFgenerally have no visible disability. The development is characterized by communication and language disorders as well as stereotypes, rituals and / or special interests.
People with ASF can at the same time have other disabilities, diseases or developmental disorders.For example, OCD, Tourette's syndrome, ADHD or sleep disorders.
About one percent of the population has ASF. The incidence is increasing, which is probably due to increased awareness and knowledge in the field, but also that people with ASF often fall through society's growing demands for social skills and rapid change.
Source: Autism National Association
ALSO READ THEAutism Association: The municipalities are not specialized enough

This was the special school that released us 26. june 2016 ... and the very same thing happened to us. Actually, in 2011 we asked to be moved from the another school for very similar reasons and ended up with a case that became a Foster Care situation. SO doing this and seeing other parents struggling is really scary. We homeschooled and had been given permission and we also received a school offer like the parents here - and one that was agreed upon not suitable 26. june 2016.  And this after our way through sped since 2010 ... I am just lost for words.

fredag den 14. juli 2017

What doctors and other care professionals should know about giftedness

The gifted adults foundation IHBV publishes leaflets based on frequently asked questions.
These leaflets are one-paged documents about a specific theme in relation to giftedness.

Here is an excerpt two about going to the doctor and mental health issues:

A gifted person goes to the doctor…

What doctors and other care professionals should know about giftedness

Gifted adult clients in mental health care
Why is it necessary to take notice of giftedness during the screening procedure?


Not everyone is average! Gifted seniors less lonely through recognition

Am I gifted or not? Do you wonder if an IQ test will be of any use?

Gifted, and more Do you have doubts about a possible psychiatric diagnosis?

Too much too young? A tricky period riddled with important decisions

Clever patients can be difficult for doctors How gifted patients can communicate effectively with their doctors

Got stuck because a worker is too clever? How to recognise gifted people when it comes to work issues?

I know I’m right! What role does giftedness play in a work conflict?

Extremely smart, but still having problems? Information about giftedness for students at college and university

Extremely smart, but still having problems? Information about giftedness for teachers and student advisors at college and university

Employer, cherish your talents! The role of giftedness in the origin of a work conflict

Hearing, seeing and feeling too much? About giftedness and high sensitivity

How to choose appropriate professional support About choosing an appropriate professional counselor for you

Gifted adult clients in mental health care Why is it necessary to take notice of giftedness during the screening procedure?

Sustainable Employment of Gifted Workers Insights of Positive Psychology Support Interaction with Gifted Employees at Work

Giftedness and ADHD About distractibility, impulsivity and concentration problems

A gifted person goes to the doctor… What doctors and other care professionals should know about giftedness

Exceptional and Profound Giftedness What does being exceptionally gifted mean? How can we help these people to be successful?


Almen Voksenuddannelse - avu - er et tilbud om uddannelse til alle over 18 år. Du kan tage avu-fagene et ad gangen eller i en kombination med flere fag. Du kan også kombinere avu-fagene med andre enkeltfag på FVU og/eller hf. Avu omfatter kernefagene:
Dansk - Basis, G, F, E, D
Dansk som andetsprog - Basis, G, F, E, D
Engelsk - Basis, G, F, E, D
Fransk - Basis, G, F, E, D
Historie - D
Matematik - Basis, G, F, E, D
Naturvidenskab - G, F, E, D
Samfundsfag - G, D
Tysk - Basis, G, F, E, D

Avu omfatter også tilbudsfagene:
Billedkunst - D
Formidling - D
Grundlæggende IT - Basis, G
Idræt - D
Latin - E, D
Livsanskuelse - D
Psykologi - D
Samarbejde og kommunikation - G

Tilbydes som et supplement til undervisningen i de enkelte fag.
Tilbydes for at give dig en introduktion til de enkelte fag og et indblik i arbejdsmetoder. Deltagelse i introducerende undervisning er ikke en forudsætning for optagelse på faget i den ordinære undervisning. Undervisningen er gratis.
Et fagelement er en del af et enkeltfag. Varigheden er kortere end et normalt enkeltfag, og forløbet er ikke i sig selv adgangsgivende til andre fag eller uddannelser.
Avu-fagene afsluttes med prøver på niveauerne G og D. Niveauerne basis, F og E afsluttes med faglig dokumentation, der evalueres af faglæreren. 
Avu er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, der afsluttes på hhv. basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau:

Basis - grundlæggende niveau*
G - svarer til folkeskolens 9. klasse
F - svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag F
E - svarer til folkeskolens 10. klasse
D - svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag D
* Svarer til grundskolens 7. klasse niveau i engelsk. I øvrige fag foregår undervisningen på grundlæggende niveau. 


  • Dansk F og E
  • Engelsk E og D
  • Matemati F, E og D
  • Naturvidenskab G og F

Hvad skal vi vælge? #ordblind #opsamling #innovation

I 2012 fjernede Kommunen min dreng en fjernelse som endeligt skete fordi jeg rettede ikke ind jf det kommunen besluttede i 2011 og fastholdt min ret som forældre ifm. skolevalg. Desværre sendt kommunen ikke afgørelser og jeg ringede til AST for vejledning ifm sagen hvor AST kontaktede kommunen som lynhurtigt sat sagen frem som anbringelsessag dvs en tvangsudredning pga. jf kommunen at jeg ikke vil medvirke i en forældre evnetest. Men essensen af sagen dvs problemer i mit barns skoletilbud blev ikke undersøgt eller beskrevet.

Vores sag blev kort efter afgjort ved det arbejde kommunen havde baserede deres udredninger på var som jeg hele tiden havde fastholdt "ugyldig" netop fordi vores forrige kommune fik en §50 skrevet uden at anden aktør så mig eller mine børn, og det tog bare 2 år før Ankestyrelsen nået igennem sagen. Desværre overså socialrådgviren denne principafgørelse på trods af at jeg indleverede det direkte til Dommeren, foran hende og fagkonsulenten i en retssal og fik en bekræftede kopi af akten var modtaget. Hvordan det kan ske at en socialrådgiver team er så lempfældig jf det oplysnigner forældrene kommer med kan jeg ikke besvare, men jeg kan berette de slet ikke lytter til forældrene med mindre det er for at anklage os vis det de implementer ikke virker som de havde tænkt sig.

Problemet var bare at ingen tilbudt os en forældrekompetence undersøgelse som også kaldes FKU, faktisk kan jeg dokumenter at denne var aflyst af "selvsamme" rådgiver team som "overflydende" der vil have en tvangsudredning. Jeg kan også vise at forældrene ikke selv kan bestille den FKU udefra principafgørelser ankestyrelsen har lavet - en principafgørelse er en retslige vejledning kommunen bør følge i lignede sager. Efter anbringelsen tog det 3 år før kommunen lavede min FKU og i det periode belv jeg domt på skrivelser pædagoger skrev, pædagoger som tjente styrtende beløb og min / vores reaktion til selve sagen. Det er så jf den principafgørelse i vores sag kommunens ansvar at sikre de ikke bruger vurderinger og sikre at forvaltningsretten er overholdt.

Da kommunen lavede deres udredning var det bestilt på en opholdsted som IKKE havde fornøden kompetencer jf mit barns alders og målgruppe. Det sært er at socialrådgiveren skrev at det havde stedet, hvorimod brevet hun fik fra tilsynet beskrev det havde stedet IKKE. Jeg fik ingen høringer af samtlige instancer og opdagede dokumenter tilfældigt hvor jeg undrer mig over at fagkonsulenten bekræftede de vil undersøge barnet for at støte barnet og ikke kun for at finde omsorgsvigt overfor dommeren.

Ydemere belv der givet en "nu forsvundet opdrag" til to private psykologer som mente at da det var i led af en tvangsudredning de ikke behøvede at tale med mig. Jeg kun ikke kontakte dem da jeg ikke var oplyst om hvem de var, ergo jeg havde ingen mulighed for at medvirke i vores sag eller se hvad de fik af oplysninger eller ikke fik. Det er korrekt for børn over 15, hvis barnet samtykker at forældrene ikke medvirker men for børn under 15 skal forældrene ALTID indrages. Her skal psykologen skønne hvad der er relevant at oplyse forældrene om eller ej.

Det var rent ud sagt socialrådgiveren som følte jeg vil påvirke udredningen og at det så vil betyde resultaterne ikke kun bruges som krævede vi udredes på den måde. Hendes formodninger, ikke andet. At den udredning rent praktisk konkluderede præcis det jeg fortalt kommunen om mit barns behov overså alle (undtagen vores advokater) dvs psykolgoen beskrev og anbefalede at han får en ordblinde klasse samt at hun på ingen måde anbefalede en anbringelse ... det kom bag på mig således også den advokat der flere år senere fik min drengs meget omtumlet sag ... men både min og barnets advokat sagt det i retten.

At psykolgen beskrev hun ikke kan vurdere om det var hjemmet eller skolen som er årsag i at mit barns skolegang sejlede ... var en punkt ingen huskede da det var en simpelt linie i hundredsvise skabte til formålet akter. Idet psykologen hypotiserede at han ikke "var talt med i hjemmet" så var alles tanker videre udefra socialrådgiverens formodninger og pædagogers beskrivelser jf vanrøgt ingen andre så. Trist var psykologen opdagede ikke at han pga situationen var så presset at han "lukkede af" faktisk lukker han ikke af - han ved ikke hvordan han skal sige det han mener i situationer han ikke har prøvet før. Det er fordi han har angst, angst efter et skoleforløb ingen beskrev andet end at jeg "var" usamarbejdsvillig. Han er ellers meget snaksageligt.

Psykologen vil havde opdagede dette hvis hun så ham i hjemmet til samvær osv. eller i en skole situation, hvor han følte sig trygge men hun regnede med han er tryg med en pædagog fra opholdstedet. Psykolgeon vidste ikke pædagogen fastholdt ham og begik ulovlig magtanvendelser - og da hun fik det at vide vælger psykologen at ignorer oplysnignerne da hendes opdrag i sagen var slut.

Men psykolgen beskrev netop det som jeg bedt kommunen om, og netop skrev psykolgen alt dette kommunen ikke havde gjort i hendes anbefaling. Idet opdraget er forsvundet så ved ingen "hvem bestilte hvad" - men en opdrag kan ikke være væk når det er skrevet på en computer, for selv slettede filer husker på det kommunale drev eller den PC som det var skrevet på. Men notater fra øvrige instancer viser at socialteamet i sagen "påvirkede" deres afgørelser dvs. enten var at give forkerte oplysnigner eller ved at sige de ikke ved hvordan de skulle gøre eller ved at fortælle jeg ikke klagede i tide på trods af at alle vidste jeg klokkeklart ikke var enige i det valg der var omkring mit barn.

Fagpersoner som så sagen var enige i at det ikke er en optimal situation, hverken for barnet eller involverede parter. Med deres hjælp fik vi aftalt hvad der er af behov - og igen leverede kommunen ikke det vi var enige om og jeg afvist at acceptere forhold vi ikke kun blive enig om. Da det gik op for mig at kommunen, for at opnå enighed, fyrede vores team kun jeg ikke andet end jeg gjor: Stå alene, mor mod kommunen.

I dag er det klokkeklart at BUF og PPR har et utilgiveligt samarbejde mod forældrenes anmodninger om hjælp. Men om det vil pible frem ... ved jeg ikke helt for noget fortælller mig at det har været sådan i Odense i mange år, faktisk ikke kun Odense men i flere kommuner - vi ramte de uheldige kommuner i vores søgning efter en skole som vil have min dreng.

At vi står her i dag. 5 år senere og jeg ser at han pga. anbringelsen ikke var undervist jf det folkeskoleloven anbefaler og hvor specialklassen hellere ikke gjor ham klar til en overgang til en folkeskole som opgaven gik ud på i 2015/16 samt at jeg ikke kun indhente alt det forsomte alene i 2016/17 hvor folkeskolen nok havde endt i samme situation udefra kommunens tilsynsraporter eftersom alt vi ansøgt om ikke blev leverede dvs både det vi var enige om og det som kommunen ikke vil tale om ved BUF ... eller i folkeskolen.

Ja, nu fik vi et tilbud mere som afviser tysk. Lærer som siger de aldrig før havde sendt et barn til HF eller Gymnasium. Men med et barn der klart vil "læse videre" men ikke har det mulighed fordi grundskole forløbet var fyldt med aktører som ikke underviste jf folkeskoleloven. Hvor PPR havde trods ansvaret for opgaven ikke sikrede "opfølgning" hvor de bare med tillid regende med barnet blev undervist. At de ikke fik det de betalt for ... aflsørede jeg da jeg pludseligt som forældre fik skyldt for mit barn som var i skole hver dag, med fast undervisningsplan, ikke belv undervist. Jeg kun bare påpege at han var der alle timer for fagene ... det gjor ondt at den anden aktør ville rede eget rov og tilbudt os det vi vil have abre jeg ikke afsløre den detalje. Men personen viste mig også hvor kommunen svigtede os - og alle laver fejl. En meget uforskammet sag.

Jeg står splittet for personen var dygtig, men når ærlighed skal fremtvinges så er de måske ikke så dygtige når det kommer til stykket. Hvordan PPR og BUF så kan undvige at mit barn ikke i år belv færdig med 9. klasse som han bør havde været men skulle gentage 8. klasse ... viser hvor horribelt kommunen kan svigte jf inklusion uden at forældrene får et ben til jorden.

Ja, hvad skal vi gøre? Acceptere et amputeret spor klasse og ingen mulighed for at læse videre eller kræve kommunen acceptere deres fejl, giver dispensationer så VUC samler ham op? Eller skal vi lave en kombineret tilbud ...

Mit forslag er tysk 0-B på VUC hertil opsamling af matematik, dansk efter IL, ST og MAT prøver baserede på en special pædagogisk plan lavet af ordblindeinstitut og med en kort kurses ved kommunens ordblinde klasse. Jeg kan ikke se at han vil få hjælp ved lærer som på forhånd afviser hans fremtid. Derfor må jeg nu kæmpe videre med en PPR og BUF som allerede har skrevet deres sag - og fritaget hinanden fra alt ansvaret.

Det er mit barns sidste chance for at kan kom på HF eller Gymnasium. Han kan for min skyldt også tage en helt 8 og 9 på HF men han vil helst på Gymnasium trods de ikke har ordblinde viden men han ved det er næsten umuligt.

Endeligt bør han kun kom i vores lokale Folkeskole men de har afvist ham allerede i 2015, hvis de tog ham ind leverede inklusions indsatsen så var han videre i dag. Men det havde de ikke råd eller personale til, desværre hellere ikke lyst til.

”Inklusion er et tema, der optager og udfordrer skolerne, og medarbejderne giver udtryk for, at det er en stor udfordring at løse ”inklusionsopgaven”. Det opleves, at man fysisk ”rummer” elever på skolen, men at man trods gode intentioner ikke i tilstrækkelig omfang kan give eleverne de differentierede udfordringer, der imødekommer deres forskellige/særlige behov, og som de har krav på” (Odense Kommune, 2016).

Nu hvor KL indrømmer det ikke går for godt jf Inklusion - bør vi kunne uden videre klager kom videre, men en ting er at indromme noget andet er at sådan har det forgået mere eller mindre stabilt i 40 år.

mandag den 10. juli 2017

Kommunen gjor intet for mit barns ordblindhed trods test i 7 år. Nu er løbet kørt, skaden sket.

Sådan forgik det 7 år i Odense ... jf Skoleafdeling

3. Eventuelle øvrige klager

I forlængelse af din telefonsamtale med min medarbejder foretager jeg mig på det foreliggende grundlag ikke mere i anledning af eventuelle øvrige klager i dine henvendelser. Jeg henviser til, at du har oplyst, at ombudsmanden ikke kan gøre yderligere for at hjælpe din søn. Jeg henviser også til § 16, stk. 1, hvorefter ombudsmanden, som nævnt ovenfor, selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. 
Jeg har noteret mig, at du mener, at ombudsmanden bør undersøge Odense Kommunes generelle opfølgning over for ordblinde børn. Dine oplysninger vil indgå i mine løbende overvejelser om, hvilke sager jeg skal rejse af egen drift.  
Du har mulighed for at klage til ombudsmanden i en ny henvendelse. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før man kan klage til ombudsmanden for eksempel:
Myndighederne skal have truffet en endelig afgørelse om det, man klager over. Det betyder, at man skal bruge alle andre klagemuligheder, før man klager til ombudsmanden. Har man ikke brugt sine klagemuligheder, kan om budsmanden ikke tage stilling til ens klage – heller ikke selv om fristen for at bruge en anden klagemulighed er overskredet. 
Ombudsmanden skal modtage klagen inden et år efter den afgørelse eller begivenhed, man vil klage over. Det vil sige, at fristen for at klage til ombudsmanden udløber, et år efter at man har modtaget den endelige afgørelse i sagen.  
Herudover beder jeg dig om at være opmærksom på, at ombudsmanden skal tage stilling til, om myndigheder overtræder regler eller laver andre fejl. Hans vigtigste opgave er at holde øje med, om de afgørelser, som borgerne modtager fra myndighederne, er rigtige. Det gør han ved at se på dokumenterne i sagen.  
Jeg henviser til § 13, stk. 3, § 14 og § 16, stk. 1, og § 21 i ombudsmandsloven. Jeg beder dig om at vedlægge en kopi af myndighedernes afgørelser eller svar til dig, hvis du klager til mig i en ny henvendelse.
Nu har jeg endeligt opgivet at min dreng får en 9. klasse eller hjælp til hans ordblindhed. Han var testede ordblind i 2010, allerede i 2008 skrev læren at han er helt tydligt ordblind.

Jeg håber at ordblinde forældre kan gennemskue at UVMs test I får ret til INTET ændrer da de børns om var testede hellere ikke fik hjælp. I Odense siger folk de har et tilbud, der er positive historier men disse er skabt for at flytte fokus. I realiteten anerkender hverken SPPR eller skolerne ordblindhed. De børn skal klare sig selv da der ikke er nok pladser til alle.

Min dreng er en som ikke får en 9. klasse som kan bruges. Indsatsen kommer for sent, skaden er sket og kommunen er rent ud sagt så langt ude at de for den første kom med en socialrådgiver der vil anaktionere, for det anden havde en lærer der udeler "wake up calls" klar men det som var værst var de skoleleder som skulle overtage opgaven.

Skoleleder som vil gøre navn for sig selv ved at vi blir deres positiv histori, samtidig med at de udviser en truende adfærd. Den sidste meldt jeg også tilbage til SPPR at de har ham helt for sig selv, ligeledes som jeg sagt det samme sidste år. Det som er utroligt er at PPR og BUF bliver ved uden at nogen i kommunen siger stop.

Handicappede børn ahr ret til at lære at læse og skrive, de har mere ret til det end andre børn netop fordi de kæmper. At børn blir handicappede efter kommunal indsatser - ja, det må vi nok forsøge at forklar trods ingen vil anerkende at børn får det værre af foranstaltninger end uden disse. Det er Odenses største problem: At kommunen selv gøre udsatte mere udsat.

Hvordan det er belvet sådan ved jeg ikke helt, men jeg er meget sikker på at ingen ved hvad de skal stille op og mere sikker på at en partiskift nok ikke helt løser det problematik som Odense Kommune præges af.

Jeg vedlagt afgørelser og får dem som regel ikke på skrift. Det er sådan SPPR sikrer at forældre rent praktisk ikke aner hvad der forgår i deres sager. De er toptrænet til at bedrage forældre såvel deres eget byråd - så meget kan jeg da udlede når budgetnotater og oplysninger derfra ikke stemmer med statestikker fra Klagenævnet for specialundervisningen. Nu stemmer det - de har NULL klager men fra 2010 indtil nu var der klager som afdelingen ikke omtalte "officielt". Byens borger har ikke mulighed for at klage, og hvis de klager så er klagenævnet faktisk ikke dygtig nok til at gennemskue at Kommunens ansatte stikker dem et løgn eller 2.

Min drengs socialstøtte og specialpædagogisk skolehjælp belv uretsmæssigt frataget os da vi flyttede til Odense Kommune, processen belv gentaget i 2011 hvor han i 2012 ender tvangsudredt. En udredning som fik mig domt jf SEL §58 stk 1 og 4:

Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af: 
1)utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2)overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3)misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4)andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Desværre tjekkede ingen om BUF og PPR stået for den behandling som udeblev, og desværre treode AST ikke på at højtbegavede børn, især dem som har en diagnose som f.eks ordblindhed eller autisme osv., får trivsels problemer. Odense Kommune beskrev selv i deres strukturtjek at disse børn kan kom i mistrivsel - det var bare ikke anerkendt i vores sag af Odense Kommune.

Ingen tjekkede om det rent praktisk var de andre aktører Kommunens BUF og PPR ansat til opgaven som svigtede, faktisk fik de chancer - alt for mange chancer. Imens de anklagede mig for mit barns atypisk adfærd og tilpadsningsproblemer.

Det jeg tager hatten af for at disse "problemer" først belv beskrevet af en anden aktør som udredt mit barn, en hvor tilsynet 2 gange rettede Odense Kommune jf valg af udredning. Det daværende socialtilsyn skrev meget konkret at stedet ikke havde fornøden viden jf mit barns alders eller målgruppe. Det var kommunens ansatte som vurderede at de kan se bort fra dette oplysning da de vælger at fortsætte sagen. De samme ansatte som hele sagen igennem valgt at ignorer jeg fortæller at PPR manglede at sikre sig om de andre aktører kan klare opgaven, ansatte som mente de vil have mit barn Tvangsudredt netop som de beskrev, en udredning de fortog fordi de ikke mente at jeg "samarbejdede" ifm. en forældre evneudredning som de selv aflyst året forinden:

I dag er det 7 år Kommunen har haft til at sørge for mit barn får hjælp jf hans udredninger som de gentog og hvor resultaterne var det samme som i 2007-2009. Inden vi flyttede til Odense. Det eneste Odense Kommunen hæftede sig ved var omsorgsvigt som anden aktører mente var grundlag for min drengs adfærd og tilpadsningsproblemer under anbringelsen.

Ja. Det kan altid se ud som der er problemer i hjemmet når kommunen ikke ved hvad de skal stille op i en sag. Eller når andre aktører fusker. Og selv om der var eller ikke var problemer i hjemmet så havde kommunen nok ikke noget at tilbyde.

Sådan fik Kommunen skrevet 7 ikea poser sagsakter, uden at afhjælpe det som alle konstaterede for 10 år siden, og vidste var kernen i min drengs sag da vi flyttede til Odense i 2010. At så mange mennesker havde meninger, eller bare så på viser alle hvordan de udsatte forbliver udsat.

Da jeg endeligt klagede til ombudsmanden så var det efter klagenævnet afgjort de ikke havde noget klage at behandle idet SPPR og BUF ikke mente min dreng havde brug for §20 støtte. Det var så vores sidste afgørelse fra sidste skoleår hvor jeg fulgt alt til sidste detalje og en til anden aktør ikke leverede det som endeligt var aftalt inden vi startede - men som også havde en holdbar løsning klar ift. det SPPR kom med. At Folkeskolen som skulle overtage rent faktisk ikke var i besidelse af fornæden viden og resourcer trods det var en klassisk Folkeskole opgave er en trist virkelighed.

I dag får vi så sært nok en §20 tilbud, helt uden at SPPR eller BUF har set vores sag. Nu står jeg og undre mig over hvad Odense Kommune spildt min tid med ved Klagenævnet for Specialundervisningen. Hvordan kom §20 tilbud på tale når alle fik at vide vi ikke var beretighed? Hvorfor nægte os det hjælp i 7 år - og hvad er indholdet af det Kommunen byder mit barn ved det 7. skolesift på 7 år?

Skolelderen var fornærmet jeg stillede sprogsmål. Hans medarbejder forklarede dit, dat og dut til mit barn som ikke anede hvad indholdet betod. Da jeg afklarende spurgte om det tilbud er en der levere en 9. klasse fik jeg at vide han kommer da i 10. Da jeg så spørger om børn ikke kan gå på HF eller Gymnasium så sagt klasselæren bestemt at det kan de ikke. Da jeg så sprugt ind til Tysk, som mit barn skal have for at læse videre kun vi ikke få faget - vi har jo ikke haft tysk så er det vores tab. At jeg hele tiden gjor SPPR opmærksom på de udelukker mit barn fra enhver fremtidig uddannelse ... var så lige netop fasttømret af den lærer.

En lærer der ikke engang havde følt det nødvendigt at se hvor vi er nået til. Eller hvad mit barns behov var inden han var, sammen med sin Leder igang med at stoppe min dreng ind i deres tilbud. Ligesom de skoler inden hans. Jeg tænker i dag om de i heltaget ligger mærk til om børnene trives, eller om det er bare noget de snakker om når deres eget ører er i maskineriet?

Jeg meldt tilbage til SPPR at det nok ikke er en god ide, ligesom jeg gjor sidste år, året inden og inden igen ... helt siden 2011. Jeg kan kun slutte med de forstår ikke hvad jeg snakker om, eller så er de fuldstændigt ligeglad. En ting er sikkert jeg fik ret hvert år og denne gang har jeg opgivet at mit barn kommer videre. Jeg kender statestikker dvs. 3 af 5 børn som får foranstaltninger ender på kontanthjælp, ofte som deres forældre. Nu forstår jeg i det mindste hvorfor - langt inden Kommunen nåede til dette.

Aldrig troede jeg at Odense Kommune vil gå så langt som de gav sig selv lov til i vores sag. Men jeg ved også vi ikke er det eneste forældre som kæmper - de andre kun berette at jeg trods alt havde ret sidste år jf skolen. Hvordan jeg kun ved stedet ikke var egnet - er dersværre dyrtkøbte erfaringer. Erfaringer jeg meget hellere havde været foruden. Men at Kommunen skader børn og deres forældre uden at sige undskyldt, eller ved at snakke om "nu er det et nyt situation" vil jeg nok aldrig forstå. Det faglig niveau der er i SPPR er kritisk lavt, og som jeg kun sige til Ombudsmandens ansatte: De kan intet gøre for os - og der mente jeg at kommunens tilbudsvifte ikke kan løfte opgaven uanset hvad afgørelsen blir.

Trist er det at Kommunen havde tid, penge og overskud for at sikre deres budget holder uden at de opdagede min dreng, som mange andre ikke får en 9. klasse der kan bruges til noget. Imens Odense Kommune driver foretning på børn udefra som skal læse her sikrer de ikke at deres egne borgers børn får en skolegang så de selv kan læse i Odense. Det er så sandeligt trist at opleve. 

Jeg er som vanlig kritiker og ikke med i forældre grupper. Ligesom i 2011 er jeg ikke en teamplayer og egner mig nok ikke til den slags politisk jargon. En ting er sikkert: Vi opelvede det forældrene her beskriver det sidste 7 år, og noget der er meget værre. Min børn blev fjernet uden at det som advokaten sagte til den sidste retssag var anbefalet af andre end pædagoger, og socialrådgivere. At jeg kæmpede mod alle odds, hvor folk ikke treode jeg får min børn hjem igen er sært når jeg i dag vælger at smide bomben: At jeg ikke kan se Odense nogensinde kan klare det opgave vi kom med, eller de andre børns skolesager.

Se, jeg siger det da skoleledere har mere behov for at vi blir deres postive historier end at vi blir vores egne histori. Hvad bilder skolen sig ind at vælge vores fremtid, uden os og udefra deres "intuition" om mit barn, helt uden at sætte sig ind i hvad hans behov er? Men værre er når de smider et barn, som ikke kan bruge flere afvisninger til noget, på porten. Og så et tilbud jeg, under et enstemmigt team, afvist den 26. juni 2016 - får tilbudt den 26. juni 2017. Bare fordi Kommunen hverken havde skoler med resourcer eller viden som skolerne selv forklarede til PPR, eller de blev fundet skyldig i som PPR senere fik besked om (der var tale om 4-5 forskellige ... og så nogle stykker mere).

At jeg hele sagen igennem stået model til at blive skyldiggjort i forældresvigt eller at jeg ikke vil have foranstaltninger - og dermed kun holdes ansvarlig for mit barns adfærd og tilpadsningsproblemer gjor mig ked af det, da det hele tiden var i skolen hvor han fik det svært, oftest blev han slået af de andre børn. Uden at SPPR eller BUF noterede det som at være et problem for os. Men det værdste er nok at vores lokale skole måtte afvise ham, uden særlig grundlag. Uden at vi kun gøre noget imens jeg blev gjort skyldig i at alt svigt mit barn havde oplevet nok havde været i hjemmet. Jeg kun jo ikke sige noget da institutionerne i deres kapacitet som anden aktør altid havde ret. Ingen tjekkede om det nu også passede, og når jeg sagt Kommunen overser noget belv jeg lynhurtigt anset som problemet.

I det mindste skående jeg mit barn for et massiv nederlag, hvis det andre forældre beskrev er sandt. Jeg tror ikke kommunens ansatte siger undskyldt. De beklager bare og fortsætter som de altid har gjort uden at de forstår konsekvenserne: Netop derfor jeg i afmagt forklarede Ombudsmandens medarbejder, som overså vi havde afgørelser der var klaget hele vejen igennem, at de nok ikke kan gøre noget for os.

Se, ingen kan gøre noget for et barn når kommunens ansatte ikke vil have det. Kommunens ansatte havde i 7 år ignorede vi havde brug for ordblinde kurser, IT rygsæk og praktisk forståelse. De havde travlt med at påpege vi skal rette ind jf det skoleledelsen vælger - ledere som ikke engang ved noget om et barn før de har gang i det de plejer. Det er så sandeligt kedelig at de hellere ikke kan holdes ansvarlig for det de levere - deres ansvar svinder i takt med at forældrene blev gjort skyldig i at de ikke udførte deres job. Sådan, ja sådan skaber Odense udsatte af de dyreste af deres børn: 

Kriminalisering af forældre som ikke behager kommunen.
Men jeg håber de folk som treode der var en hel del mere end jeg fortæller forstår at Kommunen nogle gange giver forældre skyldt for det de ikke magter. Desværre går den slags ud over mange børn, og her vil jeg påstå mindst 25% af de børn kommunen anbringer nok ikke er anbringelsessager hvis eksperter får lov at undersøge sagerne for Kommunen. Det koster samfundet milliarder da anbringelsessteder sjælden levere børn til alm. uddannelser. Faktisk ved vi at 2 af 5 tidliger anbragte ender på kontanthjælp, men vi ved ikke hvorfor.  Og når vi ser folkeskolen efterlader op mod 20% af deres børn uden 9. klasse og mange dropper deres ungdomsuddannelser trods gode 9. klasser så ser vi det næppe er forældrenes skyldt. Jeg har først nu erkendt jeg kæmpede forgæves - allerede for 10 år siden fravalgt folkeskolen mit barn, udefra det en pædagog beskrev året efter fik han en chance da Folkeskolen vil parkere ham i en klasse hvor ingen af børnene talt dansk, trods han havde udmærkede sproglige kundskaber ... i dag tabte han disse og en hel grundskole: Folkeskolen fik lov at fravælge ham. Sporgsmålet er om det var dem eller mig?

Jeg kan sige jeg gav Folkeskolen mange chancer, og først sidste år måtte jeg bestemt sige at SPPR tager fejl jf skolens kunnen på samme måde som jeg belv nødt til dette da de ikke løftede opgaven i 2009/10. At jeg kan berette om hvor ofte Folkeskolen afvist min dreng - uden de havde kendskab til hans behov, helt klart ganske "ulovligt" og uden belæg. Det skete da SPPR skulle sikre fornøden hjælp til lærer og skolens ledelse men SPPR havde ingen resourcer eller viden til rådighed. Men samtidig kan jeg også berette at skoler som fik viden, resourcer hellere ikke klarede inklusion.

At skrive til PPR de svigtede min dreng betyder intet. Ingen kan tvinge Folkeskolen til at tage imod og skabe rum til alle børn, ikke før forældrene kræver det af Kommunen. Trist er forældrene er ligeglad med andres børn. De har kun overskud til deres egnes behov. Og skolers ledelse er af samme duer: Tænk at vil have mit barn bliver deres postiv histori men samtidig ikke gide sagen? Det er godt nok noget af en sært tilgang må jeg nok sige.

Mit barn fike ikke hans 9. klasse. Det er så mit skyldt siger Kommunen. Men det kan jeg ikke sige jeg bør holdes ansvarlig for iden han netop er bagud grundet Kommunens valg af anden aktør, trods jeg advarede kommunen at deres planer ikke lyder som en god ide. I dag er de alle på sommerferie, det er vi ikke for en skolesag som vores kostede resourcer. Vi har ikke mere at gøre, kommunen brugt flere penge på at få ret end de ofrede på at oplære personale til ordblind og højt begavede børn. Rent praktisk brugt de 2-3 gange beløbet på vores sag end til samtlige børn i kommunens skolesager - de heldige børn som kommunens ansatte valgt bør hjælpes. Det giver ingen mening.

Utroligt er det at ALLE vælger samme duer men kommunen fusker: Her er det kalge over manglende hjælp ... som ikke fik en afgørelse et helt år. Vores sag er ikke en sag hvor forfaltningsloven overholdes hele system igennem. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/11/det-er-utroligt-ingen-afgrelse-men-de.html

Så jeg forstår ikke Ombudsmandens ordvalg. 

onsdag den 28. juni 2017

Prøver i 9. klasse (FP9) #ordblinde skal søge hjælpemidler til mundlig og skriftlig hver gang

Vigtige datoer: Inden 1 okt eller 1 dec skal privatister registrer eksamen ønsker for dec/jan eller maj/jun.

Så skla de andre datoer huskes f.eks august vælges om det er dansk prøveform A eller B osv.

Ordblinde: inden 1 dec skal hjælpemiddel dispesation registres

Bundne prøvefag




Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Mundtlig

To prøver til udtræk

En prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab)






Og én prøve fra den naturfaglige fagblok (biologi, geografi, mundtlig matematik, idræt og fysik)




Fysik/kemi Skriftlig 

Frivillige prøvefag

Eleverne kan desuden vælge at aflægge prøve i et eller flere af de følgende frivillige valgfag:



Håndværk og Design


Musik (forsøg) 

Billedkunst (forsøg)

Spansk (forsøg)

Medier (forsøg)


Partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger (forsøg)

mandag den 12. juni 2017

"We" need to think about building inclusive leadership!

As a mother with a child recovering from assault, assault where he was allowed to be grabbed, wrestled with, held in hand, arm and neck grips in order to be made compliant and to sit still in order to learn. All this made me wonder how schools compare to hospitals, where this is "usually" not allowed and if we can learn from "hospital cases" in order to develop schools?

I am lucky my child did not hit back, as staff and administration increased their brute force and I am very lucky he was seen with "failure to thrive", before actually being pushed over into defending himself. Actually, when the bruising on his neck, arms, knees and back could be seen, people let it go since we were in court for suspected parental neglect. Note stopped it. And the teachers and carers were the ones to point out that parental interference, is making their job impossible. A job that left my child with not just physical scars but also emotional ones - best of all blaming me when I was not even a part of their school venture. I did not need to use special holding methods or wrestled with my child as they believed worked and were trained to use.

SPED actually was enforced onto us after institutional abuse was allowed to go on for too long by staff that wanted to get rid of the inclusion project they did not want, nor were trained for and blaming me, as the parent. Sadly SPED that was offered was more of the same, just over as segregation projects that people believed was best. I realised it would not work in the long run, being trained years ago and having seen the consequences when we dismantled institution like "homes". I also know that unless they wanted to change, and the administration was made aware of the situation  - where the staff shortages and lack of specialisation were critical - it would be difficult. But the system never wanted to change. Also, I did not realise the internal culture actually was!

I first saw/were given emails, internal notes, social workers from hell and foster care made when I did want to remove my child BEFORE the new teacher broke what had been rebuild, and was he was well on its way to recovery in 2011, after the court case and then the situation was another battle.

Years of no holdings one teacher effectively cancelled, when getting the other parents to accept "her new methods" when she sold to them to all of us by highlighting she "needed control" in order to teach... control by leading kids out of class ... and demonstrating how with a neck grip, and explaining how she can also hold an arm, if needed. Most parents had no idea what she was talking about, some wanted her methods and some disagreed. Sadly management had accepted this, and parents representing the class to management agreed, at that point, there was no point of return. I begged the school administrators to find another placement, they decided to sit us all down to negotiate at a dialogue meeting.

I was forced to keep my child there while waiting for her management and the municipal team to talk It was too late when my son described her "nearly breaking his arms" when he did not passively sit and watch her locking a kid out of class, a kid that at that point was suicidal after 3 yrs in SPED that did not help him, my child doing a no brainer and standing up to an adult for the sake of his friend - telling her that in their school teachers do not lock students out of class - he had inclusion as his focus and protected the other child's interests like I protected his when he was locked out of class years before, sadly he stood up without "adult" experience. And I had no status, being defamed since I did not agree on "holding techniques", amongst other things. The teacher described her own version, and as the police told me: Go home, you were not there. The police were not there for us either. Actually, what goes on in school stays in school - it's the culture of the school. A school's culture can within a few weeks become quite rotten, and it takes years to rebuild. Years and many resources.

For us speaking up, taking my kids and standing up to a SPED visitations team leader, we paid the foster care price as punishment for non-compliance. We indeed paid and learned we had no choice, we had nothing we could say. The administrators decide and then school headmasters and psychologists make the decision work. And I was effectively defamed, but people I once trusted.

Our case is now 7 yrs old in this municipality, going onto year 8. The first years after the incident people made sure administration believed we were just natives that did not understand how to behave, actually easy in a culture accepted within the organisation - allowing for the next three years where colleagues and "psychologists" that placed my child as Gifted with SPED needs (anxiety and dyslexia), placed him into a school for mainly criminal and retarded children, with administration overseeing the situation, not noting the level of abuse that staff were allowing. The team leader that had our case resigned and later said it was best, even though she had reprimanded the very same psychologist - her reprimand was forgotten in the process - to help us with the stress of the situation. She had no idea what was going on, and I let it go. Later her competencies will harm another child, but she was not part of the team here.

Then as miracles happen we were set free, and administration and his team threw us into SPED once again. A team that, as psychologists, could not stop the visitation by their team leader. But in their capacity as administrators, they enforced his leadership decisions. It's kind of complex - but boils down to budget cuts, structure changes and administrators leaving. In a system that collapsed years before.

It was interesting to listen to tapes of their reasoning ... one believed only normal kids in normal schools were allowed "her awesome" services for dyslexia (that is no handicap school or private school was given services, illegally but the budget was the budget). Reading years later that the kids get to SPED in worse shape than before, and SPED not able to pick them up - was no surprise. Number two believed my child should be locked up in SPED schools for delinquents, a decision she was reprimanded for in our case before her colleague, team leader for our case resigned, yet she succeeded doing that for 3 years! Their head was later pensioned and a new one took over one well trained in the culture of the system or more unit. But also one that was worried about their budget.

Because there were no services for Gifted Children left, a new psychologist nr 3, even after reevaluation and the case were put forward, and after being told her colleague messed up for 4 years straight enforced me to accept SPED, directly as newspapers said cannot work! The very same classes I thought Leta Hollingworth's work should have changed as matches for Gifted Children, were being "formed" again.

The new head ... just did as the administrator said, and by the time I worked out the level of chaos there was around me - I just flipped (not at all smart). Sadly they were a team, we were dispensable. How an administrator, actually is "above psychologist evaluations" is best left to just saying that public administration just works like that, and the part where not having the training is explained by - the way administration works it. As the head said: He was her boss, and somehow knew we could do nothing but did not understand the context of the decision is breaking her budget, not only our case but all cases over some years.

Luckily the last year of School was only with "one" kid that beat my kid up, and a few children too sick to understand their actions. Previous years the teachers allowed the other kids to sort out their problem child (me, through my kid) - while being dishonest about how harsh things and become and by removing parents from the school there was effectively no witnesses like I saw years before. My kids did as he always used to do and walked away and shut up .... and the class were given more staff, yet lacked the time to really be there, so business went on as per usual - their intentions were good. We coped because we had to. In order to be able to go back to normal school, but they did not want us. Nor were we allowed to receive SPED aid that was cut back.

Then the administration finally has our case again. 7 years made him even more eager to show politicians he can cope and sort this mess out. See, he has a budget and a plan where no or very few inclusion children were taught, and he allowed "methods" ... methods that made headlines in 2011, while our case was "hidden". And we were lucky landing with a headmaster that did not use "holdings" ect. but also had taken in more than they could cope with since administration did not understand how the lack of training and staff shortages work. To them, they just remove the entrepreneur and move on. Not realising they themselves need specialisation in order to evaluate the progress.

Our case went under the radar since I was of African decent or as they say non-westernised aka everybody knows our little monkeys cannot learn, cannot behave and not many actually get a diagnosed as dyslexia, while the system states no child is neglected etc. and then explaining we have serious behaviour problems (this last round - the mother again) and all teachers are trained to "be afraid", "to know its behaviour since mothers allow the boys too much", "mothers are not integrated". They were so fixated on what it was not and moved focus without saying the words. Sadly it is not spoken out loud, and offend people that they have been treating some kids differently.

But saddest of all was the general accepting of that "giftedness does not become behaviour or anxiety problems" nor "other disabilities" like ADHD, dyslexia, autism ect. The teachers were given a psychologist, consultant and still, they chose to do as they always do - also teachers have a learning wall they can hit, not only kids and they also did not recognise dyslexia. It took a year for them to realise that part stagnated - and then we lost the whole team.

My kid was described as wanting to be there, sweet and well behaved. The problem was that he kept telling everybody he did not fit in with them, and by the time they took notice he was "anxious, stress and not sleeping". Sadly that was explained as teenage hormones - and luckily straightened out.

Actually, I have no idea what they really thought, but by the time they released him it was directly back to be homeschooled, yet both administration and I insisted on normal school, thinking it would be a possibility. Except no school wanted an ex-sped / foster care case and the schools were barely coping with their own kids.

Schools had methods to move the focus and to say no without saying no. It's very difficult to explain but keep it at the level where we all know a headmaster needs to accept administration's decisions and that it does not always work out. Parents always are blamed - and we need to question this blame game!

I am sad to say: These kids end where you find them. Not "just" from their parental home, but due to stuff teachers are taught to do to enforce positive school behaviour, yet parents allow it, and they have no idea what is going on. We are not allowed to listen to our children saying "no" - and sadly some kids hide their anxiety way too long and even sadder is that parents, nor the good teachers out there can stop the culturally accepted behaviours used to allowed and enforce "classroom compliance". We find ourselves frozen out or just leaving and not looking back.

Why so many people allow it ... and where the teachers and children end up defending themselves "from school" I can explain best by referring to " the bad apple" a term used after a case of severe hospital neglect: "After Mid Staffordshire: from the acknowledgement, through learning, to improvement".

See, hospitals are also closed systems, with a very difficult job where patient care is centred around knowledge about neurology, pain relief ect... Yet in that case, something went horribly wrong. Sadly schools are not given the same amount of notice as hospitals are as far as ethical treatment of patients. Sadly in a hospital, they "can" very easily medically restrain the problems, a bit of medicine helps a lot, so patients sleep and do not disturb - in schools such medications would pose another set of problems. Although, schools are now expecting medical restraints and when that is refused they allow themselves to become physical or actually expect medical restraints or seclusion after they have been in place as a physical restraint and cannot keep up. No teacher or nurse signed up for this - it's learned behaviour.

Turning it around - I realised it's not possible so I removed my child, in 2011. Actually, other parents and teachers left as well. New people took over. Being forced by a court to accept what I only will refer to as a case of "being in Rome do as the Romans do" as my explanation for what people did to us - in a situation they had not understood the big picture, well they understood the part they needed for themselves, not the whole situation.

So, in 2016 when we finally were released, and we were indeed faced with the very same situation that created the problems in the first place. See, administrations really never change and each municipality has its own set of problems. We, actually stand as we did 10 years ago! And we are pretty ruffled.

Teachers can change jobs but never really run. Nor can parents change schools and totally get away from a growing culture. See, since it's often where the newbies are left on their own to cope - alone in the classroom- teachers and parents are left to "just cope". It's part of the initiation routine where the older staff, like in the hospital world, is to protect themselves but never really asking "for change".

They know better. See, "changing" would give them the responsibility to think about how the methods they are trained with hurt children and teachers in the long run. These compliant, non-complaining teachers become administrators ... and enforce "their ways" onto younger colleagues, by articles as the one above. The "bad apples" infect each other. But I was not completely on my own.

The teachers and children hurt in this process of neglect really need society to step in and say it's not viable for any of us. Sadly, society conforms and lets it happen ... just like the Mid Staffordshire case:

NHS culture at Mid Staffs that tolerated low standards and sold patients short:

"dealing with the cultural challenges are much more difficult to do something about"

"Francis sees the health service during these years as almost akin to a cult inspired by managerial ideology – where managers saw the glass as half-full when in fact it was empty.
He says "poor standards" risking patient care were tolerated and there was an "institutional culture" that "ascribed more weight to positive information about service than to information capable of implying cause for concern".
In short, it was the culture that did it. To change this means that actors in the system – managers, doctors (headmasters in schools) and civil servants – must change the way they do business."

Mid Staffs hospital scandal: the essential guide:

"As Francis's first report said, that inquiry heard evidence "that none of them [external organisations charged with overseeing the trust], from the PCT to the Healthcare Commission, or the local oversight and scrutiny committee, detected anything wrong with the trust's performance until the HCC investigation." The landmark report will, over many hundreds of pages, detail what he then also called "the actions and inactions of the various organisations to search for an explanation of whay the appalling standards of care were not picked up."
His task is to explain why so many people failed so badly, and to make sure it does not happen again."  

Sadly, children and teachers, as well as families, are hurt by a culture being developed in some schools. That we are not thinking how these kids will grow up and become our caregivers - befuddles my brain. Scary to think how the children will treat us after how we let them suffer in school? And, yes teachers, as well as parents, will end up in nursing homes together ... we can then talk about it in our rocking chairs and hope the caregivers understand we had no idea how to stop an administration that indeed were given a responsibility that we all should have held on to. We are all responsible, and accountable.

No teacher, parent or child asked for anything like this. The kids needed a decent environment to play, or learn to play without adults doing to them as we tell them not to do to each other.

A new type of leadership is needed in schools, as the hospitals needed. I wish somebody could show them the effects of their "holding" methods before more damage is done. But no administration will allow that!

See, no administration realises and to go to court for it is worse is no court room cares to see there is a problem - they cannot see that they were not taught to see. It's time people are taught about the methods teachers are being taught to use ... as well as understand the mechanisms behind system failure: One child at a time. It will take generations to change. We all know deep inside no child benefits from holding them until they give up and sleep right?

If you have no idea what I am talking about then start reading ... a good place to start is Jean Mercers work on Holding Therapy, and her book: Alternative Psychotherapies: Evaluating Unconventional Mental Health Treatments. This is a random one explaining RAD and "holding therapy": https://vimeo.com/159317432 So, in choosing a school or therapy for your child - choose well. Find the pros and cons. And remember - it's easier to fool a person than tell them that they have been fooled.

søndag den 4. juni 2017

Lovforslaget skabe øget tryghed og gennemsigtighed for borgerne ved valg af autoriseret psykolog

Det er hovedformålet med lovforslaget at skabe øget tryghed og gennemsigtighed for borgerne ved valg af autoriseret psykolog. Også for myndighederne er det vigtigt, at der er fuld tillid til den autoriserede psykolog, og til at denne efterlever de psykologfaglige forpligtelser i psykologloven, når myndigheden skal vælge en psykolog til f.eks. at udarbejde en børnesagkyndig erklæring.
Et grundlag for kritik på grund af manglende omhu har været, at en autoriseret psykolog ikke havde beskrevet opdraget i fuldt omfang i en børnesagkyndig erklæring, og opdraget desuden ikke var tilstrækkelig belyst i erklæringen, da der ikke var foretaget en vurdering af forældrenes evne og vilje til at samarbejde med hinanden og med myndighederne.
Psykolognævnet har i sin praksis bl.a. udtalt alvorlig kritik af, at der i en erklæring om en forældrekompetenceundersøgelse manglende væsentlige beskrivelser fra sagsakterne, herunder baggrunden for og konsekvenserne af en tidligere iværksat forældrekompetenceundersøgelse. Der manglede også beskrivelser af børnenes udvikling og trivsel samt børnenes udviklingsbehov og forældrenes evner til at varetage disse behov. Manglerne i erklæringen medførte, at vurderingerne og konklusionerne fremstod overfladiske og uden den fornødne faglige tyngde. Psykologens vurdering af en tidligere forældrekompetenceundersøgelse samt gengivelse af uddrag fra udtalelser om forældrene, der alene var til fordel for forældrene, gav et indtryk af, at psykologen ikke var uhildet i sin undersøgelse.
I en anden sag om erklæring om en forældrekompetenceundersøgelse udtalte Psykolognævnet alvorlig kritik af, at den autoriserede psykolog havde foretaget en sammenblanding af beskrivelser og vurderinger. Psykologen manglende endvidere belæg for vurderingerne.

Husk at få aktindsigt og sikrer at journal optagelser sendes til kommunen .... ellers forsvinder værdifulde optegnelse om jeres barns udviklingen.

fredag den 2. juni 2017

Mennesker med handicap og socialt udsatte får bedre hjælp og enklere regler

Mennesker med handicap og socialt udsatte får bedre hjælp og enklere regler
PRESSEMEDDELELSE – Folketinget har vedtaget ændringer i serviceloven, som giver forbedringer for både borgere og kommuner. Ændringerne har været efterspurgt længe, og børne- og socialminister Mai Mercado er godt tilfreds med resultatet.
Fremover kan borgere med handicap og socialt udsatte voksne få mere sammenhængende og tidlig hjælp, så de kan udvikle sig og udnytte deres potentiale bedre. Samtidig bliver reglerne for dem enklere, så kommunerne kan fokusere på at hjælpe med at forbedre borgerens livssituation. Det sker, fordi et flertal i Folketinget i dag har vedtaget en revision af servicelovens voksenbestemmelser.
I efteråret blev et bredt flertal enig om at ændre på reglerne i serviceloven for netop at gøre det bedre og nemmere for både borgere og kommuner. Det er ændringer, som interesseorganisationer og kommuner i flere år har ønsket på området, men det er ikke lykkedes at blive enig politisk før nu.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi langt om længe har vedtaget nogle rigtigt gode ændringer. Det har været et konstruktivt forløb, og ændringerne kommer til at gøre en reel forskel for de borgere, der har brug for hjælp, enten fordi de har et handicap eller er socialt udsatte. De vil opleve at få bedre hjælp, og kommunerne får bedre mulighed for at gribe tidligt ind, så problemerne ikke vokser sig for store. Borgerne skal heller ikke længere bruge tid på at lægge merudgifter sammen i et regneark hver måned, men får et fast beløb. Derudover vil personer med handicap kunne købe deres kendte plejepersonale med på ferie,” siger børne- og socialminister Mai Mercado.

Fakta om ændringerne af serviceloven:
Det skrives ind i serviceloven, at udsatte voksne og mennesker med handicap har krav på en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp, som fremmer den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.
En række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen og merudgiftsydelsen. Det betyder for eksempel, at man fremover vil modtage et standardtilskud til at dække de merudgifter, man måtte have på grund af sit handicap, uden løbende at skulle aflevere kvitteringer og lave regnskab.
Kommunerne får bedre mulighed for at sætte ind, før problemerne vokser sig store, med tidlig forebyggende indsats i form af gruppebaserede indsatser, inddragelse af frivillige og midlertidig tildeling af hjælpemidler.
Beboere på kommunale og regionale tilbud får mulighed for at købe sig til ferieledsagelse, så de kan få det personale, som de kender, med på ferie.
Der indføres et minimumsvarsel på 14 uger for afgørelser, hvor nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte. Varslet betyder, at kommunens afgørelse får opsat virkning i 14 uger, så afgørelsen først træder i kraft herefter. Hvis der klages, får borgeren ud over 14 uger yderligere den tid, det tager at afvikle hjælpen.

Yderligere oplysninger
Kontorchef Hanne Stig Andersen, hsa@sm.dk, tlf. 41 85 12 94
Pressemedarbejder Signe Damgaard, sid@sm.dk, tlf. 41 85 11 92

Det må vi så bruge lidt tid på at få meningen af ... bare det ikke betyder at kommunen endnu nemmere kan pådutte tilbud, og tvinge forældre såvel børn igennem forløb hvor ingen tager ansvaret for diverse fejl og mangler. Reglerne er så kompleks men værre er at ingen fulgt noget ... så måske passer SEL til praksis - og hvis det er blir det meget svært at kom videre med, men vi kan have håbet.
Problemet er det er UMULIGT at får hjælpemidler, støtte og merudgifter dækket. Hverken det barnet kræver eller TAB - det er nemt nok at få en anbringelse.

søndag den 28. maj 2017

Punkt for punkt - her er Borgerrådgiverens undersøgelse


1. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at børnefaglige undersøgelser ikke er udarbejdet inden anbringelsen i 4 ud af 5 tilfælde, hvor undersøgelsen skal foreligge (22 ud af 27 børns sager).

2. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at børnefaglige undersøgelser helt mangler i hver sjette sag (14 ud af 77 børns sager).

3. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at handleplaner ikke er udarbejdet inden anbringelsen i halvdelen af de sager, hvor handleplanen skal foreligge (14 ud af 27 børns sager).

4. Jeg finder det kritisabelt, at handleplaner helt mangler i hver tiende sag (9 ud af 77 børns sager).

5. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der i mere end hver tredje sag ikke er lavet både en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, enten før anbringelsen eller snarest efter anbringelsen (27 ud af 77 børns sager).

6. Jeg finder det meget kritisabelt, at der ikke er afholdt en børnesamtale med mere end hvert femte barn inden afgørelsen om anbringelse blev truffet, som der burde (17 ud af 77 børns sager).

7. Jeg finder det meget kritisabelt, at der øjensynligt er undladt relevante partshøringer i mere end halvdelen af sagerne (42 ud af 76 børns sager) og herunder, at en stor del af disse undladelser er sket i forbindelse med selve beslutningen om anbringelse.

8. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at 7 ud af 10 forældre/forældrepar ikke er vejledt om reglerne om frivillighed og tvang og om konsekvenserne af at afgive henholdsvis ikke afgive samtykke (50 ud af 70 børns sager).

9. Jeg finder det meget kritisabelt, at et sted mellem 6 og 9 ud af 10 børn ikke er blevet vejledt om deres ret til en bisidder (mellem 48 og 70 ud af 77 børns sager). Jeg har tidligere i to generelle undersøgelser om tilsynet med plejefamilier påtalt denne forpligtelse over for Socialforvaltningen, som har iværksat initiativer for at sikre børnene denne vejledning i forbindelse med tilsyn, men må konstatere, at disse kun har haft en begrænset effekt.

10. Jeg finder det meget kritisabelt, at ingen af børnene er vejledt om deres ret til en støtteperson, og at kun en af forældrene er vejledt herom (0 ud af 76 børns sager henholdsvis 1 ud af 73 børns sager).

11. Jeg finder det kritisabelt, at to tredjedele af forældrene ikke er vejledt om deres ret til en støtteperson (49 ud af 75 børns sager).

12. Jeg finder det beklageligt, at der i 3 af de sager, hvor det har været relevant (35 sager), ikke er vejledt om adgangen til gratis advokatbistand.

13. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er givet klagevejledning til forældre og børn over 12 år i næsten 9 ud af 10 børns sager (67 ud af 76 børns sager).

14. Jeg finder det meget kritisabelt, at der ikke er taget stilling til samvær i en tredjedel af børnenes sager (25 ud af 76 børns sager).

15. Jeg finder det meget beklageligt, at forvaltningens begrundelse er mangelfuld i i hvert fald en fjerdedel af de afgørelser, som forvaltningen har truffet om samvær (6 ud af 24 afgørelser).

16. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er truffet afgørelse om valg af anbringelsessted for næsten 9 ud af 10 børn (68 ud af 76 børns sager).

17. Jeg finder det meget beklageligt, at forvaltningens begrundelse er mangelfuld i halvdelen af de afgørelser om valg af anbringelsessted, som forvaltningen har truffet (4 ud af 8 afgørelser).

18. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at der i henved hver tredje sag kan konstateres eller ses konkrete tegn på, at forvaltningen har overskredet sin kompetence, tilsidesat hjemmelskravet, omgået reglerne om anbringelse, tilsidesat pligten til at være objektiv og upartisk, udøvet magtfordrejning eller ikke har handlet rettidigt (23 ud af 77 børns sager).

19. Ikke en eneste af børnenes sager lever op til alle de sagsbehandlingsmæssige krav, som er inddraget i Borgerrådgiverens undersøgelse. Der er således fejl i 100 % af sagerne. 

lørdag den 27. maj 2017

Børnene og de unge var helt overvejende glade for skolen. #sygeundervisningen #psykiatrien #forældre

Temarapport 2016 om børn og unge i psykiatrien 

Børnene og de unge var helt overvejende glade for skolen.

”Det er godt at gå i skole. Der er få elever, man får mere hjælp, og der er mere plads til hver elev. De tager hensyn, hvis man har det dårligt.” Pige, 13 år
Mange børn og unge havde haft en afbrudt skolegang i tiden op til indlæggelsen. Nogle havde slet ikke været i skole i lang tid, f.eks. i et år eller to. For personalet på skolerne gik der nogle gange et stort motivationsarbejde, forud for at et barn eller en ung kunne modtage undervisning.

Nogle børn og unge oplevede, at de for første gang fik succes med at gå i skole. ”

Det er rigtig godt. Man lærer meget på en time.” Pige, 14 år 
Ombudsmanden har gennemgået en række konkrete skoleforløb ud fra det skema om undervisning, inddragelse og medbestemmelse, der er vedlagt denne rapport. Ud fra denne gennemgang og de oplysninger, som besøgsholdene i øvrigt modtog, konstaterede ombudsmanden, at undervisningen generelt blev tilrettelagt efter samråd med eleverne.

Desuden var det ombudsmandens indtryk, at skolerne normalt sikrede, at den, der stod for sygeundervisningen, indhentede oplysning om elevens hidtidige undervisning.

Ombudsmanden anbefalede en afdeling at sikre, at sådanne oplysninger blev indhentet. Det var også ombudsmandens indtryk, at skolerne sikrede, at de undervisere, der skulle undervise eleven efter sygeundervisningens ophør, fik de nødvendige oplysninger om sygeundervisningens forløb.

Ombudsmanden anbefalede de fleste skoler, at de justerede deres praksis, så undervisningen blev tilrettelagt efter samråd med forældrene.


Psykisk syge børn og unge fastspændes jævnligt - 17. maj 2017

Forældre behøver ikke at tage stilling
Ombudsmanden har som en anden konsekvens af besøgene opfordret alle psykiatriske afdelinger til at informere forældre om, at de kan undlade at tage stilling til brug af tvang over for børn under 15 år.

På ombudsmandens tilsynsbesøg fremgik det, at flere afdelinger ønsker, at forældrene giver samtykke til at bruge tvang over for deres børn under 15 år, fordi forældrene på den måde også tager ansvar for en del af behandlingen. Men når forældre giver samtykke til f.eks. fiksering, bortfalder nogle af retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven, f.eks. beskikkelse af en patientrådgiver og muligheden for at klage. Derfor har ombudsmandens pointeret, at forældre skal informeres om, at de kan undlade at tage stilling til brugen af tvang.

Ombudsmanden vil drøfte en række af de problemstillinger, som tilsynsbesøgene har afdækket, med Sundheds- og Ældreministeriet. www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/psykisk_syge_born_og_unge_fastspaendes

Så jeg havde en samtale med den psykolog, der havde vores sag #inkusion # 2ekids

Så jeg havde en samtale med den psykolog, der havde vores sag for mange år siden ... og hun konkluderede stadig, at specialskolen ville havde været bedst, selv efter at hun hørte hvordan de "forskellige" typer af specialskoler og klasser fungerede for mit barn ... ikke engang deres konklusioner rykkede hende! I betragtning af "specialskolens målgrupper" vs "vores behov" savnede jeg forståelsen for at hendes valg var som det var! Og jeg indså, at alle specialskoler er faktisk det samme: Segregation uden plan for fremtidig Inklusion. 

Jeg tygger stadig på, hvordan hun ikke gav sig, og heller ikke kunne ændre hendes tankegang, men jeg håber, at hun måske tænker over vores samtale og får en smule nysgerrighed vakt. Måske læser hun noget ... ogsamtidig indser jeg, at hun kun hørte om hans adfærd i klassen og nået aldrig at observerer situationen.

"Uddannelsesmæssige fejlplaceringer" er ikke gjort med andet formål end de virkeligt vil hjælpe et barn - hun havde virkelig ingen anelse om, hvad konsekvenserne ville være i det lange løb hvis hun havde valgt en specialskole. Og så konkluderede hun at konsekvenserne skyldtes, at vi ikke accepterede specialskolen, og ​​hun placerede ham i en normal skole! Samtidig tror jeg ikke på, at hun forstod, at barnet kun havde haft specialskoler og intet andet siden hun hvade ham! Så hvis specialskolen ikke virker som tiltænkt, konkluderede hun som resten,  mere specialskole? Ingen læste EVA raporten eller KORAS beskrivelser - så meget opdagede jeg da.

Nonsens placeringer. Og så uden observation, sådan er det. Gad vide for hvor mange 2e børn?

Alt, hvad hun havde at gøre godt med, var personale en skoleleder valgt, og for en skole som skolelederen skabte rammer for. Hun kun jo ikke vide de ansatte havde ikke nogen uddannelse for det job, hun gav dem, og hun vidste hellere ikke, hvordan man kunne hjælpe læree, lærer der ikke havde behov for at ændre deres undervisningsstil. Hun havde heller ikke nogen mulighed for at hjælpe eller give de lærer et ordentligt støtte, da det opgave var skolelederens. Skolelederen måtte finde personale - til det inklusionsopgave ledelsen gav hende. Det hele alt "nyt" for hende (og helt nyt mig, hvor jeg endeligt ikke kendte skolenvæsenet ret godt).

Alligevel fortsat hun med den sædvanlige "handlingsplan", og at specialskolen ville have klarede mit barn, hvor de har generaliserede klasser, hvor børn lander på grund af deres adfærd med behov for ekstra personale og færre børn i en klasse ... selv efter at rapporterne angiver at efter flere år med forskellige specialskoler, blomstrende han ikke som da hun mødt ham efter et år på en specialskole. 

Sjovt, at lærerens adfærd, manglende undervisning og test eller den del, hvor de ignorerede forældre samtykke, fik hende fra hende til at tænke om hendes valg af løsning. Men det faktum, at barnet er for stille eller for højtrustede og ikke deltager i undervisning, er den vigtigste udløsende faktor for at få et barn ind på en specialskole. Mens hun talte om at det var "for barnets bedste". 
Imens børnenes forældre, som mig, er enige med deres valt om at prøve en 
specialskole eller nogle gange et eller andet sted "til mere behandlingskrævende børn", hvor ingen nogensinde observerer børnene igen, andet end skolens personale. Faktisk så denne psykolog mit barn "to gange", før placeringen - og så ham aldrig igen, mens hun flyttede ham ind i specialskolen via en socialrådgiver, der fik sagen og besked på at hun må overtage her. 

Psykologen havde gjort det klart, at hendes valg af test var "på grund af mig", men jeg er forbavset her da jeg aldrig ville have sagt nej til en WISC, som hun forsøgte at fortælle mig, jeg gjorde, men det må være noget hun tror jeg gjorde. Og helt sikkert - mine noter / emails stillede jeg spørgsmålstegn ved hendes valg af test, efter det var overstået og min manglende spørgsmål til hende er et bevis på at jeg gav hende tid til at finde ud af det hele og ikke ønskede at overteste mit barn, som afskyede alle form for testning.

Jeg gjorde som hun forventede af mig, eller sådan jeg troede hun vil have jeg gjor! Alligevel var jeg bare en gene ifølge de lærere, der talte med hende, og hun forstod aldrig noget andet om vores tilfælde end "blame shifting". Det faktum, at lærerne ikke var enige med mine eller hendes observationer, er klare, mens jeg læser sagen igen. Det var også klart, at de ønskede mig fjernet, og troede de kunne "let" arbejde med mit barn trods psykologens anbefalinger. Desværre endte de med at sætte ham i isolation ...

Jeg var også den, der kæmpede for hans ordblinde screening. Læreren bemærkede aldrig selv, eller sagde at han ikke skrev eller kunne læse - hun gjorde dog håndhævelsen af "mere læsning" og insisterede han lærte at læse trods personale der engang, indså jeg senere, at han var langt bagud ift. de andre børn. De bemærkede kun "vores" opførsel, og krævede vi rettede ind men ikke hvor langt bagud han faktisk var imens de skældte ud over at han ikke skal andet end de andre børn. Skolen hellere ingen idé om, hvordan man implementerede den IT rygsæk PPR leverede.

Faktisk, da vi talte, indså jeg, at hun aldrig havde haft en sag før hvor hun fik et barn ud af specialskolen, tilbage ind i en folkeskole-klasse, og hun forsøgte aldrig at kvalitetssikre, om evalueringerne faktisk var "objektive" eller bare "subjektive". Hun antog, som jeg antog at alt var i orden. Men hvordan virker dette? Og med al den ekstreme testning der er indført af børnenes færdigheder, hvordan skete det at de lærer aldrig testede mit barn?

Så hvis specialskolens børns skal tilbage i folkeskolen kan skole afvise placeringer og forældrene "åbent", mens specialskolen hænger fast på de lette børn, indtil  specialskolen skal tvinges til at træffe rigtige hårde valg på grund af økonomiske begrænsninger? Og hvis det er sådan - hvad er konsekvenserne aælt efter hvordan er det gjort? Ja,  hvilke konsekvenser vil der være? For barnet, skolen og forældrene ...

Mens specialskolens og folkeskolens inklusions børn placeres og genplaceres "i nogle tilfældige klasser", kontrollerer ingen virkelig, om de udvikler sig. De testes hellere ikke de børn - da det er tilladt at fritage dem som test, og de officielle teststandarder måler ikke alt. Så det er let at "lade nogle børn glide igennem", under radaren indtil de skal i 9. klasse. Og idet børnene ofte fik lov til at springe test over på lærerers skøn, alt mens lærerne ikke er klar over, at de kompleksesager vokser, hvor børn ikke får test, mens de forklarer at de beskytter barnet mod fiasko ...

Vores psykolog havde ingen anelse om, at lærerne ikke underviste mit barn som hun anbefalede, eller testede mit barn jf lovpligtige testning osv. Hun så ikke, på samme måde som nye lærer senere gjorde, at der var probemer. På trods af at jeg påpegede - han læser ikke - forsvarede skolen deres arbejde med ham! Jeg holdt ham hjemme, efter at han blev slået af et andet barn.

Men hvordan kunne læreren ikke blive fundet skyldig i grov forsommelse af denne psykolog? Selv når alle senere kun se at læren ikke gennemførte den uddannelsesplan som PPR lagte frem, og hvordan kan forældre blive revset, for de job, som skolerne har af opgave. Desværre var det barn, der mobbede min, bare iganng med at vise adfærd, han havde lært af dem omkring ham.

Mit barn løb faktisk væk, og jeg lærte ham ikke at advokere for sig selv, eller forsvar sig selv i sådan en situaion. Det troede jeg lærere tog sig af, for alle børn i deres klasser. Classroom management! Det kom bag på mig at jeg skulle sikre at få dokumentert at hans lærer nægtede at gennemføre det uddannelsesplan PPR havde lagt frem som var aftalt. Men det gjor vores næste skole. 

At en lærer skældte ham ud, fordi han ikke behøvede at være foran i matematik, den anden havde ingen anelse om, hvad "dysleksi" medførte, hellere ikke hvordan en IT rygsæk skulle bruges i et klasseværelse så jeg ikke komme. Jeg ved i dag at læren bare skulle gentage ganske almindige pensum, trods hans ordblindhed krævede en anden tilgang og opmuntring. Forstil jer chefen blev ved med at kræve I udføre en opgave som I ikke magter? Og gav det samme instirukser hver dag ... Hans klasselærer - hun var nødt til at klare ham og alt andet, med støttelærer der forlod jobbet efter bare 14 dage - der var ingen chance at hun kunne klare, og at mit barn betalte prisen for alt dette. Måske er der derfor de fleste børn ende op i specialskolee, mere ildetilredtand før inklusion var afprøvet?

Et barn, der var langt foran sine klassekammerater, klar til arbejde med stof normalt givet til børn 5 år ældre end ham, men endt som et barn der aldrig det grundlæggende for at kunne klare skolens krav ... og på en eller anden måde blev stemplet "dumme" og "dovne" men også "sød og velopdragen" ... alt afhængig af hvilke lærer han havde og de opgaver, de lavede med ham er hårdt at have.

Med hensyn til læsning og skrivning viste det sig, at et grundlæggende kursus ikke var nok - og ingen gennemførte deres planer de mente ville virke. Han kæmper stadig, men i folkeskole var der ingen hjælp fremmedrettet 5 år senere, ligesom i 2009 ... Så andet end en specialskolen med de andre misfits, netop som psykologen sagte er der ikke. 
Desværre fortalte hun mig aldrig om skolen, andet end at det var en skole til børn med autisme, ADHD-adfærdsproblemer, og jeg sagde, men han er ikke diagnosticeret, præcis som jeg forklarede og det hjalp ikke den sidste gang?
 Men hun fastholdt sit, og sagde bare: Det er det bedste sted for et barn som ham, mens jeg spekulerede på om hendes argumentation uden at lytte til mig, vores vej igennem systemet i det 7 år efter hun så os gav mening for hende. Hun sagde, og fastholdt at børnene er "testede" langt mere end de selv magter ... det kom bag på hende at min dreng ikke var, og så mente hun jeg selv farvalgt det. Jeg ved jeg fravælgt specialskolen, ikke alt det andet, udefra målgruppen på skolen ift mit barns behov ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.